Kronik

Erhvervsskolereformen er ikke det, de unge vil have

På erhvervsskolerne er vi i tvivl om, hvorvidt regeringens reform vil kunne få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse. For de unge får ikke det, de efterspørger: ungdomsmiljø og tid til at vælge
Vi er enige i den nye struktur, regeringen lægger op til, hvor de unge fra begyndelsen kun skal vælge mellem fire uddannelsesområder frem for de nuværende 12. Det vil gøre det langt mere overskueligt for de unge og sammenligneligt med de overordnede temaer for studieretningerne på gymnasiet, mener dagens kronikør.

Charlotte Kim Boed

17. oktober 2013

Hvad er så tiltrækkende ved gymnasiet, at 74 pct. af en ungdomsårgang valgte det i år? Spørger man eleverne selv, er det tre års ungdomsmiljø, udsættelse af det egentlige uddannelses- og erhvervsvalg og en forestilling om, at det vil give mulighed for at vælge frit, når de på et tidspunkt er parate til at træffe valget om en uddannelse.

Mere end én student har måttet sande, at sådan var virkeligheden ikke efter de tre studieforberedende år. 10 procent af studenterne får aldrig en videregående uddannelse, og 15 pct. tager efterfølgende en erhvervsuddannelse. Vi under gerne gymnasierne de mange elever, men regeringens mål – og tilsyneladende deles denne ambition med et bredt flertal i Folketinget – er, at flere i fremtiden skal vælge en erhvervsuddannelse fremfor gymnasiet, fordi der er brug for dem som faglærte. Derfor skal vi med en ny reform i fællesskab gøre det attraktivt for de unge at træffe et andet valg end det, de fleste træffer i dag.

På erhvervsskolerne kan vi dog være lidt bekymrede for, hvorvidt regeringens reformudspil vil få flere studenter in spe til at vælge en erhvervsuddannelse i stedet. Vi er enige om den nye struktur, regeringen lægger op til, hvor de unge fra begyndelsen kun skal vælge mellem fire uddannelsesområder frem for de nuværende 12. Det vil gøre det langt mere overskueligt for de unge og sammenligneligt med de overordnede temaer for studieretningerne på gymnasiet. Ligesom vi er enige i, at der i erhvervsuddannelserne skal være en tydelig vej igennem til videreuddannelse.

Men problemet opstår, når de unge allerede efter fire uger skal vælge fagretning. De har lige mødt en masse nye kammerater, som de knap har lært at kende, og så skal de videre, formentlig sammen med nogle af de samme, men etableringen af klassefællesskabet er røget. Så hvor blev det efterspurgte ungdomsmiljø, som skal medvirke til at fastholde og modne de unge, så af?

For lidt tid

Fire uger er heller ikke lang tid til at træffe et valg, som i løbet af bare 26 efterfølgende uger – lidt over et halvt skoleår – skal spore én ind på valget af endelig erhvervsuddannelse. I Danske Erhvervsskoler-Ledernes udspil til reform foreslog vi et helt år på de fire uddannelsesområder, hvor man for alvor kunne blive introduceret, vejledt og afklaret med sit egentlige uddannelsesvalg i en etableret klasse. Vi tror, at det vil nedbringe frafald og omvalg markant, hvis man giver de unge en grundig viden at træffe deres valg på baggrund af. Et forlænget grundforløb vil også medvirke til at bringe eleverne op på et højere almenfagligt niveau, hvilket er nødvendigt både i forhold til en eventuel videreuddannelsesvej og det almene dannelsesbegreb, enhver borger i et demokratisk samfund har brug for.

Så som sagt er regeringens struktur rigtig, der er bare for lidt tid. Tilsvarende er der for lidt tid, når de unge efter de første 30 uger har specialiseret sig og i løbet af kun 10 uger skal blive klar til hovedforløb og praktik.

Både student og håndværker

Der er dog også positive elementer i regeringens reformudspil, nemlig muligheden for både at få et svendebrev og en studiekompetence samtidig – den såkaldte EUX-model. Vi tror, det vil friste mange af dem, som måske i dag vælger gymnasiet uden at være sikre på, at de skal have en videregående uddannelse.

Særlig spændende er den nye EUX-model på de merkantile uddannelser, hvor eleverne efter det første års grundforløb får et helt studieår, hvorefter de fortsætter på hovedforløbet. Det giver den unge, som efter de to år på skolen alligevel ikke vil i praktik, mulighed for at læse videre. Den fleksibilitet vil være interessant for mange. Derfor håber jeg da også, at vi kan overbevise politikerne om, at samme EUX-model bør indføres på de tekniske uddannelser, for det gør det både fleksibelt og langt mere overskueligt for de unge.

Men så er det jo decideret kontraproduktivt, at man samtidig lægger op til, at kun et begrænset antal unge skal have lov til at tage den merkantile EUX. Hvilken Emil vil vælge denne uddannelse, hvis han risikerer at blive bremset undervejs? Det giver os kun et alt for trist deja-vu til praktikpladsproblemerne, som har bremset mange initiativrige og engagerede unge gennem tiden.

Så Emil vil nok vælge det sikre gymnasium i stedet, hvor han er garanteret lov til at fortsætte i alle tre år. Derfor håber jeg naturligvis, at man i de politiske forhandlinger om reformen bliver enige om, at denne uddannelse ikke skal være kvotebelagt. I det hele taget forekommer det aldeles altmodisch at fastholde en kvotebelægning af visse erhvervsuddannelser med henvisning til ’arbejdsmarkedets behov’, når erfaringerne nu så tydeligt har vist, at unge ret ubesværet flytter mellem beskæftigelsesområder. Erhvervsskolernes tilknytning til arbejdsmarkedet og arbejdsmarkedets parter skal fastholdes, men nogle af de gamle dogmer fra 1960’erne må efterhånden stå for fald.

Nærhed er afgørende

Og så er der det med tilgængeligheden og nærhedsprincippet, som betyder rigtig meget for de fleste unge. Når man er 15-16 år, foretrækker man ofte et tilbud, der ikke kræver lang transporttid eller måske ligefrem, at man skal flytte hjemmefra. Som 16-årig skal man være meget mere end almindelig målrettet for at kaste sig ud i det projekt. I forvejen oplever de unge, at adgangen til gymnasiet er noget lettere end til erhvervsskolen. Med placering af almene gymnasier på snart sagt hvert gadehjørne er sandsynligheden jo noget større for, at den unge er tættere på STX end på erhvervsuddannelserne, hvis placering er mere spredt geografisk.

Det er der mange og især historiske grunde til, men med reformen risikerer vi, at der bliver færre udbudssteder for erhvervsuddannelserne. Med krav om basisforløb, hvor de unge allerede efter fire uger skal specialisere sig, skal en lille erhvervsskole jo kunne udbyde en bred palet af valgmuligheder, for at det er attraktivt for eleverne. Og det vil være rigtig vanskeligt at få til at hænge sammen, hvis der kun er få elever på hver fagretning. Så bliver tilbuddet ikke attraktivt, og de unge vil foretrække gymnasiet alligevel. Og på længere sigt vil antallet af udbudssteder for erhvervsuddannelser blive mindre – og det vil føre til færre faglærte.

I vores øjne er der således en række indbyggede modsatrettede forhold i regeringens udspil, der trods gode og rigtige intentioner kan medføre det modsatte af det intenderede resultat. Dette bør i hvert fald give anledning til, at man grundigt overvejer at implementere reformen gradvist.

Folketingets ambition om at få 30 procent af en ungdomsårgang til at vælge en erhvervsuddannelse efter folkeskolen er mulig at indfri. Vi behøver bare at gå tilbage til begyndelsen af dette århundrede for at konstatere, at det har været virkelighed. Det kan og skal det blive igen. Manglen på højtkvalificeret faglært arbejdskraft i danske virksomheder i global konkurrence vil medføre udflagning eller import af faglærte fra udlandet, mens danskere går arbejdsløse rundt. Resultatet er et yderligere pres på velfærdsydelserne, som velfærdssamfundet, som vi kender det, ikke vil kunne holde til. Denne reform skal fungere – vi tør ikke tænke på alternativet.

 

Peter Amstrup er formand for Danske Erhvervsskoler-Lederne

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Måske ikke det bedste middel at tale det hele ned, for så at bede de unge om at tage de uddannelser. Faktisk kan man jo drage tvivl om, om nogen har snydt sig til certifikaterne.

Helt korrekt ungdoms miljø og det faglige valg er problemet.

De færreste erhvervsskoler har en fredagsbar og ganske få ungdoms miljø aktiviteter impliceret i undervisningen og da slet ingen efter skoletid.

At begrænse de over hundred danske erhvervs uddannelses muligheder og kun give de unge 5 grundforløbs muligheder, er jo også dybt godnat og det samme som at sende dem lækker sultne ind i en bagerbutik, der kun har spelt boller i 5 variationer.

Så dem der evner at kombinere og få løst disse 2 problematikker er i sandheden 'ægte' reformister og ikke som nu, dybt upraktiske virkeligheds fjerne akademiske budget vævere, der ærlig talt respektløst nærmest latterliggøre vores erhvervs uddannelser.