International kommentar

Voldtægt er især et afrikansk problem

At hævde det, har intet med racisme at gøre, for tallene taler deres klare sprog: Kvinder i landene syd for Sahara er i langt større omfang udsat for voldtægt end kvinder andre steder
18. september 2013

I maj i år skrev jeg med vis ængstelse om, hvad der slog mig som de ekstraordinært høje tal for forekomster af voldtægt i Afrika. Mine tal havde jeg fra en undersøgelse fra 2009 foretaget af Sydafrikas Medicinske Forskningsråd, som konstaterede, at over en fjerdedel af de sydafrikanske mænd – 27,6 procent – indrømmede at havde begået voldtægt. Næsten halvdelen havde voldtaget to eller tre kvinder eller piger. Én ud af 13 havde voldtaget mindst 10.

Siden er jeg stødt på par andre ikke helt så detaljerede undersøgelser, som tyder på, at problemet langtfra er begrænset til Sydafrika. En rapport fra det østlige Congo fra 2012 fandt, at over en tredjedel af de interviewede mænd – 34 procent – havde begået voldtægt, mens en anden, lidt ældre rapport fra Tanzania fandt, at 20 procent af de interviewede kvinder sagde, at de havde været udsat for voldtægt (selv om kun en tiendedel så mange voldtægter blev meldt til politiet).

Færre voldtagne asiater

I min klumme med overskriften »Et afrikansk isbjerg« slog jeg til lyd for, at der var brug for en akut undersøgelse af fænomenet på hele kontinentet. Det faldt mig også ind, at der meget vel kunne være tale om lignende underrapportering af voldtægt i udviklingslande på andre kontinenter. De eneste tal, der var til rådighed for udviklingslande andre steder, var de officielle, som bygger antallet af politianmeldte voldtægter. Og kun de færreste kvinder foretager politianmeldelse af en voldtægt, for kvinder i ethvert samfund er tilbageholdende med at anmelde voldtægt – og tilbageholdenheden må forventes at være endnu højere i traditionelle samfund.

Strategien for den sydafrikanske undersøgelse var at tale med gerningsmændene. Hvis samme fremgangsmåde blev benyttet på andre kontinenter, ville vi muligvis få lige så gruopvækkende tal, tænkte jeg. Og minsandten – nu foreligger en sådan undersøgelse.

Den nye rapport, som er udarbejdet af fire FN-agenturer, blev i sidste uge offentliggjort af det ansete britiske lægetidsskrift The Lancet. Undersøgelsen blev foretaget med henblik på at afdække, om de sydafrikanske tal var lige så høje i udviklingslande uden for Afrika.

Forskerne har udvalgt seks lande i Asien-Stillehavsregionen: Kina, Cambodja, Bangladesh, Sri Lanka, Indonesien og Papua Ny Guinea. Som i den sydafrikanske undersøgelse blev selve ordet ’voldtægt’ ikke brugt i spørgeskemaet. De 10.178 interviewede mænd blev spurgt, om de nogensinde havde »tvunget en kvinde, som ikke var din kone eller kæreste på det tidspunkt, til at have sex« eller om de »havde haft sex med en kvinde, der var for fuld eller bedøvet at sige, om hun ville gå med til det.«

Hertil kom yderligere spørgsmål om at tvinge en kone eller kæreste til at have sex (hvilket naturligvis også er voldtægt), om massevoldtægt og om voldtægt af mænd. Men lad os for nemheds skyld holde os til de spørgsmål, der har relevans for, hvad forskerne kalder ’enkelt gerningsmand’-voldtægt af en kvinde, der hverken var kone eller kæreste. Svarene varierede fra land til land, men det overordnede billede stod klart: Afrika (eller i det mindste Sydafrika) står alene med en dyster bundrekord i overgreb.

Patriarkalsk voldtægt

I de fleste af de asiatiske lande, der deltog i undersøgelsen, svarede mellem to og fire procent af de interviewede mænd, at de havde voldtaget en kvindelig ’ikke-partner’. Der svarer antagelig til niveauet i de fleste udviklede lande (om end de anmeldte tilfælde af voldtægt er meget lavere).

Der var dog visse lokale særegenheder, herunder den kendsgerning, at i Bangladeshs landdistrikter har mænd større risiko for at blive voldtaget end kvinder. Kinas tal var overraskende høje, idet seks procent af de interviewede mænd indrømmede at have begået voldtægt, men det kan muligvis forklares ud fra det voksende overskud af mænd i et samfund, hvor kønsfordelingen er blevet meget skæv: I 99 af Kinas størstes byer fødes der over 125 drenge for hver 100 piger.

Papua Ny Guinea lå imidlertid næsten på niveau med Sydafrika: 26,6 procent af de interviewede mænd havde begået ’enkelt gerningsmand’-voldtægt af en kvinde, der ikke var ’deres’. Og de øvrige tal var lige så overraskende: 14 procent af mændene fra Papua Ny Guinea havde deltaget i en massevoldtægt, og 7,7 procent havde også voldtaget en mand eller dreng! Så nok er Asien som helhed forskellig fra Afrika i denne optælling, men Papua Ny Guinea er stort set på samme niveau.

Tallene taler deres eget sprog

Hvad er det, som er så specielt ved Papua Ny Guinea? Det er et land med et overdådigt stort antal forskellige stammer og sprog. Det er også et ekstremt voldeligt land, hvor de fleste mennesker lever i ekstrem fattigdom. Det er et sted, hvor loven kun sporadisk bliver håndhævet, og hvor retsvæsen og politi ofte er korrupt. Og så er det et sted, hvor de traditionelle stammeværdier, som er helt i gennem patriarkalske, dominerer nærmest uantastet i en stor del af befolkningen. Kort sagt: Papua Ny Guinea minder i alle væsentlige henseender om landene syd for Sahara.

Det nytter ikke at frygte beskyldninger for at være racistisk, fordomsfuld eller antiafrikansk, for tallene taler deres tydelige sprog, og vi bliver nødt til at gentage det igen og igen. Kvinder og piger er mere udsatte for at blive ofre for seksuel vold i Afrika end næsten alle andre steder. Og den eneste måde, hvorpå det kan ændres, er ved at ændre på de afrikanske mænds adfærd. Ved holdningspåvirkning så vidt det er muligt, men frem for alt ved at begynde at håndhæve loven.

© Gwynne Dyer og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Robert Kroll
Robert Kroll anbefalede denne artikel

Kommentarer

Inger Sundsvald

Uden at blive beskyldt for misandri, kunne man måske også, foruden at tænke på at ændre på afrikanske mænds adfærd, medtænke andre kulturers patriarkalske samfund og dermed mænds adfærd i det hele taget.

Inger Sundsvald

Og når det især anses for et afrikansk problem, så er det måske fordi de afrikanske kvinder ikke har lært at klæde sig passende - eller hvad det nu er kvinder får at vide i et land som DK?