Kronik

FN og erhvervsliv i ny potent cocktail

Efter FN’s årlige globale ministeruge i New York står det klart, at FN igen er blevet stedet, for dem, der vil have indflydelse på fremtiden. Organisationens fornyede handlekraft hænger nøje sammen med stort engagement fra erhvervslivets side
57 millioner børn går stadig ikke i skole, og det er usandsynligt, at målet om at få alle børn i skole bliver nået

Jakob Dall

Debat
9. oktober 2013

Vi har set det i årevis: Lande, der skændes om klodens fremtid. FN-systemet, der handlingslammet græmmer sig, og ngo’er, der råber »ikke ambitiøst nok«. De forudsigelige manuskripter og rollefordelinger har i mange år holdt pressen langt væk fra FN’s årlige generalforsamling i slutningen af september. Men i år var anderledes.

Tidligere generalsekretær Kofi Annans drøm om at få De Forenede Nationer til at handle om mere end stater er ved at blive til virkelighed. Erhvervsliv og civilsamfund er her, 10 år efter Kofi Annans idé blev lanceret, inviteret med ind på allerforreste række, når klodens store udfordringer skal diskuteres og løses. Og det giver usædvanlige øjeblikke i det ellers så højtidelige FN. Som det for eksempel var tilfældet forrige tirsdag, hvor en nærmest uvirkelig forsamling af milliardærfilantroper og direktører i gigaklassen og FN’s øverste chefer mødtes til ’Innovation Forum’.

Udviklingsøkonomen Jeffrey Sachs præsenterede aftenens første løfte: en million nye sundhedsarbejdere. Hvis de bliver uddannet, og hvis hver enkelt af dem kan diagnosticere og medicinere blot tre børn for f.eks. malaria om dagen, vil næsten halvdelen af de 6,6 millioner børn, der døde alene i 2012, teoretisk set kunne reddes. I praksis kan hver sundhedsarbejder pleje 650 patienter om året for cirka seks dollar pr. patient. En tilsyneladende beskeden pris at betale for at redde millioner af menneskeliv syd for Sahara i Afrika. Indsatsen kommer dog til at koste 1,1 milliard dollar over tre år. Dem betaler Verdensbanken, Norges regering, UNICEF og medicinalvirksomheden Novartis i fællesskab, lover de salen.

Salen klappede, og Jeffrey Sachs tilsluttede sig panelet af MDG Advocates, der promoverer hver deres 2015-mål i forbindelse med fattigdomsbekæmpelse.

Hurtig handling

Videre til næste punkt på dagsorden, Børneuddannelsesinitiativet, der skal få 600.000 børn i skole i løbet af de næste seks måneder. På knap halvanden time blev fire initiativer introduceret.

Initiativer, der via partnerskaber mellem erhvervsliv, akademia, store interesseorganisationer og håndsrækninger fra såkaldt prominente personer vil sikre kapacitetsopbygning af ministerier i u-lande og innovation inden for områder som uddannelse, sundhed, jobskabelse og empowerment af unge. Det nye for FN er måden, det sker på. Ganske få minutters indlæg fra eksempelvis direktøren for en af verdens største velgørende fonde, IKEA Fonden.

»Det er ikke godt nok, at vi bare bliver ved med at donere penge. Vi bliver nødt til at se på mere bæredygtige løsninger og hjælpe folk til at hjælpe sig selv,« siger han. Og det kaster IKEA Fonden nogle milliarder efter i f.eks. Indien.

Sådan blev mindst fire af otte 2015-mål, der halter alvorligt bagud frem mod deadline, lovet seriøs fremdrift af erhvervsliv, civilsamfundsorganisationer og regeringer i fællesskab.

Så var der netværksreception med drinks og pindemadder på toppen af FN’s Sikkerhedsråds bygning til livemusik af Youssou N’Dour, der havde tilsidesat sine kulturministerielle pligter i Senegal og var blevet inviteret til New York af en japansk kemikalievirksomhed, som ingen rigtig vidste, hvem var. Der var lidt mindre festivitas og langt flere regeringsledere til stede næste dag, den 25. september.

Køreplan fra FN

Slutdokumentet for processen om nye 2015-mål på beskedne 1.448 ord skulle vedtages under ledelse af præsidenten for FN’s Generalforsamling, John W. Ashe.

Udkastet var klar allerede i juli og blev finpudset, fem dage før det skulle vedtages. Med knap 850 dage tilbage før 2015-målene skal være nået, skal udviklingen først og fremmest accelereres.

57 millioner børn går stadig ikke i skole, og det er usandsynligt, at målet om at få alle børn i skole bliver nået. Siden 1990 er mødredødeligheden næsten halveret, men alligevel dør 800 kvinder i barselssengen hver dag, lige som 18.000 børn omkommer hver dag, på trods af at børnedødeligheden er faldet med 47 procent siden 1990. Verden er for første gang enige om, at fattigdom skal udryddes med denne generation, det vil sige inden 2030, og fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling skal udmøntes i én dagsorden og ét sæt fælles mål.

Som noget nyt får menneskerettighederne sandsynligvis en langt mere fremtrædende rolle i alle udviklingsmål, der skal være socialt, økonomisk og miljømæssigt bæredygtige.

De næste to år smelter processen omkring de otte Millenium Development Goals, som 2015-målene også kaldes, sammen med klimadagsordenen fra Rio+20, og resultatet bliver med al sandsynlighed ét fælles sæt mål for alle nationer, også de rige lande.

Det er et unikt momentum i FN’s historie. Blandt borgere og på nationalt, regionalt og internationalt niveau er man enige om, at fattigdom skal afskaffes med denne generation, og fremskrivning af data viser, at det faktisk er realistisk. Men så er der det med pengene. Kun fem af de rige lande i FN, hvoraf Danmark er et, lever op til deres løfte om at give 0,7 procent i udviklingsbistand. Derfor efterlyser slutdokumentet, »at virksomheder engagerer sig i ansvarlig virksomhedspraksis«. Det kan oversættes til, at virksomheder bør skrue op for deres engagementer i u-lande, så der kan komme gang i – bæredygtig – vækst.

Risikovillighed

Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) er en del af processen, og han er enig i, at der er brug for alternative finansieringskilder i det globale udviklingsarbejde, f.eks. kan investeringer i u-lande optrappes ved, at regeringer eller velhavende enkeltpersoner tager op til 80 procent af risiciene, til gengæld for at investeringerne skal være socialt, økonomisk og miljømæssigt bæredygtige.

Koncentrationen af milliardærer ved FN’s Generalforsamling i år var ret høj. Bill Clinton var vært for konferencen Mobilizing Impact, der foreløbig i 2013 har ført til 160 nye samarbejdsaftaler til en værdi af 10,8 milliarder dollar, som vil forbedre livet for 22,2 millioner mennesker.

Bill og Melinda Gates afholdt et tredages topmøde, Social Good Summit, med det formål at fremme initiativer inden for sundhed og fattigdomsbekæmpelse. Siden Bill og Melinda Gates Foundations oprettelse i år 2000 har den udbetalt 27,6 milliarder dollar til velgørende formål inden for sundhed og fattigdomsbekæmpelse. Sidste år udbetalte fonden i alt 3,4 milliarder dollar. Vil private investeringer udgøre majoriteten af de globale udviklingsbidrag fremover? Forhåbentlig ikke. Filantroper vælger deres kæledægger som malaria, børnedødelighed og aids, hvor man set med et kynisk blik må bemærke, at der hurtigst skabes flest resultater – og der opbygges et marked for myggenet, vacciner og medicin. Sværere ser det ud for uddannelse og kapacitetsopbygning af svage stater, der på trods af lange seje træk og fremskridt er sårbare på en måde, som gør ethvert udviklingsmål utopisk. Men private virksomheder har ikke råd til at spilde tiden, og de ser investeringer og vækst og voksende markeder, hvor politikere og civilsamfundsorganisationer er vant til at se på alle manglerne.

Derfor er det lovende, når alle mødes i FN, der igen er blevet det naturlige og attraktive sted at være, hvis man vil have indflydelse på fremtiden.

Louise Voller er journalist, Verdens Bedste Nyheder.

Thomas Ravn-Pedersen er journalist og sekretariatsleder, Verdens Bedste Nyheder og NGO Forums repræsentant i den danske delegation til FN’s generalforsamling.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Husker for nogle år siden - kontormøbel industrien kaste alt ind på at få, eller den såkaldte SKI aftale, da salget til private virksomheder styrtdykkede.

Nu skal man ikke begynde at tillægge industrien og de private advokater nogen for for ophøjet empati - der søges nye opgaver, nye kunder, nye afsætnings muligheder.
De skal have snablen ned i den attraktive fondsmidler-kasse.
Men at det så er ulandshjælp-fonds-kasserne, er jo så godt nok, et eller andet sted.

Vejen til globalisering og global udligning har mange veje :)

smuttede lige: SKI certifikat - altså retten til at byde ind på offentlige opgaver.

Korporationerne vil afløse staternes rolle, nu da de totalt har udhulet den vestlige verdens stater og gjort dem impotente.

Husk bare på, at intet kommer gratis. Bill Gates har arbejdet på at få gennemført GMO i Afrika for "at afhjælpe fødevareproblematikken". Monsanto kunne ikke ønske sig en bedre agent.
Hvordan skal den nye generation børn uddannes? Bliver det som gode neoliberalistiske forbrugere?
Skal de uddannede sundhedshjælpere bruge medicin skabt af den korporation, som sponsorerer tiltaget?