Kronik

Vind eller forsvind

Danske politikere styrer samfundsudviklingen ud fra en kommunalpolitisk begrebsverden. Internationalt perspektiv og udsyn er nulstillet. Derfor er Danmark på taberkurs i den globale konkurrence
Regeringen blev enig med Venstre, Konservative og Liberal Alliance om Vækstplan DK, som skal skabe 150.000 nye arbejdspladser i Danmark. Planen består i alt væsentligt af nogle mindre afgiftslettelser, en reduktion af hotelmomsen og en ligegyldig nedsættelse af selskabsskatten, skriver dagens kronikør.

Martin Sylvest Andersen

24. september 2013

Virksomhederne har i stor udstrækning benyttet kriseårene til at slanke sig og nedbringe omkostninger og gæld. Man har flyttet 200.000 arbejdspladser ud af den danske taberfabrik og lagt sig der på kloden, hvor man får mest kvalitet for sine lønkroner, og hvor man har bedst adgang til kapital, teknologi og markeder.

For første gang i historien kan vi tale om et reelt, gryende verdensmarked. Efter kommunismens sammenbrud er Rusland og Kina blevet omdannet til kapitalistiske formynderstater under en stram politisk styring, men i en markedsøkonomisk ramme. Afrika tiltrækker sig i stigende grad internationale investeringer, fordi kontinentet langsomt, men sikkert er ved at befri sig for egne regeringers skånselsløse udplyndring af befolkningerne. Og i Sydamerika er Brasilien ved at trække nabolandene ind i en vækstperiode.

Samtidig er vi på vej ind i en teknologisk revolution, der totalt vil ændre landbrug, fødevareproduktion, produktudvikling og alle industrielle processer og styringssystemer. Vi befinder os i en bioteknologisk og informationsteknologisk stenalder. Om 20 år vil folk trække på smilebåndet over vores hjælpeløse teknologiplatform i 2013. Især kombinationen af bioteknologi og it vil revolutionere vores verden som borgere og forbrugere. Om få år har vi udviklet afgrøder, der kan vokse i golde og kolde egne. Vi bliver i stand til at trække bitter- og giftstoffer ud af planter og åbner dermed et univers af nye fodertyper og fødevarer. Vi får et væld af nye terapier og vacciner, der kan bremse udviklingen af de mest frygtede sygdomme som kræft og demens. Sensorstyrede, førerløse biler er lige om hjørnet, og snart kan vi gå på en gade i Shanghai og tale dansk til en kineser, der modtager simultantolkning via en mikrochip i sit brillestel.

Farvel til national afhængighed

Kombinationen af de åbne markeder og den teknologiske revolution vil skabe en voksende international middelklasse, som Det Europæiske Institut for Sikkerhedsstudier anslår til fem milliarder mennesker i 2030 mod to milliarder personer i dag. Det er det nye globale ’villa, Volvo og vovse’-segment, der har råd til at købe kvalitetsprodukter inden for fødevarer, beklædning, boligindretning, underholdning og turisme.

De danske virksomheder, der enten direkte eller som underleverandører er i stand til at levere kvalitetsprodukter til dette enorme marked, går en gylden fremtid i møde, uanset at den danske stat fortsat er i økonomisk uføre.

Det er et markant træk ved globaliseringen, at de stærke markeder og konkurrencedygtige virksomheder distancerer sig fra de nødlidende stater, fordi der ikke mere er en direkte sammenhæng mellem virksomhedernes velstand og den nationale økonomis udvikling.

Også i Danmark kan vi forvente et stats-, kommune-, og omsorgsdanmark, der bliver stadigt fattigere, samtidig med at de stærkeste virksomheder bliver rigere, fordi de som internationale aktører har befriet sig fra den nationale afhængighed.

De gode nyheder for det danske erhvervsliv er ikke forbeholdt vore store koncerner. Alle små og mellemstore virksomheder, der kan levere kompromisløs kvalitet til den globale middelklasseforbruger, bliver en del af succesen. Værre bliver det for den del af erhvervslivet, der er begrænset til det danske hjemmemarked, og værst vil det gå for de virksomheder, der lever af at lave forretning med den offentlige sektor.

Beskæftigelsesterapi for 100 mia.

Det var så de gode nyheder. Nu kommer de dårlige. Danske politikere styrer samfundsudviklingen ud fra en kommunalpolitisk begrebsverden, hvor internationalt perspektiv og udsyn er nulstillet. Christiansborg anerkender ikke, at Danmark som nation er i blodig konkurrence med andre lande om at sikre sig den velstand, der er en forudsætning for velfærden.

Vore politikere – både de blå og de røde – forstår udmærket, at virksomheder konkurrerer med hinanden, men de ville ikke drømme om at lægge en offensiv strategi for det danske samfund for at sikre, at vi i konkurrence med andre samfund kan skabe en strøm ind i landet af kapital, teknologi, skarpe virksomheder og kloge hoveder.

I stedet er der bred enighed på Christiansborg om, at fordelingspolitikken og kampen mod uligheden udgør fundamentet under både nutidens og fremtidens Danmark. Dette fællespolitiske grundsyn har resulteret i et samfund, hvor flertallet af vælgerne nu står uden for arbejdsmarkedet, og hvor vi nu gennem de seneste 13 år har anbragt 800.000 danskere i den arbejdsdygtige alder på overførselsindkomst i form af dagpenge, kontanthjælp, aktivering m.m.

Regningen til skatteyderne for driften af det beskæftigelsesindustrielle kompleks er på over 100 milliarder kroner om året. Denne gigantiske udskrivning af skattekroner omfatter Beskæftigelsesministeriet og de udbetalte overførselsindkomster, som ministeriet administrerer. Beløbet omfatter også samtlige A-kasseomkostninger og de kommunale jobcentres udbetalte ydelser og administration.

Hvis de godt 100 milliarder kr. havde været anvendt til at skabe dynamisk vækst i det danske samfund, havde de nok været givet bedre ud. I stedet har det enorme beløb udgjort de årlige omkostninger for at fastholde 800.000 arbejdsdygtige danskere på overførselsindkomst siden 2001.

Idéforladte politikere

Hverken i de nye eller de gamle regeringspartier eksisterer der politiske planer for, hvordan vi kan flytte en stor del af danskerne fra passiv til aktiv forsørgelse. Ganske vist har regeringen præsenteret Vækstplan DK, som skal skabe 150.000 nye arbejdspladser i Danmark. Planen består i alt væsentligt af nogle mindre afgiftslettelser, en reduktion af hotelmomsen og en ligegyldig nedsættelse af selskabsskatten.

Der er intet i den vækstplan, der forbedrer Danmarks internationale konkurrenceevne, og den vil forblive virkningsløs. I stedet vil regeringen nu sætte sig roligt ned og afvente en bedring af de internationale konjunkturer, hvorefter den vil tage æren for opsvinget.

Det er ellers ikke så svært at se, hvad der skal gøres for at skubbe Danmark tilbage i den økonomiske superliga. Vi skal først og fremmest have en skattereform, der bringer indkomstskatten på niveau med EU-gennemsnittet på omkring 40-45 procent for de højeste indkomster.

Derudover skal undervisningen dyrke eliten fra folkeskole til universitet. Vi skal have en iværksætterfond, der er i stand til at investere omkring to milliarder kroner om året i nye virksomheder inden for håndværk, landbrug, service, industri, it og biotek, og vi skal have en indvandrerstrategi, der sikrer, at de kompetente udlændinge kommer ind, og at de ukvalificerede bliver ude. Mere skal der ikke til for at vende udviklingen. Danmark er jo ikke Zimbabwe, men et velfungerende samfund, der dog skal forsynes med en dynamisk reformpakke, hvis også den danske stat skal kunne følges med de konkurrenceskarpe virksomheder ind i en gylden fremtid.

Flertallet af vælgerne står imidlertid uden for arbejdsmarkedet, og de vil hellere have brød i skabet i dag end reformer, der skaber vækst og velstand i morgen. Derfor er der på Christiansborg hverken vilje eller flertal for en reformstrategi for Danmark. Og hvad kan vi så gøre ved det? Vi kan vel ikke gøre noget. Det går jo nok alt sammen. Det plejer det jo.

Asger Aamund er erhvervsmand

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

'Danske politikere styrer samfundsudviklingen ud fra en kommunalpolitisk begrebsverden. Internationalt perspektiv og udsyn er nulstillet.'

Så har de i det mindste den presse, de fortjener.

Carsten Mortensen, Claus Jensen, Rasmus Kongshøj og John Hansen anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

Et godt råd til Asger Aamund: Immigrer. Genier har altid været miskendte i deres fædreland, i det mindste så længe de var i live;-)

Mike Hanson, Flemming Scheel Andersen, Dennis Berg, Niels Jespersen, Erik Nissen og John Hansen anbefalede denne kommentar

Det er vist en misforståelse når Asger Aamund skriver at et flertal af vælgerne står uden for arbejdsmarkedet.

P.t. er 51 % af befolkningen i arbejdsstyrken. "Befolkningen" inkluderer imidlertid den femtedel, der er under 18 år, og hvor kun ret få er tilknyttet arbejdsmarkedet, så andelen af vælgerne der er i arbejdsstyrken, er noget højere. (Og i øvrigt også relativt høj i international sammenhæng.)

Stig Bøg, Rasmus Kongshøj, Mike Hanson, John Rohde Jensen, Karsten Aaen, lars abildgaard, Flemming Scheel Andersen, Henriette Bøhne, Rasmus Knus, Steffen Gliese, Tue Romanow, Dennis Berg, Niels Jespersen og John Hansen anbefalede denne kommentar
Henrik Petersen

Problemet med Asger Aamunds strategi om elitedyrkelse er jo netop, at den vil skabe og vedligeholde de "tabere", som han anser for hele problemet.

Fattige landes problem er ikke at der er nogle som klarer sig godt, men at det store flertal er ude af stand til at undslippe fattigdom.

Nøglen til succes ligger i at invitere alle dem som i dag er udenfor ind - ikke i at skubbe dem endnu længere ud i kulden.

For mig er en virksomhed et middel - For Asger Aamund er virksomheder et mål i sig selv. Der ligger den store ideologiske kløft i dag - Skal mennesker tjene virksomheder eller skal virksomheder virke til gavn for mennesker?

Finn Bendixen, Carsten Mortensen, Nanna Maria Astrid Stig Meyer, Stig Bøg, Karen Grue, Rasmus Kongshøj, Mike Hanson, Karsten Aaen, lars abildgaard, Philip B. Johnsen, Torben Nielsen, Jesper Wendt, Glenn Lynge Andersen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Erik Kristensen

”Danske politikere styrer samfundsudviklingen ud fra en kommunalpolitisk begrebsverden.” siger Asger Aamund (AA). Men hvilken begrebsverden styrer AA? Minimalstatens ultraliberale tågesnak?

Hvem er skyld i den økonomiske krise og arbejdsløsheden? Er det de arbejdsløses ’grådighed’? Eller er det finansverdenen og de virksomheder, AA taler så varmt for?
Så længe arbejdsgiverne har retten til at lede og fordele, er det arbejdsgiverne, der har muligheden for og pligten til at skabe jobs til arbejdsstyrken. Ikke omvendt! Men politikerne har under Thorning vendt Ret og Pligt på hovedet, således arbejdsgivernes pligt til at skabe arbejdspladser er glemt. Nu er det blevet synd for arbejdsgiverne og ikke de arbejdsløse… for virksomhederne kan ikke konkurrere, med mindre de får ’socialhjælp af staten’ i form af de 100 mia. kr. som AA vil overføre fra ’beskæftigelsesbranchen’ til disse private virksomheder. Men måske er det på sin plads at spørge: Hvor mange arbejdspladser resulterede de mange skattelettelser, som Fogh, Løkke og Thorning har foræret virksomhederne og de højeste indkomstgrupper?? End ikke i et af AA’s biotekniske mikroskoper kan man få øje på dem… ligesom man må spejde forgæves efter AA’s egen erhvervssucces.

Sandheden er jo, at de danske virksomheders rammevilkår ikke er dårlige. Det ultimative mål for konkurrenceevnen som helhed er ”Handels- og betalingsbalancen”, hvor der som bekendt har været overskud meget længe. AA’s tågesnak illustrerer imidlertid meget godt problemerne i det private erhvervsliv. Der mangler simpelthen kreativitet og innovationsvilje til at udnytte de mange muligheder, der er på det globale marked. Og det er ikke nyt. Sådan har det været i hele AA’s levetid.
Konkurrenceevnen i dag hænger meget lidt sammen med ’skat og løn’, som AA og de liberale partier advokerer for. Med mindre danske virksomheder vil konkurrere på det lidet lukrative lavpris-marked, der kræver kinesiske lønninger, handler vores konkurrenceevne i stedet om udvikling af nye produkter og nye markeder i de segmenter, der ligger i den øverste del af værdikæden. Det kræver imidlertid kreativitet og udviklingsevne – og det er en mangelvare i flertallet af virksomhederne, der har store problemer med at kunne matche uddannelsesinstitutionernes forskning og med at kunne beskæftige højt uddannet arbejdskraft i det hele taget. DET er er et vigtigt problem.

Problemet ligger ikke på lønmodtagerside, men i at arbejdsgiverne ikke lever op til deres pligt – og så er Asger Åbenmund måske et problem i sig selv: Tænk før du åbner munden!

Rasmus Kongshøj, Mike Hanson, Karsten Aaen, Flemming Scheel Andersen, Torben Nielsen, Jesper Wendt, Niels Jespersen og John Hansen anbefalede denne kommentar
Niels P Sønderskov

Regeringen har forlængst formuleret den væsentligste erkendelse bag Aamunds kritik, da Bjarne Corydon sagde, at 'konkurrencestaten' bliver den fremtidige forudsætning fo velfærdsstaten. De praktiske muligheder for at realisere en effektiv politik på det grundlag har så også allerede vist sig, fordi formuleringen blev skudt ned med det samme med bevidste misforståelser. Og det er yderst tvivlsomt om vi vil. Først og fremmest fordi regeringens vælgergrundlag i høj grad er offentligt ansatte, der er mest interesserede i at bevare status quo - og deres egne jobs, fx i det 'beskæftigelsesindustrielle kompleks'.

Aamund har helt ret i, at det er en skændsel, at vi hvert eneste år spilder mere end 100 mia. kr. på en håbløs 'indsats' for de 800.000, der kunne foretage sig noget fornuftigt i stedet for at henslæbe tilværelsen på overførselseindkomst.

Det er også en realitet, at den internationale virksomhed, der er nødvendig for at fastholde noget vi fortsat kan kalde en velfærdsstat, kræver et målrettet satsning på uddannelse og muligheder for dem, der i særlig grad har mulighederne for det. Det er den elite, som middelmådigheden elsker at hade og begrænse. Klarest udtrykt ved Enhedslistens ønske om sovejttiske tilstande, hvor vi alle bliver lige fattige. Eller har de fået skrevet principprogrammet om?

Asger Åmund forkynder budskabet om at kapitalismen 'af sig selv' skaber den bedste af alle mulige verdener. Politikerne og befolkningerne skal helst ikke blande sig for meget, ja, ideelt burde demokratiet vel afskaffes og al magten overlades til finansfolk og de store erhvervsledere. Det var der også mange erhvervsfolk der mente i kapitalismens forrige store kriseperiode fra 1933 og fremefter. Det interessante er at typer som Asger Åmund og Seier Christensen nu er dukket op igen, at de får så megen bevågenhed (en hel TV serie hvor Asger Åmund fik lov til at boltre sig med sin uhæmmede LA propaganda og et ydmygt underdanigt interview på TV 2 i går med Seier Christensen) . Og hvor er 'den mindst ringe avis'? Som sædvanlig halser Information pustende i halen på mainstream medierne og 'tidsånden'. Nu gælde det åbenbart om at få solgt erhvervsledernes udemokratiske budskab som udtryk for 'rationel økonomisk tænkning'. Og i den anden ende står teknokratiserede socialdemokratiske ledere og taler om 'konkurrencestat' og 'nødvendig politik'. Ensretningen af holdninger og opfattelser er i fuld gang. Det er trist at se Information som deltager i denne hjernevaskningsproces.

Niels-Holger Nielsen, Claus Jensen, Richard Sørensen, Rasmus Kongshøj, Mike Hanson, Karsten Aaen, Flemming Scheel Andersen, Torben Nielsen, Rasmus Knus, Jens Kofoed, Dennis Berg og John Hansen anbefalede denne kommentar

Asger Åmunds forbillede er formegentligt Tyskland. Et land hvor en større og større del af arbejdsstyrken henslæber en tilværelse med op til flere job, og som er så lavt betalt, at de bliver nødt til at få suppleret op med en form for bistandshjælp fra det offentlige.
Samtidig jubler kansleren, hendes proselytter og de store eksportvirksomheder over deres enorme udbytter. Men der er en ting, som hverken de tyske kapitalister og kansler Merkel ikke har taget højde for: nemlig den faldendende hjemlige, tyske indenrigsefterspørgsel p.ga. al for små lønninger hos en større og større del af befolkningen. Det har selv SPD indset og vil kræve en ændring på, hvis de skal indgå i en koalition med Åmunds store orakel. Herhjemme er den hjemlige efterspørgsel også dalende; politikerne appellerer hele tiden til at svinge Dankortet, men på grund af den førte politiske økonomi med økonomiske stramninger overfor de svageste i samfundet og stigende arbejdsløshed samt faldende realløn, så sparer folk op i stedet. Så meget for dine forudsigelser og skræmmekampagner, Asger Åmund. Hvornår mon du kan føre en samtale uden at fremmane Enhedslisten som et parti, der vil genindføre DDR's form for socialisme. Hvis der er nogen som bringer samfundet i knæ, så er det netop de nålestribede, habitklædte herrer på diverse Børser rundt om i verden.

Carsten Mortensen, Niels-Holger Nielsen, Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Marianne Christensen

Kronikørens drømmesamfund er ikke mit.

Jeg vil gerne have reduceret den mængde skrald, der produceres.
Det vil sige forbruget skal ned ikke op.

Jeg vil gerne have mere uberørt natur.

Jeg vil gerne have et samfund, hvor man behandler andre levende væsner med respekt.
Det gælder både mennesker og dyr.

Og så vil jeg gerne have et samfund, hvor man fordeler arbejdet.
En femogtyvetimers arbejdsuge, med længere ferier:-)
Tid til fordybelse i en god bog.
Tid til at nusse rundt sammen med familien og vennerne.

Det er et fuldstændigt sygt samfund, vi har ændret det danske til i de sidste 20 år.

Carsten Mortensen, Anders Kristensen, Søren Roepstorff, Rasmus Kongshøj, Mike Hanson, Karsten Aaen, lars abildgaard, Flemming Scheel Andersen, Kalle Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Jens Kofoed og John Hansen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Ifølge Rangvid-udvalgets rapport har Asger Aamunds driftige elite under den såkaldte finanskrise, nu kostet det danske samfund 400 mia kr. Hvis de 400 mia kr havde været anvendt "til at skabe dynamisk vækst i det danske samfund, havde de nok været givet bedre ud."
Altså lige bortset fra at 'dynamisk vækst' er en dødssejler, som kræver 3-4 gange så mange ressourcer, som planeten råder over. *Dynamisk vækst' vil skabe en efterspørgsel efter ressourcer og enorme prisstigninger, som vil æde gevinsten op, inden dynamikken overhovedet er kommet rigtig i gang. Samt at et klimamæssigt ragnarok vil medvirke til at destruere selve væksten og muligvis mere til. Danske politikere og Asger Aamund har det tilfælles, at de har en kommunalpolitisk tilgang til globale ressource- og klimaproblemer: Bare vi lærer at løbe stærkere i vores lille kommune, skal det hele nok gå.

Carsten Mortensen, Claus Jensen, Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen og Erik Nissen anbefalede denne kommentar

Curt Sørensen skriver:
"Politikerne og befolkningerne skal helst ikke blande sig for meget, ja, ideelt burde demokratiet vel afskaffes og al magten overlades til finansfolk og de store erhvervsledere. Det var der også mange erhvervsfolk der mente i kapitalismens forrige store kriseperiode fra 1933 og fremefter"
-----------

Du skal såmænd slet ikke så langt tilbage i tiden. Bare i 2011 af Asger Aamund selv:
--
"Hellere vækst og folkelig velstand end et demokrati, der er taget som gidsel af den del af befolkningen, der ikke arbejder og som stemmer sig til at leve på det arbejdende mindretal. Sådan lyder den opsigtsvækkende konklusion fra Asger Aamund.

»Jeg vil ikke ofre dette lands folkelige velstand til fordel for et demokrati..."
--
http://www.b.dk/kommentarer/kan-demokratiet-stadig-betale-sig

Niels-Holger Nielsen, Marianne Christensen, Curt Sørensen, Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Danmark har en af de højeste erhvervsfrekvenser i verden. Vi knokler røven ud af bukserne, men skal til gengæld høre den økonomiske elite med Aamund i spidsen, hælde lort ud over os som tak.

Carsten Mortensen, Niels-Holger Nielsen, Rasmus Kongshøj, Mike Hanson, Karsten Aaen, Torben Nielsen og John Hansen anbefalede denne kommentar

Angående Aamunds teknologi-optimisme:
Ud over at være programmør og derfor særdeles godt ind i IT-verdenen, er jeg også korrespondent i to sprog. Dertil har jeg en kæreste som er kræftforsker ved KU.
-----------
GMO er en farlig teknologi. Vi har dybest set ikke styr på, hvad vi laver, vi trykker på tilfældige knapper i det genetiske apparat og observerer effekter, og så håber vi på, at en kombination af knapper giver et ønsket resultat. Vi kender ikke langtidsvirkningerne af vores manipulationer, og vi kan ende med en række menneskeskabte planter, som vi er aldeles afhængige af, men som kollapser, fordi vi ikke lige fik tjekket alle svagheder. Naturen er i konstant udvikling og vil svare igen på vores manipulation.
Min kæreste foretager selv genmanipulation i sin kræftforskning, og er langt mere skeptisk end Aamund.
Hun er også langt mere skeptisk angående en kur mod kræft. Der kan stadig gå rigtig mange år inden vi ser en sådan.

Simultantolkning mellem en dansker og en kineser? Det vil jeg sgu se før jeg tror det. Jeg har fulgt teknologien igennem årene, interesseret både som korrespondent og systemudvikler, og kan sige, at vi stadig er meget langt fra tilfredsstillende oversættelser. Computeren har ikke den naturlige forståelse for sprog som skal til, og enhver, som har brugt google translate ved, at det kan være det værste uforståelige vrøvl, der kommer ud - specielt når emnet og sætningerne er komplicerede.
Vi skal have opfundet AI før vi får tilfredsstillende oversættelser.

Carsten Mortensen, Niels-Holger Nielsen, Claus Jensen, Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen, Torben Nielsen, Kalle Nielsen og Peter Ravn Mikkelsen anbefalede denne kommentar

Danmarks befolkning har igennem den offentlige sektor skabt rammerne, som virksomhederne er blomstret op i. Enhver kan kigge på et dysfunktionelt tredjeverdensland og se hvad manglende infrastruktur og sikkerhed gør ved et erhvervsliv.

Som tak tog erhvervslederne arbejdspladserne og flyttede dem ud ved først givne lejlighed.

Det vi mangler, er ikke et folk i så dyb armod, at de kan konkurrere mod kinesere i en slavefabrik med så kummerlige forhold, at fabrikken må opsætte net for at fange selvmorderiske arbejdere. Det vi mangler, er virksomheder, som har et naturligt forhold til det samfund det vokser op i, og hvis befolkning de skylder tak for deres succes.
Vi har brug for virksomheder forankret i lokalbefolkningen, virksomheder, der er sandt demokratiske. Kooperativer. Nye virksomheder, som gør op med den sidste diktatoriske bastion i samfundet: Erhvervslivet.

Carsten Mortensen, Niels-Holger Nielsen, Martin Wagner, Rasmus Kongshøj, Torben Nielsen og Kalle Nielsen anbefalede denne kommentar

"Vind eller forsvind".
Betyder det, Asger Aamund, at du bør forsvinde, siden du til dato ikke har præsteret et godt regnskab med din virksomhed? Hvornår kommer den nødvendige succes for dig?

Carsten Mortensen, Rasmus Kongshøj, Torben Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det danske erhvervsliv er forkælet som ingen andre landes, men det har desværre medført, at de ikke letter røven og får skabt realøkonomiske resultater. Det gør nu ikke så meget, for vi har mere end nok at forbruge i dette samfund.

Jeg kan ikke rigtig se, Michael Pedersen, hvordan manglen skulle opstå i vores samfund, som er på vej mod energi-selvforsyning med gratis energikilder, mulighed for landbrugsproduktion, der dækker behovet hos en fjerdedel af verdensdelens behov osv. osv.

Philip B. Johnsen

"der bred enighed på Christiansborg om, at fordelingspolitikken og kampen mod uligheden udgør fundamentet under både nutidens og fremtidens Danmark."

Gid det var så vel, men ikke engang fundamentet, det fundamentale vigtigste og svært tilkæmpede, det af verdenssamfundet misundte, velfærdssamfundet, indser vores folkevalgte vigtigheden af, at stå vakt ved.

Men satsning på fremtiden gennem nye virksomhedder, skabt af innovative iversættere, der skal kunne finde finansiering, er jeg med på, de skal sikre redningen af velfærdssamfundet, der er det samfund de er rundet af, det der vil give dem fordel i den globaliseret konkurence, for det er den drøm, resten af verden vil købe, Made in Denmark.

John Rohde Jensen

Jeg kan kun tilslutte mig Dennis Bergs kommentar vedr. it verdenens endeløse velsignelser.

Hovedreglen er at personer, der bruger betegnelsen IT ikke har den fjerneste ide om emnet. I fjern fortid på universitet roste jeg en af professorerne (hej Lars) for at være den eneste der kunne sige IT uden at nørderne på de bagerste rækker fnisede.

Den gode Asger er tilsyneladende en af jubeloptimisterne. Det er påfaldende at optimismen er noget mindre inden for branchen.

Mange af de udfordringer vi står overfor er virkelig store. Natural language processing, som det så smukt kaldes, er et ekstremt svært problem. Enhver, der har leget med Siri på sin iPhone ved, hvor vi står pt. Afstanden til Asgers vision er slående, specielt set i lyset af, hvor længe vi har arbejdet på det problem.

Rasmus Kongshøj, Torben Nielsen og Dennis Berg anbefalede denne kommentar

Dennis Berg 12:51
"Det vi mangler, er virksomheder, som har et naturligt forhold til det samfund det vokser op i, og hvis befolkning de skylder tak for deres succes. Vi har brug for virksomheder forankret i lokalbefolkningen, virksomheder, der er sandt demokratiske. Kooperativer. Nye virksomheder, som gør op med den sidste diktatoriske bastion i samfundet: Erhvervslivet."
- Tak for den kommentar. Det er præcist sagt. Det er på tide, at de rige personer og de virksomheder, der kortslutter debat og udvikling med trusler om at flytte ud - at de får beskeden: Jamen, så rejs dog!
- At de personer, som konstant argumenterer for skattelettelser og totalt usolidariske lønniveauer til i forvejen godt stillede - og truer med, at disse så enten vil arbejde mindre eller rejse ud for at få tilfredsstillet deres grådighed: Jamen, så hold dog fri, eller rejs - vi vil såmænd gerne betale billetten...

Niels-Holger Nielsen, Marianne Christensen, Anders Kristensen, Lise Lotte Rahbek, Erik Nissen, Torben Nielsen, Rasmus Kongshøj, John Rohde Jensen, Dennis Berg og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

I 50-ernes populære magasiner, fabulerede man også frit om det 21- århundredes flyvende biler og andre fantasterier.
Der er fanme aldrig nogen i Aamunds univers der vil udvikle planter der kan gro i sand og klippe, uden en speciel "Monsanto gødning" eller lignende.

Hvis nogen fandt en suppesten ville fødevareproducenterne med al magt få den destrueret.

Til helvede med Asger Aamunds og hans forbandede vrøvl!

Carsten Mortensen, Niels-Holger Nielsen, Søren Roepstorff, Rasmus Kongshøj og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Det kunne lyde som om at den gode Asger Aamund er ved at lægge i kakkelovnen til et nyt parti, med han selv som formand: Vinderpartiet.

John Rohde Jensen

@Mads,

IT er en fantastisk nyttig samlebetegnelse fordi den samler så meget at resultatet er totalt ubrugeligt, fordi man kan lægge hvad som helt i det. Hvis bare der er noget elektronisk indenfor 100 km´s afstand så kaldes ting gladeligt for IT. Denne rummelighed gør at folk tror at man kan klare hvad som helt med IT.

Min anbefaling er at være mere konkret. Tal om nogle konkrete ting og vær mere eksplicit omkring, hvor magien skal komme fra. Det har en tendens til at gøre forudsigelserne mere ædruelige.

Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj og Kalle Nielsen anbefalede denne kommentar

John - ja, lige præcis.
Hvis man vil diskutere IT (InformationsTeknologi), så er der mildt sagt et hav af egnede og specialiserede fora dertil. IT er teknologi og rykker ikke ved de politiske positioner og dermed muligheder. Der er god grund til at interessere sig for 'FLOSS software' indenfor it.
Vi har set hvad der skete med medicinal- og biotech-området når det overlades til markedet i kombination med patentbeskyttelse. Lige så vigtigt som det er at nationalisere veje, offentlig transport, jorden etc. - lige så vigtigt er det at sikre at IT sikres som frit fælleseje i det omfang det er muligt.

Det kan godt være, At Asger Aamund har et par pointer. Men skal man for alvor lytte til en mand, der vistnok ikke har produceret noget af værdi? Som lever på lånte penge. og i årevis har ventet på at en eneste medicin skal blive godkendt og forgylde ham og hans investorer?
Er han ikke i virkeligheden selv på "overførselsindkomst" når bankerne freder ham, så han ikke går konkurs?
http://ekstrabladet.dk/ekstra/samfund/article2083774.ece
Hvad har han reelt bidraget med udover at råbe højt?

Jamen hvorfor bekymre sig om de frigjorte som omsætter 100 milliarder,
når fedtegreverne undrager skat for et langt større beløb.

Niels P Sønderskov

Fordi de ikke er frigjorte Peter Andersen. Systemet er kun de facto borgerløn, som Aamund kalder det. De 800.000 plages stadig af et urimeligt krav om at stå til rådighed for et arbejdsmarked, der ikke står til rådighed for dem.

Skat er faktisk blevet angrebet for 'bøllemetoder' for deres bestræbelser på at inddrive skatter, så man må antage, at der gøres en rimelig indsats med det beskårne mandskab for at gå efter unddragerne. Det er i hvert fald ikke den siddende regerings politik, at lade dem i fred. Det kunne man godt mistænke de borgerlige for.

Niels Engelsted

Asger, kan vi i det mindste ikke blive fri for dine meninger indtil du har betalt alle de penge tilbage, som du har formøblet som snedig kapitalist?

Finn Bendixen, Carsten Mortensen og Dennis Berg anbefalede denne kommentar

Tom Rush - 'What's Wrong with America?' Siger det vist som Asger Aamund mener det: "the poor have to much money, and the Rich don't have enough!" Se den på YouTube!