Kronik

Danmark uden affald

I det 20. århundrede drejede sig om at få mest muligt ud af arbejdskraften, råvarer og energi var der nok af. I dag drejer det sig også om at bruge materialer og ressourcer effektivt. Dels fordi de er blevet dyrere, og vi risikerer at løbe tør for mange af dem. Dels fordi miljøet ikke kan holde til ’brug og smid væk’-kulturen
Danskerne er blevet for gode til at brænde affald af og for dårlige til at genanvende skraldet, og det skal der nu laves om på, mener miljøminister Ida Auken (SF).

Bax Lindhardt

8. oktober 2013

Siden industrialiseringens begyndelse har vi været vant til, at vækst kunne skabes ved at bruge løs af Jordens ubegrænsede ressourcer. Inden for de seneste 20 år har det vist sig at være en illusion, vi må gøre op med, hvis det ikke skal få alvorlige konsekvenser for vores miljø og velfærd.

Derfor lancerer regeringen med ressourcestrategien visionen om et Danmark uden Affald. Vi vil gerne gøre Danmark til et land, der skaber vækst uden øget forbrug af ressourcer, energi og natur. Et land, hvis viden om, hvordan man effektivt udnytter råstoffer, vand og energi, skaber job. Et land, hvor borgere nyder godt af ren luft, vand og natur.

Hvis det skal lykkes, er det nødvendigt, at vi ændrer den måde, vores økonomi hænger sammen på. Vi kan ikke blive ved med at tro, vi har adgang til ubegrænsede og billige ressourcer. Jo mere vi kan holde materialer, energi og vand i lukkede kredsløb, hvor de genanvendes igen og igen, desto mindre udsatte bliver vi for råvareprisernes himmelflugt, og desto lettere vil vi have ved at sælge vores løsninger rundt om i verden.

Verdens bedste pyromaner

Første skridt på vej mod en sådan cirkulær økonomi er at blive bedre til at behandle vores affald. Udfordringen er, at vi i Danmark brænder alt for meget værdifuldt affald af, som vi kunne få meget mere ud af på andre måder.

Vi brænder madrester af, som kunne være blevet til biogas. Vi brænder spildevandsslam af, uden at udnytte den til gødning. Og vi brænder elektronik af, som indeholder ædle metaller.

Vi er blevet for gode til at brænde af og for dårlige til at genanvende, og derfor går vi glip af rigtig mange værdier.

Det er dyrt for os, det er dårligt for miljøet, og det giver ingen mening i en verden, hvor kampen om ressourcerne bliver mere intensiv dag for dag. Jeg tror også, mange af os har oplevet, hvor gode andre lande er til at genanvende. Jeg har personligt sorteret flasker, pap, metal og organisk affald i separate beholdere i Berlin og Stockholm, mens jeg undrede mig over, at de kan finde ud af det, når vi ikke kan. Faktisk ligger vi kun på en ottendeplads i Europa, når det kommer til genanvendelse af affaldet. Vi er blevet overhalet af lande som Østrig, Tyskland, Holland, Sverige og Belgien. Og det er ærlig talt ikke godt nok.

Vi skal holde op med at betragte affald som noget, man smider væk og brænder af. I stedet skal vi lære at udvinde de værdier og ressourcer, som er i det. Vi skal lære af naturen, hvor affald ikke eksisterer, fordi materialer og ressourcer hele tiden går videre i kredsløb og bliver brugbart i andre sammenhænge.

I min verden findes der faktisk slet ikke affald – kun sløset omgang med ressourcerne og dårlig planlægning. Vi skal bruge vores energi og kreativitet til at få mest muligt ud af affaldet, og det er jeg sikker på, at danskerne både kan og vil.

Med ressourcestrategien lancerer vi derfor visionen om at skabe et Danmark uden affald. Et Danmark, hvor vi genanvender alle materialer. Hvor alle værdier og ressourcer bliver brugt igen og igen. Og hvor vores viden om at få meget mere ud af mindre skaber mere eksport, flere job og et bedre miljø.

Klare mål

Visionen er ikke bare flotte ord, men noget vi vil have omsat til virkelighed. Derfor igangsætter vi en række konkrete initiativer i Danmark uden Affald, så vi fremover bevæger os i den rigtige retning.

Først og fremmest skal vi forbrænde langt mindre affald, end vi gør i dag. Vi skal ikke lade værdier, gå op i røg. For det andet vil vi øge genanvendelsen og forbedre kvaliteten af den. Formålet er at få fat på de værdier, som er i affaldet og enten genanvende dem som det, de var, eller som noget helt nyt.

Vi vil også begrænse brugen af nye materialer så meget som muligt. Det vil vi, fordi ønsket er en økonomi, som ikke bruger løs af jordens ressourcer, men som er konkurrencedygtig, fordi den udnytter dem effektivt.

Endelig vil vi skabe job og en dansk styrkeposition for genanvendelse. Der er ikke tvivl om, at fremtiden tilhører dem, som kan få mere ud af mindre. Og fordi det skaber arbejdspladser i genanvendelsesindustrien.

Det kommer til at betyde, at vi på sigt kan opleve forbedringer i velfærden og gang i økonomien, uden at affaldsbjergene vokser. Altså at vi afkobler vækst og affald. Og det er målet med hele indsatsen.

Og det er selvfølgelig ikke nok med hensigtserklæringer og de politiske målsætninger. Derfor sætter vi også meget specifikke mål for, hvor meget affald, vi skal genanvende inden for de næste fem år.

Vi har et nationalt mål om at genanvende 50 procent og dermed fordoble genanvendelsen af husholdningsaffald i 2022. Derfor kommer rigtig mange af os til at bidrage med at sortere vores affald. Vi vil udnytte fire gange så meget organisk affald fra restauranter og dagligvarebutikker til biogas. Begge dele giver mere klimavenlig varme og el. Vi vil også genanvende en fjerdedel mere glas, pap, metal og plast i servicesektoren, fordi det er spild at lade være. Vi vil fjerne de miljøfarlige stoffer fra byggeaffaldet, så vi kan få mere ud af det. Og vi ønsker at indsamle 75 procent af al elektronik fra husholdninger, så vi kan få fat i de metaller, det indeholder.

Kommuner i nøglerolle

Alle disse mål skal indfries gennem en lang række fælles indsatser. Men grundlæggende lader vi det være op til den enkelte kommune at beslutte, hvad der er den bedste lokale løsning. For det er dem, som bedst kender deres egne borgere og de lokale forhold.

Dermed kommer kommunerne også til at løfte en stor opgave, og når jeg ser, hvor godt de genanvender rundt omkring i landet, er jeg sikker på, det nok skal lykkes. Kommunerne bliver krumtappen i omstillingen og har erfaring fra mange år med indsamling og nogle gange også oparbejdning af husholdningsaffaldet. Kommunerne får god tid til at få etableret nogle gode og effektive ordninger. Dette vil dels give dem mere tid til at omlægge deres indsamlingsordninger og affaldshåndtering, dels give større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af indsatsen. Desuden er der bedre muligheder for, at den teknologiske udvikling også kan bidrage til lavere omkostninger. Danmark skal være det land, hele verden rejser til for at se, hvordan man kan løse miljø- og klimaudfordringen, hvordan man minimerer spild af materialer og energi i industrien, og hvordan det offentlige og private spiller sammen for at fremme grøn omstilling. Et løsningernes og mulighedernes Danmark.

Og vi er allerede kommet langt. Vi har sat gang i en grundlæggende omstilling til en grøn økonomi. Vi har investeret i udvikling af nye miljøteknologier, lavet en historisk energiaftale, og med togfonden har vi valgt at prioritere den kollektive trafik ved at lade oliemilliarderne finansiere elektrificeringen af jernbanenettet. Det har været vigtige og nødvendige skridt hen i mod at få genskabt den førerposition, som den tidligere regering brugte 10 år på at ødelægge. Og nu har vi sat en lige så ambitiøs dagsorden for affaldet. Derfor glæder jeg mig til at se alle de løsninger, vi kan udvikle i fællesskab, og som kommer til at betyde, at færre værdier bliver brændt af og flere af dem udvundet. Til glæde for miljøet og for vores velfærd.

Ida Auken er miljøminister

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Allan Christensen

"Vi kan ikke blive ved med at tro, vi har adgang til ubegrænsede og billige ressourcer."

Bedre sent end aldrig Ida Auken. Hvilke konsekvenser tror du det ville have haft om vi ikke havde anvendt recirkulation i køleskabe. Jeg mener den traditionelt udviklede teknik med at kondensere kølemidlet, afkøle det, for herefter at genanvende det?

"Det er en ulykke af dimensioner om den traditionelle teknologiudvikling herunder udviklingen af kemiske sprøjtemidler ikke har bidraget til, at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik og miljøteknologi med så uventet få ødelæggende konsekvenser for naturen og vores efterkommeres fremtidsudsigter til følge."

Det er ingen kunst at genanvende hvis man har en passende lav pris på arbejdskraft. Problemet opstår når der rejses massive krav om højere og højere lønninger.

Er det genanvendelse hvis man smider maden ud frem for at putte den i et køleskab?
Er det genanvendelse hvis man kasserer tonsvis af landbrugsafgrøder fordi man ikke vil anvende kemiske sprøjtemidler til at forhindre et skadedyrsangreb?
Ida synes du ikke det er en hån over for andre når man benytter begrebet "vugge til vugge" som om der skulle være noget som helst nyt i denne tankegang?

Ida, respekter de mennesker der har forsøgt at bremse dette forventede økologiske ragnarok med traditionel teknologiudvikling i stedet for at svine dem hæder og ære fra.

Klaus Flemløse

Tak for en visionær kronik mht. affaldsbehandling. Det er et meget vigtigt område, men aldeles u-sexet.

Der er tale om en stor opgave med nye organisationer og teknikker til affaldsindsamlingen, affaldsbehandlingen og deponering også får de enkelte borgere. Det er derfor vigtigt at få en bred opbakninger både fra Folketingets partier, Regioner og Kommuner.

Til det mere lavpraktisk:
Det er vigtigt, at man får designet og dimensioneret de indtil 3 affaldstønder på en sådan måde, at det ikke virker genererende i nærmiljøet.

Jeg har en lille grund med et lille hus og 3 store affaldstønder vil kunne virke generede og helt skænde det visuelle indtryk af min ejendom. Der er behov for et flexiblet system, hvor der i designet er indtænkt afskræmning og skjul af affaldstønder,

Var det ikke interessant med en design konkurrence ?

Derfor tænk design igennem !!!

Flemming Scheel Andersen

Affaldssortering burde faktisk allerede starte ved produktionen og ja emballage-industrien er ikke særlig miljøvenlig, men dog langtfra den eneste synder.

Vi burde for lang tid siden have vægtet alle stoffer og materialer og deres brug, for at afgøre om vi overhovedet ønskede at de havnede i vort affald og i hvilken mængde.
Når vi for eks. stadig ukritisk bruger plasttyper den medfører syreregn og dioksiner ved afbrænding er vi med til at forurene unødigt. Det kan ingen affaldssortering bagefter brugen ændre på.

Til eks. bruges polyurethaner , som er meget svære at destruere, til fremstillingen af næsten hele de indre af en bil, selvom andre mere naturlige forbindelser er til rådighed.
Men ingen stiller krav herom

Det er billigst i fremstillingen, men ikke i affaldshåndteringen og denne problematik går igen i meget store dele af vore produktioner.

For at mennesker i butikker ikke behøver at blive betjent med omkostning til følge, så er alle varer emballeret mindst een gang, gerne flere.
Spegepølser i plast, tomater i plast, kartofler i plast o.s.v.
Derved sparer butikkerne arbejdskraft til betjening, varerne bliver tilsyneladende billigere, men omkostningerne ved affaldshåndteringen påløber ikke butikker eller fabrikanter, men de skatteydere der samlet må stå for bortskaffelsen.

Nu skal vi så sortere af hensyn til resurser???
Måske når vi snart til det punkt, hvor vi overvejer om vi skal producere emballage for at få mere til at smide væk??
Om ikke varerne måtte koste lidt mere, så folk til betjening kunne få job i stedt for dagpenge??
Om ikke det er tåbeligt at vedblive med at importere varer af meget ringe kvalitet fordi de er billige og der ikke er kvalitetskrav til dem, så resurserne spildes.
Om ikke affaldssortering er meget lettere ved at foretage en sortering af materialer til produktion

Britta Hansen, Per Torbensen, Katrine Visby, Allan Christensen og Jens Høybye anbefalede denne kommentar
Allan Christensen

Flemming Scheel Andersen

Du skriver citat "Affaldssortering burde faktisk allerede starte ved produktionen og ja emballage-industrien er ikke særlig miljøvenlig, men dog langtfra den eneste synder."

Det er ikke almindeligt at kalde recirkulerede stofstrømme for affald der sorteres og herefter genbruges. Normalt anvendes begrebet affald først i det øjeblik der ikke længere er tale om recirkulation. Hvis ikke emballageindustrien og anden kemisk industri anvendte "affaldssortering" og "genbrug" så skulle du for alvor se forurening der vil noget. Jeg taler ikke kun om dette århundrede eller sidste del af det forrige århundrede hvor miljøforkæmpere begyndte at blande sig. Netop øget brug af sortering og genbrug, i kemiindustriel terminologi kaldet separation og recirkulation, er en vigtig del af forklaringen på de uventede få problemer med forurening man kunne konstatere op gennem det forrige århundrede.

Flemming Scheel Andersen

Allan Christensen

Jamen jeg er skam ikke i tvivl om at det kunne være meget værre alt sammen på alle fronter.

Men f.eks. emballage er et rigtigt godt billede på at en produktionsform bruger resurser på noget der skal direkte i skralderen.
Masser af emballage er ikke lavet for at kunne emballere, men som et salgsfremmende og som et sådant ofte vildledende salgsmateriale.
I masser af tilfælde er emballagen vi smider ud som affald dyrere i produktion end selve produktet.

Derfor er det klart at man burde vægte masser af emballage, og finde den uegnet til at bruge resurser på, men finde anden og mere bæredygtig alternativ

"Bedre sent end aldrig Ida Auken. Hvilke konsekvenser tror du det ville have haft om vi ikke havde anvendt recirkulation i køleskabe. Jeg mener den traditionelt udviklede teknik med at kondensere kølemidlet, afkøle det, for herefter at genanvende det?

Så ville konsekvenser nok have været et mindre hul i ozonlaget, hvis ikke lobbyen havde været så insisterende på at fortsætte med den kemi i køleskabene.

Allan Christensen

Flemming jeg er enig i at salgsfremmende emballage er af det onde. I andre situationer må man vurdere fordele og ulemper. Det er ikke smart at man f.eks. fremstiller et fladskærmsfjernsyn, taber det under transporten og herefter må kassere det grundet mangelfuld emballage.

Flemming Scheel Andersen

Allan Christensen

Det er så helt klart at emballage til at beskytte f.eks. en fladskærm under transport er gavnlig.

Spørgsmålet er så om vi skal tillade den vanlige "flamingo-form" eller forlange beskyttelsen fabrikeret af måske halm, så afskaffelsen af emballagen ikke udgør et problem oven i problemet med at bortskaffe selve produktet.

Det jeg taler for at vi skal være lidt smartere når vi producerer og indtænke produktet som affald når det produceres

Britta Hansen, Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese og Jens Høybye anbefalede denne kommentar
Allan Christensen

Jens Høybye

Jens, jeg er ikke sikker på at jeg forstår hvad du mener. Hvis det du mener er at vi ville have haft færre problemer med freon og ozonhuller såfremt vi havde været væsentlig færre mennesker på jorden og levet som i middelalderen uden brug af køleskabe så er jeg ikke helt utilbøjelig til at give dig ret.

Allan Christensen

Flemming Scheel Andersen

Flemming, jeg er igen enig med dig i at der findes mange bedre alternativer og at halm kunne være et oplagt et af slagsen. Alting ville have været meget nemmere hvis ikke det var fordi det skulle gå så hurtigt med at udvikle vores velfærdssamfund.

08. oktober, 2013 - 21:25 #
"Bedre sent end aldrig Ida Auken. Hvilke konsekvenser tror du det ville have haft om vi ikke havde anvendt recirkulation i køleskabe. Jeg mener den traditionelt udviklede teknik med at kondensere kølemidlet, afkøle det, for herefter at genanvende det?

Så ville konsekvenser nok have været et mindre hul i ozonlaget, hvis ikke lobbyen havde været så insisterende på at fortsætte med den kemi i køleskabene.
---------------------------------------------------
Hvor står der noget om forudsætning om flere eller færre mennesker?

Jeg referer alene til den mængde kemi konkret i de køleskabe du konkret omtaler ovenfor, og som har været en overordentlig faktor for hullet i ozonlaget.

Lise Lotte Rahbek

Vi skal være miljøbevidste og genbruge ressourcerne og sortere affald.
Men når det kommer til menneske-ressourcer, må man gerne indføre en frist for sidste salgsdag på 2 år,
og derefter smide dem på affaldspladsen med en håndfuld småpenge,
hvis man har, med rabat for eventuelle brud på emballagen og en håndfuld kontrollanter, som sørger for at de ikke mænger sig med de friske varer.

Det stinker grimt.

Rasmus Kongshøj og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Klaus Flemløse, det er aldeles sexet med at kunne gøre noget aktivt, der sikrer en helt igennem fornuftig recirkulation af forbrugte materialer i samfundet. Man skal være politiker for at tro, at det ikke tænder folk meget mere end nedsat selskabsskat o.lign.
Om det skæmmer dit lille hus eller ej er til gengæld så flintre hamrende ligegyldigt både for dig og samfundet. Den danske æstetik-religion er en dræber - bl.a. så også fordi den fører til et globalt overforbrug af ellers gavnlige råstoffer til den rene overflade. Jeg er TRÆT af pænhed.

Allan Christensen

Jens Høybye

Jens, det jeg mener er at hvis køleskabe og frysere ikke genanvendte kølemidlet så ville vi allerede for 40 år siden have haft problemer af en ganske anden kaliber end dem vi ser i dag.

Ja, Allan Christensen

Derfor er det tåbeligt selverkende af dig som kemi ingeniør, der bruger begrebet økologisk om pesticider og kunstgødning, at bruge netop det eksempel, der har været en stor faktor for hullet (den menneskeskabte nye økologi) i ozonlaget, som begrundelse for at kunne opbygge en kontrafaktisk betydning ved en forudsætning om økologisk produktion, så du kan få lejlighed til at konkludere:

"Ida, respekter de mennesker der har forsøgt at bremse dette forventede økologiske ragnarok med traditionel teknologiudvikling i stedet for at svine dem hæder og ære fra."

Om den vision artiklen beskriver og netop begrunder genanvendelse af affald af hensyn til jordens økologi og ressourcer.

Men det beskriver meget vel, hvor bevidst du dubbiøst misbruger ordet økologisk, om hvad der produceres i den kemiske industri under dække af at være uskadeligt for miljøet.

Allan Christensen

Jens Høybye

Jens, jeg prøver at forklare hvordan det med traditionel teknologiudvikling er lykkedes at bremse nedbrydningen af ozonlaget. Jeg forsøger også at anskueliggøre at der intet nyt er i at genanvende affald, men at det netop er øget genanvendelse der er nøglen til at forstå hvordan det med traditionel teknologiudvikling hidtil er lykkedes at forhindre det totale økologisk ragnarok. Desuden forsøger jeg at gøre opmærksom på det håb der knytter sig til at det med den traditionelle teknologiudvikling ville være muligt om ikke at forhindre, så i det mindste at bremse dette totale økologiske ragnarok.

Hvorfor bruger du så terminologien økologisk? Ja, endda økologiske ragnarok?

økologisk adj. - , -e som ikke anvender, el. som er dyrket uden brug af fx kunstgødning og kemisk fremstillede sprøjtegifte, el. som er fremstillet af råvarer der er dyrket sådan.

Altså, at du mener modsat terminologien, at ved ikke at bruge kunstig kemi, sprøjtegifte m. m. fra den kemiske industri forurener man mere, sinden det ender med et økologisk ragnarok.

P.s. det var nu ikke teknologiudvikligen der forhindrede nedbrydningen af ozonlaget. Det var verdenssamfundets forbud (politikere der på trods af kemilobbyens forsikringer om uskadelighed ved at bruge freon), mod at bruge freon som drivmiddel, og skærpe brugen/erstatte væsken i køleanlæg.

Det eneste traditionelle tekniske ved det, som du kalder teknologiudvikling for at bremse nedbrydningen af ozonlaget var, at man til stor fortrydelse for industrien, ikke længere må lukke freon ud i atmosfæren. Men også det går du ikke tilbage for at forvanske.

Det er jo netop på grund af teknikologi- og den kemiske industriudvikling, at vi som samfund er blevet udviklet og derved tvunget helt væk fra tidligere tiders etik for genanvendelse, og nu sidder med de problemer, der i terminologien hedder affald, selv om du heller ikke anerkender den terminologi, for noget der smides ud fra husholdninger.

Økologisk er jo ellers betegnende for så stor genanvendelse af de naturlige ressourser, der uden kunstig kemi og ved giftfri produktion er blevet brugt til fødevareproduktion, forbrugsgoder og emballage.

Det sidste eksemplifiseret ved, at man kan ikke købe en økologisk produceret plasticdunk, men alligevel sagtens købe økologisk juice emballeret i en platicdunk. Her er det altså kun plasticdunken, der er blevet produceret ved giftig kemi.

Når man køber ikke økologisk juice i en plastcdunk, er begge dele produceret ved hjælp af giftig kemi, alså dyrket ved at påvirke selve økologien bevidst kunstigt, men her bevidst ved hjælp af giftig kemi og kunstgødning, for at producere og sælge juicen.

Allan Christensen

Jens Høybye

Man forurener selvfølgelig ikke nødvendigvis mere ved ikke at bruge "kemi" selvom det godt kunne være tilfældet afhængigt af hvordan man definerer forurening. Jens, betragter du det ikke som et økologisk ragnarok om man rydder denne klode for stort set alle vilde planter og dyr for at plastre den til i tæpper af afgrøder samtidig med at man tømmer søer og verdenshave for fisk, bare det sker uden brug af kemi?

Hvilke konsekvenser tror du det ville have haft om man havde haft en stor tryktank liggende begravende ude i baghaven sammen med olietanken op gennem det meste af det forrige århundrede? Med jævne mellemrum kom der så en stor tankbil og fyldte køletanken op med flydende kølemiddel som efter brug i køleskabet blev ledt op gennem en separat skorsten.

Flemming Scheel Andersen

Der er ingen synspunkter der fremmes ved at prøve at overtage andre begreber.
Vi kan kalde kemi for økologi, som så kommer til at hedde noget andet og dog er det hele det samme som før.

Allan Christensen

Hvorfor skulle jeg diskutere videre med dig i en debat om affaldshåndtering, hvor du gør ligesom du gør i alle andre debatter du deltager i, og hvor bare antydningen af ordet landbrug optræder, straks for alene at du vil promovere dit enslydende med Bæredygt Landbrugs helt særegne begreb om, hvad der forstås ved økologisk, og som efter at du endda har fået oplyst via, (udover ordbøgers definitioner af ordet økologisk), følgende links omkring hvad der terminologimæssigt må kaldes og kalde sig økologisk:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=142668#Kap1

http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2007:189:0001...

http://1.naturerhverv.fvm.dk/vejledning_om_oekologisk_jordbrugsproduktio...

Og nu i denne debat tillige har udtrykt det kontrafaktiske om, hvad årsagen er til at hullet i ozonlaget nu endeligt tilsyneladende bliver mindre, ved at forvanske og tillige fortie, hvad der forårsagede og konstant udbyggede hullet, da du beklikkede Ida Aukens viden via dine teorie om køleskabe. Supleret ved din sætten spørgsmåltegn ved, hvad der kan forstås ved forurening af et miljø, vil diskusionen næppe føre andet med sig, end du ender med igen at ynke dig selv, fordi jeg, myndigheder samt forskere og verdenssamfund ikke forstår og ikke vil accepterer dit krav om at ændre terminologien for det ikke at anvende kunstig kemi, pesticider og kunstgødning m. m. i en økologisk produktion:

"Jeg (Allan Christensen) kender udmærket den officielle definition på begreberne økologisk landbrug og økologiske produkter. Jeg har aldrig nogensinde anerkendt denne definition. Jeg mener at vort samfund aldrig nogensinde skulle have indført denne definition. Jeg mener at vort samfund bør ophæve denne definition og erkende at det var en fejl."

Hvilket du så endda har underbygget ved dit:

"Jeg (Allan Christensen) forstår dit (Claus Madsen) ønske om at se beviser for at kemikalier fremstillet af den agrokemiske industri kan bidrage til et økologisk mere ansvarligt landbrug. Jeg beklager at det indtil videre forbliver en udokumenteret påstand fra min side."

Og i lyset af billedet til artiklen, hvor der håndteres affald, som du absolut ved ikke kan stamme eller kan indeholde mere end højst 6% økologisk (giftfrit og ikke kemisk kunstigt) produceret affald, så forudsætter du alligevel i dit indlæg af 09. oktober, 2013 - 21:48 , at det så er det der skulle lægger hele verden øde i et økologisk ragnarok, trods hvad virkeligheden allerede viser og dokumenterer omkring vores nuværende ikke økologiske produktionsmetoder.

Husk det er dig der ikke kan dokumenterer dine absurditeter, men mig, myndigheder, verdenssamfund og ikke mindst naturen og miljøet, der kan dokumentere hvad der p. t. forårsager årlige fiskedød, iltsvind, "sjove" fisk der skifter køn, hul i ozonlag, peticiders indvirkning på insekter, også de for fødevareproduktionen livsnødvendige bestøvende måske snart uddøde bier, fældet regnskov for at producere GMO-fode, og endnu flere ting, som ikke indgår i en økologisk produktionsform, netop i respekt for og begrundet i økologien som økologerne (forskerne i økologi) har beskrevet omkring hvad der sker, når der kunstigt gribes ind i et økosystem med kemiindustriens kunstige stoffer udbragt i biodiversiteter og økosystemer f. eks. dine nu også bevidst glemte freon aerosoler der nedbryder/binder ozonen i atmosfæren.

Og da økologisk jfr. dig skulle have den betydning du påstår, så har du jo via dit spørgsmål om et økologisk ragnarok, på ynkeligt vis selv bekræftet, hvad dine økologiske kemier, pesticider, GMO, hormoner, dårligt dyrevelfærd, manglende bier o. s. v. kommer til at indebære.

Du skulle hellere end at fremstille dig selv i en sådan grad og på den måde, glæde dig over, at i det mindste kan Ida Auken tilsyneladende modstå kemiindustriens hidtidige pres og argument om, at det jfr. denne typiskt er langt billigere at producere nyt, og i stedet udnytte brændværdien i affaldet, end et evt. genbrug via en dyr arbejdskrævende sortering af de kemisk producerede affaldsprodukter fra husholdningerne.

Allan Christensen

Jens Høybye

Jens, køleskabe og frysere spiller en central rolle i forbindelse med generering af husholdningsaffald.

"Jo mere vi kan holde materialer, energi og vand i lukkede kredsløb, hvor de genanvendes igen og igen, desto mindre udsatte bliver vi for råvareprisernes himmelflugt, og desto lettere vil vi have ved at sælge vores løsninger rundt om i verden."

Det er bl.a. det man gør med kølemidler i køleskabe og frysere og som man har gjort i mere end 100 år. Det er et klassisk eksempel på traditionel teknologiudvikling uden hvilken det ville have haft ganske alvorlige konsekvenser såfremt flere og andre end en håndfuld af de mest velhavende skulle have haft adgang til et køleskab eller en fryser.

Jeg undrer mig over hvor det nye i Ida Aukens tankegang om "grøn omstilling" ligger, og jeg synes man gør dybt uret mod de mennesker der har medvirket i den traditionelle teknologiudvikling især når man tager baggrunden om de massive krav om højere lønninger, lavere arbejdstid og mere velfærd vi var vidne til for få dekader siden med i betragtning.

Jeg glæder mig så sandelig også over at Ida Auken tilsyneladende kan modstå kemiindustriens lobbyarbejde.

Allan Christensen

Ja, det er noget bagvendt, men særdelses beskrivende for dine dubiøse reelle hensigter bag dine bevidste vedholdende forvanskninger af betydningen økologisk produktion, at du nu den 10. oktober, 2013 - 08:44, i din afmagt overfor mine tilbagevisninger af fakta ved dine påstande, nu forsøger at udgive, at du må "forklarer" mig, hvad jeg allerede belærte dig om den 08. oktober, 2013 - 21:25, og ikke mindst efter mit indlæg af 09. oktober, 2013 - 20:26, hvor jeg bl. a. uddybende skriver:

"P.s. det var nu ikke teknologiudvikligen der forhindrede nedbrydningen af ozonlaget. Det var verdenssamfundets forbud (politikere der på trods af kemilobbyens forsikringer om uskadelighed ved at bruge freon), mod at bruge freon som drivmiddel, og skærpe brugen/erstatte væsken i køleanlæg.

Det eneste traditionelle tekniske ved det, som du kalder teknologiudvikling for at bremse nedbrydningen af ozonlaget var, at man til stor fortrydelse for industrien, ikke længere må lukke freon ud i atmosfæren. Men også det går du ikke tilbage for at forvanske.

Det er dig, og kun dig og dine skjulte hensigter, der bevidst forsøger ved kontrafaktiske oplysninger omkring hvad økologisk produktion er, og tillige på trods af deffinitionen, indholdet og lovkravene i følgende 3 links, derfor må være årsag til misbruget af jordens ressourcer og den agrokemiske industri.

Hvorfor vedbliver du din obstanasige fastholdning af din påtagede fortolkning og din bevidste intimidering af og især overfor begrebet økologisk produktion af fødevarer og forbrugsgoder, når du ved, at det lovfæstede begreb om økologisk produktion, på ingen måde indeholder bestemmelser, der på nogen måde forbyder udvikling af de agrokemiske landbrug endsige forbyder kemisk- og teknologisk udvikling?

Du må åbnenbart, ligesom Bæredygtigt Landbrug føler sig, særdeles truet af eksemplets magt ved økologisk produktion måske viser sig, ikke kun ved intellektuel tænkning om agrokemisk indvirkning, men også som naturvidenskabelig logik, indtil videre i praksis vil holde stik. Indtil nu tegner diverse rapporter og foskninger på, at det meget vel kan blive tilfældet, hvis ikke miljøet og økologien i økosystemerne skal lide yderligere overlast, i forhold til før indførelsen at den kemiske industri i landbruget og samfundet.

Men dette vil du selvfølgelig også bare benægte, selv om samfundet og de kemiske- og industrielle producenter dokumenteret siden 70'erne og frem til midt 80'erne reducerede deres udledninger af kemi, fosfor og kvælstof med 95%, medens det agrokemiske landbrug i samme periode kun har øget deres udledninger af pesticider, glysophat, kvælstof og fosfor, og først nu de sidste 4 - 5 år målbart har nedsat udledningen af kvælstof med ca. 20%.

Allan Christensen

Jens Høybye

, "Hvorfor vedbliver du din obstanasige fastholdning af din påtagede fortolkning og din bevidste intimidering af og især overfor begrebet økologisk produktion af fødevarer og forbrugsgoder, når du ved, at det lovfæstede begreb om økologisk produktion, på ingen måde indeholder bestemmelser, der på nogen måde forbyder udvikling af de agrokemiske landbrug endsige forbyder kemisk- og teknologisk udvikling?",

Jens, jeg har interesseret mig for økologi og naturbevarelse fra før jeg var fyldt 10 år. Desuden føler jeg et ansvar overfor naturen og vore efterkommere. Jeg uddyber gerne i en mere passende tråd, hvis det har din interesse.

Allan Christensen

Og hvilken mere passende tråd kan der findes for lige netop dig, end lige netop den eller dem hvor læserne og de der har kommenteret på dine og mine indlæg, og som kun kan findes i Information's debattråde, og som der tillige kan linkes direkte til som dokumentation omkring de indlæg og påstande om økologi, økologien, økologisk, natur, miljø samt om den kemiske- og teknologiske udvikling, som henholdsvis du og jeg har skrevet eller kommenteret udfra eller på trods af, og især med baggrund i din og min opfattelse og anerkendelse af begreberne/definitionerne og linkene:

Økologi sb. -en: sammenhængen mellem levende væsener og de naturforhold de lever under, og studiet heraf.

Økologisk adj. - , -e: som har med økologi at gøre
· som ikke anvender, el. som er dyrket uden brug af fx kunstgødning og kemisk fremstillede sprøjtegifte, el. som er fremstillet af råvarer der er dyrket sådan.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=142668#Kap1

http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2007:189:0001...

http://1.naturerhverv.fvm.dk/vejledning_om_oekologisk_jordbrugsproduktio... og klik på pdf filen: Vejledning om økologisk jordbrugsdrift.

Ser frem til, at du endeligt kan og vil dokumentere, at fordi jeg, myndigheder og samfund anerkender alle ovenstående begreber og links uden at fornægte den kemiske- og teknologiske udvikling på godt og ondt, at så kan jeg, myndigheder og samfund ikke interesserer os for økologi og naturbevarelse og ansvaret herfor, alene fordi du kun vil anerkende begrebet økologi af de ovenstående definitioner og link, og mener og definerer økologisk fødevareproduktion kun kan foregå ved hjælp af pesticider og kunstgødning, for at være økologisk ægte natur- og miljøbevarende, og at indholdet i linkene derfor skulle forbydes ved lov.

Allan Christensen

Jens Høybye

Jens denne tråd drejer sig primært om affaldshåndtering. Jeg er blevet advaret om at holde mig til temaet. Selvom jeg mener at økologi, affaldshåndtering og mere eller mindre lukkede stofkredsløb har meget med hinanden at gøre og at det bestemt heller ikke er uvæsentligt om man havde anlagt lineære eller cirkulære betragtning under indførelsen af køleskabe og frysere i det forrige århundrede, så er jeg ikke sikker på at Information deler dette synspunkt.

Steffen Gliese

Uanset hvad, så har den teknologiske udvikling betydet, at folk ikke dør som 30-årige, og ikke af uhyggelige mangelsygdomme, at det er muligt at holde sulten i hele verden fra døren, med de problemer det så medfører i form af menneskets forøgede udbredelse; men skal befolkningstallet sænkes igen - og det behøver jo ikke at tage mere end 100 år - kommer man ikke udenom tryghed og sikkerhed til verdens befolkninger. Så falder fødselstallet, hvad vi kan glæde os over i Vesten.

Allan Christensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

'Inden for de seneste 20 år har det (at bruge løs af Jordens ubegrænsede ressourcer) vist sig at være en illusion...'

Jeg vil gerne minde om, at det ikke er 20 men 40 år. 41 for at være helt præcis, da Club of Rome udgav 'Limits of Growth' i 1972.

40 år altså, hvor stort set hele udviklingen er gået denne erkendelse imod. 40 år, hvor vi i de rige lande ikke kun bliver ved med at overforbruge, men hvor overforbruget på alle områder har taget en eksplosiv udvikling. En udvikling, mindre udviklede/højteknologiserede lande meget forståeligt nu ønsker at have del i.

Jeg er absolut for affaldssortering (og praktiserer den konsekvent), og den er et vigtigt skridt på vejen. Men maksimen må være Reduce-Reuse-Recycle. Personligt kan jeg ganske ikke forstå den jubel der opstår, når nu organisk affald skal til biogas-anlæg i stedet for at brændes. Målet skulle da være at mindske organisk affald ved at undgå madspild (et formål der i sig selv er svært at gennemføre i et land, hvor andelen af husholdninger med to kummefrysere er kæmpestort). Derefter kan vi så diskutere håndteringen af resterne. Det samme gælder alle andre form for affald, hvor DK ligger i verdensspidsen for affaldsgenerering.

Men så længe øget vækst er økonomiernes mantra, kan maksimen om at reducere forbruget ganske enkelt ikke gennemføres, da det jo så er 'kontraproduktiv'.

Så, med mindre der sker en form for revolution, kommer vi til at blive ved med at overproducere og overforbruge. Og hele verden med os. Og ja, så kan vi blive lidt bedre at sortere resterne af denne forbrugsfest, uden at der sker en grundlæggende ændring overhovedet.

Jens Høybye, Lise Lotte Rahbek og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Britta Hansen

Det værste ved dette mantra om vækst er, at det er traditionelt tænkt.

Hvis vi indrettede vore produkter og metode, kunne vi såmænd have langt mere gods end nu, fordi tingene holdt længere, havde kompatibilitet, og var fremstillet på en resursevenlig måde.
Altsammen til gavn for os alle.

Jens Høybye, Britta Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Udbredelsen af frysere burde betyde det modsatte af madspild, Britta Hansen. Det gør det i vores familie, hvor fryseren hjælper med til at strække indkøbene med deling af portioner, nedfrysning af rester etc. En fryser sikrer langt liv for de store mængder frugt og grønt, denne årstid giver os.

Flemming Scheel Andersen og Allan Christensen anbefalede denne kommentar
Allan Christensen

Britta Hansen

Hvilken illusion er det du taler om Britta? Har vi nogensinde inden for de sidste 50 år været bare tilnærmelsesvis i nærheden af at producere tilstrækkeligt til at tilfredsstille et demokratisk flertals krav om en social ansvarlig fordeling af goderne? Hvad får dig til at tro at blot fordi "Club Rome" begyndte at se problemer for 41 år siden så skulle andre ikke have set de samme problemer plus en lang række andre allerede for 100 år siden?

Britta, problemet er snarere at den traditionelle teknologiske udvikling ikke kan følge med produktionen som på sin side ikke kan følge med kravene om højere lønninger mere social retfærdighed og mere velfærd. Da det så i bredere kredse blandt fortalerne for social retfærdighed begyndte at gå op for folk at der var problemer, så kviede mange sig ved se tingene i den rette sammenhæng. I stedet for at erkende at man burde sagtne farten så den teknologiske udvikling kunne følge med så forcerede man kravene om mere social retfærdighed mere pædagogik og mere velfærd og gav den teknologiske udvikling skylden.

Det er en ulykke af dimensioner om den traditionelle teknologiudvikling herunder udviklingen af kemiske sprøjtemidler ikke har bidraget til, at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik og miljøteknologi med så uventet få ødelæggende konsekvenser for naturen og vores efterkommeres fremtidsudsigter til følge. Citat af Allan Christensen fra tidligere tråd.

Og for at det ikke skal være løgn så tror man minsandten at man bare lige kan opfinde en særlig form for teknologi, såkaldt miljøteknologi, hvorefter man hæmningsløst kan fortsætte med endnu mere social retfærdighed og endnu kortere arbejdstider.

Havde det ikke været fordi vi skulle socialisere, pædagogisere og velfærdisere så hurtigt så havde det været meget lettere. Og så burde man måske også have overvejet at fordele noget af alt denne sociale retfærdighed så den ikke kun er et privilegium for et mindretal af de mest velstillede i vor del af verdenen.

Allan Christensen

Flemming Scheel Andersen

Flemming jeg er ikke helt klar over hvad det er for et mantra om vækst du taler om? Det øvrige du skriver er jeg enig med dig i under den forudsætning at produktion og teknologiudvikling ikke er overbelastet af krav om højere lønninger og lavere arbejdstid.

Flemming: økonomierne er desværre ikke tjent med langtidsholdbart grej. Vi SKAL smide ud og købe nyt konstant for at skabe omsætning, økonomisk vækst og et overskud, der bliver mindre og mindre ligeligt fordelt.

Peter: kummefrysere, frysere og også køleskabe har for mange den effekt, at de propper mere og mere ned i dem uden til sidst egentlig at vide, hvad de indeholder. Med det resultat, at mange ting rådner op, overskrider ikke kun sidste holdbarhedsdato men også den virkelige holdbarhed. Til sidst skal (store) dele smides ud. Godt, hvis det fungerer bedre i din husholdning!

Jens Høybye og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

'Hvad får dig til at tro at blot fordi "Club Rome" begyndte at se problemer for 41 år siden så skulle andre ikke have set de samme problemer plus en lang række andre allerede for 100 år siden?'

Jeg har ikke udtalt mig om, hvorvidt andre har kunnet se samme problemer for hundrede eller flere år siden - jeg har korrigeret de i artiklen nævnte 20 år til de mindst 40 år, som vi har spildt med alt for lidt handling.

Endvidere vil jeg så nævne, at mange kloge, intelligente og vise mennesker har set problemer og har fundet svar på spørgsmål allerede for 2000 og flere år siden! Må jeg i den sammenhæng lige citere en sætning, som efter sigende stammer af Seneca:' Aller Besitz ist vom Schicksal geborgt', altså: Enhver besiddelse er et lån af skæbnen.

Allerede hvis vi havde brugt de sidste 2000 år til at reflektere over denne sætning og implementere den i vores liv, ville vi ikke have en brøkdel af de problemer, som vi konfronterer i dag!

Jens Høybye og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Tænk hvis det kunne lykkes forbrugerne at nedbringe bare madspillet.

Jeg ved godt, at så vil den del af produktionen, skulle producere mindst 20% mindre, end de gør nu. Bare hvis forbrugerne (vi) ender op med, at gøre som husholdninger og mentalitet gjorde for 50 - 60 år siden.

Personligt tror jeg det ikke på grund af lobbyisme. For det ville kræve, at f. eks. producenterne af produkter fra "jord til bord" så skulle nedsætte produktionen/indtjeningen, i en tid hvor mantraet over alt er vækst.

Et begreb (vækst) som jeg helst så i fremtiden ville overgå til det modsatte af i dag, nemlig fremover at skulle måles ved forskellen på faldet i forbruget af ressourcer, målt på forbruget året før.

Tænk hvis vi en dag oplever udtrykket, væksten er igen steget med 5% i besparelse.

Men madspillet ville være helt oplagt at starte med, da forbrugerne til en hvis grad ikke er underlagt producenternes ønske om vækst i produktionen, og iøvrigt ville det også nedsætte CO2 udledningen drastisk ( global madspil er den 3. største CO2 udleder), altså hjælpe klimaet ved samtidigt at indebære, at danskerne ikke smider mad ud i en mægde, der svare til 1 mil. danskeres daglige madforbrug.

Allan Christensen

Jens Høybye

Det er lige før jeg er enig med dig. Mener du at det er muligt/hensigtsmæssigt at fjerne bare så meget som en 1/4 procent af ansvaret for øget fødevareproduktion og de heraf følgende ødelæggende konsekvenser for naturen fra forbrugerne/vælgerne og i stedet placere ansvaret hos producenterne og deres lobbyister?

Allan Christensen

Britta Hansen

12. oktober, 2013 - 14:02 #
Jeg har ikke udtalt mig om, hvorvidt andre har kunnet se samme problemer for hundrede eller flere år siden - jeg har korrigeret de i artiklen nævnte 20 år til de mindst 40 år, som vi har spildt med alt for lidt handling.

Hvem er vi?
Britta, har du aldrig hørt om nylon, polyester, DDT, Roundup, transistorer, integrerede kredsløb, p-piller, penicillin, atomkraft, syntetiske farvestoffer, afskaffelsen af den automatiske dyrtidsregulering, kunstgødning, dampmaskiner m.m.
Og så siger du at i de sidste mindst 40 år har vi spildt tiden med alt for lidt handling!
Fordi I har spildt tiden er det jo ikke sikker at andre også har spildt den.

12. oktober, 2013 - 13:50 #
Vi SKAL smide ud og købe nyt konstant for at skabe omsætning, økonomisk vækst og et overskud, der bliver mindre og mindre ligeligt fordelt.

Hvor i loven står der at man skal smide ud og konstant købe nyt. Har man da ikke lov til at udvise ansvar?

Tillykke, Allan Christensen, hvis du er så ophøjet over alle udviklingsmæssige ugerninger. Jeg regner med, at du bor i en hule og spiser af det, du finder i skoven rundt omkring.

Og dog...der synes at være en internetforbindelse. Ellers ville du ikke kunne berige et forum med dine kommentarer.

Allan Christensen

Britta Hansen

Jeg forstår ikke rigtigt hvad det er du mener Britta. Kunne du ikke uddybe hvilke udviklingsmæssige ugerninger det er du tænker på og hvorfor du regner med at jeg skulle bo i en jordhule ude i skoven og spise det jeg finder rundt omkring?

Allan Christensen, jeg har tilsyneladende også svært ved at forstå din argumentation og hvad det egentlig er, du gerne vil sige. Men jeg har forstået det sådan, at du har vist ansvar og ikke på nogen måde været delagtig i den beklagelige udvikling, det teknologiserede konsumsamfund har taget.

Hvis jeg siger 'vi', så mener jeg samfundet som helhed, den brede masse, den store strøm. At jeg som enkeltperson sorterer affald er ikke ensbetydende med, at jeg kan skille mig ad fra dette samfund.

09:35

Uddyb med bare en saglig begrundelse om hvad og hvorfor du er næsten enig med mig i mit indlæg af 13. oktober, 2013 - 00:14. Især hvad i indlægget du er uenig i, og begrundet hvorfor.

Allan Christensen

Britta og Jens

Jeg tror vi alle er enige i at man for alt i verden skal undgå madspild og andet spild. jeg tror også vi er enige i at negativ vækst vil være at foretrække de næste mange år. Der hvor jeg kunne forestille mig at vi er uenige er måden hvorpå man mest hensigtsmæssig begrænser væksten og erstatter den af negativ vækst. Jeg mener primært at den rigtige måde er at begrænse produktionen og afstå fra at lægge for mange hindringer i vejen for den teknologiske udvikling. Det gælder om at sikre at ny teknologi bliver anvendt til at reducere ressourceforbruget samt produktionen af affaldsstoffer frem for at blive anvendt til at øge produktionen af konsumvarer. Dette gøres bl.a. ved at holde igen med lønninger og undgå mangel på arbejdskraft sådan at man undgår at den teknologiske udvikling kommer til at dreje sig om udvikling af arbejdskraftbesparende teknologi fremfor ressourcebesparende teknologi. Miljøteknologi er efter min opfattelse en illusion. Hvad madspild, affald og genbrug angår er det stort set udelukkende reduktion af husstandendes købekraft og prisen på arbejdskraft der batter. Andet er igen overvejende en illusion.

Tak for at du (Allan Christensen) endeligt bekendte kulør og bekræftede min mistro til dine reelle hensigter i alle dine indlæg, som indebærer i deres negationer, at vi rent logisk og intellektuelt absolut ikke er eller kan konkluderes til din pådutning om at vi er enige om noget som helst, da mine begrundede i miljømæssige, sociale og etiske mål og midler ligger milevidt fra dine.

Din logik i dit indlæg af 14. oktober, 2013 - 00:12 er hårrejsende socialt samfundsskadeligt, og endnu mere fordi du skruppelløst i dine indlæg også tager miljøet og naturen som gidsel for dit politiske standpunkt, bl.a. ved at du laver om på termonologier og begreber for fordækt at fremme dine bagvedliggende politiske hensigter.