Rasmus Balslev
Fællestillidsrepræsentant for socialrådgiverne i Københavns Kommunes socialforvaltning, Rasmus Balslev, savner flere nuancer i debatten om socialrådgivernes arbejde. I de senere år har der været flere dårlige sager om børnefamilier i forskellige kommuner. Socialrådgiverne har tavshedspligt, og det får dem til at fremstå som ’arrogante’ eller umeddelsomme i pressen, mens de pågældende borgere og advokater kan tale mere frit, lyder det fra Rasmus Balslev: »Så der er selvfølgelig en eller anden uligevægt der. Og det gør, at vi som faggruppe bliver lidt ugleset. At vi er sådan nogen, der ikke rigtig tør stå frem og sige, hvad det er, vi laver, og forsvare os.«
Rasmus Balslev mener, at socialrådgiverne bør være mere åbne om deres arbejde uden at gå i detaljer om enkelte sager.
»Vi skal fortælle, hvor komplekst det er. Uden at det skal lyde som noget, vi piber over, eller at vi føler os uretfærdigt behandlet. Men ja, vi mangler nogle nuancer i de der mediehistorier. Især om hvor mange dilemmaer og hvor mange skøn, man skal foretage som socialrådgiver.«
Han mener, at arbejdsgiverne har et stort ansvar for at sikre, at den enkelte socialrådgiver er rustet til at udføre sit arbejde.
»Der er rigtig meget i det her fag, der kræver noget praktisk erfaring, og det har man ikke særligt meget af som nyuddannet. Man har været i lidt praktik, men der kan jo tit være langt fra skolebænken til at sidde med det her meget store ansvar, man har for andre menneskers skæbner.«
Derfor er der behov for, at socialrådgiverne bliver godt oplært og introduceret til tilbud og serviceniveau i den enkelte kommune, siger Rasmus Balslev.
»Kvaliteten i de her introduktionsforløb svinger rigtig meget. Og det hænger jo selvfølgelig sammen med, om arbejdspladserne har meget travlt, og om kollegerne har tid til for alvor at sætte de nye kolleger ind i tingene. Hvis du spørger mig, så skal det være allerhøjeste prioritet. Ellers risikerer man bare, at de nyansatte er hurtigt væk igen.«
– Det må jo også have nogle konsekvenser for den enkelte familie eller det enkelte barn, hvis ikke den tilknyttede socialrådgiver er i stand til at løfte opgaven?
»Det kan det jo have. Og jeg vil ikke lægge hovedet på blokken og sige, at det har det i mange tilfælde. Det er i hvert fald en risiko, hvis man ikke er fuldt rustet og kender til alle kommunens tilbud. Så er risikoen, at man ikke får truffet den helt rigtige afgørelse.«
