Læsetid: 3 min.

NSA’s spionchef lever i en fantasiverden

General Keith Alexander har ladet sit hovedkvarter indrette med kommandobroen på sciencefiction-rumskibet Enterprise som forbillede
General Keith Alexander har ladet sit hovedkvarter indrette med kommandobroen på sciencefiction-rumskibet Enterprise som forbillede
Debat
16. september 2013

Det har tidligere været fremme, at NSA-chef og generalmajor Keith Alexanders mentalitet beskrives mest træffende ved hans eget motto ’indsaml hele molevitten’. Denne ’få ram på alt’-tilgang, som han først perfektionerede, da han rettede den imod en fjendtlig befolkning i hjertet af Iraks krigszone for siden at importere den til amerikansk grund, retter sig da også imod hele den nationale befolkning – og imod alle andre i øvrigt.

Men et måske endnu mere foruroligende og lige så afslørende fingerpeg om, hvad der rører sig spionchefens sind, får vi i en netop bragt artikel i Foreign Policy, der beskriver, hvad tidsskriftet betegner som hans »umådeholdne, altomfattende og knap nok lovlige trang til at konstruere den ultimative spionmaskine«.

Artiklen skildrer, hvordan selv hans nærmeste NSA-kolleger ser ham som en »cowboy«, der er parat til at lege kispus med de juridiske grænser for at skabe et system for allestedsnærværende overvågning. Men den personlighed, som er den drivende kraft bag alt dette – øjensynligt ikke kun Alexanders, men også store dele af Washingtons – indfanges måske bedst af denne ene formulering, som danner overskrift for et nyhedsindslag på kanalen PBS: »NSA-chef indretter sit kontrolrum med Star Trek-rumskibet Enterprise som forbillede.«

»Da han stod i spidsen for den amerikanske hærs efterretningsenhed, Intelligence and Security Command, inviterede Alexander mange af sine fremtidige allierede til Fort Belvoir og viste dem rundt i sit operationelle hovedkvarter, et anlæg kaldet Infomation Dominance Center.

Hovedkvarteret havde han fået designet hos en Hollywood-scenograf, så det lignede kommandobroen på Star Trek-rumskibet Enterprise, komplet med krompaneler, computere på rad og række, en enorm fladskærm på væggen foran og døre, der sagde whoosh, når de gled op i. Kongresmedlemmer og andre vigtige embedsmænd skiftedes så til at afprøve ’kaptajnstolen’ midt i ​rummet, alt imens Alexander, en inkarneret fan af science-fiction film, forklarede den datastrøm, der uophørligt løb hen over skærmen.«

»’Alle ville prøve at sidde i stolen mindst én gang og lege, de var Jean -Luc Picard’ (Kaptajnen for Enterprise, red.), fortæller en pensioneret officer med ansvar for VIP.-besøg.«

På hjemmesiden hos DBI Architects, Inc. i Washington og Reston, Virginia er der i mellem tiden dukket fotos op af, hvad der påstås at være det faktiske Star Trek-lignende hovedkvarter, som general Alexander bestilte, og som vakte så stor og drenget fascination blandt de kongresmedlemmer, der skulle forestille at føre tilsyn med hans agentur. Der er tale om en 900 kvadratmeter stor labyrint i Fort Belvoir, Virginia. Præsentationsteksten fremhæver, »hvordan den prominent placerede stol giver den øverstbefalende officer et ubrudt synsfelt til en 220 tommer stor projektionsskærm.«

Den funklende webpræsentation beskriver ydermere, hvordan »dette projekt har involveret ombygning af standard-kontorlokaler til et højt klassificeret, topmoderne driftscenter«, hvis »primære funktion er at muliggøre en verdensomspændende visualisering, planlægning og koordination af informationsoperationer døgnet rundt for den amerikanske hær og andre forbundsstatslige agenturer.«

Tekstforfatteren praler yderligere: »Disse futuristiske, men alligevel tydeligt militære omgivelser sættes endvidere i relief af kommando-konsollen, som skaber den illusion, at man her befinder sig om bord på et stjerneskib«.

Og der er flere fotografier, som giver os indblik i general Alexander personlige Star Trek-kaptajn-fantasi. Selv en overfladisk gennemgang af den menneskelige civilisations historie belærer os om, hvor dybt irrationelle vi må være, hvis vi vil bilde os selv ind, at vi kan betro magtfulde fraktioner enorme overvågelsesbeføjelser på vilkår med meget lidt åbenhed og højst lemfældige procedurer for ansvarspådragelse. Men her må vi nu sige, at jo mere stolt disse mennesker stiller deres forkvaklede imperiale hybris til skue, jo mere irrationelt bliver det hele.

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Morten Rasmussen

Som den oprindelige opfinder af sølvpapirshatten, er jeg nået til den konklusion at vi alle kan tage den af - den virker med al tydelighed ikke.

Peter Tagesen, Niels Jørgensen, Anders Jensen, Karsten Aaen, Daniel Hansen, Mikkel Mortensen, Filo Butcher, Anette Gatzwiller, Torben Nielsen, Espen Bøgh, Rasmus Kongshøj, Nic Pedersen, Vibeke Rasmussen, Thorsten Lind, Niels Mosbak, John Vedsegaard, Marianne Mandoe, Morten Pedersen og Marianne Rasmussen anbefalede denne kommentar

Hold da op.

I stedet for en kritik med afsæt i NSA's indretningsarkitektur - kunne man bare en gang ønske sig en kritik med afsæt i et konkret misbrug af nævnte overvågningsbeføjelser - men det er måske for meget at forlange fra den kant?

Karsten Aaen, Anette Gatzwiller, Christian Pedersen, Nic Pedersen og Erik Jensen anbefalede denne kommentar
Marianne Mandoe

Der er absolut intet galt med at være Star Trek Fan.
Alle der siger noget andet burde have hovedet undersøgt. ;-)

Det sagt... kunne de ikke have fokuseret på hvad centret rent faktisk bruges til???

HC Grau Nielsen, Karsten Aaen, Anette Gatzwiller, Rasmus Kongshøj, Nic Pedersen og Erik Jensen anbefalede denne kommentar
Morten Andersen

Vi mangler nu bare, at en pavarazzi kan fange omtalte spionchef, klædt ud som Darth Vader i hans eget soveværelse.

HC Grau Nielsen, Lone Christensen, Karsten Aaen og Thorsten Lind anbefalede denne kommentar

Fascinating...

Tjaaa, man kan vist ikke ligefrem sige, at vi der fik NSA "ned på jorden"....

HC Grau Nielsen, Peter Plesner, Torben Nielsen og Thorsten Lind anbefalede denne kommentar

Kilden til disse billeder er blevet lagt ned af presset, men her er de to ark med billederne. Det er givet, at et arkitektfirma har lavet disse planer - men det er ret vildt, hvis ingen har brokket sig undervejs. Til gengæld er navnet "Information Dominance Center" dejligt bramfrit. Den danske variant i Søborg er langt fra dette forbillede, men tilsvarende dyrt indrettet.

Jeg noterede under et besøg hos PET, at det virkede som om de har fået en stor bevilling til indretningen, der skulle bruges lidt for hurtigt. Panoramaudsigt ud over byen, kunst på vægge og som skulpturer strøet omkring, designermøbler i læder samt fladskærme fra B&O. Fuldt terrorsikret, så man lirkes ind gennem et lille kammer, hvor dørene er lukket hele vejen rundt, så tvkameraerne kan kikke sig mætte, før man slippes ind. Alt oser af kvalitet -. og overvågning.

HC Grau Nielsen, Søren Blaabjerg, Morten Rasmussen, Daniel Hansen, Karsten Aaen, Morten Andersen, Katrine Visby, Anette Gatzwiller, Rasmus Kongshøj, Thorsten Lind og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar

Paamand,

ved statslige etablissementer - skal der afsættes en vis procent af anlæggelses- og driftsomkostningerne til kunstnerisk udsmykning - jeg tror ikke de ved PET bruger mere på den slags end de er tvunget til.

Vibeke Rasmussen

Komplet med døre der siger 'whoosh', når de glider op.

Sig mig, hvor gammel er den fyr? ;-)

Daniel Hansen, Peter Taitto og Morten Rasmussen anbefalede denne kommentar
Morten Rasmussen

@Vibeke Rasmussen
Jeg forestiller mig at meget af Gen. Alexander's dag går med at lege Cpn. Picard:
"Captain's log, stardate 67176.4 ..."

Han kan jo bare beordre de andre til at lege med

Billederne får mig til at tænke på centralt overvågede amerikanske fængsler og deres forskellige henrettelseskamre. Men jeg har jo heller aldrig været Star Trek-fan.

Daniel Hansen, Anders Feder og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

@ Marianne Mandoe

"kunne de ikke have fokuseret på hvad centret rent faktisk bruges til", - er det ikke netop pointen ved dette svulstige udstyrsstykke af fantasi til daglig ind- og udlevelse!?

Det kan anbefales af læse artiklen i Foreign Policy om NSA med Keith Alexander ved roret selv artiklen er ret lang.

Der tegnes et lidet flatterende billede af en fantast der ikke evner, at forså demokratiet og dets spilleregler, som han sætter sig selv over og vil forvalte, i den tro han bekender sig til; - "at han da intet ondt vil gøre mod almindelige mennesker, der intet ondt har i sinde, og blot passer deres almindelige dagligdag"!
Med den retfærdighedsopfattelse om sig selv og sit eget virke har han nærmest udråbt sig selv til gud.

Dertil kommer de åbenbart uendelige omkostninger, der er brugt på ganske ubrugelige udviklingsprojekter(hvilket vi skal være lykkelige for), som også fandt og forbandt hele bunke mennesker, der skulle forestille at ville udføre terror.
- Det var såmænd bare pizzabudene i en pizzakæde viste det sig!
Flere andre vanvidsdyre projekter havde lignende magre resultat fra anstrengelserne.

Skjulte trusler mod politikere ved politiske høringer, med borgerne som gidsel for at han kan udføre sig arbejde, men som politikerne åbenbart vil hindre ham i ved høringen, må politikerne selv tage ansvaret for.

Her slutter det ikke ifølge Foreign Policys artikel, - men det gør jeg.

HC Grau Nielsen, Lone Christensen, Daniel Hansen, Karsten Aaen, Vibeke Rasmussen, Niels Mosbak, Rasmus Kongshøj, Anette Gatzwiller og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Dette er en blog af Glenn Greenwald, så den skal ikke ses som en selvstændig artikel, men snarere som et vedhæng til alle de artikler, han skriver om substansen og arkitekturen i overvågningsapparatet.

Daniel Hansen, Karsten Aaen, Vibeke Rasmussen og Thomas Borghus anbefalede denne kommentar

Lars R. Hansen siger:

"I stedet for en kritik med afsæt i NSA's indretningsarkitektur "

Jeg tror at formålet er at vise at ledelsen er blød i bolden.
Det kan da ikke være så svært at få øje på.

HC Grau Nielsen, Bente Simonsen, Daniel Hansen, Karsten Aaen, Vibeke Rasmussen, Thomas Borghus, Niels Mosbak, Rasmus Kongshøj og Filo Butcher anbefalede denne kommentar

.. kan de ikke beame deres supercomputer væk så?

Personligt har jeg det lidt med masse-aflytning som med menneskekloning: bare fordi man kan betyder ikke at det er etisk/moralsk forsvarligt.

Selvfølgelig skal manden have lov til at dyrke sine StarTrek fantasier, bekymrende bliver det først når han gør det i arbejdstiden, og der er meget der tyder på at det er præcist det han gør.

Bente Simonsen, Daniel Hansen, Karsten Aaen, Anders Feder, Katrine Visby og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Aleksander Laursen

Gør 3/4 af den amr befolkning ikke det?

Aleksander Laursen

Se denne video alle sammen inden DR fjerner den http://www.dr.dk/nu-mobil#player/krigen-om-vandet/krigen-om-vandet

Det siger jo et eller andet om hvor den mand befinder sig mentalt - noget virkelighedsfjernt ser det jo ud......

Som om der mangler jordforbindelse.

Vibeke Rasmussen

Tak for linket. Topdollar humor! :)

Robert Ørsted-Jensen

Voherrebevars!

Grethe Preisler

Er dette et nyt afsnit af Star Wars føljetonen eller en remake af Stanley Kubricks klassiker Dr. Strangelove med generalmajor Keith Alexander i rollen som brigadegeneral Jack D. Ripper?

Darlie,

jo - det er givetvis hensigten - hvorfor forfatterens normalitetsspektrum afsløres som noget indsnævret.

Men der er måske nogen her - som kan uddybe hvori problemet med operationscentrets indretning består - hvorfor det er kritisabelt dersom det i sit udtryk er inspireret af Star Trek?

Michael Sørensen

Lad os håbe han lever i en fantasiverden, udelukkende.

Well - kommandocentret forekommer at være realiseret - så der lever efterretningschefen tydeligvis ikke i en fantasiverden.

Hvor er det lidt nærmere, at han skulle leve i en fantasiverden?

Jeg synes artiklen er relevant og et fint indblik i den syge, syge mentalitet, der præger Eliten i vore samfund. Det mest tankevækkende er såmen ikke denne leders præcise perfide tendenser, men at ingen stopper ham i processen. Tendensen og den faldende moral er åbenbart mere udbredt end til de øverste ledere..

Daniel Hansen,

hvad er det - foruden star trek kommandocentret - som du mener efterretningschefen har gjort forkert?

Hvilke etiske fordringer eller love er det du mener pågældende har forbrudt sig mod - når en af de fremmeste kritikere af vestlige efterretningstjenester vælger at rejse en kritik af denne efterretningschef på dette substansfattige grundlag - kunne man foranledes til at tro der ikke er meget at komme efter.

Psst, Lars Hansen, det er ikke i virkeligheden Enterprise's kommandocenter, og Keith Alexander er ikke i virkeligheden en rumpioner. Han er ikke engang astronaut. Det er altså en fantasi.

Hvor man sådan helt konkret lever i fantasien er jo netop i fantasien, og den kan man ikke tage billeder af, så vi må nøjes med hans nørdede smag i "futuristisk, men alligevel tydeligt militære omgivelser" på vej mod stjernerne.

Jensen,

så du er af den opfattelse - at efterretningschefen tror han er rumpioneer og kommandocentret er et rumskib - intet synes at understøtte en sådan opfattelse.

Jeg er af den opfattelse, at alt ved manden tyder på, at han er afsporet fra virkeligheden, har storhedsvanvid og er gået langt over grænsen, for hvad der tjener folket. Totalkontrol.

Det er dog muligvis ikke kun ham men det miljø, han befinder sig i.

Vibeke Rasmussen, Daniel Hansen, Morten Rasmussen og Anders Feder anbefalede denne kommentar

Nuvel - påstanden om den pågældende efterretningschef lever i en fantasiverden - forekommer ganske uunderbygget.

Selv finder jeg indretningen af kommandocentret - fuldkommen uvæsentlig i forhold til debatten om overvågningen af borgernes internettettrafik mv. - og regner det nærmest som en afsporing.

Forresten, Jensen,

hvad bygger du den opfattelse på - mere præcist - hvad er det som du mener han har gjort, der tyder på han er frakoblet virkeligheden, har storhedsvanvid samt ikke tjener folket som efterretningschef?

Ja, kontrolrummet kan da godt komme til at fungere som afsporing.

Han overvurderer vigtigheden af sit eget job i forhold til de borgerrettigheder og den frihed, han formodes at beskytte. Til den ende ser han, som så mange andre, forfatningen som en forhindring og sandheden som valgfri ekstra. Det er altsammen retfærdiggjort af den mission, hans stjerneskib er på om at forsvare demokratiet snarere end at praktisere det, som man siger.

Men hvordan gør han det - altså hvilke handlinger mener du han foretager, som du mener viser, at han overvurderer sit jobs vigtighed i forhold til borgerrettighederne, ser forfatningen som en hindring samt sandheden som valgfri ekstra - hvilke konkrete handling bygger du din opfattelse på?

Lars R. Hansen siger:

"Hvor er det lidt nærmere, at han skulle leve i en fantasiverden?"

Jeg tror lige vi må stramme lidt op - vi lever alle i en fantasiverden,
men det ser ud til at alexander information dominator er .... hmm..
lidt til en side, for nu at sige det pænt.

"hvilke konkrete handling bygger du din opfattelse på?"

Han har bygget en star-trek kommandobro, det slår squ da danske politikeres rygeboxe med flere kilometer.

og så med den her i mente:

"En 34-årig mand, som natten til tirsdag skød og dræbte 12 mennesker på en flådebase ved Washington, led af paranoia og andre psykiske problemer."

Så vidt vides har han ikke bygget en star-trek kommandobro, men clearet, ja, det var han da vist.

Jeg forstår pludselig at Tea party bevægelsen helt og holdent må ses i en amerikansk kontekst - God bless you US...

Lars Hansen:

Du må for min skyld gerne rykke op på kommandobroen ved siden af Ketih Alexander og agere menneskeligt skjold, forsvare ham mod alle de utaknemmelige, der ikke forstår, hvordan han bare gør sit bedste for at alle kan være trygge. Jeg gider ikke gennemgå alle de velkendte NSA-afsløringer her, bl.a. den, der fangede ham i, at lyve for kongressen. Han sidder som edderkoppen midt i det spind, der gør demokratisk kontrol umulig.

HC Grau Nielsen, Karsten Aaen, Vibeke Rasmussen, Filo Butcher og Daniel Hansen anbefalede denne kommentar

Darlie,

der skal vel ikke meget fantasi til at forestille sig det praktiske ved kommandocentrets indretning - hvis generelle arrangement ikke alene kan henføres til star trek - men alle mulige kommandocentre.

Jensen,

jeg føler nu ingen anledning til at forsvare NSA eller dets chef - og har ejheller gjort noget sådan - jeg har blot eftersøgt noget substans.

Lars Hansen:

Vi er enige, i hvert fald så langt at hvis denne historie stod alene, ville den ikke betyde særlig meget.

Danish design ( lidt arkitekttegnede møbler o s v) ville have været pænere .

IKEA inventar ( sælges i USA) ville have været funktionelt, men det mærke bruges vist ikke på højere plan i statslige chefkontorer noget sted i verden?.

John Vedsegaard

Sjovt at ingen er overraskede - men hvad, det er jo også fuldt lovligt..

Michael Nielsen

Hm, nogle bør overveje at tage hjemmelavede Star Trek kostumer på, når vi påbegynder vores første fredelige civile ulydigheds kampagne.

Samtidig bør vi havde affaldssække klar til de kameraer vi tager ned. Alle bør de havde samme motto som NSA generalen bruger påskrevet: INDSAML HELE MOLEVITTEN

Helt bort set fra hvad man i øvrigt kan sige om generalen, og de tjenester han har arbejdet for, har jeg svært ved at bebrejde ham, at han tager fantasien i brug ved indretningen af lokalerne. Triste kontorlokaler bliver aldrig en mangelvare, og der er generelt heller ikke den store risiko for at se kontorer der skiller sig ud som noget særligt. Ikke mindst her i landet, er en tendens til at se med streng minimalisme på hvad der skal forstås ved ordentligt design i kontormiljøer. Det betyder at netop de kontorer som man har brugt mange ressourcer på at indrette, ligner hinanden i særligt høj grad. Efter min mening er det en positiv egenskab, hvis et kontors indretning giver et fingerpeg om dets funktion. Det gælder især hvis kontoret har en ganske særlig funktion. Mon ikke at mange ville opfatte det som en anelse kedeligt, hvis f.eks. Obama byttede Det ovale værelse ud med et almindeligt kontor, med standard designer møbler? Og hvis Keith Alexanders funktion og personlighed har noget problematisk over sig, forværres dette forhold næppe ved at han måske har ladet det komme til synligt udtryk, gennem sin kontorsmag.

Come on Lars...

Du får ikke ret, bare fordi du råber højt. Meget ucharmerende..

Kære Daniel Hansen

Jeg stiller mig noget uforstående over for din beskyldning - at jeg i mine indlæg uden et eneste udråbstegn skulle råbe højt - og noterer mig du valgte ikke at svare på mine spørgsmål.

Nuvel - hvilke af mine udsagn er det du opfatter som urigtige - eventuelt charmeforladt?

Lars Hansen,

- og noterer mig du valgte ikke at svare på mine spørgsmål -

er vel en sikker vinder for det mest charmeforladte udsagn på denne tråd ;-)

Selv mener jeg det må være - "du for ikke ret, bare fordi du røber højt" - ikke min konstatering af Daniel Hansen vælger ikke ar svare.

Men det er naturligvis en smagssag.

Sider