Verdens bedste pyromaner

Vi er bedst i Europa, formentlig i verden, til at brænde ting af. I Danmark brænder vi over halvdelen af vores husholdningsaffald i forbrændingsanlæg. Men med samtlige råvarepriser på himmelflugt, som resultat af manglende ressourcer på globalt plan, er forbrænding forældet. Alligevel er vi verdens bedste pyromaner.
Vi er bedst i Europa, formentlig i verden, til at brænde ting af. I Danmark brænder vi over halvdelen af vores husholdningsaffald i forbrændingsanlæg. Men med samtlige råvarepriser på himmelflugt, som resultat af manglende ressourcer på globalt plan, er forbrænding forældet. Alligevel er vi verdens bedste pyromaner.
Kim Haugaard
25. september 2013

Når du smider affald ud, havner halvdelen på et stort bål, som skaber energi og varme til de danske husstande. Gennem forbrænding er det muligt at skabe elektricitet og varme, som de fleste Danske kommuner sælger til deres borgere. Det var en god ide i 70’erne, hvor vi stod midt i en oliekrise og manglede alternativer til det store og voksende antal af lossepladser, som forurenede vores drikkevand og fødevarer. Det er da også utrolig praktisk, at vi kan smide alt i en skraldespand, og så forsvinder affaldet helt af sig selv. Men det er ikke så simpelt mere.

Med voksende økonomier som Kina, Indien og Brasilien, er efterspørgslen på råmaterialer blevet enorm. Det sætter pres på minedriften, med deraf følgende miljø-ødelæggelser og globale klimaproblemer. Og med den nuværende økonomiske vækstmodel er det håbet, at alle 7 milliarder mennesker på jorden skal eje en fladskærm. Men det er dømt til at fejle, hvis vi har tænkt at brænde dem af efter de er brugt. Forbrænding er også forurenende og en forholdsvis ustabil metode at udvinde energi på - og så er det umuligt at hive ressourcer som kobber, aluminium, sølv og andre mineraler ud af asken. Vi kan derfor ikke genbruge de værdifulde ressourcer, som indgår i de mange produkter, som vi hver dag smider ud. Og desuden er det dyrt for CO2 regnskabet. Som eksempel udleder en genanvendt øldåse af aluminium 19 gange mindre CO2, end når man skal lave en ny dåse.

Danmark har ikke fulgt med udviklingen

I udlandet er Danmark anset som en bæredygtig nation, med vores ikoniske vindmøller og cyklende folkefærd. Men sandheden er, at vores nabolande er betydeligt mere bæredygtige end vi er det. Danmark genanvender blot 27% af vores husholdningsaffald. Det er formentlig det laveste i hele Europa.  I vores nabolande som Sverige, Norge og Tyskland, genanvender man ca. 50% af sit affald. I nogle sydeuropæiske lande er tallet oppe på 60-70%, mens man i den amerikanske by San Fransisco kan bryste sig med hele 80%, med økonomisk overskud og 10 gange flere jobs til følge.  Og mens flere kommuner i Danmark fortæller flotte historier om at være CO2 neutrale, er vi stadig håbløst bagud, hvis vi skal indberegne CO2 udslippet ved forbrænding.

Særligt i København står det slemt til. Målet om at være CO2 neutral i 2025 slog fejl, da kommunen sidste år godkendte et lån på 4 milliarder kroner til et nyt forbrændingsanlæg på Amager. Ud over at anlægget har overkapacitet og meget mere plads end de Københavnske borgere har affald at fylde i anlægget, er det et eksempel på, at vi fortsat tror at vi har uendelige ressourcer. Det forventes at anlægget skal brænde affald i 40 år, men vi har muligvis ikke mere kobber i undergrunde om 25 år. Allerede nu er der rovdrift på kobber, som DSB har måtte sande med deres stjålne køreledninger.

Sortering af affald nødvendig

Desuden er ca. 30-40% af vores affald organisk, primært madaffald og haveaffald. Kun 14 af de 98 danske kommuner sorterer denne ganske store fraktion fra til kompost og biogas, selvom det drejer sig om vådt materiale, der ikke bidrager til forbrændingen. Men dette vil formentlig ændre sig snart.

Med krav om meget mere genanvendelse fra EU, og ambitiøse målsætninger fra miljøminister Ida Auken, er der udsigt til en snarlig ressourcestrategi, som skal erstatte Danmarks forældede affaldsplan. Heri vil indgå krav til højere genanvendelse på husholdningsaffald af bl.a. elektronik, plastik og det organiske affald. Det er planen, at vi ikke skal begrænse vores affaldsmængde, men i stedet øge vores ressourcemængde. Danmark er et land med yderst begrænsede ressourcer, bortset fra landbrug og lidt olie i Nordsøen, og derfor skal vi lære at passe meget bedre på de ressourcer vi får ind i landet.

Dem som primært holder denne udvikling tilbage er de danske kommuner, som ikke er villige til at træde ind i miljøkampen, og lader sig besnære af store industrielle virksomheder, der betaler millioner af kroner for lobbyarbejde. De lokker nemlig med jobs til dem der skal bygge forbrændingsanlæggene, men kommunerne glemmer at dette er ikke permanente og grønne jobs. Hvis vi som land kan gå forrest med at udsortere affald, og se det som en værdifuld ressource, er der permanente jobs i genindvindingsindustrien og innovationsskabelse af grønne teknologier. Det er på tide, at kommunerne tager ansvar for den enorme ressource- og klimakrise vi står overfor, og vælger at tage en aktiv handling i stedet for tomme målsætninger. 

Nicholas Krøyer Bloch er aktiv i den grønne omstilling via CradlePeople.dk

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Journal

DR P4 og Information skød den 19. august gang i kampagnen ”Hvad gør vi nu? - vores omstilling til et bæredygtigt samfund”. Her går vi på jagt efter historier, der i stort og småt anviser en konkret vej til en stor omstilling.

Vis os vejen til den bæredygtige omstilling

DR P4 og Information skød den 19. august gang i kampagnen ”Hvad gør vi nu? - vores omstilling til et bæredygtigt samfund”. Her går vi på jagt efter historier, der i stort og småt anviser en konkret vej til en stor omstilling.

Danmark stiller om

Økonomien er i krise, klodens ressourcer er under pres, og klimaforandringerne truer vores eksistens - så hvad gør vi nu?

Frem til den 13. september sætter Dagbladet Information og DR fokus på alle de initiativer, der viser vejen til et bæredygtigt samfund. Følg kampagnen og tilmeld jeres omstillingsprojekt på voresomstilling.dk

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu