Klumme

Tv-nyheder skal være hurtige

Nyhedsudsendelserne i tv kæmper om seerne. Derfor skal vi lægge øjne til følelsesporno, live-reportere, der skal indgyde nærvær, samt evige opfordringer til at blive på kanalen, for lige om lidt bliver det nok spændende
25. september 2013

De traditionelle tv-nyhedsudsendelser har i flere år konstant mistet seere. Den tid er forbi, hvor TV 2-Nyhederne klokken 19 havde en million seere. I dag er tallet halveret. DR1’s Tv-aviser er trods en mindre fremgang stadig langt fra fordums størrelse. Den tid rinder ud, hvor vi ser nyheder på faste tidspunkter.

I stedet ser vi nyheder på nettet, og 625.000 seere kigger forbi TV 2 News hver dag. Ideen om en halv times udsendelse, der sammenfatter dagens nyhedsstrøm, har det svært – til gengæld skærpes kampen om det faldende antal seere, og de to store statsejede stationer bruger alle midler – journalistiske og ikke mindst ikke-journalistiske.

Tv-nyheder skal være hurtige, nærværende, og de skal helst tale til følelserne, ofte på bekostning af troværdighed, perspektiv og væsentlighed. Der skal allerhelst være en såkaldt case i hvert indslag. Et ’almindeligt menneske’, der illustrerer historien, giver den et menneskeligt ansigt og postulerer en slags bevisførelse. For eksempel da TV 2-Nyhederne fortalte om HPV-vaccinens mulige skadevirkninger, hvor enkelte grædende og lidende cases overskyggede en historie, som i øvrigt ikke var nogen historie, fordi TV 2 glemte at nævne en ny rapport fra Kræftens Bekæmpelse, som faktisk dementerede historien. Efter kritik fra TV 2’s egen seerredaktør medgav nyhedschef Jacob Nybroe at »en grædende kilde med smerter får meget stor eksponeringskraft ... vi taber til følelserne og det er en huskekage til næste gang.«

Forleden så vi i 21 Søndag tidligere departementschef Peter Loft og forhenværende spindoktor Peter Arnfeldt gå tur med deres hunde og fortælle, hvor slemt de havde det. I bedste fald en parentes, i værste fald et partsindlæg i den verserende kommissionsundersøgelse. Men det var da underholdende.

Angsten for at kede får nyhedsproducenterne til at fylde programmerne med reklamer for sig selv. »Bliv på kanalen for lige om lidt bliver det spændende!«

Et andet fænomen er brugen af live-indslag, der ikke nødvendigvis forbedrer journalistikken, men til gengæld giver en følelse af nærvær og aktualitet. Den samlede længde af live-indslag i Tv-avisen kl. 18:30 er fordoblet på fem år, viser en rapport om DR’s nye nyhedsproduktionssystem, fra lektor Ralf Andersson fra Syddansk Universitet. Undersøgelsen, Den industrialiserede nyhedsproduktion, konkluderer, at aktualitet og tilstedeværelse er blevet bedre, men at der er færre originale historier, færre kritiske interview og færre velfortalte billedhistorier. Sagt med andre ord: tv-journalistik er på vej til at blive en industri i stedet for et håndværk. En sideeffekt er, at arbejdsglæden hos et flertal af de adspurgte journalister er blevet mindre. ’Live-reportere’ på landevejene forsyner løbende centralredaktionen med journalistiske råvarer, kilder, cases og billeder, der så tilberedes og serveres centralt til DR’s voksende antal platforme: tv, radio, web. Et måske nødvendigt samlebåndssystem, når det samme antal journalister skal betjene flere og flere platforme døgnet rundt. Og et system, der ifølge DR-Nyheders ledelse frigør flere fagjournalister til at arbejde selvstændigt, gravende og journalistisk. Men systemet – den såkaldte ’nyhedsmotor’ – har ifølge undersøgelsen betydet, at mange af de adspurgte reportere synes, at kvaliteten af deres arbejde er faldet.

Men seerne mener ikke, at kvaliteten er faldet, siger DR-Nyhedsproduktionschef Jacob Kwon. »Seertallet er gået op og kvalitetsbarometrene går i den rigtige retning,« siger han til Berlingske i forbindelse med rapporten.

Han har ret i, at DR’s tv-nyhedsudsendelser har fået en større andel af det generelt faldende nyhedsseertal. Men blindt at bruge seernes kvalitetsbedømmelse kan lyde som en kommerciel glidebane. Når Ekstra Bladet har succes på nettet og megasucces på smartphones, er det fordi kunderne ser en kvalitet i det. Ikke mindst en underholdningskvalitet. Journalistik er en vare, som ligger i krydsfeltet mellem information, perspektiv, underholdning og følelser. For en licensfinansieret public service-station som DR, der ikke for enhver pris skal stræbe efter at være nummer et på seertalsbarometret, gælder det om at holde tungen lige i munden. Det er svært.

Lasse Jensen er vært for P1-programmet ’Mennesker og Medier’

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Scheel Andersen
  • Carsten Søndergaard
  • Per Pendikel
  • Jakob Lilliendahl
  • Niels-Simon Larsen
  • Inger Sundsvald
Flemming Scheel Andersen, Carsten Søndergaard, Per Pendikel, Jakob Lilliendahl, Niels-Simon Larsen og Inger Sundsvald anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lasse Jensen som er vært for P1-programmet ’Mennesker og Medier’ producerer nogle af de mest interessante udsendelser i DR og artikler i Information. Artiklen hører til kategorien af relevante artikler.

Når talen falder på nyheder og lignende programmer i DR, så har jeg efter 50 år som lytter og seer med beklagelse måtte holde en pause som kan ende med helt frigørelse. De fleste af de programmer, som jeg har fulgt, er inficeret af det Lasse Jensen tager op her. Følelsesporno og ønsket om live-jornalistik.

Men også disciplinen "snakkenyheder og -programmer" gør kontakten med såvel DR og TV2 nærmest uudholdelig. Der er nærmest ingen grænser for hvilke dumheder og ligegyldigheder, man må lægge øre til. En dag måtte jeg opleve to mandlige nyhedsværter i P1 Morgen ttale om deres kønsorganer, som opfølgning på et indslag - formentlig var emnet sædkvalitet. Intet syntes mere uinteressant. Det var som at komme ind i fodboldklubbens mandlige omklædningsrum.

Er det virkeligt det niveau DR og samfundet stiller efter?

Værre er det, at P1 Morgen har ansat journalist Ida Ebbensgaard. I forbindelse med en artikel af 2005.06.08 i fagbladet Journalisten under overskriften "Lomborgs lærlinge" afslører Ida Ebbensgaard (dengang på Politiken) opsigtsvækkende journalistiske synspunkter. I artiklen hedder det bl.a.:

"Hun siger, at der er sket et generationsskifte i staben af danske miljøjournalister. Og at den nye generation ikke betragter miljøet nær så dommedagstruet, som mange journalister gjorde i 70erne og 80erne.

»Vores miljøhistorier handler ikke om sandheder. Miljøet er ikke længere et helligt stofområde. Derfor er der heller ingen 'præster' blandt vores kilder,« sagde Ida Ebbensgaard."

Og

"Kritisk vagthund vil Politiken fortsat være. Også på miljøstoffet. Men avisens journalister skal i højere grad fortælle deres historier om miljø og natur ud fra en klar forbrugervinkel."

Er det virkelig sådanne holdninger, der skal nyde fremme i DR?

Til historien hører, at det rent faktisk betød en væsentlig reducering af traditionelt miljø-og naturstof i Politiken.

Trist i en verden, hvor problemerne inden for natur og miljø er stærkt påtrængende.

Rasmus Kongshøj, Carsten Søndergaard, Dorte Sørensen, Tove Lodal, Karsten Aaen og arne poulsen anbefalede denne kommentar

Kan ikke se, hvad Ida Ebbensgaard skrev i Politiken i 2005 har nogetsomhelst med DR-TVs nyhedsproduktion at gøre i dag. Og hun har iøvrigt været en dygtig journalist på DR Radio i årevis. Pas på med løsrevne citater, der passer ind i en i forvejen fasttømret opfattelse...

Flemming Scheel Andersen og Carsten Søndergaard anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Doping i Tour de France har mærkeligt nok ikke gjort cykelløbet til en mindre attraktiv tv-begivenhed, hvis vi bare har nogen at holde med. Anderledes forholder det sig med matchfiksing. Fodboldkampe hvor vi har mistanke om, at resultatet er aftalt på forhånd, mister med det samme enhver interesse.

Denne iagttagelse kan overføres til tv-nyhedsudsendelserne. Jeg har selv været storforbruger af nyhedskanalerne men den overtydelige matchfiksing har nu gjort, at jeg er nødt til at zappe væk. Det er fuldstændigt forudsigeligt, hvad der skal ske, og hvad de vil sige, og ikke alene er forudsigeligheden dræbende kedsommelig, men man mærker også hensigten og bliver forstemt. At se danske nyhedskanaler er blevet lidt som at se Korean News eller læse Pravda i gamle dage.

Niels Duus Nielsen, Rasmus Kongshøj, Flemming Scheel Andersen, Carsten Søndergaard, Peter Ravn Mikkelsen, Rasmus Knus, Tue Romanow, Karsten Aaen, Steffen Gliese, arne poulsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

"At se danske nyhedskanaler er blevet lidt som at se Korean News eller læse Pravda i gamle dage."

Jeg kender ikke Korean News og Pravda, men tænker umiddelbart: Gid, det var så vel. Mit fravalg af nyhedsudsendelser skyldes mest træthed af følelesladede konfrontationer. Tidligere følte jeg mig orienteret om dagens nyheder. Nu føler jeg mig mest følelsesmæssigt intimideret og orienteret om dagens sportsresultater bl.a. fra opgøret mellem rød og blå blok. Det irriterer mig, når en interviewer kalder sig selv 'befolkningen' ved at sidestille det, han el. hun gerne vil vide med det, befolkningen gerne vil vide. Når en journalist søger konfrontation, mens befolkningen søger information, er det langt fra givet, journalisten og befolkningen har fælles interesser.

Rasmus Kongshøj, Carsten Søndergaard, Vibeke Rasmussen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Michael Nielsen

"...Angsten for at kede får nyhedsproducenterne til at fylde programmerne med reklamer for sig selv. »Bliv på kanalen for lige om lidt bliver det spændende!«"

Ovenstående er bevisførelse for hvor lidt nyhedskanalerne faktisk forstår af den tid de lever i. For når man skal reklamere for sig selv som nyhedskanalerne uafbrudt gør, så betyder det at deres stil er forsvundet. Den er blevet opløst i hurtige, overfladiske og ligegyldige indslag. Kun gavepapiret er tilbage, og selv dét er ensformigt. Nyhedskanalerne er blevet til fordummelses-maskiner der fordummer deres egne seere. Det skal nyhedskanalerne komme til at stå til regnskab for i fremtiden.
--

"...Men systemet – den såkaldte ’nyhedsmotor’ – har ifølge undersøgelsen betydet, at mange af de adspurgte reportere synes, at kvaliteten af deres arbejde er faldet."

Det er da positivt. Her troede jeg at også reporterne var blevet fordummet, men nej. De er 'bare' loyale ansatte, der uden moralske skrupler billiger at deres eget håndværk bruges til at fordumme befolkningen. Mærk jer mine ord. Jeres medansvar bliver ikke glemt.
--

"...Men blindt at bruge seernes kvalitetsbedømmelse kan lyde som en kommerciel glidebane."

Det ikke blot kan lyde således, det ér således.
--

Tak til Lasse Jensen og information for en vigtig artikel.

Rasmus Kongshøj, Carsten Søndergaard, Tove Lodal, Vibeke Rasmussen, Steffen Gliese og arne poulsen anbefalede denne kommentar
Inger Sundsvald

Ja, det er dræbende.

På TV2’s morgennyheder er der fest og ballade, og man føler sig som en pinlig ædru der dukker op til en fest hvor alle er rigtig godt i gang. Alle morer sig kongeligt, men det ved man jo.

Efterhånden er det også ret ”morsomt” på DR2’s morgennyheder og med masser af sport.

Anja Bo gør det ekstra ”spændende”:
”Uha, da, da, for en gYYYser her til morgen”, siger hun som læser hun eventyr højt i en børnehave.

Niels Krause-Kjær hælder lidt malurt i:
”Men, men, men, men, kan man nu også stole på, at, at, at, at, alt det dér kan passe?”

DR er suverænt den kanal med de mest særprægede nyhedsværter med de mest ejendommelige udtryksformer. Jeg forsøger ind imellem at lytte med, men klarer sjældent mere end 5 min. ad gangen, før irritationen stiger til usunde højder.

Rasmus Kongshøj, Carsten Søndergaard, Tove Lodal, Karsten Aaen, arne poulsen og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

^ Hehe ^ Helt enig.

Nu har jeg ikke i umindelige tider set morgen-tv, og hører kun morgen-radio ved utilsigtede – og uheldige. For mit blodtryk :-) – tilfælde: P1 og Radio24syv kører efter fuldstændig samme 'koncept' og er fuldstændig lige ulidelige og fordummende at høre på.

Men hvad jeg engang kaldte "Den kokette Kresten Schultz Jørgensen-stammen", den, den, den har flere og flere … og, og, og så endnu lidt flere efterhånden og beklageligvis taget til, til, til sig.

Vibeke Rasmussen

Hehe, igen. Ja, udtrykket "hvaderdetnudethedder" har i mange tilfælde afløst "øhhh". Mærkeligt egentlig, for det er da langt mere omstændeligt at sige. ;-)

Vibeke Rasmussen

Ovenfor nævnte Ida Ebbensgaard er helt sikkert både dygtig og vidende. Hvad jeg så ikke forstår, er, hvorfor hun igennem længere tid som fast eftermiddagsvært på P3, havde behov for verbalt at trække sig selv ned på et unødigt – men indrømmet, jeg er ikke den gængse P3-lytter – ret stupidt niveau. Det var tåkrummende pinligt at overvære, især fordi man jo fornemmede, at hun virkelig vidste noget om dét, hun talt om.

Men i det hele taget synes det som om 'tonen' på P1 mere og mere prøver at lægge sig op ad 'tonen' på P3. Dybt beklageligt, men måske giver det større lyttertal? For det er jo det eneste, der synes at optage DR-ledelsen. Selv hæderkronede Orientering har nu fået en vært med et så plat og fladpandet sprog – for ikke at nævne vanvittigt irriterende stemme – at man kan være bekymret for, i hvilken retning programmet er på vej. Og jeg tror ikke på, at det giver flere lyttere, snarere tværtimod. Jeg, en fast lytter gennem mange år, er i hvert fald stået af. :-(

Dorte Sørensen, Tove Lodal, Michael Nielsen, Anders Kristensen, Karsten Aaen, Steffen Gliese og Inger Sundsvald anbefalede denne kommentar

Hvis ikke det er troværdigt og grundigt, kan det være lige meget! Nej, om igen: så skader det, fordi en masse mennesker aldrig får hørt de senere rettelser.

Vibeke Rasmussen

Ligesom P1 synes i stigende grad at ville lægge sig op ad P3, hvad angår uhøjtideligt sprogbrug – for ikke at tale om kælent, kækt, og gøren sig selv lidt dummere end man egentlig er – synes det også, som om DRs tv-nyheder i stigende grad prøver at efterligne TV2s: De efterligner fx TV2s næsten sygelige optagethed af tårer, deres grafik, ja selv deres journalister 'headhuntes' til DR. Det bliver sværere og sværere at se og høre forskel.

Hvem der først introducerede i Danmark, at nyhedsværten skal skiftevis sidde, gå og stå, véd jeg ikke, men 'konceptet' er umiskendeligt amerikansk. Og hvem der først introducered følgende, skal jeg heller ikke kunne sige, men begge kanaler benytter sig flittigt af metoder, som overskrider i hvert fald mine grænser:

• Nærbilleder af menneskers ansigter. Så tæt på som vi ikke engang ser vores allernærmeste.

• Fokuseren på en talendes hænder. En ligeledes uacceptabel overskridelse af grænsen for det private.

• Interview af tilfældigt forbipasserende eller vidner, som i begejstring over at 'være på' med store smil fortæller om den ulykke eller den tragiske begivenhed, de lige har overværet.

Og hvorfor skal vi gang på gang se reportere stå i mørket foran en bygning, hvor intet sker? Senest, og ufrivilligt komisk, 'afviklede' Kim Bildsøe Lassen således TV-Avisen Søndag stående i mørket, udendørs, iklædt overfrakke, dog uden sin uundværlige kuglepen, i … Berlin. Så kunne han vende sig halvt om, pege over venstre skulder og sige de berømte, ofte gentagne ord: "Her bag ved mig …" ;-)

Hvornår mon vi ser/hører den i så mange andre sammenhænge ret populære (men ulidelige) konstellation: en mandlig og en kvindelig studievært taler kælent og småflirtende sammen, også i nyhedsudsendelserne? Og altså ikke længere kun når de kælent og med navns nævnelse 'lægger over' til 'Vejret's eller 'Sporten's vært?

3 … 2 … 1 …

Rasmus Kongshøj, Carsten Søndergaard, Rasmus Knus, Jakob Lilliendahl, Michael Nielsen, Anders Kristensen, Karsten Aaen, arne poulsen, Lise Lotte Rahbek og Inger Sundsvald anbefalede denne kommentar

Der er faktisk gode journalister, det er en fornøjelse at lytte til: der er kommet en ny kvindelig journalist på P1 Morgen, og så er der Kasper Hartmann, som det altid er en fornøjelse at lytte til, hvilket også gælder Philip Meisner, der desværre lader til at være forsvundet fra æteren.

Inger Sundsvald

Ja, de der nærbilleder af hænder og rynker, bumser og poser under øjnene som fylder næsten hele skærmen, dem skal det pludselig ikke gå så hurtigt med. Det er en utilladelig og intimiderende frækhed, hvis man spørger mig - men det gør man ikke. Man er nok bedøvende ligeglad med hvad seerne og lytterne mener.

Michael Kongstad Nielsen

Godt indlæg af Lasse Jensen. Bare der var flere, der ville kritisere , så det kunne få en virkning. Hæfter mig ved, "at mange af de adspurgte reportere synes, at kvaliteten af deres arbejde er faldet." Så alle i produktionen er altså ikke jublende glade.

Lasse Jensen siger: "Journalistik er en vare, som ligger i krydsfeltet mellem information, perspektiv, underholdning og følelser."
Hvorfor egentlig underholdning og følelser? Følelserne kan modtagerne nok selv finde ud af, dem behøver man ikke få ind med hammer, men hvorfor underholdning? Jeg kan forstå, hvis nyheden handler om underholdning, men hvis nyheden skal være underholdning uanset hvad det handler om (HPV-vaccine, socialt udsatte, kemiske bomber), så forstår jeg det ikke. Jeg har også bemærket måden, indslagene sættes sammen på. Man blander blodig krig og terror under fjerne himmelstrøg med helt intime indslag fra det hjemlige om sundhed eller lignende. Og indslagene skifter lynhurtigt og uden varsel. Historierne starter lige på uden overskrift. Disse lynskift mellem fjern og nær, vold og helse m.v. skaber måske spænding og overraskelse, men de bidrager til forfladigelsen, blander kriterierne for væsentlighed sammen i én stor gryde, så man blive helt rundtosset.

Carsten Søndergaard, Jakob Lilliendahl, Ingrid Uma, Karsten Aaen, Inger Sundsvald og Børge Rahbech Jensen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Fra journalisten.dks artikel om den nævnte industriali … øh, DRs 'Nyhedsmotor':

Jacob Kwon siger, at man i DR har svært ved at skjule sin stolthed.

»Vi har revolutioneret måden at nyhedsformidle på. Nu kigger hele verden[!] mod København, fordi vi har udviklet vores egen model og overhalet dem alle sammen[!],« siger han.

Man kunne ønske, at de kronisk kritik–resistente DR-chefer ville være lige så lydhøre over for kritik, som de åbenlyst er over for ros.

Rasmus Kongshøj, Michael Kongstad Nielsen og Inger Sundsvald anbefalede denne kommentar

Svensk tv og tysk tv må være enormt kedeligt så - for visse chefer i Danmark at se på. I Sverige har man på SVT1 en hel kedelig time med en mand eller en dame som er inde og fortælle om 'Min Sanning'. Og det er interessant, morsomt og godt tv - ikke mindst fordi den person samtaler med dem (ikke interviewer dem!) har sat sig ind i stoffet og i hvem den person er som man skal møde.

En stor svensk skuespillerinde, Gunilla? og Håkon Juholt har lige været i programmet. Her er ingen Clement Kjærsgaard som afbryder hele tiden, selv sætter sig selv iscene hele tiden. Her er en stille og rolig mand som oprigtigt er interesseret i at få vide hvem personen overfor ham er. Og både Gunilla og Hålon var oprigtigt spændende mennesker at høre om.

Men nej, sådan et program ville DR jo aldrig nogensinde lave, vel. Her skal man, selv i et program som det nye program med Jersild, absolut have to personer til at mene noget, den ene skal gerne mene noget totalt anderledes end den anden. Og det er og bliver kedeligt.

Der hvor det for mig bliver spændende, ja det er netop der hvor f.eks. en Frank Erichsen eller en Ghita Nørby i en hel eller halv tale er inde og fortælle om Min Sanning.

Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj, Carsten Søndergaard, Inger Sundsvald og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Anders Kristensen

Jeg er næsten holdt op med at se nyheder på tv.

Og min radio der konstant har været tunet ind på P1 (P3 røg ud for mange år siden) bliver ikke tændt så ofte mere.
Men P1 har dog stadig gode programmer..

Rasmus Kongshøj, Lennart Kampmann og Michael Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Nielsen

Motivet bag fordummende nyheder kan tage afsæt i Agenda 21 og dennes 'Education for Sustainable Development Toolkit', fra 2002.

For i værktøjskassen til Uddannelse for Bæredygtig Udvikling sættes der et ondskabsfuldt motiv op, med henblik på at fordumme hele nationer, inklusiv Danmark. Motivet er forbrug. Forbruget skal ned. Ellers ingen bæredygtig udvikling. Borgere med et lavt uddannelsesniveau forbruger mindre end borgere med et højt uddannelsesniveau.

Så når Tv-nyheder er hurtige, underholdende og følelsesladede, så er de åbenlyst fordummende og åbenlyst understøttende for et af delmotiverne i Agenda 21.

Citat fra Education for Sustainable Development Toolkit, side 10.

"Generally, more highly educated people, who have higher incomes,
consume more resources than poorly educated people, who tend to have lower incomes. In this case, more education increases the threat to sustainability."

Side 10 i PDF:
http://www.esdtoolkit.org/

Side 12 i PDF:
http://unesdoc.unesco.org/images/0015/001524/152453eo.pdf

Tag den!

Vibeke Rasmussen

Da SVT gennem flere år ikke har været med i husstandens tv-udbyders grundpakke, har jeg i den tid ikke kunnet følge svensk tv. Måske man skulle overveje at 'krybe til korset' og betale de ekstra penge – for ja, svenske nyheder er klasser over de danske. Både indholdsmæssigt og præsentationen. Værterne er og lyder som voksne, der henvender sig til voksne og tager både sig selv, emnerne og seerne alvorligt.

Og på tysk tv formår man at lave en fyldestgørende nyhedsudsendelse på tv i løbet af blot et kvarter! Uden unødvendig 'smartness' og med en neutral, voksen, troværdig studievært.

Karsten Aaen, nu kender jeg ikke programmet, du nævner, men det lyder, som om det er lidt i stil med et andet meget pris- og anbefalelsesværdigt taleprogram på svensk tv, nemlig Sommarpratarna.

Hvorfor mon man ikke på dansk tv kan (vil?) lave samme slags programmer og med samme værdighed som svenskerne formår? Findes der ikke danskere, der kan deltage i den slags programmer? Findes lysten til at producere dem, ikke hos danske tilrettelæggere? Eller regner man ikke med, at der vil være seere til sådanne programmer? Mine egne svar på de spørgsmål vil være: Jo, det gør der. Nej, sikkert ikke. Jo, det vil der.

Og hvad angår at afbryde gæster, er det nu ikke kun i Clement Kjersgaards programmer, det forekommer, Deadlines studieværter er så sandelig også godt med. I gårsdagens udgave fx tror jeg ikke på noget tidspunkt en eneste af gæsterne fik lov at tale ud, før Martin Krasnik afbrød. Egentlig forstår jeg slet ikke, hvorfor han overhovedet havde gæster, da hans stemme og hans mening syntes at være det væsentligste for ham at føre frem.

Som seer/lytter får jeg altså ikke meget ud af den slags samtaler/ debatter/ interviews. Jeg bliver bare irriteret.

Rasmus Kongshøj, Carsten Søndergaard, Karsten Aaen og Inger Sundsvald anbefalede denne kommentar

Som det også er bemærket i andre kommentarer.

DR fokus på at sende live og give seerne et indtryk af, at rapportere direkte fra nyheden, og dermed konstruere noget (pseudo)autencitet, virker - på mig - ufrivilligt komisk. Nu er der gået sport i at gætte om korrespondenten står i DRs lobby, redigeringsstudie, uden for DR-byen (og præcist hvor) eller et arbitrært sted i København. Hvorfor står de uden for og fryser, når de ligesågodt kunne interviewes i studiet?

Men det er vel en del af underholdningskriteriet - desværre for DR - ufrivilligt latterligt. Prøv med noget substans og nuancer i stedet.

Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj, Carsten Søndergaard, Vibeke Rasmussen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

"DR's korrespondenter skal ikke længere stå ude i kulden og rapportere i DR's sene tv-avis klokken 21.30. Det har DR's nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup, ifølge Mediawatch netop besluttet.

Dermed har DR lyttet til den kritik, der har ramt tv-stationen, fordi den lod sine journalister eller korrespondenter stå og rapportere foran mørke bygninger eller med anden mørk baggrund.
[…]
- Vi prøver at se, om vi kan finde en anden måde at gøre det på. Om det skal være et særligt studie, eller om de bare skal inde i det almindelige studie. Vi er i hvert fald i gang med at evaluere det her, siger han til Mediawatch."

http://www.bt.dk/film-og-tv/dr-lytter-til-kritik-nu-skal-korrespondenter...

Og øhhh, det var så for snart et år siden. :-/

@ Vibeke

Jeg synes du skal punge ud med pengene til nabokanalerne, især de svenske og norske kanaler er gode at se. Og jeg kender godt til programmet 'sommarpraterne'. Voksne mennesker som taler voksent sprog og som lytter til hinanden og som taler alvorligt om livet, og de hændelser, der sker deri.

Ift. svenske nyheder, vil jeg gerne sige at den svenske SVT1 nyhedsudsendelse, Rapport, er klasser over den danske, især i forbindelse med det tyske valg. Også de norske nyheder er langt, langt bedre end i DK. På NRK2 eller NRK1 var der et halvtimes godt program om det tyske valg. Og på selve valgdagen var der også et bedre program på svt og nrk. Og den tyske valgudsendelse på ARD var helt fremragende - klasser over samtlige danske valgudsendelser fra de sidste to-tre valg.

På TV2 var man mere optaget af at forklare hvorfor SPD ikke ville lege med Die Linke i at forklare det tyske valgsystem.....

som jo er en grundene til at Merkel bl.a. har fået så mange stemmer....

Det, som irriterer mig allermest, er noget andet: At DR, TV2 og alle de andre har droppet fagmedarbejderne....dem, der havde dækket arbejdsmarkedet, skole, nordjylland eller eller eller i årevis.

I stedet lader man f.eks. Undervisningsministeren, formanden for KL eller formanden for DL, blive interviewet af en eller anden studievært, som simplethen ikke kender stoffet godt nok og som gør det muligt for dem at glide af eller undlade at forholde sig til faktuelle fakta - eller kan huske debatten for fem år siden.

DET er et problem...at den del af håndværket, der baserer sig på vide, er ved at forsvinde.

Og til dem, der brokker sig over, at p1 er faldet af på den.....lad mig anbefale podcasts som en fantastisk erstatning.

Her er dem, jeg nyder:

BBC world:

From Our Own Correspondent
Documentaries
Newshour
Outlook - lidt tabloid-agtig; men ikke dårlig
Documentary of the Week fra Radio 4
Crossing Continents
Analysis
Witness - små 10 minutters indslag om en historisk begivenhed
The Radio 3 Documentary
Science Hour

Sveriges Radio
P1 Dokumentär
P3 Dokumentär
Godmorgon, världen!
Kaliber i P1
Radiokorrespondenterna

NRK
NRK Gull
Museum - Reportasjeprogram om norsk og nordisk historie fra istid til nåtid.
P3 dokumentar
Radiodokumentaren

Deutschlandfunk
Deutschlandfunk - Feature
Deutschlandfunk - Dossier

NDR
Ostseemagazin - Reportager fra Baltikum og østersø-landene

Åh jov - og amerikanske NPR har en glimrende morgenflade
Morning Edition - findes ikke som podcast; men I kan høre den over komputteren

Det er da det, Venstre kalder valgfrihed....

Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Jeg har for længst afhændet mit tv, og savner det ikke. - Jeg har forsøgt at klage over den faldende kvalitet på P1, især morgenfladen, og fik det svar at det er for at tiltrække de 30-50-årige.......

Michael Kongstad Nielsen

Tak for anbefalingerne til svenske, norske og andre landes nyhedsmedier, og der kan man så søge hen, men hvad gør vi ved Danmarks egne nyhedsmedier? Kan vi for søren ikke få vendt skuden? Hvad skal der til? Nogle protestbevægelser, net-grupper, opråb, læserbreve, flere kritikere (Lasse Jensen er god, men kan ikke gøre det alene).... I virkeligheden kunne DR´s bestyrelse (eller TV2´s?) slå i bordet og kræver korrektion af kursen. Men det kræver, at bestyrelsen bestykkes med nogle nye folk, og desværre har regeringsskiftet for to år siden ikke sat sig sådanne. Jeg huske Michael Christiansen for nogle år siden udtrykte forundring over niveauet, men mere blev det ikke til.

Anders Sørensen

Den eneste grund til lovprisningen af svenske og norske nyhedsmedier er, at de er anderledes, ikke mindst sprogligt. Og den halvdel, man ikke forstår, ikke mindst pga de sproglige barrierer, bliver tolket som værende fantastisk - som når man læser Joyce, Shakespeare og heller ikke forstår halvdelen, men regner med, at den anden halvdel nok er mere fantastisk end det, man fatter, ikke mindst fordi de andre, der heller ikke fatter det hele, mener at vide, at de gør, og derfor tvinger en til at erklære, at man da OGSÅ gør, og dem der ikke gør, det er alle de andre.

Lennart Kampmann

Hver gang jeg tænder for danske nyheder, bander jeg indvendigt over det talte sprog. Og slukker derefter.....
Processen tager ca. 30 sekunder, hver gang.

P1 har nogle gange noget jeg gider bruge tid på fordi jeg alligevel sidder i bilen.

Nettet forsyner mig med resten.....

Der er ikke udsigt til at det bliver bedre foreløbigt.

Med venlig hilsen
Lennart

’Licens er noget, vi giver til hinanden.’
En værre omgang vrøvl.
Licens er tvunget. Jeg ser ekstremt sjældent tv og hører jeg radio er det p1.
Hvor ville det være befriende, frit kunne vælge (I)nformationskilder og medier.
I mere end fyrre år har jeg levet lykkeligt uden tv inden kone og børn i 2000 fik mig overtalt til vi anskaffede os et fjernsyn. Besynderligt nok forekommer det som dagbladene i takt med de omsiggribende elektroniske mediers stadig øgede sendetid, er blevet ringere.
Tidligere holdt jeg to dagblade. Idag kun et enkelt og som tilligemed forekommer det som om jeg uden problemer kunne undvære det.
Måske er det statens topstyring af medierne der får dem til at rette ind og fortælle samme historier i samme vinkler og samme sprog.
Ihverfald er licens ikke noget jeg giver andre.
Det er en tvangsskat (og som iøvrigt reelt er en skat på brug af Internet i Danmark).
'Licens er noget vi giver hinanden' og hvordan er det lige den fordeles?
Hvor meget af den får Infomation, EkstraBladet og hvor meget får andre medier?

Det ville være befriende at medierne - pressen - blev frigjort fra statsmagten (evt. i samme åndedrag som Kirken burde) og der blev fri adgang til Internettet i Danmark.

Dorte Sørensen

et lille PS til:Lasse Jensen
"25. september, 2013 - 08:56 #
Kan ikke se, hvad Ida Ebbensgaard skrev i Politiken i 2005 har nogetsomhelst med DR-TVs nyhedsproduktion at gøre i dag. Og hun har iøvrigt været en dygtig journalist på DR Radio i årevis. Pas på med løsrevne citater, der passer ind i en i forvejen fasttømret opfattelse..."

Det var desværre i mine øre en god betragtning ang. Ida Ebbensgaard. Dog har hun flere gange inviteret Per Ørgaard ind og tale om det tyske valg. Det var godt selv om hun stillede nogle underlige spørgsmål. Bare en skam at hun ikke er en enlig "svale" på P1.
Dog vil jeg lige rose Lasse Jensens "Mennesker og medier" som jeg med glæde høre jævntligt. Ligeledes er Orientering normalt også et god og sagligt program - selv om der desværre nu lukkes mange "pop smarte" journalister ind.
Det var sørgeligt, at Niels Lemvig (eller hvordan det staves) time om søndagen med fokus på et emne med et par eksperter på emnet blev erstattet med John Kaludans (eller hvordan det staves) noget mere poppede indslag om ugens begivenheder. Det er nu blevet erstattet med Claus Hagen Pedersen , der leverer en mere intersant udgave.

Jakob Østergaard

Godt og relevant indlæg, men hvorfor finder vi os i forringelsen af nyhederne og hvordan kan DR påvirkes? Al kritik afvises og licensen tvangsopkræves. Der må være læsere med erfaring fra fortiden, som kan komme med forslag til oprør.

Vibeke Rasmussen

Er enig med dig Dorte Sørensen, i at Søndags Orientering var et glimrende program. Man tog fat i ét emne, som 3-4 inviterede gæster, med viden om netop det emne, så debatterede. Vært og gæster debatterede på lige fod og med respekt for hinanden. Stort set uanset emnet var det altid interessant at lytte til og blive klogere af. Hvorfor det skulle udskiftes med en ofte ret ligegyldig time med Jon Kaldan, fatter jeg ikke.

En parallel er et andet godt, nu hedengangen, debatprogram om politik, som i starten blev sendt lørdag over middag og senere flyttede til søndag middag. Her debatterede tre mennesker med viden om og interesse for politik, udvalgte politiske emner fra ugen der var gået. For et par år siden blev det så pludselig lavet om til 'Søndagsfrokosten', hvor de deltagende af en eller anden besynderlig grund nu skulle spise og drikke frokost, mens de debatterede. Og gæsterne behøvede ikke længere at have nogen speciel viden om det, der blev debatteret, men blev vist snarere valgt ud fra en eller anden kendis- eller halvkendis-faktor. Dét som man i DR vist anser for at være 'almindelige' mennesker! Med det resultat at programmet, som så meget andet, er blevet forvandlet til snarere at være underholdning end oplysning. Lidt i stil med 'Smagsdommerne'. Altså mest tomme kalorier.

Det er, som om DR hylder princippet, at hvis man har et godt, velfungerende og begavet program, som lytterne er glade for, så må man hellere ændre det – og gøre det lidt mere popsmart. Sagt med andre ord "If it ain'broke … let's fix it".

Og hvis de mange begavede og vidende bidragsydere på Orientering ikke, mens tid er, siger fra over for at blive belemret med Karl Smart typer, kan jeg godt være bekymret for, at det også vil lykkes 'de bestemmende kræfter' at banalisere det program. Og det vil godt nok være skammeligt.

Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Carsten Søndergaard

Man må nok en gang henvise til NRK's ubetalelig morsomme kursus i tv-journalistik:
https://www.youtube.com/watch?v=4MTvpUUfdzM

Det er selvfølgelig ikke morsomt, at det ER så morsomt. Men man må give NRK's journalister, at de i hvert fald har selvironi. Ubegribeligt, at DR ikke længere laver satire om sig selv. Det var de virkelig gode til i gamle dage.

Carsten - hører du mon "Selvsving" på P1? Og Dorthe: Tak for rosen. Niels hedder Lindvig og Jon Kaldan hedder Jon Kaldan. Og det er da fedt at kunne supplere sin nyhedsstrøm med udenlandske kanaler. Og selvfølgelig burde alting da være gratis, inklusive morgenkaffen og huslejen. Men det er det bare ikke og bliver det aldrig. "Gratis" kunne jo også betyde at det hele blev betalt over skatten og staten så skulle overtage alting. Det er slet ikke gratis. Hverken på den ene eller den anden måde.

Lennart Kampmann

@ Anders Sørensen
Gik du forkert?
Er der et problem med at jeg synes P3 er for overfladisk til min smag? Jeg agiterer ikke for at lukke kanalen. Men jeg vil have lov til at bevare min arrogance overfor det underlødige.

Med venlig hilsen
Lennart

Vibeke Rasmussen

Fantastisk indslag fra NKRs 'kursus i tv-journalistik'. De får simpelthen alle detaljerne med.

Men også jeg får det lidt, som om jeg egentlig ikke burde more mig over det, fordi det så rammende og præcist afslører virkeligheden i tvs præsentation af nyheder.

Men det er altså ustyrlig morsomt. :-)

Lasse Jensen.
Er det niveauet i DRs argumentation: Morgenkaffen og husleje er ikke gratis og derfor skal Danmarks Radio heller ikke være det?
Privatiser for pokker Danmarks Radio så man frit kan vælge.
En fri presse er vel ikke så dårligt.
Og tv produktionen?
Det er vanskeligt at få øje på den i sendefladen og jeg er ikke sikker på, at det oplyses hvilke udsendelser der er genudsendelser.
Og radio sektionen?
Tja... p1 og p2 har i sendefladen noget af interesse. Og af samme grund har jeg altid haft radiolicens men i mere end 40 år sprunget tv licensen over (indtil der blev tvangsopkrævning til politisk udvalgte medier i Danmark)..
Da bl.a. Danmedia rumsterede med deres forudsigelser om "pay pr. view" i '80erne, så jeg frem til denne lykkelige tid, hvor jeg kunne vælge hvilke elektroniske medier jeg ønskede at betale for.
Jeg kan selvfølgelig betale for - og betaler for - det som jeg ønsker.
Men ikke undlade at betale til det beskyttede værksted DR.
Statsstyrede medier får dræbt kvalitet, uafhængighed og mangfoldighed..

Carsten Søndergaard

Lasse, jo tak, Selvsing høster mange point. Men nu handlede det jo om tv ;-)

Og der er masser af begavet satire på DR TV, men det handler uhyre sjældent om DR selv, som det gjorde tidligere. Ærgerligt, eftersom det er sundt at grine ad sig selv.

Per - jeg er sådan set ligeglad, om betalingen for DR's programvirksomhed opkræves via licens, over skatten (hvilket da ville være det mest retfærdige), eller indirekte via et bredt udvalg af forbrugsvarer, der fordyres af virksomhedernes tv-annoncebudgetter. Det lyder ikke, som om du ser kommercielle tv-kanaler, men du betaler skam for dem, når du køber livsfornødenheder. Så ligesom licens er noget, vi giver hinanden, er de kommercielle tv-kanaler også noget, du giver andre, bare på en mindre gennemskuelig måde.

At en privatisering af DR skulle være lig med en fri presse må bero på en misforståelse. Den er principielt så fri, som den kan blive, i en virksomhed som DR, så længe politiske eller økonomiske interessenter ikke har indflydelse på programlægningen og programmernes indhold. Private medievirksomheder er derimod styret af økonomiske interesser og ofte også politiske, det ene ofte som følge af det andet. Hvis DR blev privatiseret, ville vi få endnu et TV 2, hvad skulle vi dog med det? Og P1, som du godt kan lide at høre, ville utvivlsomt ryge ud med badevandet.

Carsten.
Jeg betaler også for vaskepulver. Ja.
Men jeg beslutter mig for hvilket produkt jeg ønsker. Hvilket fabrikat og hvilken leverandør.

Glemte lige, at jeg tror såmænd på større medie mangfoldighed.
Ikke fordi jeg forventer tusind alternative radio- og tv kanaler.
Men dog nogen og som måske eksisterer som Internetbaserede stationer og endda måske slet ikke med 24 timer i døgnet.
Men blot med så mange timers sendetid, som er nødvendigt for give brugeren et tilstrækkeligt produkt.
Og hvem ved.
Måske slippes mangfoldigheden ud, så de elektroniske mediers status - selve den medie mæssige platform - får konkurrence.
Pressen er i Danmark reelt statsstyret.

Carsten Søndergaard

Tidligere var pressen ideologisk styret, da langt de fleste aviser var knyttet til er bestemt politisk parti. I dag er den snarere styret af forskellige svingende folkestemninger, deraf den kommercielle glidebane og den tiltagende ukritiske grundholdning, også i DR.

Det er helt op til journalister og redaktører at opretholde en fri presse, og det har de mulighed for, hvis de vil. Det har de ikke i lande, hvor pressen reelt og nogle gang 100 % er statsstyret.

Licensen er lige præcis baggrunden for et uafhængigt medie: det skal betales, om man er enig eller ej i de sandheder, der formidles. og selvom politikerne bestemmer niveauet, går pengene til institutionen og ikke vejen om ministeriel administration med dertil hørende mulighed for statslig indblanding.

Der er en mærkelig mistilid til, at folk rent faktisk godt vil oplyses grundigt. Hvor kommer den fra? Der er vist ikke andre end journalister, der så kan nøjes med at forberede sig halvt, der har en interesse i det.
I det hele taget skulker danske medier fra deres oplysningsforpligtelser til gengæld for en udpræget motivfortolkning, der er substansen fuldkommen ligegyldig, stort set. Desværre smitter det jo også af på politikernes måde at agere på - det mest indlysende eksempel er nok DFs grænsebomme til gengæld voldsomme indgreb i velfærden.

Carsten.
Pressen i Danmark er statsstyret.
Masser af eksempler - ikke mindst dækningen af Danmarks deltagelse i angrebet på Irak - viser det med al tydelighed.
Interessant er det også, at Dansk presse ikke beskæftigede sig med den statsopkrævede afgift hos borgere i Danmark, som kan få adgang til Internettet (hvad enten de har det eller ej).
En grotesk skat som er uden sidestykke.
Årsagen skal findes i pressen som helhed har gavn af denne skat.
Og her er det så også bemærkelsesværdigt så stille der bliver gået med dørene om hvem der får midlerne (det mange kalder licensen).
Midlerne går ikke alene til Danmarks radio. Men til alt muligt.

Carsten Søndergaard

Ja, Per, en lille andel af licensen går til andre ting, blandt andet lokalradio og -tv samt filmproduktion og andre gode formål, og det er jo ikke ligefrem noget, der er hemmeligt. DR får dog immervæk 87 %.

At opkrævning af licensen nu sker ud fra, hvilke apparater, der kan modtage radio og tv, er der vel ikke noget nyt i. Det gjorde den også tidligere, da var det blot kun egentlige radio- og tv-appararter, der kunne modtage udsendelserne. Det kan computere også nu.

Fair nok, at du mener, det er en grotesk skat. Selv finder jeg for eksempel, at der bruges absurd mange skattekroner på militær og kongehus. Jeg accepterer det dog, fordi et stort flertal af andre mener noget andet. Ellers var jeg vel gået ind i politik.

Jeg er helt enig med dig i, at mediernes dækning af krigene i Irak og Afghanistan har været utrolig ensidig. Det skyldes dog ikke, at medierne er "statsstyrede" (du må vist forklare, hvordan det hænger sammen, hvis du skal overbevise mig), men at journalisterne er dovne og ukritiske og derfor forfalder til mikrofonholderi, blandt andet af de grunde, Lasse Jensen nævner. Det skyldes også den almindelige højredrejning og overfladiskhed, der præger samfundet i vor tid, og som du selvfølgelig godt kan hævde, til en vis grad skyldes politikerne, men dog på en indirekte måde. Man har jo lov at sige fra og vælge nogle andre.

Børge Rahbech Jensen

"Pressen i Danmark er statsstyret."

Jeg mener, det forholder sig modsat: Staten er pressestyret.

"Masser af eksempler - ikke mindst dækningen af Danmarks deltagelse i angrebet på Irak - viser det med al tydelighed."

Det er langt flere eksempler på det modsatte - fx. "Dovne Robert" og formidling af krav om skattelettelser og reformer begrundet med, det skal kunne betale sig at arbejde. De fleste politiske initiativer på Christiansborg, der ikke er udløbere af direktiver fra EU, er udløbere af spørgsmål el. historier fra pressen.

Jeg ved ikke med angrebet på Irak, som tydeligvis stadig er meget vigtigt for mange mennesker, men pressen var meget opsatte på dansk deltagelse i en militær intervention i Syrien. Udover pressen har menneskerettighedsorganisationer som Amnesty International og Human Right Watch været involveret i langt de fleste krige siden krigene mod Serbien - herunder den seneste invasion af Irak, som fulgte efter en periode med to flyforbudszoner over Irak til beskyttelse mod angreb fra Saddam Hussein. Desværre blev de flyforbudszoner og de to menneskerettighedsorganisationers rapporter om Saddam Husseins regering hurtigt glemt efter USAs invasion. TIlfældigt? Det tror jeg ikke.

Vibeke Rasmussen

Blot ét eksempel på, hvor hurtigt det skal gå i DRs nyheder, kunne man opleve her til aften.

I 18.30-nyhederne var der et 2.30 minutter langt indslag med Peter Viggo Jakobsen om Nick Hækkerups kritik af forsvarets top – indslaget var blevet endnu kortere, hvis studieværten med sit "og bare ganske kort …", havde fået sin vilje. Men Peter Viggo Jakobsen nåede at fortælle, at
- der har været uenigheder og diskussioner
- der har været modstand, men NHs kritik er skudt langt over målet
- de omtalte læk, som NH er så vred over, er ikke kun sket uden for ministeriet, men må også være kommet fra højt oppe i departementet
- der har været tale om topstyrede processer
- beslutninger blev taget hen over hovedet på folk
- NH fik hele systemet imod sig
- politisk blev konfliktniveauet kørt helt op, men er med den nye minister allerede blevet sænket igen
- NHs håndtering har været helt igennem uhensigtsmæssig både i forhold til forsvaret og til politikerne
http://www.dr.dk/tv/se/tv-avisen-med-sporten/tv-avisen-med-sporten-295#!...

I TV-Avisen kl. 21 er disse udsagn kogt ned til … 7 sekunder! Det eneste, man nu hører Peter Viggo Jakobsen sige, er, at ja, der har været steder, hvor der har været modstand. Indslaget er klippet, så man ikke engang når at høre hans efterfølgende "men…".
http://www.dr.dk/tv/se/21-soendag/21-soendag-74#!/18:49

Man skal muligvis ikke lægge mere i redigeringen, end at det ikke kan gå hurtigt nok, men det er stadig ikke i orden, på den måde at vælge stort set den eneste sætning i indslaget med Peter Viggo Jakobsens, der bakker Nick Hækkerups udlægning op.

Børge Rahbech Jensen.
Naturligvis fylder den Danske deltagelse i angrebet på Irak forsat meget.
Angrebet var illegitimt uden bemyndigelse fra det Internationale Samfund.
Pressen tiede med denne side af krigen.
Behandlede ikke dette og tilordnede problemer som f.eks. Kongehus, kaserner m.m. som legitime mål for angreb af Irakere. Pressen behandlede ej heller soldaters rettigheder til nægte deltagelse i angrebet eller soldaters naturlige ansøgning om asyl i andre lande som Sverige, Tyskland, Rusland m.f. som afstod fra at angribe Irak uden mandat fra det Internationale Samfund. Pressen kørte redaktionerne i stilling med udsigt til en krig der blev fast leverandør af "fængslende" reportager.

Anders Fogh Rasmussen ønskede ikke kommentere på situationen overfor pressen. Og dette ønske opfyldte den.
I en anden boldgade ønskede Lars Lykke Rasmussen ikke kommentere på sin fiflen med statsministeriet pengekasse og det ønske opfyldte pressen. Han ønskede heller ikke længere at kommentere på dispositionerne omkring overbetalingen af Privathospitaler og det ønske opfyldte pressen også. .
Og hvorfor tiede pressen da der kom tvangsskat på borgere der kan opnå adgang til Internettet?
Vel sagtens fordi politikerne stillede pressen i udsigt, at denne afgift ville tilfalde - ja netop - pressen.

Listen over politikernes styring af pressen er uoverstigelig lang og med pressen som den idag er, er politikerne fuldkommen ligeglade med hvad der skrives.
Dagbladene ligner til forveksling dagbladene fra slutningen af det 19. århundrede og det har altså ikke betydet noget for andet end farven på tallene på bundlinjen.

Sider