Kommentar

Syrerne vil af med Assad, men ikke ved hjælp af amerikanske bomber

Tilliden til USA’s motiver kan ligge på et meget lille sted, og et luftbombardement vil ikke sætte en stopper for den brutale nedslagtning af civile. Det ville være bedre at yde direkte støtte til oprørerne
6. september 2013

Den arabiske verden har længe ønsket sig af med Bashar al-Assads brutale regime. I manges opfattelse repræsenterer han den rendyrkede ondskab. Fremtidige generationer vil erindre de primitive massakrer udført af det syriske regime og billederne af kvinder og børn, som bliver nedslagtet.

Men i det store og hele vil dette dybfølte ønske om at fjerne regimet aldrig blive til støtte af amerikansk militær intervention. Det skyldes grundlæggende mistillid til og bekymring over USA’s motiver.

Præsident Obamas tale sidste lørdag var stærkt følelsesladet. Han brugte udtrykket »moralsk ansvar« for at retfærdiggøre at straffe det syriske regime for dets brug af kemiske våben mod civile.

Det overbeviste imidlertid ikke mange arabere. Få har oplevet denne trang til at tage moralsk ansvar, når de har haft med USA at gøre, og landets troværdighed har i årtier været dalende i den arabiske offentlighed.

Et rodfæstet billede af USA’s tradition for dobbeltmoral og politisk modstand mod arabiske interesser viskes ikke så let væk. Især ikke på grund af USA’s langvarige støtte til tyranniske arabiske regimer.

Ved førstgivne lejlighed løb Obama fra sine løfter om en ny tilgang til mellemøstpolitikken. Han opgav sit krav om stop for israelske bosættelser på palæstinensisk jord – et krav han ellers havde lagt personlig vægt bag – og droppede planerne om at lukke Guantanamo. Samtidig koster USA’s brug af droner fortsat adskillige civile mennesker livet i Pakistan, Afghanistan og Yemen. Den slags knuser ethvert håb om en reel ny politik.

Forsinket rød linje

Men fortidens synder er ikke de eneste grunde til, at arabere tvivler på legitimiteten i USA’s planlagte bombardement af Syrien.

For det første kom USA’s ’røde linje’-politik temmelig sent. Det forventede angreb fra USA anses derfor primært at være knyttet til landets behov for at genrejse international prestige. USA har brug for at udføre dette angreb.

I den arabiske verdens øjne overskred Syrien alle røde linjer for mere end to år siden. Mellem den arabiske verdens og USA’s røde linjer har 100.000 mennesker mistet livet, millioner er på flugt og beboelsesområder er pulveriseret. Enhver form for våben bliver brugt mod civile, herunder Scud-missiler.

For det andet stiller araberne sig skeptisk over for USA’s moraliseren, fordi et angreb ikke vil omstyrte regimet. Syrere og arabere spørger sig selv, hvad der mon sker efter angrebet. Muligvis vil Assad tøve en ekstra gang med at bruge kemiske våben i fremtiden, men han vil næppe tøve med at dræbe med andre midler. Med andre ord: Regimet vil fortsætte med at slå ihjel efter amerikanske kriterier og det syriske folk vil fortsat betale en høj pris.

Angst for USA’s indblanding

Vigtigst af alt frygter folk, at amerikanske luftbombardementer vil åbne for fremtidig amerikansk indblanding i syriske anliggender. Indgriben vil måske blive udvidet til ubemandede luftangreb på ’mistænkte’ i Syrien eller forsøg på at diktere det politiske udfald på begge sider af konflikten, hvilket risikerer at udløse betydeligt kaos.

Endelig har folk ringe tiltro til, at USA ønsker at opbygge et demokratisk Syrien. Militærkuppet i Egypten pustede til denne bekymring og satte spørgsmålstegn ved USA’s holdning til politisk islam og selve demokratiet. USA fortsætter ufortrødent at finansiere det egyptiske militær, selv efter at tusinder af civile er dræbt og såret af egyptiske sikkerhedsstyrker. Af samme årsag vil de færreste islamisk-relaterede syriske rebeller nogensinde byde fremtidig amerikansk indblanding velkommen.

Da det syriske regime først havde sølet sig til i blod, stod det klart, at kun en hurtig tilbagetrækning fra magten kunne forhindre sekterisk polarisering i landet og bringe Syrien nærmere demokratisk forandring. På det tidspunkt var ingen af de al-Qaeda-relaterede jihadistiske grupper aktive i landet.

Alligevel vaklede USA med henvisning til en bekymring for, at et Syrien uden Assad næppe ville kunne beskytte religiøse og etniske minoriteter eller garantere Israels sikkerhed.

Parallelt med Vestens overdrevent forsigtige tilgang, gav Rusland og Iran den støtte, regimet havde brug for til at fortsætte massakrerne. Styret kunne føle sig overbevist om, at det aldrig for alvor ville blive stillet til ansvar.

Alt, hvad USA har gjort i forhold til Syrien de seneste to år, har overvejende haft negativ effekt. USA pressede de arabiske stater i regionen til ikke at levere avancerede våben til Den Frie Syriske Hær (FSA) under påskud af, at våbnene kunne falde i ekstremisternes hænder. Faktisk gik USA så langt som til at forlange, at FSA bekæmpede de jihadistiske grupperinger, hvilket kunne have ført til den totale opløsning af enhver form for fælles fodslag blandt oprørsstyrkerne.

Ja, det internationale samfund er nød til at reagere kraftigt mod det syriske regimes brug af kemiske våben mod befolkningen. Der må ikke være tvivl om, at drab på civile er uacceptabelt, ligegyldig med hvilke midler det sker.

Det, der nu er behov for, er at USA og de vestlige lande lader syrerne selv opnå deres revolutionære mål: At udrydde regimet med deres egne hænder. Det syriske folk har allerede bevist deres store mod i kampen mod tyranniet; hvis de får chancen, er jeg sikker på, at de vil vise samme ansvarlighed, når det gælder opbygningen af en ny demokratisk nation.

Wadah Khanfar er tidligere generelsekretær for Al Jazeera og nu formand for Al Sharq Forum, et netværk for udvikling af strategier til politisk og økonomisk udvikling og social retfærdighed

© Guardian og Information

Oversat af Nina Trige Andersen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
Viggo Okholm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

'In September 2011, the non-profit whistleblowing website WikiLeaks released a cache of leaked diplomatic cables highlighting U.S. activities overseas. Several of the cables implicated Khanfar in unduly influencing Al Jazeera's news coverage of the War in Iraq at the behest of U.S. embassy officials in Qatar. In one instance, the cables suggested that Khanfar removed images of wounded Iraqi civilians from an Al Jazeera report following pressure by the U.S. embassy. They also suggested that Khanfar was anxious to keep his behind-the-scenes collaboration secret.'

Rasmus Kongshøj, Hugo Pieterse, Mike Hanson, Peter Jensen, Holger Madsen, Moh Abu Khassin , Niels Jespersen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Og måske har det ikke ret meget med de stakkels syrere at gøre. Læser i dag i Ekstrabladet at Opgøret om Syrien anses også som en form for prøveklud, hvad angår Iran og Nordkorea, hvor konflikter hurtigt kan eskalere.. Får Obama ikke opbakning til sine syriske bombardementer, vil han tabe ansigt og næste planlagte angrebsbølge mod Iran blive forsinket, måske permanent forsinket. Uha,da,da,da. Man forstår bekymringen i den danske regering.

Anders Graae, Rasmus Kongshøj, Mike Hanson, Peter Jensen, Niels-Holger Nielsen, Holger Madsen, Moh Abu Khassin og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Jespersen

Fremstillingen i artiklen af begivenheder og fakta er uvederhæftig og tjener kun et vestligt propagandabillede af begivenhederne.

1. Hader slet ikke fra begyndelsen var nogen vestlig indblanding i "oprøret". Det er forkert. Både ud fra en strategisk og taktisk synsvinkel. De neokonservative med issraelske lobbyers støtte har hele tiden prøvet at fremtvinge ødelæggende indbyrdes krige i stater som Syrien, Irak og Iran for at ødelægge alle der kan bare tænkes at ville modsætte sig Israels hegemoni i regionen. USA paces frem af lobbyerne til at føre Israels krige, som vi har set det i Irak.
Nærmere info om lobbyerne og deres STRATEGI fås her:

http://www.sourcewatch.org/index.php?title=Jeffrey_Blankfort

http://www.radio4all.net/index.php/contributor/1752 et ugentligt radioprogram til download med nyheder og diskussioner mellem eksperter i USA om emnet

http://ifamericansonlyknew.com/ amerikansk hjemmeside om lobbyerne og deres gerninger og væsen

Nærmere oplysninger om den TAKTISKE situation i Syrien fås her:

http://www.boilingfrogspost.com/2011/11/21/bfp-exclusive-syria-secret-us... - en fremragende hjemmeside som Sibel Edmonds, den berømte amerikanske whistleblower tidligere ansat i FBI, har organiseret og hvor mange ting kommer frem som helt udelades i medierne normalt. Meget troværdig.

2. Et flertal af syrere er faktisk ved at bakke Assad op da de kan se at oprørerne har en fremmed ideologi når det gælder fremmede ekstreme fundamentalister, dels er for uorganiserede og tildels planløse i deres ukoordinerede og håbløse kamp. De foetrækker naturligvis et land i fred uden at ødelægge tilværelsen for sig selv og naboerne - de kender jo Irak og forhistorien der. Ingen ønsker USA's indblanding da man udmærket ved at Israels interesser står bag. Det er derfor helt utroværdigt når USA insisterende siger at de gerne vil forhandle men i realiteten ikke ønsker det da målet jo ikke er en politisk løsning men en permanent svækkelse af landet og dets muligheder. Set i kombination med en ødelæggelse af Iran..

3. Hvorfor tror man at Iran og Rusland bare vil tillade nogen som helst krigsførelse fra USA's eller Israels side? Da Iran jo ved at Syriens ødelæggelse er del af strategien om Irans ødelæggelse vil de naturligvis aldrig tillade det. Perspektivet er derfor klart en verdensomspændende konflikt da man heller ikke kan true Rusland på dette punkt. Rusland ved jo at USA aktivt har fremmet islamske oprørsstyrker i den sydlige og østlige del at USSR - de samme styrler som USA og Israel gerne bruger i Syrien, da USA jo gennem lang tid har formået at iinfiltrere og kontrollere disse styrker.
Se ovenfor hos Sibel Edmonds link.
Man vil derfor nu ikke længere tillade USA og andre at skalte og valte med Ruslands strategiske livsvigtige interesser i hele regionen.
Jeg henviser også til sobre analyser fra Stephen Walt som har analyseret propagandaen om at "en linje man ikke kan acceptere bliver overskredet" har nogen som helst praktisk eller afgørende betydning som forklaring på det man nu er ved at koge sammen til en ret serveret for massemedierne med lobbyernes velsignelse.

http://walt.foreignpolicy.com/

se her artikler fra de seneste uger. En helt anden analyse af kendsgerninger end propagandaen i artiklen Information bringer.

Peter Klok, Rasmus Kongshøj, Hugo Pieterse, Mike Hanson, Flemming Scheel Andersen, Janus Agerbo, Peter Jensen, Matthias Hansson, Holger Madsen og Moh Abu Khassin anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

Niels Jespersen, jeg støtter altovervejende dit indlæg. Jeg bliver bare så forbandet skeptisk, hver gang jeg hører antydningen af, at det er halen der logrer med hunden. Der må være en mere realistisk måde at udtrykke det symbiotiske forhold mellem USA og Israel på. Det er gennemgående ved dine indlæg, som ellers har mange vitaminer.

Der ER andre (og måske faktisk større) haler end Israel. Ikke mindst Saudiarabien plus mindre haler, som endog synes at synkronisere deres logren (med hunden)!

Meget står på spil for Amerika omrking Syrien og omverdenen, men især den Amerikanske selvforståelse har det svært.

Jeg læste lige Mona Kanwal Sheikh's indlæg i Politiken med overskriften; "Militær humanisme er ingen løsning i Syrien" som peger på mange af de samme forhold, men vigtigst er måske spørgsmålet om, hvad hjæler det at slå endnu flere ihjel
i Syrien?

Det kan næppe heller kaldes militær humanisme, selv om det retorisk er det Amerika spiller på i den forbindelse.

Vist jager Obam rundt med høseflokken ved sin tale efter G20 mødet, når han taler om Amerikas lederskab for den gode moral, og samtidig påpeger, at historien vil dømme dem der ikke følger Amerika i dets angreb på Syrien.

Når det er sagt fra Obama's side så er det lige netop det der er sket for Amerika, "historien har dømt Amerika" for dets løgn i FN om "masseødelæggelsesvåbene" i Irak.

Teaterkulissen Irak, der skal forestille et demokrati, er igen et simpelt tyrani med Nouri El-Maliki som leder, der fængsler og torturere politiske modstandere.
Omvendt bruger de politiske modstandgrupperinger bilbomber mm. mod det ikke demokratiske styre.
Der er lang vej til fred i Irak, men Amerika fik da bombet landet sønder og sammen, og dræbt hundredtusinder unødigt.
- Hvor meget Amerikansk moral og militær humanisme er der i det?

Libyen blev heller ikke den demokratiske succes, som den militære humanisme skulle være udtryk for, og hvor Amerikas forlængede arm NATO stor i spidsen for.
Den oprindelige flyveforbudszone som skulle beskytte civilbefolkningen blev udvidet til at omfatte et systemskifte med Gadaffy's fald.
Der er lang lang vej til demorkati i Libyen, og nu slås alle om del i magten, de grupper der har "givet blod" i befrielsens navn, også vil have del i magten, så den kæmper de om fortsat.
- Igen er det svært at få øje på den militære humanismes gode effekter med færre døde, og mere demokrati, når virkeligheden er, der på den ene side fortsat ikke er demokrati og samtidig dræbes flere og flere i indbyrdes stridigheder om magten.

Afghanistan er heller ikke just en bragende succeshistorie for Amerikansk intervention.
Mere end ti års krig har ikke bragt demokratiet nærmere, måske snarere tværtimod.
Her er det lidt specielle forhold, at medens soldaterne kæmpede i marken, købte politikere sig via korruption til falsk loyalitet for penge leveret af vestens politikere, som derved undergravede enhver ideologiske tro på noget demokratisk i fremtiden.
Nu hvor pengestrømmen formodentlig bliver mindre, kan man med rette frygte, at loyaliteten går samme vej, for bevidstheden om denne korruption er til stede overalt.
- Igen ser vi billedet af dræbte i uendelige mængder, og de vil næppe mindskes i fremtiden grudnet demorkati.

Når den moralske tale om anvendelsen af kemiske midler skal ses efter i sømmene, så har Amerika også et troværdighedsproblem fra Vietnamkrigen, hvor de selv spredte tusindvis af tons kemikalier over store landområder, der forsat giver nyfødte fysisike eller mentale skader.
- Hvilken moralsk målestok har Amerika i sit humanistiske syn på dette?

Når historien således selv ramemr Amerika i og omrking Syrien og Amerikas moralske lederskab, så står det ikke alene.

Afsløringerne om Amerikas globale og indiskriminative aflytning af venenr og allierede, er også en torn i øjet på mange, og udtryk for netop en manglende moral, som ikke kan fejes ind under gulvtæppet med ordene; "det sker alene i terrorbekæmpelsens tjeneste"!
- Er vi da alle terrorister?

Her er nogle grundlæggende principper for demokratiet overtrådt så groft, og ligger helt udenfor den gode moral, når individet frihed ikke længere er respekteret.

Problemstillingen i den forbindelse er, at Amerika ikke anser de Europæiske lande som demokratiske fordi de ikke har det samme politiske system som i Amerika, og derfor betragtes som fjender på linie med det gamle Rusland.

Anstødsstenen er i den forbindelse vor sociale holdning politisk i de Europæiske lande, som Amerika betragter som "ren kommunisme" og dertil kommer vor manglende liberalisme for private sygeforsikringer osv. ligesom i Amerika.

Først når den politiske omvætning er gennemført, er vi i Amerikansk politisk optik værdige til at mere ægte venne og alliancestatus.

Den holdning minder til forvekling om vi opvoksede med før og under den kolde krig, hvor de russiske randstater havde indsatte kommunistiske styreformer dikteret af Rsuland, og som vesten kritiserede voldsomt.

Ikke blot er den Amerikanske ideologi for Europa ret lig dette, men det er også en meget imperialistisk tanke der ligger bag dette syn på venner og allierede.
- Hvor frit og demokratisk bliver fremtiden for Europas befolkning når "imperiest centrum" ledes politisk fra amerika!

Man kan håbe på, selv om den danske holdning er "blind lydighed". at flere Europæiske lande er særdeles tilbageholdende overfor Amerika med baggrund i netop disse spørgsmål, og står mere samlet overfor Amerika i og efter aflytningskandalen, der er et direkte dolkestød i ryggen på såvel demokratiet som de Europæiske demokratier for det falske venskab og alliance Amerika byder Europas lande.

Peter Klok, Hugo Pieterse, Per Torbensen, Flemming Scheel Andersen, Bob Jensen, Janus Agerbo og Moh Abu Khassin anbefalede denne kommentar

På TV2 News sidder Mogens Lykketoft og begrunder sin støtte til en amerikansk ledet aggression mod den syriske stat med at 'ingen kunne forestille sig at Assad kunne agere så irrationelt' at han ville anvende kemiske våben mod sin egen befolkning. For som forudset kan alle de bristede logikker i fortællingen om den syriske regerings ansvar for det kemiske angreb ikke reddes i land på anden vis end ved at etablere en diskurs om Assad som utilregnelig, som forladt af enhver fornuft. Ellers hænger det amerikansk-mytomaniske spind ganske enkelt ikke sammen.

Hugo Pieterse, Niels-Holger Nielsen, Flemming Scheel Andersen, Janus Agerbo og Moh Abu Khassin anbefalede denne kommentar

Hvis hele den Arabiske verden gerne vil af med det morderiske regime i Syrien, hvorfor handler den så ikke ?.

Herværende debattører er jo fortalere for handelsboykot og humanitær støtte. måske i kan finde meningsfæller i den arabiske verden, men sker der noget ?

Dennis Laursen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar

"If people in the media cannot decide whether they are in the business of reporting news or producing propaganda, it is all the more important that the public understand that difference and choose their news sources accordingly" - Thomas Sowell

Hugo Pieterse, Janus Agerbo og Moh Abu Khassin anbefalede denne kommentar

Nogen gange, når jeg læser diverse indlæg her på trådene, så kommer jeg til at tænke på Monty Pythons "Life of Brian". Her sidder repræsentanter for "Et eller andet- Liberations Army" og taler i et væk om fremtidige tiltag, uden at der sker en hujende fis !.

Det synes at herværende debattører mener at det er vigtigere at give USA skylden alt skidt i denne verden, end at tage afstand fra tyranner der undertrykker og myrder egen befolkning.

Arabiske despoter er nu engang ikke værd at at forsvare. USA´s fremfærd ligeledes sjældent.
Men verden er dog aldrig sort/hvid !

Dennis Laursen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Niels Jespersen

@Niels-Holger Nielsen

Du siger du bliver så skeptisk når jeg skriver om de israelske lobbyers indflydelse?

Vil du så ikke fortælle mig hvor Stephen Walt, John Mearsheimer, Karen Kwiatkowsky, Richard Wilkerson, Alan Hart, Alison Weir, Jeffrey Blankfort, præsident Carter, Helen Thomas, Sibel Edmonds, m. fl. tager fejl - samt fortælle mig hvor lobbyens offentliggjorte køreplan

"A Clean Break. Securing the realm" skrevet af kernetropper for Netanyahu i 1990erne!

"A new American Century" som er den senere plan forfattet under Bush da lobbyen var ved at komme til magten - og henvendt til amerikanske politikere.

du kan se alle ovennævnte personer neskrevet med henvisninger til artikler og hjemmesider på Wikipedfia - inkl. en god oversigt over de to strategipairer.

de er jo profetiske disse planer - når man ser det der sker nu - sammenholdt med planerne, som begyndte at skabe den seneste amerikanske Mellemøstpoiltik for snart 20 år siden!

At det bliver totalt ignoreret af massemedier men ikke de få koryfæer jeg har nævnt
er måske et mysterium for mange.

Men så skal man lægge mærke til de våben som omtales - bagtalelse, ondsindede rygtekampagner, sortlistning, ingen fremtid for de der kritiserer eller debaterr lobbyismen hvis der er tale om folk i medierne eller politik.

Jeg ser meget frem til at høre hvor du har konkrete punkter hvor du emner jeg ager fejl (eller mine kilder, som er tildels ovennævnte folk og planer)

Niels Jespersen

@Steen Sohn ja det er skam helt legalt at lave lobbyvirksomhed - men det bliver sandelig ikke debatteret i medier og blandt politikere!
Hvis man begynder at tale om den som John Mearsheimer, Stephen Walt, Karen Kwiatkowski, Alan Hart (med egen hjemmeside www.alahart.net) - se disse personer omtalt på Wikipedia- kan man regne med forfølgelse og sortlistning mv.

Så derforer der ingen debat om det lobbyen ønsker eller gør.

Der er dog en ting som AIPAC har undgået ved politikernes hjælp - at blive registreret som udenlandsk lobby for Israel selvom det er dokumenteret hvordan denne lobby specielt fungerer som Israels forlængede arm ind i kongressen og præsidenten. Det ville nemlig medføre en grundig registrering af dens aktiviteter som lobbyen ikke ønsker.

12 topembedsmænd til Obama:

"Vi beklager at måtte meddele Dem, at vore mest pålidelige oplysninger viser, at Bashar al-Assad ikke var ansvarlig for det kemiske angreb, og at britisk efterretningsvæsen også er klar over dette."":

http://consortiumnews.com/2013/09/06/obama-warned-on-syrian-intel/

We regret to inform you that some of our former co-workers are telling us, categorically, that contrary to the claims of your administration, the most
reliable intelligence shows that Bashar al-Assad was NOT responsible for the chemical incident that killed and injured Syrian civilians on August 21, and
that British intelligence officials also know this.

In writing this brief report, we choose to assume that you have not been fully informed because your advisers decided to afford you the opportunity for what is commonly known as “plausible denial.”

"They tell us that CIA Director John Brennan is perpetrating a pre-Iraq-War-type fraud on members of Congress, the media, the public – and perhaps even
you."

"In addition, we have learned that on August 13-14, 2013, Western-sponsored opposition forces in Turkey started advance preparations for a major,
irregular military surge. Initial meetings between senior opposition military commanders and Qatari, Turkish and U.S. intelligence officials took place
at the converted Turkish military garrison in Antakya, Hatay Province, now used as the command center and headquarters of the Free Syrian Army (FSA) and
their foreign sponsors."

En USA-oberst har på et antal hackede e-mails omtalt deltagelse i "iscenesættelse" af videoerne om giftgasangrebet.

E-mailene her:

http://voiceofrussia.com/news/2013_09_03/Hacked-documents-reveal-Syria-c...

Vidne: Giftgassen kom fra Tyrkiet:

Planen skulle være forberedt på et CIA-møde 13.-14- august:

http://www.worldtribune.com/2013/08/28/mounting-evidence-raises-question...

http://syrianfreepress.wordpress.com/2013/09/05/breaking-former-turkish-...

Mange iagttagere mistænker forfalskninger i videoerne.

Hvorfor vises der kun børn uden forældre?

Hvorfor viser et af billederne børn nedkølet med is? er de blevet dræbt et andet sted og gemt til brug ved optagelserne?

Latakia-beboere mener at have genkendt nogle af de bortførte børn fra overfaldet i provinsen 4.-11.8

Giftgas-ekspert; Symptomerne passer ikke med nervegas:

http://truth-out.org/news/item/18559-how-intelligence-was-twisted-to-sup...

"In an interview with Truthout, Dan Kaszeta, a specialist on chemical, biological and radiological weapons who has advised the White House on those issues,

pointed out that a nerve gas attack would have been accompanied by a pattern of symptoms that are not shown in the videos posted online.

"There should be more or less universal vomiting," Kaszeta said.

But he did not see any vomiting or evidence of such vomiting on the clothing or on the floor in any of the videos he saw."

Hugo Pieterse, Mike Hanson, Niels-Holger Nielsen og Per Dørup Jensen anbefalede denne kommentar

Alt det her bør koges ned til en sætning, som Obama kan lære af og som Amerika måske aldrig nogensinde vil forstå:
"The pen is mightier than the sword."

Det er interessant at iagttage, hvilken direkte partisk rolle medierne spiller i optakten til krige:

The Media Education Foundation har lige sendt en to minutter lange montage af, hvordan de amerikanske medier op til krige begejstret hylder de amerikanske våbens teknologiske overlegenhed:

http://vimeo.com/73969073 (op til tidligere krige)

Her et nyt eksempel fra CCN:

http://edition.cnn.com/video/data/2.0/video/international/2013/09/02/lea...

Niels-Holger Nielsen

Steen Sohn
08. september, 2013 - 13:11

De russiske, kinesiske, iranske og andre landes medier er ikke anderledes. Retorikken bliver jo desværre en intim del af hele spillet. Monopolisering af magt fører til afmagt. Imidlertid er det klart, at USA befinder sig i en desperat situation. Watch out.

Niels-Holger Nielsen

Niels Jespersen
07. september, 2013 - 20:40

Den hopper jeg ikke på. Det er din, og ikke min med modsat fortegn, skyldighed, at beskrive, hvorfor Israel er centrum, og ikke USA. Man overlever ikke ret længe i debatten som sig selv, hvis man accepterer din definition af debat. Bevares, jeg tror nemt jeg kunne hamle op med dig i defilering af skriftesteder og delvist ukendte koryfæer, men du må sgu selv få det til at hænge sammen for at påberåbe dig seriøs debat.

PS Jeg ved hvem Sibyl Edmonds er, men har ikke kendskab til at din udlægning skulle kunne finde belæg der. Det jeg har læst af hende peger mere på Bandar Bush, som dyret i åbenbaringen, men han er jo også fine venner med Netyanahu, så det passer måske godt sammen. Det er imidlertid klart, at jo svagere USA bliver, des mere bliver det afhængigt af sine kerneallierede, som det er smeltet sammen med igennem et par generationers symbiose.

Expræsident Carter kender jeg selvsagt også, og ham deler jeg slet ikke strategier sammen med, omend flere af hans aktioner som emeritus aftvinger en vis begrænset interesse.

Derudover har jeg kendskab til Alan Hart, som jeg ikke vil kommentere ud over, at bemærke, at han er medforfatter til den kapitallogiske fantasi Imperiet.

Søren Blaabjerg

Det er en utrolig kynisme fra nobefredsprismodtager Obamas side (eller måske mere dukkeførerne bag masken Obama), at en hel masse flere mennesker nu nært forestående skal omkomme i Syrien primært af hensyn til USA's prestige kombineret med våbenindustriinteresser, støtte til Israels evindeligt fortsatte uindskrænkede herrefolksfremfærd mm.

P.S.
Det er forrestenret pudsigt, i hvor høj grad Obama med sin gestik og sit norme tandpastasmil just minder om Jim Carrey i filmen "Masken"!

@Søren Blaabjerg:
Og Assad ligner en kombination af Borat, og en hyggeonkel...
Ganske effektivt propagandastunt; han ser jo ufarlig ud...

Søren Blaabjerg

@Dennis Bøggers Laursen
Mig bekendt har Assad ingen aktuelle planer om et bombeangreb på USA, så den parallellitet du der antyder, må vist siges at være lidt søgt.

Philip B. Johnsen

Danmark kan søge diplomatisk kontakt mellem de stridende parter, finde løsninger for udvidet mere effektiv nødhjælp, med andre ord hjælp til civilbefolkningen, men Danmarks bør stoppe støtte til kriminel handling i Syrien, mord på civile og terror.

Danmark kan indlede forøget pres på FN sporet, hvis man ønsker legitim militær indgriben og eventuelt bringe demokrati til Syrien, man kunne starte med at forklare hvordan man har tænkt sig at opnå demokrati i Syrien.

Hvis Danmark fortsat, som svar på brugen af kemiske våben, af den ene eller den anden side i konflikten vælger, at terror er vejen frem, gennem bombning eller støtte til bombning, kunne det være rimeligt, at man forklarede den danske befolkning, hvad målet med dette er? Hvad man planlægger at gøre, hvis konsekvensen bliver en udvidet krig med flere spillere og mere død og ødelæggelse? Eller hvis det føre til udvidet brug af kemiske våben?

Søren Blaabjerg

@Dennis Baggers Laursen
Med solidt hjernevaskede tjener det vist ikke noget særligt formål at debattere. Forresten har jeg lyst til at citere Piet Heins definition af polemik:

-At dutte folk en mening på
hvis dumhed alle kan forstå-

Ind i mellem synes det som om uventede panikreaktioner kan bekræfte et budskabs indhold mere end noget så meget forsigtigt frem og tilbage.

Niels Jespersen

@Niels-Holger Nielsen

Jeg har ikke defineret debat eller prøvet på det. Hvis du ikke vil svare på de steder hvor eksperterne med kendskab til den amerikanske israelske lobby tager fejl er det jo lidt vanskeligt at argumentre med dig.

Hvis du har svært ved at tro at amerikansk Mellemøstpolitik er amerikansk indenrigspolitik, som totalt domineres af den israelske obby (der kendes kun to-tre fortilfælde hvor amerikanske præsidenter har sat USA interesser over lobbyens hensigter - men det har så kostet dem genvalg og mulighederr ofr i det hele atget at manøvrere i samspil med kongressen..) - ja så kan jeg da sagtens forstå det når man ser den kritik eksperterne og førstehåndsvidnerne til skuespillet har leveret af medier og politikere.

Du tagre iøvrigt fejl når du siger du kender Alan hart e- det må være en navnebror dureferer til, som var marxist etc.

Alan Hart er om nogen en der kender Mellemøsten. Han var korrrespondent for BBC mv.
og kendte mange aktører som Golda Meir, Yassir Arafat mv personligt gennem mange mange år.

Her kan du læse om manden:

http://en.wikipedia.org/wiki/Alan_Hart_(writer)