International kommentar

EU risikerer lammelse i værste amerikanske stil

På samme måde som Tea Party-bevægelsen har paralyseret USA’s kongres, kan en alliance af populistiske anti-EU-partier tvinge Europa ud i et politisk dødvande
Debat
24. oktober 2013

Europæerne så vantro til, da USA i sidste uge lå underdrejet pga. et ’regerings-shutdown’ og en overhængende risiko for statsbankerot. Måske følte de også skadefryd. Trods alt har Europas ledere længe måttet tåle latterliggørelse og foragt for problemerne i eurozone: Gang på gang har de bragt deres økonomier på afgrundens rand for så at redde dem i sidste øjeblik.

Men skadefryden kan hurtigt forsvinde, for Europa risikerer at blive ramt af sin egen form for ’nedlukning’. For på samme måde som Republikanernes Tea Party-fraktion har forvandlet USA’s kongres til en paralyseret og selvhadende institution, vil en stærk alliance af anti-EU-partier potentielt kunne lamme Europa, hvis de vinder tilstrækkeligt med stemmer ved næste Europaparlamentsvalg.

USA og EU har noget til fælles: De har styreformer med betydelig magtdeling og mange gensidige kontrolinstanser (checks and balances). Den indretning er positiv for alle, der gerne ser, at lovgivning er baseret på bred konsensus og helst vil undgå, hvad den amerikanske statsmand James Madison betegnede som »offentlig ustabilitet«.

Men modsat Westminster-modellens entydige parlamentariske majoritetsstyre gør de ’blandede regimer’ det ret nemt for et relativt lille antal politiske aktører at nedlægge veto mod forandringer. Hertil kommer, at den er mindre gennemsigtig, ligesom en klar ansvarspådragelse er vanskeligere. Beskyldninger for at politisere kan hele tiden flyttes rundt.

Forfatningsfædrene i USA håbede velsagtens på, at Amerikas politikere ville blive socialiseret ind i dette system og lære at arbejde sammen. Men beklageligvis ligner idealet om gentlemanlovgivere, der finder hinanden bag lukkede døre i kompromisløsninger, som tjener almenvellet, i stigende grad en illusion i en epoke med 24-timers nyhedscyklusser og stærke interessegrupper.

Mareridtsparlament

Skønt Europaparlamentet aldrig har været en elsket institution, var det indtil for nylig mere tilbøjelig til at leve op til det amerikanske ideal. Af den simple grund, at de fleste af dets medlemmer havde mindst to ting til fælles: De var stort set alle tilhængere af EU og nidkære vogtere af parlamentets hårdt tilkæmpede beføjelser, som de ønskede udvidet.

Parlamentet har da også fået langt større indflydelse, end de fleste europæere gør sig klart. Som professor ved London School of Economics, Simon Hix, påpeger, ender omkring 25 procent af de lovændringer, som foreslås af Europa-Parlamentet med at blive gældende lov. Den andel er højere end den tilsvarende i noget nationalt parlament.

Planer for at gøre EU mere demokratisk har ofte fokuseret på at give MEP’erne udvidede beføjelser ud fra den naive antagelse, at Parlamentet altid vil være proeuropæisk. Men hvad nu, hvis det kapres af en europæisk udgave af Tea Party – en gruppe, hvis svorne mission er at komme selve den fælleseuropæiske regeringsførelse til livs? Den italienske premierminister, Enrico Letta, advarede for nylig i et interview med New York Times om, at Europas proeuropæiske mainstreampartier må kunne vinde mindst 70 procent af pladserne for at undgå »et mareridt af en lovgivende forsamling.«

Politisk lammelse

Lettas advarsel kunne måske antyde et EU-establishment, som netop bekræfter de grunde, populisterne har til at tage afstand fra Unionen: At Europas vælgere kun tillades mere demokrati, hvis det forbliver et demokrati uden reelle valgmuligheder.

Derfor er det vigtigt at gøre sig klar, hvor farerne mere præcist ligger. Ikke alle partier, der kritiserer euroen, er f.eks. imod EU (det gælder f.eks. Alternative für Deutschland). Ikke desto mindre findes der også ganske mange deciderede anti-EU-partier med stærkt destruktivt potentiale og en selvforståelse, der lider under fundamentale selvmodsigelser. De hævder demokratisk legitimitet på grundlag af de stemmer, de har fået ved valget til Europa-Parlamentet, men benægter samtidig, at selvsamme parlament skulle være demokratisk. De stræber efter at nedlægge hele molevitten, men beholder gerne prestigen og de penge, der følger med posten som europarlamentariker.

Som afdækket i en undersøgelse af Marley Morris bidrager antieuropæerne uhyre lidt til det virkelige lovgivningsarbejde. De foretrækker i stedet at føre sig frem som folketribuner ved plenarmøderne – især det britiske UKIP excellerer i denne øvelse.

Mange af de partier, som er samlet i den parlamentariske gruppe Europæisk Frihed og Demokrati (EFD) tilbyder ganske enkelt ingen sammenhængende politikplatform.

Tilmed forsøger franske Marine Le Pens Front National, der fører i de franske meningsmålinger og Geert Wilders indvandrerfjendske og antiislamiskeparti i Holland nu at skabe en paneuropæisk anti-EU-alliance. Muligvis vil de sammen kunne føre en mere effektiv kampagne, men den kan også gå hen og blive mere kaotisk, for trods alt higer nogle af de populistiske partier ikke efter at blive associeret med åbenlyst racistiske strømninger.

Europæiske borgere bør tænke sig om to gange, før de overvejer at stemme på partier som disse. Medmindre de altså virkelig ønsker sig et dysfunktionelt EU. Styrkes de antieuropæiske partier, vil resultatet ikke blive en ny slags politik, men derimod politisk lammelse.

Der findes reelle alternativer – også til sparekure og nøjsomhedspolitik – og der findes et reelt venstre-højre-spektrum af muligheder i parlamentet – endda i højere grad end i nogle af de nationale parlamenter. Og vel er det demokratisk legitimt at ville protestere.

Men det er også vigtigt at tage sig selv og sin stemme alvorligt. Shutdowns er for politiske teenagere, ikke for ansvarsbevidste voksne.

 

Jan-Werner Müller er idéhistoriker og professor i politilogi ved Princeton Universitet

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her