Lad mig fortælle en historie fra det virkelige liv: Mina er 46 år. Hun kom til Danmark fra Iran i 1992, medtaget af fysiske og psykiske følger af overfald og tortur. Hun har lige siden levet af kontanthjælp, det vil sige i over 20 år.
Hvad er den tid gået med? De første mange år var hun i behandling på Oasis, et center for behandling af traumatiserede flygtninge. Siden forsøgte hun at komme i gang på forskellig vis. Alt mislykkedes.
Både en kirurgisk speciallæge og hendes egen læge fandt, at de fysiske følger efter overfald og de psykiske følger af tortur, stillede sig i vejen, hvorfor hun igen blev henvist til traumebehandling først til Gentofte Hospitals Psykiatriske Traumeklinik for Flygtninge, siden til det tværfaglige Rehabiliteringscentret for Torturofre.
Hvordan opstod traumerne? Mina blev som 18-årig overfaldet under en demonstration mod præstestyret og stukket med en bajonet i lysken. Den skar nerver og blodkar over til venstre ben, hvilket førte til varig invaliditet.
I fængslet blev hun blandt andet hængt op i loftet med bagbundne hænder, og da hun blev skåret ned, kunne hun ikke tage fra i faldet med det sårede ben, men afværgede hele faldet med venstre skulder og bryst. Det ødelagde dele af lymfesystemet, så venstre bryst og arm nu har skader, der kan sammenlignes med dem, man får af strålebehandling.
Vævet under fødderne er stærkt medtaget af slag – en torturform, der er kendt som falanga.
Hun har psykiske følger af fængsling, efterfølgende husarrest og flugt der er typiske for lidelsen posttraumatisk stress syndrom (PTSD), hvilket blandt andet giver sig udslag i elendig nattesøvn og total sårbarhed over for stress og pres.
Ikke en uddannelse værd
Hvordan fremstår denne invaliderede kvinde? Hun er nydelig. Hver morgen står hun op, sender børnene i skole, klæder sig pænt på og skjuler følgerne af den elendige nattesøvn med omhyggelig make-up. Hun bruger mange kræfter på ikke at halte, og går i helt specielle, ofte elegante sko, der støtter de medtagne fødder.
Hun er stolt og velbegavet, og nægter at fremtræde som et ynkeligt, underdanigt individ over for de hundredvis af forskellige sagsbehandlere, som hun har haft kontakt med. En indstilling, der ikke har fremmet forståelsen for hendes sag.
Mina har ønsket hjælp til uddannelse. Hun har studentereksamen fra hjemlandet, og vil gerne i gang igen. Derfor fik hun bevilget revalidering, men da den skulle iværksættes, fandt man – efter en arbejdsprøvning i 2003 og et aktiveringsforløb i 2004 – frem til, at man ikke ville investere i en uddannelse. Arbejdsevnen blev vurderet som så nedsat, at der ikke kunne blive tale om andet end skånejob.
Skal man have sådan et, skal man være berettiget til førtidspension. Når den kom i hus, hed det sig, at kommunen skulle være behjælpelig med at finde et relevant skånejob.
I Minas sag skete der imidlertid ingenting. En kommunesammenlægning kom i vejen, så sagen blev simpelthen væk.
Tag din medicin, Mina
I 2007 begyndte man forfra. Der blev forfattet en såkaldt ressourceprofil, og i 2009 blev der igen gennemført et tre måneder langt arbejdsprøveforløb, der viste en stærkt reduceret arbejdsevne.
Det blev vurderet, at Mina højst kunne arbejde et par timer dagligt. Men at tildele hende førtidspension blev afvist med den begrundelse, at Mina skulle tage antidepressiv medicin for sin PTSD-lidelse. Hvis hun gjorde det, så skulle hun nok blive rask!
Det drejede sig om en medicin, hun havde prøvet flere gange. Hver gang havde det vist sig, at hun ikke kunne tåle den. På den behandlende institution Rehabiliteringscenter for Torturofre fandt man, at der end ikke var tegn på, at behandlingen ville virke.
Men de sociale nævn insisterede på, at hun endnu en gang skulle vurderes – nu af en af dem indkøbt psykiater – så man kunne tage stilling til den medicinske behandling.
Psykiateren, der i modsætning til Forskningscentret for Torturofre ikke havde erfaring med behandling af PTSD-patienter, konkluderede, at Mina kun havde en mild grad af PTSD. Argumentet var, at hun ikke ville tage medicinen. At hun ikke kunne tåle den, så han bort fra.
Psykiaterens konklusion blev grebet af Beskæftigelsesankenævnet, der for anden gang afviste førtidspension, efter endnu en arbejdsprøvning i 2011, der viste en endnu mere begrænset arbejdsevne, nu en cirka halvanden time dagligt under hensyntagende forhold.
Et af argumenterne i afvisningen lød: »Vi har herved lagt vægt på, at din PTSD kun er af mild grad.« Det ville svare til, at jeg som læge, afviste at anerkende en halsbetændelse hos en penicillinallergiker med ordene: »Den halsbetændelse kan vist ikke være så slem, når du ikke vil have penicillin.«
Ansøgningen om førtidspension blev desuden afvist, fordi man skønnede, at arbejdsevnen ikke var nedsat i en sådan grad, at det kunne udelukkes, at Mina kunne blive »selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde«. Her må det lige gentages, at arbejdsevnen er vurderet til at være omkring halvanden time dagligt under hensyntagende forhold. Hvordan det nogensinde ville kunne resultere i selvforsørgelse, er mig en gåde.
Fundet for let
I december 2012 fik Mina bevilget fleksjob, og nu er hun i gang med at søge job. Det er en farce og en fornærmelse af arbejdsgivere, og kun de få høflige svarer på de fremsendte ansøgninger. Ansøgningerne er formuleret med en delikat balance, der skal afspejle en reel lyst til at komme ud og være med og en realistisk erkendelse af de stærkt begrænsede muligheder.
Dette store make believe tærer kraftigt på sind og tanke. Selvfølgelig ville Mina ligesom mange andre gerne være med i hverdagens selvfølgelige orden, men inderst inde ved hun jo godt, at det ikke kan lade sig gøre.
Jobcentrene er fanget i samme elendighed. De formidler flere jobtilbud, som er helt urealistiske i forhold til Minas muligheder. Men der var dog ét enkelt job, som hun håbede at kunne klare. Det var et job med lettere opgaver inden for kontor, men det afviste Jobcentret. De mente ikke, Mina ville kunne klare det. Forespurgt hvorfor sagde de, at de jo havde en vis forpligtigelse over for de firmaer, der søger arbejdskraft, og de syntes ikke, at de kunne sende Mina ud til dem.
Kværnen fortsætter
Hvad skal man gøre? Jo, man skal vente, til der er gået et år, mens man fortsætter med at fremsende ansøgninger. Når året er gået, kan man få bevilget endnu et ’ressourceforløb’ til udvikling af arbejdsevnen. Et forløb, der varer ét til fem år.
Det er svært ikke at undre sig over, hvad det er, der går for sig. Er 10 års tilbagevendende aktiveringer, vurderinger og arbejdsprøvninger ikke nok? Skal der nu lægges ét til fem år oveni?
En ting er sikkert, hele dette forløb, med konstant pres og stress fra ulogiske og urealistiske krav, har forværret Minas helbredstilstand.
Det mest sygdomsfremkaldende middel, der findes, er afmagt. Hvis man virkelig vil gøre folk syge, øger man deres afmagt, og kræver, at de skal udføre et arbejde, som de ikke kan klare, på et arbejdsmarked, der ikke vil have dem.
Det er præcis det, der er sket med indførelsen af den nye fleksjobordning, hvor alle, der bare har det mindste, der kunne ligne en arbejdsevne, ’visiteres til fleksjob’.
Der sidder de så i bundter ude hos en ’privat aktør’, der for gode ord og betaling skal forestille at få de halte til at gå, og de stumme til at tale, og arbejdsgivere til at sluse dem ind på det hellige, almindelige arbejdsmarked.
Ellen Ryg er læge
Hvor det dog glæder mig, at læger i stigende grad er med til at råbe op imod disse urimeligheder overfor mennesker.
Lad os håbe, at det på et tidspunkt lykkes at nå igennem til politikere også - og at de ikke er ramt af afmagt.
De politikere, der har lagt stemmer til lovgrundlaget for den agilitybane for syge og handicappede, som ovenstående artikel beskriver, er nok mindre ramt af følelsen af afmagt end af - ja hvad skal man kalde det? Almagt-syndromet?
Hun skulle have haft en førtidspension for mange år siden og på basis af den kunne hun så tage fat på de aktiviteter, der henad vejen ville kunne give hende et liv som deltager i samfundet. Væk med alle disse undersøgelser og tests, de tager uhørt mange ressourcer og bringer en logik ind i samfundet, vi forlængst burde have lagt bag os, ikke mindst som følge af den politiske udvikling frem imod 2. verdenskrig.
Kender lignende sag - vurderet uegnet af rehabiliterings Center i Aalborg, som er eksperter i traumatiserende krigsflygtninge - igen kommunens egne indkøbte psykiater vurderer anderledes - grotesk. Hvad er der dog i vejen med mange af de psykiatere?
uegnet til fleksjob og jobtilbud skulle der stå..
En skændsel skrev Hanne Reintoft i Politiken i 2010 - samtidig skrev professor i økonomi Michael Svarrer, at den beskæftigelsespolitik der klientgør og sætter arbejdsløse og syge i afmagt kan betale sig - så blev han udnævnt til vismand - og hvem lytter politikerne til?? Kloge koner eller økonomer?
Man kan godt undre sig over, at de som tænker i penge og økonomi, ikke er begyndt at overveje, om en sådan kasten rundt med folk i systemet, egentlig ikke er dyrere end ordentligt menneskelig behandling?
Med de nye regler for førtidspension og flexjob skal man nærmest ligge døden nær, før man bliver bevilliget pension. I stedet bliver folk, som Mina nedbrudt af alle de tests, mistro og nedværdigende behandling, som de bliver udsat for. Det virker slet ikke som om systemet ønsker at hjælpe og opbygge syge mennesker, og dermed gøre brug af de få ressourcer, som de måtte have.
Jeg tænker, at en omvendt metode, kunne faktisk gøre en del mennesker raske eller bedre fungerende, hvis man gav dem pension og i gangsatte et behandlingsforløb med henblik på at opbygge og helbrede, i stedet for den langsomme nedbrydning som sker i dag.
For ud over al den energi, som er gået med at deltage i dette cirkus, så bliver de syge jo også hensat i en fattigdom, som også tærer både på den mentale og fysiske sundhed.
Jeg kommer til at tænke på udsendelsen "Pigen der ikke ville dø", som vi lige blev mindet om i tv-avisen forleden dag. Hun tilbragte jeg ved ikke hvor mange måneder på en institution med kun gamle og syge mennesker, selv om eksperterne klart havde anbefalet en bestemt institution, som ville fremme, ikke hæmme, hendes helbred både mentalt og psykisk. Men kommunen havde af økonomiske årsager ikke lyttet - indtil nogen råbte højt nok. Og det er jo sådan, det er.
@ Lone bording
har du tilfældigvis en mere præcis ide om, hvor Svarrers artikel/kommentar kan findes?
Ellen Ryg er læge -
Gad vist hvilke uddannelser de andre så har?
'En kommunesammenlægning kom i vejen, så sagen blev simpelthen væk.
I 2007 begyndte man forfra'.
Nåe den historie igen.
Man begynder at fatte hvorfor visse kommuner var så forhippede på sammenlægninger.
Godt for beskæftigelsen i det offentlige.
Torben Selch
Det er bare ren manipulation, de har udelukkende til opgave ikke at hjælpe den syge så kommunen ikke skal bruge penge på dig.
En i min familie er slidt helt ned og skal have nye hofter, han er i arbejdsprøvning, man kan ikke være syg i dette land mere, dette land er værdiløst overfor mennesker der får brug for hjælp.
Det værste er at de mennesker der sidder og bestemmer kender alle vejene til at få den hjælp alle burde få, men man skal være socialrådgiver, læge, mm. for at kunne få den hjælp, og det er hovedparten af danskerne jo ikke.
Der er mange der forsvarer socialrådgivere, det kan jeg ikke, jeg kan kun se de fungerer som "jurist, skaffe dig af vejen, ud af kommunen". . . hvis socialrådgiverne skal have en anden ediket hos mig, skal de nedlægge deres arbejde.
jo værre man behandler syge mennesker jo længere vare det inden de bliver raske.
Jeg kender flere der aldrig bliver raske igen efter at den behandling de har fået mens de har været syge, da kommunerne skræmmer livet af folk.
Jeg bliver mere og mere overbevist om at den måde, man behandler syge og arbejdsløse på, slet intet har med de pågældende personer at gøre. Enhver idiot kan jo sige sig selv at systemet er stupidt, og at et bare nogenlunde fornuftigt system ville have givet Mina en person for askillige år siden.
Hvorfro bliver man så ved med at opretholde et system, der kun gør ondt værre? Rendyrket sadisme kan der næppe være tale om, så handler det om at skræmme folk fra at sygemelde sig, før de virkeligt ikke kan stå oprejst? Handler det om at kilde hr. og fru Kakkelbords selvtilfredshed, ved at sørge for at de fattige ikke nasser på dem? Er det hele et stort beskæftigelsesprojekt for sagsbehandlere og papirnussere?
Hvad fanden er meningen?
Det kræver en dedikeret tilgang at afvikle velfærdssamfundet. Den bedste er vel at gøre det hele så urimeligt at folk holder op med at ansøge. Så er der heller ingen der kan komme og sige at de er blevet afvist.
På samme måde afvikler man demokraturet. Folk holder op med at stemme, når det først er ligemeget hvem der sidder i hvilke steder i regeringsapparatet og venstre- og højrepolitik ikke kan skelnes fra hinanden.
Meningen er at parkere syge menneske på kontanthjælp, ledighedsydelse eller ingen ydelse, presse lønnen og lønmodtagerne.
Midlet er New public management og resultatet endeløs systemisk vold.
http://modkraft.dk/blog/jan-hoby/arbejdsmilj-brutalisering-og-nyliberali...
http://www.klemt.dk/presse/
Glemte lige de 18 milliarder årligt i statsstøtte til konsulentfirmaerne / anden aktør.
Martin Arne Olafson
Tak for linket til klemt.dk. Jan Hobys kronik er forøvrigt helt forrygende.
Peter
Du velkommen :)
Selvfølgelig er det yderst positivt, at dette vanvid bekæmpes og lad os håbe at denne forening (klemt.dk) får bred folkelig opbakning, men problemet er jo desværre at der ikke "bare" er tale om systemfejl eller magtmisbrug fra kommunernes side.
Med "reformen" af førtidspension og fleksjob fra d. 1.1.13 (vedtaget af regeringen, V, K og LA) skal man visiteres til minifleksjob på 1-2 ugentligt i følge Mette Frederiksen, hvilket jo er absurd.
Det er således ikke "blot" systemet der er sygt, men også lovgivningen bag.
Trist historie for hende Mina - øv. Kommunale svigt af den karakter er utilgivelige !
Vanen tro løber det af med de forargede debattører og gør en enkelt case til et symptom på, at alt fra vejret til, at maden på Motorvejsrestauranterne er en skandale.
Ellen Ryg har allerede for længe siden gjort det til sit politiske projekt, at man ikke kan stille krav til folk, som er udfordret. Men pointen her er det bureaukratiske idioti, som har erstattet almindelig sund fornuft i forhold til syge og førtidspensionister (Ellen Ryg har tidligere publiceret sine holdninger til det).
Vi er nød til at forenkle og forbedre (hvordan kan kommunale sagsbehandlere slippe afsted med, at en sag blot drukner i en kommunesammenlægning ??) disse systemer - det er vejen frem. Det arbejde kunne Ellen Ryg på fornemmeste vis være bannerfører for.
God artikel og dejligt at lægerne endelig begynder at sige fra. Men jeg synes ikke helt at artiklen lever op til overskriften.
Jeg synes der mangler en sammenkædning, at der bliver sagt direkte at det er systemet der er sygt, og at det er systemets behandling af borgerne der fører til denne afmagt, og at det er en afmagt der fortsætter i årevis, og at der også er borgere hvor systemets behandling, fører til depressioner, psykiske belastninger der er så svære at det ødelægger familier og fører til skilsmisser. Afmagt er en af de værste følelser man kan føle overhovedet, og det er i et samfund hvor beslutningstagere og embedstaben, mange offentligt ansatte, medierne og en stor del af borgerne mener at mennesker der har fået frataget enhver mulighed for medindflydelse og selvbestemmelse over eget liv, konstant får tudet ørerne fulde om at de skal tage sig sammen!?
Savner en type som Mina i Asger og de langttidsledige, for hun er sikkert ikke den eneste ledige der lever med skjulte handicaps.
@Frida Henningsen:
Hvilke krav er det da, man mangler at stille til syge mennesker, som man ikke stiller i dag?
Det er da snarere myndighederne, der godt kunne have brug for at få stillet krav. Krav om at respektere den medicinske sagkundskab, i stedet for at hyre sine egne læger til at beklikke de eksperter, der kender patientens forløb indgående, krav om ikke at gentage de samme udsigtsløse aktiveringsfiduser og arbejdsprøvninger, når resultatet er givet på forhånd, krav om ikke at sylte folks sager, krav om ikke at lade syge og pressede medborgere svæve i uvished og fattigdom i årevis - krav om at behandle folk ordentligt.
Der her emne kører ikke i ring - det kører i ring, i en nedadgående spiral.
For hver gang emnet er oppe, er vilkårene endnu en gang blevet forværret.
Det værste et mennekse kan møde er ligegyldighed, og mennesker der udgiver sig for at have kompetencer de ikke har.
Det er ikke kun urimeligt, men noget forbandet svineri, at kommunerne får lov til at overskride ethvert retslig princip, med politisk velvilje.
Føj - til kommunerne og ikke mindst til politikerne for at blive ved i snart to årtier med forringelser og ydmygelser.
Men i sidste ende en befolkning, der gudhjælpemig vil stemme på storsvindlere der ønsker luksusrejser, pensioner til deres børnebørn...........o.s.v, mens de ingen empati, eller sympati kan finde med noget så simpelt som et velfungerende retssamfund.
Føj
Igen en af de talløse tragedier som nutidens inhumane og ofte groteske kommunale sagsbehandling fører til.
Hvad der er sket hende for mange år siden er en skandale. Men efter den skamløse "fleksjobreform" vil hun slet ikke kunne få førtidspension, når hun jo kan arbejde 1½ timer dagligt. Det er alene Mette Frederiksens ansvar. Hun mente jo at hendes absurde "reform" skulle få flere kronisk syge mennesker i arbejde. Derfor har hun de fakto aflivet førtidspension og perverteret fleksjob ordningen, som har været den eneste måde for kronisk syge mennesker at kunne få et nogenlunde normalt liv.
Igen et eksempel for hvad topstyring fra helikopterperspektiv gerne resulterer i.
Hvordan Mette Frederiksen kan sove om natten, fatter jeg ikke.
Frida Henningsen,
Denne triste historie er desværre ingen enlig svale. Den repræsenterer desværre nærmere normen end undtagelsen i kommunal sagsbehandling for alvorligt kronisk syge mennesker.
Disse sager forsvinder heller ikke ved at de såkaldte pæne mennesker stikker hovedet i sandet og lader som om det ikke kommer dem ved, fordi det jo helt klart måtte være en uheldig sekvens af ikke-kalkulerbare faktorer.
Grunden til at kommuner kan slippe afsted med, at en sag blot drukner i en kommunesammenlægning er den samme grund som for de mange andre eksempler på umenneskelig sagsbehandling:
Kommunerne kan ikke gøres ansvarlig. Alle såkaldte kommunale love er i virkeligheden kun vejledninger. Ingen kommune er i realiteten forpligtet til at overholde dem, og der følger ingen konsekvenser med når de ikke gør.
Vel, medmindre en kommune overskrider de økonomiske rammer som regeringen udstikker. Så falder hammeren. Ellers aldrig.
@Diverse
Som pointeret et par gange er den tvivlsomme sagsbehandling og det latterlige bureaukrati et stort problem, men det hjælper blot ikke at kaste håndklødet i ringen hver gang, nogle hævder, at de bør overgå til offentlig forsørgelse. Det skal selvklart verificeres på ordentlig fagliv vis, og hvis myndighederne ikke gør det, så er der heldigvis ankemuligheder i forhold til enkeltsager og til den generelle praksis - den skal bruges hver eneste gang, der er mistanke om misforvaltning, som der øjensynligt har været tilfældet i denne sag.
Endnu en forfærdelig trist historie fra virkeligheden. Tak, Ellen Ryg
HVOR ER VI PÅ VEJ HEN?
Til dette kan jeg oplyse at i morgen er sidste dag for at Mette Frederiksen at svare på spørgsmål om tvungen lumbal operation hvor ens sygedagpenge hvis ikke man tør lade sig opererer.
Følg kampen for at få stoppet Ankestyrelsens Principafgørelse 108-13 her:
"Danmark, mit fædreland"
http://www.k10.dk/showthread.php?t=27836
http://www.ft.dk/Leksikon/Spoergsmaal.aspx
"Ministeren skal besvare § 20-spørgsmål inden for 6 hverdage. Ministerens svar på spørgsmål til skriftlig besvarelse sendes direkte til spørgeren, men offentliggøres også på folketinget.dk."
Hvilket vil sige at Mette Frederiksen skal besvare §20 spørgsmål nr S205, S207 samt S208 senest i morgen tirsdag den 22 okt då. Sikkert offentliggjort onsdag.
S205
http://www.ast.dk/afgoerelser/princi...st/108-13.aspx
S207
http://www.ft.dk/samling/20131/spoer...S207/index.htm
S208
http://www.ft.dk/samling/20131/spoer...S208/index.htm
Her får vi så kendskab til hvad regeringen v/Mette Frederiksen vil gøre ved Ankestyrelsens seneste Principafgørelse 108-13 der kræver stop af sygedagpenge , hvis en borger ikke tør lade sig opererer lumbalt.
http://www.ast.dk/afgoerelser/princi...st/108-13.aspx
Håber at regeringen ikke fastsætter en prøvetid på 3 år, uden dette bizarre forsøg på at stoppe ens sygedagpenge, men træffer en endegyldig lovændring, så tvang ved:
Elektrochok.
Tabe sig under tvang.
Indtagelse af psykofarmica, lykkepiller
Lumbal operation
stoppes een gang for alle.
Hilsen Peter
"Det er indlysende, at det er bedre at være rask end syg. Det er indlysende, at man har det bedre, hvis man kan klare et arbejde, end hvis man ikke kan. Men den indsigt gør ikke de syge raske, ligesom den ikke får den invaliderede til at kunne klare et arbejde"
Ikke et papir, kan komme i mellem rød og blå blok, medicinen er arbejde, der ikke er der!
Besku venligst livet, denne aggressionens farce, hvor intet liv, der sættes i verden, grundlæggende er velkomment, fordi ethvert råderum til enhver tid allerede er besat. Livet, den biologiske eksistensform, befinder sig konstant under maksimalt tryk, som en tepotte på et komfur. Ethvert rum, som et nænsomt væsen måtte frisætte, vil prompte bliver besat af andre, der ikke evner at nære samme vision om en anden verden. Disse sidstnævnte, med deres ynkelige, men i vores kultur højt agtede, behov for vedvarende ekstrovert ekspansion, er dem, der altid har påført denne verden smerte. Som en lort, der falder fra røvhullet og ned i toiletkummen, rammer deres udgydelser de magtesløse, dem på den såkaldte bund af vores samfund.
Frida Henningsen
Du kan jo læse din egen kommentar. Den taler for sig selv.
men det hjælper blot ikke at kaste håndklødet i ringen hver gang, nogle hævder, at de bør overgå til offentlig forsørgelse. Det skal selvklart verificeres på ordentlig fagliv vis, og hvis myndighederne ikke gør det, så er der heldigvis ankemuligheder i forhold til enkeltsager og til den generelle praksis - den skal bruges hver eneste gang, der er mistanke om misforvaltning, som der øjensynligt har været tilfældet i denne sag.
Frida Henningsen, du aner simpelt hen ikke hvad du taler om. Du har ikke den mindste anelse om hvad det betyder at være alvorligt kronisk syg (hvilket er en forudsætning for at komme i betragtning for fleksjob eller førtidspension), du har ingen anelse hvor udbredt kommunernes vanrøgt af disse sager, i stil med ovennævnte fortælling er, nemlig normen frem for undtagelsen, og du har absolut ingen anelse hvor nedværdigende og opslidende den ankeproces som du lethåndet kaster i ringen i virkelighedens verden er. Sådan en proces tager typisk mere end 12 måneder, ofte endnu længere, kommunerne satser ganske enkelt på at et vist antal borgere giver op undervejs, eller bukker helt under, og langt de fleste kronisk syge mennesker har simpelt hen ikke styrke, overskud og ressourcer til at kæmpe sådan en kamp, alt imens man også kæmper med sin sygdom, med ventelister og læger der prøver at holde en hen i månedsvis, og det hele uden økonomisk sikkerhedsnet, slet ikke tale om en fornemmelse af økonomisk eller retslig tryghed.
Jeg har oplevet det på egen krop og sjæl og jeg har set mange raske, energiske, konstruktive mennesker blive til fysisk og mentalt vraggods, i løbet af deres sagsbehandling, selv om familie og venner har gjort alt de kunne for at hjælpe dem.
At antyde at problemet ikke er større end at man bare kan tage sig sammen og anke sig til offentlig forsørgelse er det samme som at sige til sultne mennesker at de jo bare behøvede at spise kage når der ikke var brød.
Man har som kronisk syg borger absolut ingen retssikkerhed i forhold til kommunens sagsbehandling. Det er desværre den triste, nøgne sandhed.
Kort sagt, du vrøvler. Det værste er nok, at du tilsyneladende selv tror på hvad du skriver.
Smukt sagt, John Fredsted.
Det danske velfærdssamfund går ud på at sikre folk et eksistensgrundlag først og efterfølgende se på, hvad der i øvrigt kan gøres. Det er kontanthjælpens logik, at den er det minimum, man altid kan regne med, og at dette er blevet undergravet af uansvarlige politikere gør ikke dette forhold mindre sandt.
Folk, der er syge eller handicappede, skal have den hjælp, de kan få - ikke for at profitere af dem på arbejdsmarkedet, men for at sikre, at de kan klare sig optimalt med de evner og færdigheder, de besidder.
Det sjove med en tvungen lumbal operation under trussel af fratagelse af sygedagpenge er, at når operationen går galt, (som den har i mit tilfælde) så stopper sygedagpengene også, fordi man ikke længere kan helbredes. Sygedagpenge udbetales kun så længe der findes mulighed for varig bedring/helbredelse. En lumbal operation er, bortset fra akutte prolaps tilfælde hos unge, raske mennesker, typisk sidste udkald, efter man har prøvet alt andet i flere år.
Hele vores sygedagpenge ordning er en komplet farce.
Lone Christensen: "Man kan godt undre sig over, at de som tænker i penge og økonomi, ikke er begyndt at overveje, om en sådan kasten rundt med folk i systemet, egentlig ikke er dyrere end ordentligt menneskelig behandling?"
Bureaukrater kan man ikke få for mange af.
Hvorfor er bistandsloven på over 50.000 sider?! Det er da kun for at administrationen kan vokse.
@ Frida Henningsen:
Jeg er såmænd enig i at vi ikke skal kaste håndklædet i ringen, overfor de horder af hypokondere, der bestormer myndighederne med ansøgninger om pension og fleksjob, og hvis eneste sygdom er dovenskab. Der skal selvfølgelig være et grundlag for at tildele en pension.
Men hvad skal dette grundlag så være. Jeg mener at en udtalelse fra en specialist, der kender sygdomsforløbet, eventuelt suppleret med en arbejdsprøvning, må være rigeligt. Hvor meget mener du der skal til?
Er det i orden at kommunerne sender syge og handicappede ud i den ene arbejdsprøvning efter den anden, der sjovt nok giver nogenlunde samme resultat?
Er det i orden kommunerne hyrer deres egne "eksperter", der uden andet grundlag end en hurtig gennemlæsning af et par journaler - og uden så meget som at undersøge patienten - underkender den medicinske sagkundskab, der rent faktisk har haft med patienten og dennes specifikke lidelser at gøre? Er det fornuftigt at bruge dine (hårdt tjente, antager jeg) skattepenge på den slags?
Mener du i øvrigt, det bør have konsekvenser for kommuner eller sagsbehandlere, hvis deres afgørelser underkendes i ankeinstanserne, eller skal vi fortsætte med at kultivere en "går den, så går den"-kultur i den offentlige forvaltning?
Man må håbe de ikke får brug for de skrottede, for jo længere de lader skibet sejle, jo flere drukner. Samtidig virker det nærmest lidt formålsløst - når man så sidevers er blevet forarmet. Folk tror man kan leve for bistand, men det kan de færreste, og hvis man ikke var syg, så bliver man det af alle de bekymringer.
Det er perverst, at kalde det velfærd når man tager basale vilkår fra folk der er syge, om det er somatisk eller psykisk. For siden at sige de skal tage sig sammen, og helst for mindre. Hvem der skal undersøges kan diskuteres.
Rasmus K.,
hvor ser du disse horder af hypokondere der bestormer myndighederne med ansøgninger om fleksjob og fp? Det er efterhånden længe siden.
Hvert et menneske der frivilligt og uden god grund kaster sig ud i denne klamme, ydmygende og nedslidende procedure frem for at forsørge sig selv, må være psykisk forstyrret i en grad at dette alene burde være anledning til at give denne person førtidspension.
De horder du nævner har måske engang eksisteret i 70'erne og 80'erne, men det er godt nok længe siden at man kunne få førtidspension bare man klagede over lidt migræne, længe nok.
Men jeg synes det er fornemt af dig med denne håndstrækning til FH. Jeg kunne ikke få mig selv til at gøre det efter jeg gentagne gange har læste hendes principielle fornægtelser og bagatelliseringer af så fandeme alvorlige sager, som kun er toppen af et kæmpe isbjerg af kommunal svigt og systematisk mishandling af syge medborgere. For hver sag der finder vej til medierne er der tusindvis andre, lige så alvorlige, som aldrig kommer til overfladen.
Dårlig sagsbehandling og grov svigt af syge medborgere er i dagens Danmark systematisk, endda inkluderet i loven, efter den nyeste fleksjob "reform" som tvinger folk med en arbejdsevne tæt på nul til at konkurrere på et arbejdsmarked som i virkeligheden slet ikke eksisterer for dem. Det er, efter "reformen" op til den syge medborgere at finde sig et job hvis han/hun vil have statens støtte. Folk med en arbejdsevne tæt på nul er altså selv ansvarlig for at finde sig en arbejdsgiver der vil ansætte dem for et par timer om ugen!
At disse folk er så syge at de ikke kan få deres hverdag til at hænge sammen uden hjælp, ser man simpelt hen bort fra.
Denne skændsel af en "reform" er blevet presset igennem af en socialdemokratisk minister midt i den værste krise i de fleste voksnes minde. Besparelserne, på en sølle milliard, er gået til skattelettelser for folk som i forvejen har mere end rigelig. Nogle af de folk som fik denne skattelettelse ville end ikke lægge mærke til, hvis de tabte denne milliard på gulvet.
I FH's verden er jo alt stort set som det skal være, ingen grund til at lave om på noget, pyha, hvor ville vi ikke komme hen hvis vi tog hensyn til alt dette røde klynkeri. Evt. ildelugtende enkeltsager i den ellers perfekte verden kan sagtens afskrives som acceptabel collateral damage. Hvor end man skider, lugter det jo, som bekendt.
Rasmus Kongshøj
Med hvilken indsigt udtaler du dig om
"de horder af hypokondere, der bestormer myndighederne med ansøgninger om pension og fleksjob, og hvis eneste sygdom er dovenskab." ?
Jeg syntes, at du afsporer debatten.
@Kongshøj...... det korte svar er nej ;o)
Jeg mener helt klart, at det bør have konsekvenser for sagsbehandlere og chefer i den kommunale forvaltning, hvis man igen og igen bliver "dømt" i diverse ankeinstanser, og det skal strammes gevaldigt op. Jeg har selv prøvet møllen med handicap- og ældrechef, som blot trak på skulderen, da han først fik en reel ørefigen fra Den Sociale Ankestyrelse og så Ombudsmanden - det ragede ham en skid.
Min pointe er netop derfor - forvaltningen skal strammes op og møde sanktioner, når de misforvalter, men det ændrer ikke ved, at vi ikke blot kan dele førtidspension ud til højre og venstre uden en reel afprøvning. om folk er uarbejdsdygtige. Dette ikke mindst for borgernes skyld, som vi har en forbandet forpligtelse til at gøre alt for at undgå at parkere på passiv forsørgelse, og også for samfundets skyld, da vi allerede har alt alt for mange, som ikke bidrager til festen.
Tak, Filo Butcher, for din 19:09 kommentar fra i går.
@ Martin Arne Olafsen og Filo Butcher:
Den sætning burde nok have været sat i ironi-tegn. Med det nuværende system og dets notoriske brutalitet, skal man være endog meget uvidende, for at tro at der er nogen, der søger om pension for sjov.
@ Frida Henningsen:
Du kæmper mod stråmænd. Ingen påstår at man bare skal kunne trække en pension i en automat. Sådan har det da heller aldrig været.
Men nu vi taler om dokumentation, så kunne jeg da godt tænke mig at vide hvor megen dokumentation du selv mener bør være nødvendig for at få pension. Burde det ikke være nok med en erklæring fra de specialister, der har behandlet patienten, eventuelt suppleret med en (siger og skriver en) arbejdsprøvning?
Den forlorne omsorg, du giver udtryk for, når du taler om spin-begrebet "passiv forsørgelse" giver jeg ikke meget for. Kronisk syge og handicappede har netop brug for at få ro om deres forhold, og for ikke at skulle svæve i usikkerhed hvad angår det økonomiske grundlag. Hvordan kan man forvente at folk skal kunne få det bedre, hvis de konstant bliver mødt med krav om at tage arbejde, der ikke findes? Hvilke arbejdsgivere er det lige, der står i kø for at ansætte folk for et par timer om ugen på skånehensyn?
De faktiske omstændigheder, som hele snakken om at undgå "passiv forsørgelse" hviler på, er fri fantasi, opstået i hovederne på velnærede politikere, der aldrig selv har været i nærheden af det ikke-eksisterende arbejdsmarked for syge og handicappede.
Hvad med om man i stedet gav førtidspensionister lov til at sætte pensionen på standby og begynde at arbejde igen, hvis de fik det bedre? Viser det sig så, at det ikke går alligevel, så skal de have mulighed for at vende tilbage til pensionen, uden først at skulle trækkes igennem systemets forhindringsbane.
I stedet for at stille umulige krav til de syge og handicappede, kunne man også som noget nyt begynde at stille krav til dem, der rent faktisk bestemmer hvor mange og hvilke arbejdspladser der skal være, nemlig til arbejdsgiverne. Man kunne for eksempel stille krav om at der oprettedes en vis andel skånejobs, for at kunne få del i offentlige udbud, eller erhvervsstøtte.
Dem, der ikke bidrager til festen har vist i øvrigt ikke noget med pensionssystemet at gøre. Hvis du virkeligt vil gå efter nasserne, så er det den skatteundragende, politiker-bestikkende overklasse, du skal have fat i.
For en del år siden sendte man Frank Jensen, nu overborgmester i København, på plejehjem en uge, for at opleve vilkårene dér, indefra.
Han var rystet, da han slap ud. Kunne man håbe på at Frida Henningsen - frivilligt med fuld lønkompensation - ville gå undercover - og prøve Minas tur gennem 'kødhakkeren'!
Kære Frida Henningsen, den fortrængning af virkeligheden du så frimodigt betjener dig af - allerede - ville splintres til atomer og du ville stå forsvarsløs tilbage uden dine letkøbte argumenter, der hviler på en meningsløs mytedannelse - uden - substans
Frida, i din iver for at undgå at tage konkret stilling til det du kommentere på, gør du en klassisk fejl - nemlig at skyde skylden på bureaukratiet...
...bureaukratiet er den mekanisme politikerne konstruerer for at lette deres hverdag for rutiner. Er der fejl i bureaukratiet er det et politisk ansvar. Eksempelvis nedskæringerne.
I og for sig er dine kommentarer kun interessante som en studie i neoliberal argumentationsangst.
Nu er der jo nok - trods alt - et par S, SF og socialliberale vælgere der har læst artiklen. Måske endda nogle politikere ?
Var det muligt at få en kommentar fra den kant om, hvordan de de selv syntes det går med velfærden ?
@Frida Henningsen...
Jeg har ellers lovet mig selv, at jeg ikke ville deltage i denne debat, men nu har jeg fået nok.
"men det ændrer ikke ved, at vi ikke blot kan dele førtidspension ud til højre og venstre uden en reel afprøvning. om folk er uarbejdsdygtige. Dette ikke mindst for borgernes skyld, som vi har en forbandet forpligtelse til at gøre alt for at undgå at parkere på passiv forsørgelse, og også for samfundets skyld, da vi allerede har alt alt for mange, som ikke bidrager til festen."
Du ANER virkelig ikke, hvad pokker du snakker om. En førtidspension er ikke noget, man kan trække i en automat og kravene har aldrig været hårdere end nu. Kravene er også FOR hårde. Når systemet belønner systemet selv, for at smadre folk med endeløse arbejdsprøvninger, afvisninger af lægeattester, speciallægevurderinger etc etc. så er der noget galt. Er du klar over, at det er mennesker det handler om..og det sjoveste ved det: Du kan risikere at stå i situationen inden længe! Det er ikke noget man aktivt vælger. Det er ikke noget man aktivt kan vælge fra. Vi kan alle blive ramt..selv dig! Måske har vi "en forbandet pligt" til at undgå at folk ender på passiv forsørgelse, men vi har sgu også en forbandet pligt til at behandle syge mennesker ordentligt og det gør vi simpelthen ikke her i DK mere. Det mest skræmmende ved det er, at det foregår tilsyneladende både med politikeres og visse dele af befolkningens samtykke. Det er fandme en ulækker tanke!!
Blot en bekræftelse på vældets sindssyge.
I går modtog jeg brev om at hjælpen er stoppet.
1 uges varsel - ingen kontakter.
10 års venten på sagens afgørelse, hver gang beregnende venten fra kommunen på reformer - hver gang er sagen startet forfra - nye ansigter, nye talemåder, nye strukturer, ikke magt, blot afmagt.
To gange smidt ud, i flere år - nu igen.
Tak.
PS
ØF
Sider