Kronik

Demokratiet indskrænkes til stadighed

Konflikter ses i stigende grad som underordnede ’samfundsinteresser’, som definerer den ’rigtige’ politik. Men hvis denne harmoniske samfundsopfattelse er rigtig, bliver demokratiet meningsløst, for så er der ikke reelle valgmuligheder. Vi kan stemme, men der vil ikke været noget at stemme om eller noget at vælge mellem
Der bliver færre valgsteder ved hvert valg, og det fortsætter. Det er bekymrende for demokratiet, mener bl.a. kommunal forsker Roger Buch. HerFredericia Gymnasium, et af de største valgsteder i Fredericia

Jørn Deleuran

Debat
25. oktober 2013

Ved de kommende kommunal- og regionalvalg er der desværre ikke meget at vælge imellem. Det burde være sådan, at røde kommuner kunne hæve skatten for at få mere velfærd, bedre skoler osv., mens blå kommuner kunne sænke skatten, så den private rigdom kan hæves. Men det valg får vi ikke, for skatten må ikke øges (men godt sænkes). Og vi kan vælge mellem en regering, der har foranlediget fyring af titusinder af offentligt ansatte, og en opposition, der til stor forargelse for regeringen vil gøre det samme. Ved sidste folketingsvalg troede vi, at vi havde et valg mellem en rød og blå politik, men det viste sig at være en illusion, da den nye regering straks slog fast at den ville fortsætte den tidligere regerings økonomiske politik. Vi kan kort sagt vælge mellem blå politik og blå politik – vi har intet reelt valg. Men uden valg er der intet demokrati.

Demokratiet kan svækkes på to måder. Ved at folket fratages stemmeret og ret til at ytre sig politisk; det er heldigvis ikke sket. Eller ved, at de folkevalgte kan bestemme mindre og mindre, fordi der kun er et ’valg’ – det er sket i danske valg, og det er generelt tilfældet i Europa.

Økonomisk administration

Der har været brugt flere metoder til at fratage folket og de folkevalgte magt. I eurolandene (og Danmark) er parlamenterne stort set blevet berøvet retten til at føre økonomisk politik. Pengepolitikken styres af den Europæiske Centralbank hhv. Nationalbanken, og disse banker skal udtrykkeligt agere uafhængigt af politikerne.

Finanspolitikken skal føres inden for stadig snævrere rammer, defineret af konvergenskravet om maksimalt 3 procents underskud på statsbudgettet og senere af Finanspagtens stramning til, at det strukturelle underskud (faktisk underskud korrigeret for konjunkturpåvirkning) højst må være 0,5 procent. Det udelukker ekspansiv finanspolitik (keynesianisme). Alternativet til den nyliberale nedskæringspolitik er med andre ord blevet ulovliggjort.

Selv inden for disse rammer er politikernes frihed blevet indskrænket. I Tyskland er den diskretionære andel af statsbudgettet (de ’frie midler’) reduceret i forhold til den øremærkede andel, nemlig fra 60 procent i 1970 til 20 procent i 2010. Mange af de bundne udgifter går til udmærkede formål, men resultatet er, at et nyvalgt medlem af Forbundsdagen har langt mindre indflydelse på statsfinanserne end kollegaen, der blev valgt 40 år tidligere.

Mere administration, mindre politik.

Sagliggjort politik

Videre er europæisk politik blevet sagliggjort. Den er blevet afpolitiseret – og dermed afdemokratiseret.

Det giver ingen mening, at lægerne stemmer om, hvorvidt en patient lider af blindtarmsbetændelse eller har hjerteproblemer. Om sygdommen er af den ene eller anden art må afgøres gennem diskussion, hvor den dygtigste læge har det sidste ord. Der er én objektivt rigtig løsning. Derfor er der intet valg og altså ingen basis for en politisk beslutning.

Platon mente, at også politik havde denne objektive karakter, og derfor anbefalede han, at en ’filosofkonge’, altså en ekspert, stod i spidsen for statens styring. Denne tankegang – at der er én rigtig politisk løsning – kan senere genfindes i mange afskygninger. Den liberale økonom og politolog John Stuart Mill mente, at veluddannede (og rige) skulle have flere stemmer end andre borgere, for de formodedes at have større indsigt. I dansk sammenhæng mente Hal Koch tilsvarende, at afstemning var en (utiltalende) nødløsning; han mente, at det normalt var muligt at diskutere sig frem til enighed om den ’rigtige løsning’.

Men demokrati forudsætter valg mellem lige ’rigtige’ positioner, altså en irreducibel uenighed. Hvis alle er enige, eller i sidste instans kan blive enige, er der ikke brug for afstemninger, men snarere eksperter, der kan identificere, præcist hvad man er enige om.

Demokrati forudsætter derfor, at samfundet ses som til en vis grad konfliktfyldt. Det må være præget af divergerende værdier, hvor ingen er den ’rigtige’. Og det må være præget af konflikter mellem interesser, hvilket var oplagt i det gamle danske klassesamfund, hvor gårdmænd, kapitalejere og arbejdere stod over for hinanden.

I dag er der vel en tendens til at se konflikter som underordnede i forhold til ’samfundsinteressen’, hvis virkeliggørelse definerer den ’rigtige’ politik. Når dagpenge og kontanthjælp sænkes, er det i virkeligheden til gavn for disse grupper, fordi de dermed får et incitament til at leve et bedre liv som beskæftigede. Og når topskatten og selskabsskatten sænkes, er det for at øge beskæftigelsen; at de velhavendes liv forsødes er blot en tilfældig bivirkning. Politik til gavn eller skade for en bestemt gruppe eksisterer ikke: Der er én rigtig politik, nemlig den, der gavner alle.

Men hvis denne harmoniske samfundsopfattelse er rigtig, bliver demokratiet meningsløst, for der vil da ikke være nogen reelle valgmuligheder. Vi kan stemme, men der vil ikke været noget at stemme om; ikke noget at vælge mellem. Beslutningerne er nødvendige og derfor hævet over diskussion. I vore dage udtyndes demokratiet, ved at flere og flere beslutninger flyttes fra politikken og over i uafhængige udvalg, råd og komiteer befolket af administratorer og eksperter, der ikke er ansvarlige over for demokratiske forsamlinger. Fænomenet har fået sit eget navn: komitologi.

Der er sket en magtforskydning fra ’government’ til ’governance’, fra regering til administration. Et dugfrisk eksempel er, at Vismændene om få måneder skal overvåge, om Danmark lever op til Finanspagtens stramme regler for de offentlige budgetter. Sådanne råd eller komiteer er ikke mindst udbredte på EU-niveau. Offentligheden er ofte helt ubekendt med dem, selv om de meget vel kan have stor reel magt.

Når noget defineres som sagligt, må politikerne tie og overlade ordet til eksperterne. Men er det politisk neutrale beslutninger, som disse eksperter træffer? Eller er der tale om, at dybt politiske beslutninger, der rykker ved magtforholdene i samfundet, smugles igennem under dække af eksperternes angivelige neutralitet og objektivitet?

Liberalt demokrati

Liberale vil bifalde hele denne udvikling, men de vil benægte, at den svækker demokratiet. Det er, fordi de har et andet, mere negativt begreb om demokrati. Demokrati er ikke det frie, lige og suveræne folks ret og magt til at bestemme samfundets indretning og udvikling.

For liberale er demokrati et værn mod tyranni – nemlig retten til at smide politiske magthavere ud – og det er et middel til at sikre den private borger så megen frihed som muligt. Derfor tilstræbes en magtadskillelse, hvor parlamentets magt afbalanceres af andre magtcentre: centralbanker, eksperter, domstole – der er også en tendens til at politiske spørgsmål retsliggøres – og, naturligvis, markedet/kapitalen.

Som det hedder i Venstres principprogram, skal »de folkevalgte forsamlinger tage sig så kvalificeret som muligt af så lidt som forsvarligt«.

Magten skal ikke ligge hos det organiserede fællesskab.

Anders Lundkvist er politisk økonom. Kronikken er baseret på Kapitel 6 i hans bog ’Eurokrisen – Europa mellem pengestyre og folkestyre’, som netop er udkommet på forlaget Hovedland

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Hvem regerer Danmark?
Vi ved allesammen, hvem der sidder i Folketinget.
Og snart får vi muligheden for at vælge lokalpolitikere ind på pladser, hvor de reelt ikke har megen mulighed for indflydelse på administrationen. Men det ser pænt og demokratisk ud.

Men hvem regerer Danmark - i realiteten?
Er det EU-embedsmænd. Er det toppen af erhvevslivet og aktionærerne i samklang med multinationale selskaber, som opkøber alle de mindre og velfungerende virksomheder og evt. flytter dem et andet sted hen i verden.
Jeg tvivler på der er mange borgere som tror, at magten ligger i hænderne på Folketinget eller endnu mere absurd, i hænderne på vælgerne.
Vi kan jo godt se, at uanset hvem vi stemmer på, så får vi kun 'den nødvendige politik'. Resten er små marginaler.
Men hvem er det da, som trækker i dukkeforestillingens tråde..?

Jens Falkesgaard, Britta Hansen, Morten Buch, Poul Eriksen, Dennis Berg, Karsten Aaen, Tue Romanow, Jørn Petersen, Rasmus Knus, Søren List, Carsten Mortensen, Flemming Scheel Andersen, Niels Engelsted, n n, Laurids Hedaa, Brian Pietersen, Søren Roepstorff og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Man kan næppe være uenig i at demokratiet er i en sørgelig forfatning herhjemme, hvor afstanden mellem borgere og magthavere er uoverstigelig, kommunikationen mellem politikere og folk går kun den ene vej, hvor man kun kan vælge mellem to ens alternativer og hvor borgerne er hægtet af den politiske proces.

Resultatet er selvfølgelig at der ikke føres demokratisk politik, men kun politik til gavn for magthavernes egen lille lukkede klub.

Men hvad skal vi gøre ved det? Gider vi gøre noget ved det, eller er flertallet i bund og grund udmærket tilfredse med at se Vild med Dans, mens andre træffer de vigtige og tunge beslutninger for dem? Et demokrati er aldrig bedre end sine borgere, og med mindre folket begynder at vågne op, organisere sig og forlange medbestemmelse over eget liv, så vil den antidemokratiske udvikling fortsætte.

Allan Ⓐ Anarchos, Jens Falkesgaard, Britta Hansen, Morten Buch, Poul Eriksen, Dennis Berg, Karsten Aaen, Jens Overgaard Bjerre, Jørn Petersen, Rasmus Knus, Michael Madsen, Søren List, Kim Houmøller, Carsten Mortensen, Flemming Scheel Andersen, Anders Kristensen, n n, Anders Feder, Brian Pietersen, Henriette Bøhne, Søren Roepstorff, Lise Lotte Rahbek og Jesper Wendt anbefalede denne kommentar

Det ene udelukker ikke det andet. De multinationale styrer sikkert EU, via deres infame lobbyarbejde, som så bliver dikteret via dekreter den vej rundt. Således ser det jo fint ud på overfladen. Lobbyisme er helt klart stokken, dirigenten, kan måske veksle lidt. Det er yderst deprimerende stof, som er svært at se en ende på. Da der åbenbart ikke er noget anstændighed, at spore i de individer. Det hele bliver en cirkel uden ansvar, der forgrener sig. Det er smart konstrueret, men ganske dehumaniserende og modbydeligt.

Jens Falkesgaard, Britta Hansen, Poul Eriksen, Dennis Berg, Karsten Aaen, Rasmus Knus, Michael Madsen, Søren List, Kim Houmøller, Flemming Scheel Andersen, n n, Carsten Søndergaard, Helge Rasmussen, Laurids Hedaa, Brian Pietersen, Rasmus Kongshøj, Søren Roepstorff og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Nyhedsmedierne går ikke sagen bedre, og har endda ret til at holde sine kilder hemmelige. Udover de fleste danske nyhedsmedier formidler den samme økonomiske politik, som defineres af de eksperter, nyhedsmedierne benytter, sørger de også for, at Folketinget blandes ind i lokale og regionale anliggender.

Så hvem styrer det danske samfund? Det er jeg ikke i tvivl om, nyhedsmedierne gør i kraft af, de ikke alene holder øje med Folketinget, men også formidler grundlag for mange af Folketingets debatter.

Kommunernes og regionernes beslutningskompetencer begrænses i øvrigt af, at flere af de områder, kommuner og regioner formelt har ansvar for, reguleres af lovgivning, cirkulærer og vejledninger fra ministerier samt afgørelser fra centrale ankeinstanser. Nyhedsmedier og statslige myndigheder reducerer sammen kommuners og regioners muligheder for politisk prioritering.

Som en start kunne nyhedsmedierne afstå fra enten sin kildebeskyttelse eller sin store repræsentation på Christiansborg. Desuden er et spørgsmål, om journalistuddannelsen er god nok, når journalister åbenbart er mere politikere end formidlere.

Søren Roepstorff

I det mindste er kommunalpolitikerne, i hvert fald her i Fredensborg kommune, meget bevidste om, at den faldende deltagelse i kommunalvalgene er et problem for deres legitimitet, og de holder derfor vælgermøder og skriver indlæg i lokalsprøjten, for at få flere til at stemme.

De har bare mere end svært ved at argumentere for nytten af at afgive sin stemme. Som en lokalpolitikere opfordrede mig: "Gå nu ud og stem på en politiker, du tror lidt mere på end de andre, og håb så på, at han/hun er enig med dig..." Ja tak, jeg kan også købe en lottokupon og håbe på at blive mangemillionær, så jeg kan købe mig til indflydelse.

Jeg vakler mellem at stemme blankt og ikke at stemme, for jeg kan ikke se andre måder, hvorpå jeg kan give udtryk for min utilfredshed med den udvikling, artiklen så fint beskriver, for de sidste par gange, hvor jeg har været til demonstration, senest imod offentlighedsloven, har fremmødet været mildt sagt deprimerende.

Olav Bo Hessellund, Jens Falkesgaard, Poul Eriksen, Dennis Berg, Karsten Aaen, Jørn Petersen, Rasmus Knus, Carsten Mortensen, Flemming Scheel Andersen, n n, Rasmus Kongshøj og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Søren Roepstorff
Ikke give op overfor demonstrationerne endnu. Det er jo den måde, man kan møde andre mennesker live med både hjerte og energi til at stå imod og stille op.
Hellere få og engagerede, end mange og få tanker.
(min foreløbigt sidste var folketingets åbning 1.okt)

Britta Hansen, Lars Ebeling, n n og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar

Det nuværende folkestyre er slidt op. Det kan godt være at konstruktionen ser fin ud, men rekrutteringsgrundlaget ligner stadig det fra tiden før Grundlovsændringen i 1953.

Set tilbage har H.N Andersen (ØK) og CHR. X senere A.P Møller og mange andre grå eminenser haft snor i hvordan det overordnede billede skulle se ud.

Derfor er det min opfattelse at den politik der lægges frem er styret fra de store kapitalinteresser og ikke hensyn til almindelig mennesker.

Se på hvordan SAXO bank på rekordtid har fået markedsført LA. Det handler om rå kapitalmagt når der skal markedsføres. (Lad mig nævne at IKEA slog næsten alle køkkenfirmaer af banen da markedet i Spanien skulle boostes. Det kostede 1 mia.)

Så penge i stor sedler virker overtalende.

Den tidligere modvægt til den borgerlige fløj var fagbevægelsen, med DKP og Socialdemokratiet i spidsen. Men fagbevægelsen har over flere omgange solgt ud af både sin sjæl og historie, og Socialdemokratiet er rigeligt kommenteret her på sitet.

DKP, som altid har været vagthund, er nu blevet "Voksent".

Det nye proletariat - de arbejdsløse akademikere - er et muligt håb. Men uden politisk skoling hjælper det ikke.

Det er muligvis her vi skal begynde.

Derfor giver det ikke umiddelbart mening at stemme. Men indtil

Jens Falkesgaard, Dennis Berg, Poul Eriksen, Karsten Aaen, Jørn Petersen, Rasmus Knus, Søren Roepstorff, Rasmus Kongshøj, Flemming Scheel Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Forvandlingen fra government til governance, altså fra det at regere til det at administrere, som Lundkvist taler om, er selvfølgelig et udsalg af demokratiet og snart et brandudsalg. Men der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Pludselig bliver det meningsfuldt, at vores folketingspolitikere i overvældende grad har fået en djøf-uddannelse,eller i det mindste første del. Folk beklager sig over, at politikersammensætningen ikke er repræsentativ, men det er misforstået, hvis demokratiet ikke længere er repræsentativt men administrativt.

Karsten Aaen, Rasmus Knus, Rasmus Kongshøj, n n og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Helene Nørgaard Knudsen

Det må aldrig blive ligegyldigt at stemme men i Danmark er vi i den uheldige situation at det er hamrende ligegyldigt hvem vi stemmer på.

Personligt mener jeg at politikere der lyver, vildleder eller fejlinformerer folketinget udviser så stor mangel på respekt for de demokratiske principper og - ja - nærmest håner folketinget at de burde smides ud på gråt papir. Ingen opsigelses-løn, ingen pension. Færdig i politik. Selvfølgelig skal folk ikke fratages retten til at være medlem og arbejde som menigt medlem for et parti. De skal bare forbydes adgang til politiske embeder.

n n, Henrik Darlie, Jens Kofoed, Jens Falkesgaard, Britta Hansen, Fraus Dolus, Poul Eriksen, Karsten Aaen, Tue Romanow, Rasmus Knus, Kalle Nielsen, Søren Roepstorff, Rasmus Kongshøj, Brian Pietersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Jeg tillader mig at genbruge en kommentar fra en anden tråd:

ELs chance er at stå som "sandhedens vogtere" imellem alle "realpolitikernes" ønsker om af få dem til at "tage ansvar" og også forlade deres grundlag, som pamperne selv har gjort det.
At nedgøre demokratiet til et skakspil, hvor man når man har opnået andre mennesker stemme og mener sig fri til at misbruge denne i hvilken hensigt man måtte finde opportunt, er kun at medvirke til mindre lyst til at vise andre tillid og stemme på dem, og dermed en direkte støtte til politikerlede og demokratiets opløsning.
Denne postdemokratiske tilstand vi befinder sig i, skyldes ikke mindst dette forhold at vore politikere for det første gør alt for at opnå vore stemmer og derefter gør med vor tillid hvad det passer dem i higen efter helt andre mål og ønsker end de mennesker de repræsenterer.
Disse mål betyder at man må tilslutte sig internationale organisationer og føderationer, hvor politikerne kan få disse, deres mål opfyldt i strid med befolkningens og i strid med demokratiet. Gerne vel at afkoble demokratiets, hvis det skønnes nødvendigt.
I andet moment finder politikerne ofte ikke engang deres fråds værd at skjule og kun når vores ugidelige og dovne presse kører på politikernes overforbrug, der adskiller sig helt og aldeles fra befolkningens levefod, så er der grund til at beklage og godtgøre.
Derefter indgåes uskønne alliancer på tværs af de politiske skel, for at forsvare og skjule de fælles ønsker om at bevare de , for politikere, så givtige medlemskaber politiske deltagelser af div. organisationer, hvor der kan malkes vederlag eller diæter fra, uden det mindste hensyn til befolkningens behov.
Og gerne samme forbrødring når mørklægningen over hele svineriet skal trækkes ned.
At deltagelse i denne "nødvendige politik", hvor hovedformålet ser ud til at være at bevare status qou for systemet, uanset tidens forandringer, skulle være noget at tilstræbe, og at det kan anbefales EL at tage et medansvar derfor, er vel det dårligste råd EL kan få.
Men det er vel heller ikke givet af vennerne??
ELs tilhængere må sørge for at holde sig ude af denne sump af nødvendighed og tage vælgernes parti.
Ellers vil man komme i samme situation som alle vi andre, der ikke længere har noget sted at sætte krydset, fordi de fordærvede varer i den øvrige politiske butik, er for uappetitlige at prøve at fordøje.
Eneste grund til at politikerne søger legitimitet ved dette kommunalvalg er, at sidste kommunalvalg endnu engang viste afstanden imellem politikernes projekter (kommunalreformen) og centralisering, foruden alle deres rævekager og lokumsaftaler, gør at folket mister lysten og motivationen til at gide deltage i det der ligner aftalt spil.

Jens Falkesgaard, Dennis Berg, Karsten Aaen, n n, Jens Overgaard Bjerre, Jørn Petersen, Søren Roepstorff, Rasmus Kongshøj, Helene Nørgaard Knudsen og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

For allerførste gang i mit lange liv aner jeg ikke, hvem jeg tør stemme på. Enten bliver stemmen blank eller en ren outsider bliver tilsmilet heldet.
Folkestyre / demokrati er ren svindel. Trist men sandt. Kun en tynd skal fernis holder snart sammen på det hele. Nogle vil sige pessimist. Jeg kalder det realist!

Allan Ⓐ Anarchos, Rasmus Knus, Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj, n n, Jørn Petersen, Søren Roepstorff og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Jens Overgaard Bjerre

Ja, man må nok sige at den danske befolkning blev taget på sengen. Efter de 10 sorte år med VK+O, kom der endelig en regering som havde to socialistiske navne, med i regeringen og med støtte af ét yderligere. Men som der står i artiklen, videreførte den bare den tidligere regerings linie. Med det samme den var tiltrådt, tog den ivrigt penge fra de aller fattigste og gav dem til de rige. Personligt tror jeg også på, at det også er mentalitets ændring vi står overfor: Det er blevet helt legalt alene at tænke på sig selv og ikke længere tænke socialt og se samfundet som et homogent hele. Derfor er det at være politiker bare et job, en del eller et led i sin karriere, som ikke har noget at gøre med, om man vil tjene fællesskabet, men alene sig selv og sine nærmeste. Og i mens sidder fagbosserne inde i deres palæers tykke mure og ser på tv og tænker på samme måde. Alt sammen for arbejderklassens ofre, penge og slid og afsavn. Vi er blevet snydt så det driver. De penge vi har opsparet i ATP og andre kæmpefonde, står alene parat til at hjælpe sig selv og de store bank- og finansselskaber.

Olav Bo Hessellund, Thomas Krogh, Jens Falkesgaard, Dennis Berg, Poul Eriksen, Søren Roepstorff, Rasmus Knus, Karsten Aaen, Kim Houmøller, Rasmus Kongshøj, Flemming Scheel Andersen og n n anbefalede denne kommentar

Lad mig her nævne at da Merkel (i BRD) ville have at et udvalg på ni! (9) medlemmer skulle bestemme om det tyske parlament skulle give flere lån til f.eks. Grækenland eller Spanien, ja så greb den tyske forfatningsdomstol altså ind; det var i strid med den tyske forfatning, lød kendelsen. Hele Forbundsdagen/Bundestag skulle tage beslutningen, og der skulle stemmes om det.

I stort set hele Europa har man en instans som kan gribe ind over Folke(tinget) hvis det går for vidt. I Tyskland har man f.eks. et Bundesrat (Forbundsråd) og en Forfatningsdomstol samt en række socialgerichte mv. Og det altsammen for at undgå at den tyske centralmagt i Berlin for alt for meget magt. I andre lande har man f.eks. et Overhus eller en Forfatningsdomstol, eller begge dele. Senatet i USA, er sammen med The Supreme Court, garanten for at folkets følelser ikke kommer til at bestemme alt sammen. Herhjemme burde det være sådan, at det var Majestæten, Your Grace, som satte sig imod fjollede love, og derved nægtede at underskrive dem. Men nej, i DK, har parlamentet al magten. Og derved kan det, præcis som ene enevoldskonge, bestemme alt. Stort set. Og ja, godt nok kan Højesteret agere en slags forfatningsdomstol, men dommerne i Højesteret i DK har vel stort set alle gået på de samme universiteter?, fået deres uddannelse i Justitisministeriet og så fremdeles. Tror I virkelig at de vil gå imod politkernes ønsker? (Kun cirka 1½-2 gange i de sidste 60 år har de gjort det, så vidt jeg kan se...)

I andre lande har man check og balances så parlamentet ikke bestemmer alt! Det sikrer en vis balance mellem folkets vilje og så det Anders Lindkvist kalder for eksperterne, domstolene mv. Og det er dette demokratiprincip stort set resten af Europa er bygget på, mens vi her i DK (og måske i Norden) har en forestilling om at demokrati er folkestyre, som er "det frie, lige og suveræne folks ret og magt til at bestemme samfundets indretning og udvikling." Her er det så man kan spørge om dette: Hvem er disse frie, lige og suveræne.....ja, hvem er disse folk som er frie, lige og suveræne? Historisk set har det vel været bønderne, de selvejende, samt fiskerne.

Og hvad er det organiserede fællesskab? Hvor er det henne i dag?

Ift. den der med Vismændene nu skal overvåge om DK som stat betragtet overholder nogle konvergenskrav som kun Eurolandene sådan set skal overholde, vil jeg bestemt mene, at DK her afgiver suverænitet; vi kan som stat betragtet nemlig ikke længere (selv) bestemme, hvilken økonomisk politik vi vil føre. Kun en neoliberal økonomisk politik er den rigtige økonomiske politik.; med en bankunion indsnævres Danmarks mulighed som stat betragtet for at føre selvstændig økonomisk politik. Og derfor bør der være folkeafstemning om dette jvf. grundlovens § 20 og § 42.

Jens Falkesgaard, Lise Lotte Rahbek, Kim Houmøller, Dennis Berg, Søren Roepstorff, Flemming Scheel Andersen, Rasmus Knus og n n anbefalede denne kommentar

konsekvensen af det kapitalistiske markedsprinceip er fasismen - det korporative samfund - da det kræver sikre, stabile og kalkulerbare udviklinger
så det vi oplever i øjeblikket er vejen dertil ligesom alle store overgribende samfundsformationer som Romerriget, det engelske imperium, Sovjetunionen og nu det globaliserede parlamentariske demokrati hvor alle decentrale tendenser og udvikling af særegne mindretal ikke bare bekæmpes men tilstræbes lagt øde

Interessant at tænke på, at hvis Løkke havde været meget lavere i hierarkiet i Venstre - måske ikke engang medlem af Folketinget? - og havde lavet de brølere, så havde de nok smidt ham ud (ligesom Brixtofte og Riskjær). Men de vil jo alle have del i de samme goder og de "fede ben", når de ryger ud af Folketinget, så alle de korrupte dækker over hinanden!

Helene N. Knudsen: dit forslag burde ophøjes til lov - ja, endda skrives ind i Grundloven!

Helene Nørgaard Knudsen

Personligt mener jeg at politikere der lyver, vildleder eller fejlinformerer folketinget udviser så stor mangel på respekt for de demokratiske principper og - ja - nærmest håner folketinget at de burde smides ud på gråt papir. Ingen opsigelses-løn, ingen pension. Færdig i politik. Selvfølgelig skal folk ikke fratages retten til at være medlem og arbejde som menigt medlem for et parti. De skal bare forbydes adgang til politiske embeder.

Jeg kan sådan set godt forstå motivationen, men problemet med det er at man giver "nogen" - der skal tage denne beslutning - en magt der kan misbruges. Og misbruges til at knægte minoriteters demokratiske repræsentation, eller til på anden måde at lægge låg over meninger man ikke kan lide.

Uanset at jeg personligt finder dele af de politiske ydrefløjes politik og ideologi modbydelig, foretrækker jeg så langt at de har samme ret til demokratisk repræsentation som jeg selv - og hr og fru stueren-gennemsnitsborger - har.

Jeg kunne aldrig, selv med en pistol i nakken, finde på at stemme på DF eller EL, eller politikere med væsenlige domme for kriminalitet bag sig, men hvis der der er vælgere der ønsker disse repræsenteret på tinge, er deres deres valg og deres ansvar. Vi kan ikke gøre det anderledes og stadigt beholde et reelt folkestyre.

Det var ikke den herskende klasse/ borgerskabet, der skabte demokratiet. Det opstod som følge af presset nedefra - fra arbejderklassen og fagbevægelsen.
Når borgerskabet siden hen har accepteret det indskrænkede valgdemokrati, er det jo fordi, at det ved, at det kan styre vælgernes bevidsthed, holdninger og meningsdannelse ved hjælp af dets kontrol over det økonomiske, politiske og ideologiske apparat i samfundet. Og nok så vigtigt: Over massemedierne, hvad der skal prioriteres og hvordan det skal fortolkes via dets håndplukkede eksperter.
Den dag, når størstedelen af befolkningen bliver politisk bevidste (hvis den dag da nogensinde kommer, og det kan kun potentielt ske, hvis den herskende klasse er ved at miste sit greb over udviklingen!) og vælgerne stemmer efter deres objektive interesser, og hvad der er i samfundets interesse, vil borgerskabet lynhurtigt fjerne demokratiet.
Og et nok så vigtigt indspark til demokrati-debatten, som aldrig eller sjældent bliver rejst : Et politisk demokrati som ikke komplementeres af et økonomisk demokrati (som borgerskabet aldrig vil tillade, fordi det vil give lønarbejderne et medejerskab til produktionsmidlerne, og dermed stække dets økonomiske, og dermed politiske og ideologiske magt over staten og samfundet) er i virkeligheden et meget reduktionistisk form for demokrati.

Allan Ⓐ Anarchos og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar

Hvis I ikke fik set den ... baggrunden for "det fælles marked". European Roundtable of Industrialists.

http://www.youtube.com/watch?v=0Kngj1K2a_c

Og hér kommer endelig forklaringen på den magiske 3%-underskudsgrænse. Hvis man har nerver til det.

http://www.presseurop.eu/en/content/news-brief/2776341-secret-3-finally-...

Janus Leth har linket til en fantastisk dokumentar om European Roundtable of Industrialists.

Jeg har anbefalet hans indlæg fordi denne dokumentar måske for første gang samlet set og meget detaljeret redegør for de løgne vi har været vidende om, men ikke kunne bevise.

Se udsendelsen - det er ikke spild af tid.

Blandt andet er der dokumentation for at Schlüter ligesom andre statsledere fik direkte trusler fra ERT leder Dekker forud for vedtagelsen af det indre marked.

Wisse Dekker var CEO for Phillips fra 1982 til 1986. Fra 1988 til 1992 var han formand for European Round Table of Industrialists.

Link:
http://www.youtube.com/watch?v=0Kngj1K2a_c

olivier goulin

Al form for kultur, herunder politisk kultur, gennemløber et naturligt livsforløb; fødes, modnes, kulminerer i en form for Guldalder, stagnerer og degenererer, indtil det dialektisk afløses af en modkultur.

Vi må nok se i øjnene, at demokratiet som statslig styreform har nået den sidste fase i sin livscyklus. Det er i hastig opløsning, ved ydre kræfter fra magtfulde overstatslige og multinationale konstruktioner, som ikke har nogen demokratisk kultur, eller interesse i samme - og ikke mindst, ved indre implosion af demokratiets værdimæssige grundlag. Intet demokrati, ja intet styre, kan fungere i længden uden ærlighed, hæderlighed, ydmyghed - og 'Spirit of Service'

Det vil blive afløst af noget andet; forhåbentlig til det bedre.

/O

Søren Roepstorff, Flemming Scheel Andersen, Lise Lotte Rahbek og n n anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Thomas Krogh, grækerne brugte folkeafstemning til at smide den slags politikere ud af landet - som faktisk det eneste område, man ikke overlod til lodtrækning.

Allan Ⓐ Anarchos og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar

Peter Hansen

Thomas Krogh, grækerne brugte folkeafstemning til at smide den slags politikere ud af landet - som faktisk det eneste område, man ikke overlod til lodtrækning.

Jeps, men det åbner nu stadigt en ladeport for politisk knægtelse af en minoritet.