Kommentar

Er vi på vej mod opsving eller nye bobler?

I andet kvartal i år voksede økonomien i eurozonen. Politikerne klapper, men faktisk kan der meget vel være tale om en ny boble i stedet for holdbar fremgang
Debat
4. september 2013

Hidtil har den økonomiske politik i EU-landene ikke fungeret. Nedskæringerne har givet negativ vækst og øget arbejdsløsheden, uden at det angivelige mål – at reducere den offentlige gæld – er blevet nået. Tværtimod er gælden set i forhold til BNP vokset betydeligt: sidste år med syv procentpoint i Italien og 15 i Spanien.

Denne stramme finanspolitik har man søgt at kompensere for med en ekspansiv pengepolitik, hvor den Europæiske Centralbank har stillet næsten gratis penge til rådighed for den private banksektor, og hvor regeringerne lige så generøst har frikøbt finansielle institutioner, der blev ’ramt’ af krisen. Jeg har ikke tal for eurozonen, men globalt anslog man i 2011 disse frikøb til at svare til 12 procent af verdens BNP, og IMF vurderede, at de havde øget det offentliges gældsbyrde med 20-25 procent i mange lande.

Men bankerne valgte at sidde på pengene. Fint for deres aktionærer, men ikke for beskæftigelsen. Oven i det hele forekommer en sådan politik ikke udpræget social. Den skærer i almindelige menneskers velfærd og levevilkår (reallønnen i Europa er i bedste fald ikke steget) til fordel for den finanskapital, der forårsagede krisen.

I andet kvartal i år voksede økonomien (BNP) i eurozonen imidlertid for første gang i mere end et år. Betyder det, at eurokrisen er ved at være slut? Det er der selvfølgelig ingen, der kan svare på, men der er et par fælder, som det er værd at gøre opmærksom på.

Ny boble på vej?

Den første fælde består i, at det er tvivlsomt, om pengeudpumpningen – den ekspansive pengepolitik – vil fortsætte. Den er jo ikke gratis. Den kan give anledning til inflation, hvilket er noget, som især ECB er meget følsom over for. Den har måske allerede skabt en boble, eftersom aktieværdierne i både USA og Europa er stormet opad trods den flade realøkonomi; og bobler brister som bekendt på et tidspunkt. Derfor forventes det, at Federal Reserve i USA snart indstiller sit program, med hvilket man hver måned har pumpet 85 milliarder dollar ud i økonomien.

Mere generelt er det uklart, hvor væksten i andet kvartal egentlig stammer fra. Nedskæringspolitikken indebærer, at den ikke skyldes, at almindelige mennesker har fået større købekraft. Så måske er det den velkendte metode fra årene før krisen, hvor købekraften blev lånefinansieret? Den metode viste sig som bekendt ikke langtidsholdbar.Noget af væksten i andet kvartal stammer fra eksporten, men her er fremtidsudsigterne for eurozonen ikke gode. Europæisk eksportfremgang forudsætter, at der er fremgang i USA og de fattige lande, især Kina, Indien og Brasilien. I USA går det lidt, meget lidt, fremad, men det er en anden historie i resten af verden.

De fattige lande, med Kina i spidsen, klarede finanskrisen overraskende godt, faktisk kan vi takke dem for, at de vestlige lande ikke gik helt i sort i krisens første år.

Men det synes at vende nu. I Kina er væksttempoet faldet, og Indien kæmper med store økonomiske problemer, med stærkt faldende værdi for landets valuta og et stort udlandsunderskud. I andet kvartal var der recession i Thailand, hvilket er første gang siden 2008; i Indonesien er aktierne faldet 20 procent i de seneste tre måneder; og også det brasilianske ’væksteventyr’ er løbet ind i problemer. IMF har sammenfattet den negative tendens ved at nedgradere væksten i Asien med 0,3 procent.

Derfor er kapitalstrømmen vendt. I krisens første år strømmede penge fra de rige til de fattige lande, fordi det kun var her, der kunne høstes et ordentligt overskud, men i de første syv måneder af dette år mistede de 7,6 milliarder dollar til os i den rige verden. Ikke alverden, men tendensen er interessant, og hvis den fortsætter, kan det bidrage til større bobler hos os.

Risikofrie bobleinvesteringer

Det grundlæggende problem i moderne vestlig kapitalisme er, at magthaverne insisterer på mindre velfærdsstat og ingen reallønsforbedringer (den slags går jo ud over konkurrenceevnen). Så hvor skal de stakkels penge bevæge sig hen, når det ikke er til den offentlige sektor og ikke til almindelige mennesker? Svaret er ind i bobler, dvs. ind i en pengeøkonomi, der er adskilt fra realøkonomien. Det sker, ikke mindst fordi det i vore dage er en risikofri investering, eftersom krisepolitikken med syvtommersøm har slået fast, at den tunge finanskapital altid får sine eventuelle tab dækket af det offentlige.

Sidegevinsten er, at det efterfølgende hul i statskasserne klart demonstrerer, hvor uansvarlige forvalterne af den offentlige sektor er, og dermed giver argumenter for at neddrosle den demokratisk kontrollerede sektor til fordel for den kapitalistisk dominerede.

 

Anders Lundkvist er politisk økonom

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her