Klumme

Sandheden er nemmere at huske

Ny teknologi har gjort det både lettere og sværere at lyve. Selv hvis man forsøger sig med den kloge variant, der handler om at holde sig tæt på sandheden
2. september 2013

Da jeg var 16, lærte min far mig en nyttig variant af påbuddet om, at man ikke bør lyve. Og varianter er der brug for. For om end det er mægtig smart, at man kan stole på hinanden – undersøgelser viser, at jo mere mistillid borgerne i et givet samfund nærer til hinanden, des mindre sammenhængskraft, hvilket leder til dårligdomme som nepotisme og korruption – så ved vi alle, at virkeligheden ikke er så enkel. En amerikansk undersøgelse fra 2011 viser, at den gennemsnitlige amerikaner lyver 1,65 gange om dagen. Danskerne er næppe meget bedre.

Tilbage til min juristfar, som sagde: »Hvis det bliver nødvendigt at lyve – det skal du selvfølgelig helst ikke – så sørg for at holde dig så tæt på sandheden som muligt.«

Da jeg spurgte hvorfor, svarede han, at det var meget enkelt: »Sandheden er nemmere at huske.«

Det er indlysende rigtigt, indså jeg straks. Og da jeg efterfølgende som ungt menneske på skammelig vis bedrog diverse kærester, fandt jeg hurtigt ud af, at det rigtignok var en del nemmere at holde sig tæt på sandheden f.eks. med hensyn til, hvor jeg havde opholdt mig på et givet tidspunkt – jeg skulle bare ikke oplyse med hvem. Så slap jeg for at opfinde koncerter, der ikke fandtes eller veninder, man ikke havde mødtes med.

Forleden dag blev jeg mindet om læresætningen (som jeg naturligvis næsten aldrig benytter mig af længere – og hvis De, kære læser, tror jeg lyver, er det ikke mit problem). I magasinet The Atlantic læste jeg, at ny teknologi har ført til et opsving i løgnehistorier. En undersøgelse foretaget af professor ved University of Cornell, Jeff Hancock, viser, at der lyves i en ud af 10 sms’er. I en anden rapport fra Consumer Reports erkender en ud af fire adspurgte, at de har fusket med oplysningerne om sig selv på Facebook. Helt slemt står det til med online dating, hvor 81 procent har afgivet direkte usande informationer om sig selv.

Det er med andre ord nærliggende at konkludere, at digital kommunikation udgør det perfekte redskab for uærlighed. Professor Hancock bemærker, at det er nemmere at lyve, hvis personer er fysisk adskilt og især, hvis man kommunikerer i reel tid. Det er nemt at lyve via en sms, en skærm eller via chat, men svært i en samtale ansigt til ansigt eller hvis man skriver et gammeldags brev.

De løgne, flest mennesker fortæller på sociale medier, er dog relativt uskyldige; såsom »cool kjole«, »ja, den bog har jeg også lige læst. Den var fantastisk.«

Den gode nyhed er, at de selvsamme sociale medier har gjort det sværere at lyve for alvor. F.eks. er mennesker, som lægger deres CV ud på karrieremediet, LinkedIn, mere ærlige end dem, der afleverer en trykt version til en potentiel arbejdsgiver. Der er for mange nuværende eller tidligere kolleger, der kan læse med, så man holder sig til helt til sandheden. Teknologien har nok gjort det nemt at lyve, men den har samtidig radikalt øget risikoen for at blive afsløret. Det gør overtegnede helt taknemmelig for, at sociale medier ikke fandtes, da jeg gjorde mig i det københavnske natteliv i 1990’erne.

Således bliver et rekordhøjt antal gymnasieelever afsløret i at skrive deres eksamensopgaver af, fordi skolerne har taget ny software i anvendelse, som er udviklet med henblik på at afsløre plagiater.

Den tidligere chef for CIA, David Petraeus, fik afsløret sin affære med Paula Broadwell via metadata fra hans private e-mailkonto.

Det er også slut med at sige, at man ’ikke fik din e-mail’. De fleste moderne mailprogrammer sender besked til afsenderen om, hvorvidt mailen er åbnet eller ej.

For de mennesker, der opdaterer ofte på Facebook og Twitter eller har en GPS på deres telefon, bliver det endnu sværere. Kollektivets hukommelse overtager festen. Ens netværk er, med The Atlantics ord, »den bedste løgnedetektor.«

Endelig er der varigheden af ens udflugter. Her er teknologien også nådesløs.

Vi vil med sikkerhed fortsat lyve for hinanden. Men hvor vi mennesker har evnen til både at glemme eller tilgive hinanden, husker nettet alt. Måske har du og dine nærmeste glemt alt om din fyring eller din ekskones affære. Et enkelt klik på Google bringer alt frem igen. I hvert fald indtil den nye software, jeg læste om i sidste uge, kommer på markedet: Den, der får nettet til at glemme.

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent og blogger på USAnu.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Inger Sundsvald
Inger Sundsvald anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu