Kronik

Overvågning kortslutter den frie meningsdannelse

Måske er det ikke USA’s overvågning, vi skal frygte, men frygten i sig selv. Måske skal vi ikke frygte censuren, men den selvcensur, som opstår med frygten for den altvidende, altkontrollerende magt
Det er svært at tro på, at vi igen vil kunne opleve så stærk en antikrigs­bevægelse i et krigsførende land som i USA under Vietnam-krigen. Hvor fristende vil det ikke være for statsmagten at udnytte elektronisk grej til at overvåge og træffe forhåndsregler over for ethvert internt tilløb til modstand?

Det er svært at tro på, at vi igen vil kunne opleve så stærk en antikrigs­bevægelse i et krigsførende land som i USA under Vietnam-krigen. Hvor fristende vil det ikke være for statsmagten at udnytte elektronisk grej til at overvåge og træffe forhåndsregler over for ethvert internt tilløb til modstand?

AFP Photo

Debat
12. september 2013

Rækkevidden af Edward Snowdens afsløringer af NSA’s overvågning er søgt nedtonet med argumentet om, at overvågningen var kendt i forvejen. Enhver ved jo, at efterretningsvæsener er sat i verden for at overvåge! Og andre lande spionerer også, hedder det.

Men omfanget af overvågningen og systematikken i samarbejdet med de altdominerende, USA-baserede serviceudbydere på internettet – Google, Facebook, Yahoo, Microsoft og Apple – overgår de allerværste forestillinger om en altomfattende overvågningsmagt. Og det er også baggrunden for Snowdens erklærede mål med at afsløre overvågningen:

»Jeg vil ikke leve i en verden, hvor hver en mail, hver en telefonsamtale, hver en privat tilkendegivelse på elektronisk vis er underlagt statslig spionage,« sagde Snowden, da han fremkom med sine afsløringer.

På grund af efterretningsvæsenets hemmelige karakter vil den amerikanske regerings forsøg på damage control handle om at overbevise befolkningen om, at Kongressens nødvendigvis hemmelige kontrol fremover vil antage en effektiv karakter, der vil garantere reel respekt for den enkelte (læs: nordamerikanske) borgers privatliv.

De godes land

Såvel i Europa som i USA’s medier og toneangivende kredse hersker en grundlæggende opfattelse af, at USA er ’de godes land’. 40 års kold krig har stadfæstet den forestilling. I USA vil magtens tredeling med dens selvkorrigerende mekanismer sikre mod misbrug, hedder det. Og eventuel misbrug vil altid være begrænset og ske med de bedste hensigter. Ingen tror, at USA vil forvandle sig til en åbenlys undertrykkende magt i forhold til egen befolkning.

Men den mere sofistikerede undertrykkelse handler ikke om brutal, udøvet magt, men om frygt for denne magt. Ikke om censur, men om selvcensur.

Den italienske filosof Antonio Gramsci brugte hegemonibegrebet for at beskrive magtens dobbelthed, som dels indebærer, at en førende magt er i stand til at italesætte et projekt, som de fleste kan overbevises af eller i det mindste ikke føler så megen aversion imod, at de direkte vil modsætte sig det. Dernæst eksistensen af en potentiel, rå magt, hvis styrke netop beror på, at den ikke har behov for at udtrykke sig.

Denne dualitet i magten ser vi i USA’s optræden som enerådende, hegemonisk supermagt på verdensplan. På den ene side har nordamerikanerne et behov for at spille med musklerne, så vi alle ved, at de har dem. Derfor har USA næsten 1.000 baser spredt rundt over hele kloden og 40 procent af verdens militærbudget. Landet har haft gang i to krige på en gang (i Irak og Afghanistan), samtidig med at det intervenerer i en lang række lokale konflikter.

På den anden side skal nordamerikanerne være så tilpas tilbageholdende med direkte magtanvendelse, at den ikke bliver en boomerang, som vil vende verdensopinionen imod USA. Invasionen i Irak var for alvor ved at tippe balancen i den henseende, fordi den åbenlyst baserede sig på løgne og rå magt. Også i Latinamerika har USA’s mange blodige interventioner i det 20. århundrede skabt en skepsis i befolkningerne over for nordamerikanernes selviscenesættelse som demokratiets vogtere. Det er da heller ikke noget tilfælde, at latinamerikanske lande som de eneste demokratier har tilbudt Assange og Snowden asyl.

Selvcensur

Julian Assange, Bradley Manning og Edward Snowden er formentlig med rette blevet udråbt af mange som helte, fordi de har udstillet farerne for totalitær udvikling på verdensplan, men det er ingenlunde sikkert, at deres afsløringer nødvendigvis kommer USA’s sikkerhedstjenester helt på tværs. For i lyset af magtens dualistiske karakter kan man sige, at magten må gøre opmærksom på sin egen eksistens for at have gennemslagskraft.

Bevidstheden om at blive overvåget vil formentlig afholde mere end én beslutningstager og opinionsdanner fra kritik. Det er sandsynligt, at mangen en ung vordende forsker, håbefuld journalist, økonomistuderende med flere i forvejen lægger bånd på sig selv og undgår at deltage i den offentlige debat med alt for kontroversielle synspunkter for ikke at underminere karrieremuligheder. Det nye er, at vi hver især også må overveje konsekvenserne af ytringer i private, elektroniske sammenhænge – ikke blot på Facebook, hvis karakter i forvejen er halvoffentlig, men også i privat e-mailudveksling m.v.

Et eksempel fra det virkelige liv: Ved et middagsselskab hørte jeg historien om en karrieremand i FN-systemet, som stod til en velfortjent forfremmelse. Men i stedet blev han forbigået og endog senere degraderet. Han er i dag overbevist om, at det skyldes private mails, hvor han kritiserede USA’s intervention i Irak. Passer det mon, at USA skulle have blandet sig i FN-systemets hierarkiske beslutninger på baggrund af private mails, eller drejer det sig om en forsmået ansats paranoide forestillinger? Pointen her er ikke, om frygten er begrundet, men at frygten overhovedet kan opstå.

Det er for nylig kommet frem, hvordan miljøorganisationer med flere blev infiltreret i Storbritannien i 1970’erne, i enkelte tilfælde fik agenterne endog kærester i miljøet som dække for overvågningen. I dag kan den slags overvågning formentlig foregå med nogle klik på tastaturet.

Demokratisk falliterklæring

Den klassiske affærdigelse af frygt for magtmisbrug i forbindelse med overvågningen er, at hvis man ikke har noget at skjule, har man ikke noget at frygte. Men det er en demokratisk falliterklæring at overlade til statsmagters forgodtbefindende at definere, hvem der er ’terrorister’, og hvem som bør overvåges. Tænker vi os tilbage til situationen efter september 2001, betød – den forståelige – harme over terrorismen, at afvigende stemmer havde svært ved at komme til orde. Når vi tænker på, hvordan demokratiet gebærdede sig i den situation, er det svært at tro på, at vi igen vil kunne opleve så stærk en antikrigsbevægelse i et krigsførende land som under Vietnam-krigen. Hvor fristende vil det ikke være for statsmagten at udnytte elektronisk grej til at overvåge og træffe forhåndsregler over for ethvert internt tilløb til modstand?

Generelt kan man spørge, om der overhovedet er mulighed for at tage et frontalt opgør med den lille magtelite, der globalt sidder på indtægter, formuer og medier, når den på forhånd kender alle ens træk og vil kunne manipulere med offentligheden på baggrund af alskens oplysninger indhentet ved overvågning.

På den baggrund giver det ikke mening at imødekomme kritik af overvågning med løfter om kontrol i USA’s Kongres. Senatets Efterretningskomité har vist sig så troværdig som ræve, der vogter høns. Mange af de centralt ansvarlige i kontrollen har været tæt knyttet til efterretningstjenesterne. Chefen for efterretningstjenesterne er taget i lodret løgn over for Kongressen.

Kun ved at nedlægge det altomspændende overvågningsprogram kan man overvinde de vestlige befolkningers mistillid og genskabe verdenssamfundets tro på demokratiets mening. Herved vil USA (atter) blive en model for resten af verden. Alternativt må europæerne og andre komme på banen med overvågningsfri serviceudbydere.

Om EU vil være i stand til at agere uafhængigt af USA på dette område, er desværre et åbent spørgsmål. Tiltroen hertil må desværre ligge på et lille sted, skal man vurdere ud fra EU-landenes beredvillighed forrige måned til på USA’s opfordring at ydmyge den bolivianske præsident Evo Morales, hvis fly fik flyveforbud, angiveligt grundet mistanke om, at Edward Snowden var om bord.

Niels Boel er journalist

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Såvel i Europa som i USA’s medier og toneangivende kredse hersker en grundlæggende opfattelse af, at USA er ’de godes land’"

Hvad forskel er der på de børn og civile som USA's droner dræber og dem som dræbes af Syrisk giftstof?

Filo Butcher, Rasmus Kongshøj, Morten Lind, Tue Romanow, Katrine Visby, John Victor Lorck, erik mørk thomsen, Janus Agerbo og Søren Bro anbefalede denne kommentar

Hvordan kan et land med handelsunderskud (2009-tal) med 100 af verdens lande, og permanent handelsunderskud i 20 ubrudte år) være et forbillede for resten af verden? Det kan rent fysisk ikke lade sig gøre, det siger sig selv. Og er det ikke omkring halvdelen af befolkningen i USA, der ikke deltager i dets præsidentvalg og dermed udviser ringe eller ingen tiltro til "demokratiets mening"? Come on.

John Vedsegaard, Filo Butcher, Michael Nielsen, Morten Lind, Karsten Aaen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Der findes på nettet en side: https://docs.google.com/document/d/1H5gx3URKnEfSGLnH_EGOBiKptr2cfFXFXvqI... og det er de ord, der trigger NSA, så de nærlæser teksten, vi bør i videst muligt omfang vedhæfte denne liste på al korrespondance, der har plads til det, der er trods alt grænser for, hvor stor kapacitet forbryderne har.

Morten Lind, Lars B. Jensen, Peter Andersen, Karsten Aaen, Henrik L Nielsen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Jeg vil tro, at vi skal frygte naiviteten endnu højere end frygten selv. Når man end ikke forholder sig til den faktiske tilstand (=normal-tilstanden), så kan man undres over hvor frygtløst og u-kritisk man benytter sig af de samme kommunikations-midler

Michael Madsen, Henrik L Nielsen, Janus Agerbo og ellen nielsen anbefalede denne kommentar

Brasilien har taget sagen i egen hånd.
I går godkendte det brasilianske deputerkammer, at et parlamentarisk udvalg rejser til Moskva, for at føre samtaler med Edward Snowden, angående USA's spionageaktiviteter mod borgere i landet.
Udvalget skal bl.a. undersøge rigtigheden i påstanden om, at præsident Dilma Rousseffs telefonopkald og e-mails er blevet opfanget af NSA. Ligeledes oplysningerne om, at brasiliens største selskab, Petrobras, er blevet udspioneret omkrig intern viden om oliereserver opdaget af brasilianske Deepwater Atlanten.

Forleden dag førdømte parlamentet i Det Sydamerikanske Fællesmarked (Parlasur) i Montevideo, i skarpe vendinger NSA's overvågning af deres lande. I erklæringen fra Parlasur, står der bl.a.:
- Den internationale kamp mod terrorisme, kan ikke tjene som påskud til at annulere de grundlæggende rettigheder og svækkelse af den demokratiske orden. NSA's aktiviteter, som kun er blevet gennemført af USA's ensidige interesser, har, foruden at krænke og fornærme staters suverænitet, medført et klima af spændinger og mistillid i den internationale orden.

Brasiliens præsident, Dilma Rousseff, har bebudet, at hun personlig vil møde op til åbningen af FN's generalforsamling, og forelægge forsamlingen dette problem, med USA's overvågning af alt og alle.

Britta Hansen, Torben Selch, n n, Olav Bo Hessellund, Dan Johannesson, Michael Nielsen, Rasmus Kongshøj, Tue Romanow, Lars B. Jensen, Michael Madsen, Lise Lotte Rahbek, Per Torbensen, Karsten Aaen, Stig Bøg og Ulf Timmermann anbefalede denne kommentar

Krigen er brudt ud for længst, er blevet påført os for længst. Der er intet at frygte.

Børge Rahbech Jensen

Selvransagelse, reflektion og bedre historieskrivning kunne være godt.
Bedre historieskrivning om årene 1967 - 1989 kunne belyse, hvor noget af angsten for den 'altvidende og altkontrollerende magt' stammer fra. Problemet er bare, at de, der kunne skrive om det, er bange for den 'altvidende og altkontrollerende' magt...

Selvransagelse og reflektion kunne muligvis afsløre, hvad vi i virkeligheden er bange for, herunder om det virkelig er en alvidende, altkontrollerende magt, og hvilken natur denne magt i givet fald har.
Jeg mener, angsten for bl.a. NSAs overvågning indgår i en dybereliggende essentiel angst for social udstødelse. Den angst er vi nødt til at leve med, fordi vi ikke kan leve uden sociale relationer - som kan være virtuelle el. overfladiske - uden at få ganske alvorlige psykiske mén.

Danmark er ikke USA. På en måde har Danmark et undertrykkende samfund, hvor befolkningen undertrykker sig selv. En grund til, vi er bange for overvågning, kan være erfaringer for, at alt, hvad vi siger, gør el. ikke gør, kan bruges imod os, og det mest almindelige er, at det er nogle, vi troede, vi kunne stole på, der bruger vore fejltrin imod os.

Noget andet, en kombination af bedre historieskrivning og reflektion kunne afsløre, kunne være, at angsten for en altvidende, altkontrollerende magt netop er velegnet til social kontrol i form af isolation fra omverdenen, som betragtes som fjendtlig. Det er en mekanisme, der er velkendt i både religiøse sekter og politiske subkulturer. Religiøse sekter kalder den 'altvidende, altkontrollerende magt' Satan el. tilvarende, mens politiske subkulturer kalder den efterretningstjeneste, politiet el. tilsvarende. I nogle tilfælde er der også et element af, at det er nyttesløst at prøve at gemme sig, fordi der er ingen andre steder end sekten el. den politiske subkultur at gå hen, og det ikke er muligt at undslippe straffen for fejltrin. Straffen kan kun mildnes el. udsættes ved underkastelse. Sådan fungerer det danske samfund, som jeg ser det.

Henrik L Nielsen

Vi skal ikke frygte frygten mere end den skjulte overvågning. For skjult overvågning af borgerne som hovedregel skal afsløres. Vi skal heller ikke selvcensurere men blot overveje hvad vi siger hvor. Dernæst skal vi vende frygten til at nedbryde denne glidebane hvor frihedsrettigheder langsomt og henmeligt nedbrydes. Se foreksempel Søren Bro's link.

Hvis vi begynder at frygte, så går vi netop de betændte tjenesters ærinde.

USA går same vej som alle andre imperier før dem. De er begyndt at blive netop det de oprindeligt kæmpede imod. Kontrollerende, forbryderisk, udemokratisk og fasistisk.

Rahbech Jensen: "If you need (need, altså) to trust some one, trust yourself" - ifølge Bob Dylan, har jeg ladet mig forstå. Det er et godt udgangspunkt. Her ved vejs ende.

Børge Rahbech Jensen

Ulf Timmermann: Ja, Bob Dylans ord er et godt udgangspunkt - hvis målet er ensomhed og selvmord. Ellers er det ikke.

http://www.spiegel.de/fotostrecke/photo-gallery-spying-on-smartphones-fo...

According to internal NSA documents seen by SPIEGEL, the NSA has focused on accessing smartphone data. In a secret presentation, the agency ironically uses an image from the iconic Apple Macintosh ad aired during 1984 Superbowl, which referenced the George Orwell book "1984."

"Who knew in 1984 ... that this would be Big Brother [billede af iPhone] ... and the zombies would be paying customers?" (fra materiale som SPIEGEL hævder er NSAs eget)

Rasmus Kongshøj, Michael Nielsen, Karsten Aaen, Katrine Visby og Ulf Timmermann anbefalede denne kommentar

Børge Rahbech Jensen, eller hvis man vil rejse sig igen, fra bunkepulet.

Paranoia er navnet.

Når man gennemgår stillingsansøgninger til IT-jobs, så ser man, at de fleste af ansøgerne har skiftet arbejde flere gange ,

IT medarbejdere i avancerede IT miljøer ( efterretningstjenester, forskningsinstitutioner, den finansielle sektor o s v) cirkulere rundt og efterhånden bliver deres eventuelle specialviden, om hvordan man bl a finder "bagdørene" i diverse systemer kendt i ret vide faglige kredse.

D v s, at ikke alene NSA og denne tjenestes kolleger i andre større lande men også andre organer samt private virksomheder efterhånden har folk, der kan disse ting.

Journalisterne på Murdoc-avisen "News of the World" brugte flittigt ulovlig aflytning og hacking for at aflure folk eventuelle hemmeligheder, som så kunne bringes som "skandale-stof" i avisen og øge oplaget.
Der er givet andre , som den dag i dag gør tilsvarende med samme eller andre utiltalende formål for øje ( - ID tyveri, tømme folks bankkonti , lave pengeafpresning o s v).

Hvis vi vil have sikkerhed mod aflytning og spionage mod vores privatsfære, så skal vi vel lave nogle superprogrammer, der konstant kan monitere al IT og telefon trafik og slå ned på ulovlig indtrængen - og denne overvågers folk vil formentlig være en eftertragtet arbejdskraft, så al specialviden vil hurtigt blive tilgængelig for en meget bred kreds.

Vi er formentlig uden muligheder for at "rulle filmen baglæns", så individuelle koder i diverse netværk m v er formentlig den bedste løsning.

Børge Rahbech Jensen

Ulf Timmermann: Det afhænger af, hvordan Bob Dylan forstås, mere præcist om et "only" tænkes ind mellem "trust" og "yourself". Det er svært at leve helt uden tillid til andre mennesker - fx. tillid til naboer, butiksassistenter, bilister, mennesker på gaden, kreditorer etc.

Mens jeg nu sidder ved min pc i min ejerlejlighed, har jeg behov for tillid til, at de, der læser mine udgydelser, ikke straffer mig for dem, at jeg ikke pludselig bliver sat ud af min bolig, at Leasy ikke pludselig henter min pc, at teknikere hos YouSee el. andre ikke pludselig afbryder min internetforbindelse, og der ikke pludselig bryder nogen ind i mit hjem og overfalder mig. Hvis jeg kun stoler på mig selv, må jeg tage højde for alle disse muligheder. Hvis jeg bevæger mig ud af min bolig, må jeg enten tage højde for en masse andre risici, eller stole på mine medmennesker. Det er realiteten.

Problemet med Amerikas overvågning via NSA er netop som det skrives, at den selvcensur vi pålægger os selv.

Dertil kommer åbenbart, at Europa er den eneste verdensdel der tilsyneladende er fuldt og helt indforstået og har accepteret Amerika via NSA ovevåger alt og alle.
- Det er bekymrende for demokratiet, da de viser at europæiske politikere ikke anser de demokratiske rettigheder for borgene skal være ukrænkelige.
- Hvad grundet hertil er kan man kun gisne om?

n n, Rasmus Kongshøj, Michael Nielsen og Tina Skivild anbefalede denne kommentar

Ja, spørgsmålet er hvor længe Europa skal være partner og allieret med USA, også efter at det er afsløret at mange EU-institutioner bliver overvåget.

EU og USA´s store frihandelsaftale som vist nok er undervejs, kunne virke som en dødssejler.
Jeg tror personligt ikke der er fremtid i USA, hvis de forsætter på den måde, som de har gjort siden 11.sep.2001.

Det kunne være Europa skulle kigge på BRIK-landende istedet. Men vi har været under amerikaniseret indflydelse for længe, så at stille sig op mod USA virker utænkeligt.

n n, Rasmus Kongshøj, Michael Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Hvorfor er E-mails til f.eks. en journalist med "kontroversielle holdninger", til en biolog med særlig interesse for miljøgifte, til en speciallæge med stor skepsis overfor medicinalindustrien ofte timevis om at nå frem eller blive modtaget ?

Alan Strandbygaard

Jamen, det er da soleklart!

Selvfølgelig er det os, befolkningerne, der skal ændre os. Det er sandelig ikke systemerne og udviklingen der er noget galt med!?

"Måske er det ikke USA’s overvågning, vi skal frygte, men frygten i sig selv. Måske skal vi ikke frygte censuren, men den selvcensur, som opstår med frygten for den altvidende, altkontrollerende magt"

Nej, nu stopper det sgu!

Det er ikke os der er noget galt med. Det er den retning tingen har taget de sensete tyve år. Mere kontrol og overvågning. Mere retning hen imod et totalt homogeniseret samfund. Nøjagtigt som med sødmælken der ikke må have fløden flydende øverst i kartonen.

Det kan ikke være rigtigt at det er det enekelte menneske der skal bøje sig for denne udvikling. Den går stik imod alt hvad der hedder privatliv, fri tænkning og demokrati. Det er slet ikke naturligt.

Vi ved jo alle hvorledes det er at undgå bestemte tankemønstre. Næste gang giver vi den en tak til, og en tak til. Umærkeligt flytter vi konstant grænserne for hvad der oprindeligt er naturligt for os. Og det er ikke meningen. Meningen er at vi skal bevare det vi er. Til hver en tid. Resultatet er at vi fjerner os helt fra vor oprindelse og rødder, og vi ender i en endeløs kæde af konflikter der er affødt af uforståenhed.

Naturen har afstukket nogle helt klare regler og muligheder for os. Lad os ikke gradbøje dem mere end naturen har bestemt sig for.

Vi skal ikke til at bleve i en verden hvor kontrol og overvågning former vor måde at tænke og handle på. For det vil uværgerligt ske. Man begynder at ændre adfærd i nervøsitet og angst for at blive stemplet som anderledes eller uønsket. I denne overvågning og kontrol ligger der en skjult social mobning. underbevidst adfærdsændring. Tro mig.

n n, Dan Johannesson, Rasmus Kongshøj, Niels Mosbak, Michael Nielsen, Katrine Visby, Carsten Munk, Holger Madsen, Tue Romanow og Lars B. Jensen anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

(Undskyld stavefejlene. Det gik stærkt)

Tak for det link til listen Søren Bro, den vil jeg bruge i enhver mail jeg sender, så kan de jo se om de har datakraft nok.

@Alan Strandbygaard....Well said!!

TIL:
http://www.information.dk/471865

Ulf Timmermann:
"Hvordan kan et land med handelsunderskud (2009-tal) med 100 af verdens lande, og permanent handelsunderskud i 20 ubrudte år) være et forbillede for resten af verden?"
----
Grunden til at de kan fortsætte selv med det massive underskud er at har USA den fordel over for fleste andre nationer, at en meget stor del af alle oliehandler der bliver lavet dagligt på verdensplan, bliver lavet i såkaldte petrodollars, som egentlig bare er US dollars som andre nationer som jo fleste handler olie, køber eller sælger, køberen veksler f.eks Danske Kroner til "petrodollars" og handler så olien med dem, f.eks Marokko og Holland laver en oliehandel = US$... selvom den mest ligetil åbenlyse valuta for sådan en handel mellem Marokko og Holland ville være,.. olie for hash, nej spøg til side.

Den enorme mængde af såkaldte petrodollars som købes hver dag er med til at give USA det her "magiske check-hæfte", og de kan blive ved med at køre gælden op.. næsten med god samvittighed,. men den holder kun sålænge at petrodollaren er den centrale del i fleste oliehandler i verden. Hvis man regner beløbene der kan genereres ved siden af, oven i det handlede ud fra bankverdenens "fraktionelle reserve" system, hvor reserven er i forholdene alt fra 1:10 - 1:27 i forhold til det banken kan låne ud, dvs. en yderligere økonomisk indsprøjtning i samfundet.

Overvågningen er egentlig rimelig nem at undgå, man skal bare finde sig i at gå teknologisk tilbage til '80, for det første at skrotte alle de her såkaldte sociale medier som også bliver brugt for at kortlægge familier samt andre relationer mellem folk, folk bliver garanteret også et eller andet sted noteret i et kartotek over folks politiske holdninger, ud over det er Facebook begyndt at minde om en forvokset skolegård hvor endda voksne mennesker som burde at vide bedre, nogle gange hopper med på noget værre sludder/hetz agtig-mobbe-taktikker.. Desværre er der alt for mange mennesker som ikke tør at stå frem og modsige den "gængse" opfattelse, f.eks af et individ som enten bliver mobbet eller dæmoniseret, som mange ynder at gøre ved politikere.

Men det indikerer bare at den mentale og følelsesmæssige del af mennesket ikke nødvendigvis altid følger den alder folk har nået, imens der så ikke er nogen aldersbegrænsning for hvornår man bliver immun overfor gruppepres og frygten for at komme til at fremstå dumt hvis man siger noget man inderligt mente for at få at vide at de nu er vedkommende gruppes nye "sorte-får", så hellere bare gøre som alle de andre, følge strømmen og ikke stå ud eller fremstå som svag eller åndssvag for den sags skyld(godhjertede mennesker bliver tit forvekslet for at være mentalt handicappede af mennesker som aldrig ville sænke paraderne i frygt for at selv at blive udstillet som det, de ynder at udstille folk for at være), i frygt for at blive 'det næste' offer for gruppens latterliggørelse/mobbe-taktik.

Men jeg kan ikke se hvorfor f.eks befolkningen i Europa og Danmark skal gøre det nemt for NSA eller andre spion-organisationer nu når de faktisk gør noget som, så vidt jeg ved ikke er helt ifølge loven, f.eks burde alle skolebørn at få undervisning i hvordan man bruger kryptering, og alle internetbrugere burde som udgangspunkt at bruge kryptering til alt de laver på nettet, selvom det bare er trivielle hverdagsting som at besvare en email eller læse en avis, man behøves ikke at have noget at skjule for at have ret til et privatliv. Og hvis/når NSA så får opgraderet deres supercomputer til at simpelthen kunne klare MÆNGDEN af krypteret data den skulle tygge sig igennem(hvis/når fleste internetbrugere begynder at bruge stærk kryptering til alt, også hvis man bare vil sige:"hej" til sin mor), ja så findes der garanteret til den tid sejere kryptering som NSA ikke er lykkedes at opkøbe eller truet til at tie, fordi at nogle mennesker kan ikke købes og andre er også ligeglade med trusler.

Et par forslag til programmer i den irriterende genre:
Open source, gratis program til kryptering/dekryptering, også kaldt Kleopatra:
http://www.gpg4win.org/download.html
(for Ubuntu brug Ubuntu Software Center, søg Kleopatra)

Og så er der TOR, anonym browser på nettet:
https://www.torproject.org/

Og så til mobilen eller fastnet
GSMK Cryptophone for Windows:
http://www.cryptophone.de/en/products/software/cp-win/

Og jeg tror det siger sig selv at der vil komme en reaktion fra folk generelt, de enten mobiliserer et forsvar mod denne overdrevne overvågningen, der er garanteret masser af kvikke hoveder som allerede er i gang. Jeg synes i hvert fald ikke man skal lægge sig fladt for NSA og anti-terror mantraer som:"Den der ikke har noget at skjule har intet at frygte", at så burde befolkningen selv at mobilisere værktøj som kan modarbejde denne fuldstændig overdrevne overvågning af gennemsnits-borgere som netop ikke har noget at skjule og er ikke ude på noget slemt, det er ikke nogen menneskeret at stå og glo ind af naboens vindue og det er hellere ikke nogen menneskeret at lave overdreven overvågning af samfundet i sin helhed. Til gengæld er privatlivet og retten til at have privatliv tæt beslægtet/forbundet med borgerrettigheder såsom menneskerettigheder.

Nu er der enkelte kommuner som er begyndt på en sær/uhyggelig praksis som jeg tvivler lidt på at der ligger et solidt juridisk fundament bag. Denne nye praksis går ud på at udstyre postbude, flyttefolk, buschauffører osv. osv. med noget der kaldes "Action-Card" hvor der står "Politi" på mener jeg. Men hov,.. det har jo som sådan altid været deres borgerpligt at anmelde det, hvis de var vidne til en kriminel handling, men at denne ordning giver disse grupper en eller anden udvidet autoritet til at efterforske noget de finder mistænkeligt osv.. men hør dobbelt hov??, når postbuddet kommer ud med posten til samtlige hustande er det samsvarende at det er en politimand/kvinde som kigger forbi din/min bopæl, hver dag og går videre med alt hvad de personligt opfatter som mistænkeligt?, jeg er rimelig sikker på at det at specielt involvere postbude som kommer så tæt på folks privat-sfære dagligt ikke holder juridisk, for i normal juridisk forstand og procedurer inde ved Politiet ville det kræve ekstraordinær voldeligt kriminelt individ for at være under så stærk bevogtning, som at sende en politimyndighed ud til dem hver dag, at de nu kommer ud til hver enkelt borgers dør dagligt synes jeg ikke man kan retfærdiggøre og det leder kun til et endnu styggere STASI samfund hvor den menige borger åbenbart skal mistænkeliggøres, og åbenbart har INGEN ret til privatliv mere?. Desuden havde alle disse faggrupper jo i forvejen inden de fik det såkaldte Action-Card på forhånd en borgerpligt som medborgere i samfundet, at anmelde kriminelle handlinger de evt. blev vidne af, det gælder også os andre. Efter min mening er alle disse faggrupper måske ikke alle klædt helt rigtig på til opgaven som nok vil føre til en masse "ikke-sager" og spild af Politiets tid og ressourcer at gennemgå masser af "ikke-sager", jeg gad godt at høre en betjents ærlige mening om den her nye ordning og hvor smart det er at involvere personale som ikke har den fornødne uddannelse rigtige betjente får på Politiskolen?

Den digitale overvågning er slem nok til at vi nu også skal have et fuldbyrdet STASI samfund med Postbud-Politi som måske kigger ind af nøglehullet eller vinduet?. desuden kan sådan noget hurtigt udvikle sig til en værre heksejagt.

Men jeg ville opfordre disse kommuner at skrotte denne praksis, i hvert fald ikke involvere postbuddet i denne styrke for det er jo for påtrængende. Opfordrer også borger-rettigheds-grupper med kontakt til interesserede jurister at se på denne Action-Card ordning juridiske grundlag og hvorvidt det holder at sende Politi(medhjælpere) ud til hver borgers dør?.

Vi skal ikke have mere overvågning og STASI samfund men nærmere have afmonteret noget af det mest over-gearede masse-overvågning der foregår. Indenrigs-sikkerhed, overvågning af radikale elementer osv, kontra-spionage i Sovjettiden krævede alt en systematisk indsats for at holde disse under opsyn og jeg vil vove at påstå at FE og PET udmærket var klar over "hvem hvad hvor" om hvem som helst de havde et sagligt grundlag til at efterforske, tit uden at den mistænkte nogensinde anede det. Det kunne være alt fra grupper som de autonome som ville i sin tid sætte ild til Politiskolen, til at undersøge suspekte personer som evt. kom fra et land/region som er/var knap så venligsindede over for den vestlige verden, hvad de laver i Danmark, spionerer de, er de ude på at lave en "Djorkowitz" med bordbombe i protesen?.

Uanset tror jeg ikke rigtig på at disse organisationer ikke havde styr på situationen inden 11.9.2001 og at efter total-overvågningssamfundet og anti-terror-(u)loven blev en realitet(mareridt) ja så kunne de igen???, den køber jeg ikke, tror disse organisationer klarer sig udmærket uden disse.. usædvanlige beføjelser.

Er der ingen der har tænkt over at de politikere som har stemt disse love ind har på en eller anden måde blåstemplet denne overdrevne, ulovlige, masse-overvågning af samfundet i sin helhed, så folkevalgte politikere stemte for (u)love som bryder så fundamentalt med god skik i en retssal. Desuden tror jeg hvis du spørger hvilken som helst jurasagkyndig, at der skam findes regler for hvordan og hvorvidt en ny "lov" bare sådan kan overskrive andre gældende lovgivning, specielt hvis det er Grundloven eller FN charters om menneskerettigheder som er blevet ratificeret ved lov. Jeg tvivler lidt men der er bare ikke rigtig nogen som har udfordret denne jura-sjusk anti-terror-loven er. Under normale omstændigheder skal den anklagede kende anklagerne, have adgang til at snakke med sin advokat og kan ikke blive tilbageholdt på ubestemt tid uden en gang at have været stillet foran en dommer, som skal tage stilling til hvorvidt fængsling er passende eller ej, de nye "love" fjerner advokaten og dommeren samt den anklagedes indsigt i hvad anklagerne er. Hallo hallo?? is there anybody out there,.. ALT hvad denne såkaldte lov indeholder kunne ikke være mere på tværs med menneskerettigheder, retspleje, god skik, borgerrettigheder og virker nedbrydende på et retssamfund i det borgeren gradvist mister tilliden til domstole, politi, tja bare systemet generelt,.. som om at vi folket bare er ukrudt, irriterende symptom som ikke har nogen ret til at leve?(sådan stilles disse love op, ud fra dem har vi INGEN rettigheder mere, kun pligter, der er vist kommet tid til LIDT selvransagelse.

Alan Strandbygaard, Ulf Timmermann og Lars B. Jensen anbefalede denne kommentar

Børge Rahbech Jensen

Nu husker jeg det: Da jeg oprindeligt læste det Dylan-citat, var det jeg hæftede mig ved ordet “If”. ”If you need ... ”.

Det her med at ”trust yourself” anser jeg i sammenhængen som en udfordring til en selv, en udfordring som man skal give førsteprioritet, i givet fald, ”if”, altså – spørgsmålet om man selv er troværdig. Om man er i stand til at leve op til den tillid, andre viser en.

Minder mig – måske lidt fjernt – om den beskrivelse han giver i 1. bind af sine ”Krøniker”, af hans møde med en Sun Pie, hvor Dylan, på spørgsmålet om han beder til Gud svarer, at han aldrig har bedt for en bedre verden, blot om at blive et bedre menneske.Som eksempelvis reflekteres i sangen ”What good am I?”.

Jeg frygter som sagt ikke overvågning, krigen er uerklæret brudt ud forlængst, jeg tager blot notits af, hvem der fører den – og har iøvrigt i mange år holdt mig fra pengeoverførsler i US$. Men, hvis jeg sad derhjemme i Danmark – og skulle søge en stilling, hvad så? Ville jeg så være nødsaget til at vælge mellem ”uhæmmet” at deltage i debatter, for mit vedkommende i Berlingeren og Information, og så håbet om at blive antaget – i den offentlige sektor ikke mindst?

Det første der vil ske er jo, at ens navn bliver googlet på nettet, hvis ens ansøgning indledningsvis er havnet i den rigtige bunke.

"Sofavælgerne er de der ikke gider gå ned for at stemme."

Jeg er i hvert fald for demokrati og en fri verden, og går derfor også ind for at der afholdes valg og at vi har et velfungerende demokrati hvor der ikke er for langt mellem dem på "bunden" og "toppen", hvor politikerne stadigvæk rent faktisk repræsenterer, ikke kun industrien og de finansielle interesser men også folket, dem som valgte dem, at folket stadigvæk kan identificere dem de stemte på før som efter valg. Der burde at være en foranstaltning som kunne delvis holde politikere ansvarlige for de valgløfter de kommer med(og nu snakker jeg ikke om eventyret med den lille hyrde der råbte:"løftebrud-løftebrud") og at de inderligt forsøger at holde dem, eller endnu bedre: vær realistisk, lad være med at love for meget i en valgkamp for så at skuffe vælgerne vel vidende at folk kan bare være alt det skuffede de vil de næste 4 år indtil næste valg(her snakker jeg ikke om noget bestemt parti eller politiker men en generel "trend" inden for politik).

Når vælgerne så har været igennem den ene negative oplevelse efter den anden med politikere der smadrer mere end de ordner og by-passer folkets røst/vilje når de synes det er det mest bekvemt. I sådan en situation er valget begyndt at være mellem pest eller kolera, giver det så en mening at gå til valg mere, hvor meget "demokrati" er der så tilbage?

Jeg vil give dig ret i at sofavælgere er ikke det ideelle i et demokrati som kræver borgerenes deltagelse, at folk havde mistet troen til ikke selve demokratiet som en ide/ideologi men til de elementer i samfundet som undergraver demokratiet har bare desværre så godt fat i situationen, med deres lobbyisme osv. at gennemsnitsborgeren har ikke en jordisk chance at blive hørt i forhold til de professionelle lobbyister der arbejder for store finansielle interesser,.. det er åbenbart altid folket som trækker det korteste strå.

Lad os nu bare sådan for eksemplets skyld forestille os at 55% af vælgerne simpelthen blev væk til næste valg fordi at de havde mistet al tillid til processen og til de samme politikere igen igen som stod der og solgte folket "snake-oil". Jamen Alan, er det ikke nærmere et nødråb til politikerne at det er på tide at der er noget der må ændres ved demokratiet som begrænser politikere i valgkamp at komme med tomme løfter, men prøv at få de folkevalgte politikere til at vedtage en lov, som begrænser eller gør dem ved lov ansvarlige for alle løfter de afgiver under en valgkamp,.. et eller andet sted tror jeg det ville have en positiv effekt og række langt, men uanset er demokratiet ikke perfekt og det kan sagtens raffineres, forfines, det nytter ikke at give opgivende vælgere skylden for politikernes virke, det er nærmere politikerne der skal til at bevise overfor befolkningen at de er til at stole på, og generelt til at køre en mere sober stil.

ups der skulle have stået:
Jamen Alan, ville det ikke nærmere være et nødråb

@Alan Strandbygaard,

Helt enig i dit indlæg. Problemet er bare at det massive system, som bevæger sig hen mod en totalitær stat, ikke vil ændre sig, medmindre det får modstand, og at vi nægter at reagere på den måde de ønsker vi skal - med frygt.

Der hvor pengene er, findes magten. Den eneste magt den alm. befolkning har, er at vi er de mange, de er de få. Hvis det gik op for folk, kunne vi afsætte vore politikere, og kræve et fair demokrati.
Grunden til at det er så vanskeligt er, at ledere ynder at bruge den metode, som man knap nok opdager; "Divide and rule"

Journalister - vogt Jer for Big Brother i fri dressur - særligt hvis I tillader Jer den frihed, at passe en fuldt lovlig næringsvej -

http://daserste.ndr.de/panorama/ueberwachung195.html

Michael Nielsen

”Måske er det ikke USA’s overvågning, vi skal frygte, men frygten i sig selv?”

For som Niels Boel skriver, så lægger frygten jo en dæmper på folks lyst til at ytre sig. Og eftersom kun en tåbe frygter sin ytringsfrihed indskrænket, så har argumentet vægt.

Men så igen. Måske er det både frygten og overvågningen tilsammen, som vi bør frygte? Eller endnu bedre end det, ja meget bedre end det:

- Måske vi skal lære os selv at turde demokratiets grundpræmis igen: tilliden
- Måske vi skal lære os selv at tage afstand fra den danske masseovervågning
- Måske vi skal lære os selv at tage afstand fra den udenlandske masseovervågning
- Måske vi skal lære os selv at kontrollere vores egen frygt
- Måske vi skal lære hinanden at kontrollere vores fælles frygt

For MOS bygger på mistilliden. Bygger på at det er okay at den danske stat masseovervåger sine egne borgere. Bygger på at udenlandske stater gør det samme. Bygger på at vi ikke er i stand til at kontrollere vores frygt. Bygger på at vi er ude af stand til at hjælpe hinanden.

Måske vi danskere skal lære hvorledes vi griber åbent og fredeligt til civil ulydighed? Lære os selv at Nægte at accepterer Masse-Overvågnings-Samfundet.

Måske tiden er kommet til at vi som danskere tager os sammen. At vi Erkender at terror, overfald, voldtægt, pædofili, bander m.m., er en del at vor tid. At vi ikke kan overvåge os ud af disse problemer. At der skal andre værktøjer til. Nye tankegange.

For masseovervågningen - efter mere end 1000 års stolt dansk historie - er kommet for at ødelægge vores tillid til hinanden. Destruere den tillid som generationer af danskere, før os, har kæmpet så hårdt for at opbygge.

Os?

Der er ikke én eneste af os der har skabt den tillid. Vi er Alle blevet født ind i den. Og nu. Nu smadrer vi den.

Hvad i alverden bilder vi os ind. Ødelægge alt det som de har skabt for os.

Føj.

n n, Katrine Visby og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar
Matthias Hansson

Udmærkede pointer. Bortset fra denne her:
Herved vil USA (atter) blive en model for resten af verden'.

Den bemærkning har desværre overskredet sidste salgsdato.

Michael Nielsen

Godt indlæg Alan Strandbygaard

Men vil du ikke mene at der trods alt er noget galt med os?

Jeg mener, vi har jo ikke bekæmpet udviklingen de seneste tyve år. Ergo har vi vel et ansvar for at forandre os til at kunne skabe modstand mod masseovervågningssamfundet.

Alan Strandbygaard

Jeg tror ikke det bliver meget anderledes, før den dag hvor det ikke er den enkelte politiker der frit kan gøre hvad han lyster med sit mandat, men må holde sig til partiets linje et hundrede procent. Lige som når du køber en vare.

Når jeg går i brugsen for at købe mælk, så kan jeg jo ikke åbne kartonen og kontrollere om indholdet svarer til beskrivelsen. Jeg må stole på at varen er den jeg forventer. Kommer jeg hjem og finder ud af at der ikke er mælk i kartonen, men appelsinjuice, så har jeg ifølge købeloven ret til enten at få varen byttet eller pengene retur. Sådan er det ikke i politik. Det er købt som beset. Det er det der skal laves om. Tilliden til politikerne kommer ikke før det sker.

I Enhedslisten har de en hovedbestyrelse der afgør hvad partiets folketingsmedlemmer må og ikke må. Det er dog et skridt hen imod det rigtige.

Når jeg stemmer på Jesper Petersen, så vil jeg kunne stole hundrede procent på at han udelukkende vil gå efter at gennemføre den politik han gav udtryk for før valget.
Jeg gav ikke min stemme for at han frit kunne skifte holdning, og tage den med sig til et andet parti, som jeg ikke kunne drømme om at at støtte.

Der burde i Danmark være en form for fortrydelsesret overfor politikere. De kan få et år til at bevise at de holder fast i linjen. Gør de ikke skal det være nemt og enkelt at fratage dem ansvaret og mandatet. Det ville der være plads til. Vi har trods alt embedsværket i baghånden.

Det er et stort problem at vi lige nu står med en regering der gav udtryk for at ville gøre helt andre ting end det de endte med at gøre. Det ødelægger tilliden til demokratiet og systemet. Jeg møder vanvittigt mange menensker der siger: Hvorfor skal jeg stemme? Det er jo ligegyldigt om jeg stemmer på de blå eller de blå.

Men er det nu også det? Ikke at jeg ikke forstår frustrationen og opgivenheden. Men man kan jo også stemme på Enhedslisten for at sende et klokkeklart signal. Det er ikke uden grund at Dansk Folkeparti og Enhedslisten er blevet så store som de er.

Man skal heller ikke være bnage for at nogen af de omtalte partier nogensinde får egenrådigt flertal til at kunne gøre hvad de har lyst til. Vi lever i et borgerlig kapitalistisk samfund med andre partier og mulige samarbejdspartnere i Folketinget.
Desuden kommer der valg igen efter fire år. Synes man det går for vidt, så flytter man bare sit kryds igen. Så enkelt er det.

Troskab over for et parti er idioti når partierne ikke er tro overfor dig.

jamen vi skal da være glade for det: http://www.version2.dk/artikel/helle-thorning-forsvarer-nsas-digitale-sp..., jeg troede den politiske naivitets bund var nået med LA, men ak, det er bundløst: jeg stemmer blankt fremover.

Alan Strandbygaard

Lad være med at stemme blankt, Søren Bro.

Stem på et parti der helt seriøst ikke vil finde sig i denne overvågning.
Vær modig og brug knapperne på valgkomfuret. Du kan altid ændre dit kryds ved den næste valg, hvis du mener det går over gevind.

Alan Strandbygaard, det er fra starten af en komplet "lost cause" at ville bekæmpe overvågning. Vi er i krig, ikke mod overvågning, men imod dem, der har påført os den.

Alan Strandbygaard

Hvis du går ud på banen med idéen om at du har tabt kampen på forhånd, så er sandsynligheden også at du gør det, Ulf.

Det er et spørgsmål om at trykke på de rigtige knapper.

Alan, jeg vurderer blot, at kampen går ud på noget andet end tit-tat delkampe, og jeg vurderer nok også det reelle styrkeforhold anderledes end du. Og i det omfang det her måtte anses for en venstrefløjen's kamp - helt præcist mod hvad? - tror jeg, at den må se sig om efter nogle helt andre knapper end dem, den har skruet på gennem de seneste fire årtier. Herunder ændre holdning til denne statsmagt, der har gået under euphemismen "det offentlige" - og som end ikke den danske statsmagts permanente krige har kunnet få den til at vågne op fra.

jamen Alan, hvem har været ude med højlydte fordømmelser?

Fornemmer at den verdensorden (læs: propaganda) især fra USA - pengepolitikken, informationsfriheden, Statue of liberty, de frie markedskræfters spil, Enhver sin egen lykkessmed - for alvor er ved at slå revner!

Ikke fordi der er så meget der efterhånden overrasker eller man ikke vidste i forvejen - men helt ind i den dagligdags danske politiske dagsorden, hvor snusfornuftige beslutninger skulle tages, og hvor der ud fra demokratiske værdier - burde protesteres overfor uretfærdigheder - selv overfor en allieret som USA.

Dankse politikerne reagerer ikke mere, da de selv er en del af systemet - og ansatte DK gør det heller ikke, af frygt for at "komme ud i kulden".

Der synes at fremkome en struktur på et globalt samfund - hvor information og den fri vilje er sat på overvågning. Modstand imod den eksisterende globale finansielle dagsorden slåes ned, som værende uvidende om "de store liniers nødvendighed".

Ikke en socialdemokratisk politiker på Christiansborg rejser sig imod EU's EURO politik eller USA og EU totale overvågning af borgerne - hvorfor? Vel fordi de selv er på den side af "linien", hvor de føler de er indenfor "systemet" og ikke udenfor.

Henrik Nielsen, 12.09.
'Vi skal heller ikke selvcensurere men blot overveje hvad vi siger hvor.'

Jeg mener, dette er præcis den fremgangsmåde, der indleder eller endda allerede er selvcensur! (Sandsynligvis noget, de fleste mennesker udøver hver dag for ikke at komme i klemme i forhold til arbejdsgiver, kæreste, ægtefælle, forældre og for mange en vigtig overlevelsesstrategi...) En måde, at forfine selvcensuren der var meget højt udviklet i DDR var, at skrive 'mellem linjerne'. Men i det mindste var modparten en mere eller mindre kendt størrelse med - trods alt - begrænsede muligheder. (En STASI-mand kunne 'kun' max. aflytte 50 personer pga. tekniske begrænsninger. Og hvis jeg siger 'mere eller mindre kendt størrelse', så er én af de allerværste muligheder, nemlig at dine nærmeste var stikker ikke taget med i betragtning...)

Men når overvågningsdelen bliver til en ukendt og altomfattende størrelse med uoverskuelige magtbeføjelser efterlader det den enkelte i et nedbrydende vakuum, der sandsynligvis vil have alvorlige tab af integriteten og personlig udfoldelse til følge - for ikke at nævne demokratiet i sin helhed.

Kom i tanke om sangen 'Die Gedanken sind frei' fra ca. 1800 (de første fire strofer). Nok ikke så mærkeligt, at den blev forbudt under Nazi-regimet!

Intet nyt under denne sol.

https://da.wikipedia.org/wiki/Die_Gedanken_sind_frei
http://www.youtube.com/watch?v=2ckRHhxkfss

Brasiliens præsident Dilma Rousseff, har idag udskudt hendes planlagte officielle besøg i USA den 23. oktober, fordi hun ikke har modtaget nogen konkret svar fra Washington, angående USA's spionage mod brasilianske borgere.

Så er turen kommet til NSA-kritiske forfattere – kortslutningen i logikken ligger hinsides Atlanten – at nægte indrejse var før forbeholdt kommunister – nu gælder det hvem som helst – og ingen i Europa/Tyskland har noget at bemærke -

http://www.change.org/nsa

Underskriftsindsamlingen var i øvrigt uønsket i Kanzleramt – men portneren forbarmede sig dog og tog imod - da Frau Dr. Merkel ikke kunne overkomme at deltage i denne demokratiske handling …