Læserbrev

Hvad vil vi med folkeoplysning?

18. oktober 2013

Københavns Kommune har fremlagt en ny folkeoplysningspolitik, som fortjener at blive debatteret. Folkeoplysningen skal til at løse velfærdsopgaver i partnerskaber mellem kommunen og foreninger, hvis frivillige ildsjæle åbenbart skal udføre socialpædagogisk arbejde for kommunen.

At målrette sin folkeoplysningspolitik mod velfærdsopgaver, forekommer at være et misbrug af oplysningstanken, og da der ikke står et ord om dag- og aftenskoler, efterlades disse institutioner i et sært tomrum.

Folkeoplysnings mål har før handlet om at danne almuen til at blive myndige borgere, og om at udvikle en progressiv og oplyst arbejderbevægelse, og senere om at ruste os som kritiske og reflekterende aktive medborgere.

Vi har i over 30 år haft en strukturel arbejdsløshed, som selv Asger Aamund ikke kan gøre noget som helst ved, tværtimod effektiviseres og fyres der alle vegne. I 1980’erne hed det sig, at vi var på vej mod et fritidssamfund som det gamle Grækenland, hvor borgerne sad på torvet og filosoferede. Rigtig mange sidder i dag på byens bænke og gør netop det, dog til omverdenens foragt i modsætning til antikkens respekt for kontemplativ lediggang.

Mening af det meningsløse

Når samfundsudviklingen overflødiggør hundredtusindvis af mennesker, er folkeoplysning utrolig vigtig, for den kan gøre en forskel, i og med at vi sammen kan lære at skabe mening af det meningsløse. Politisk, kulturel og social dannelse er et nødvendigt modtræk mod de fortvivlende følger af forbrugerisme og konkurrencestatens tyranni. Indsigt i sammenhænge er nødvendig, for at kunne gøre noget ved det.

Kan vi ikke beskrive vores tanker for os selv eller andre, eller fatte kompleksitet, tænke abstrakt eller generalisere om det der foregår i verden, hægtes vi af udviklingen og fratages vores plads i det demokratiske samtalerum.Dette skal forhindres, og folkeoplysning skal ses som en nødvendig løbende kreativ og udviklende fortælling om mennesker og samfund, hvor der stilles spørgsmål, som holder refleksionen i live, og gør os klogere på os selv, de andre og verden.

Folkeoplysning skal fortsat udgøre et prioriteret rum for demokratisk, kulturel og social dannelse – og ikke gøres til et redskab for kommunens besparelser på de sociale budgetter.

 

Hanne Schmidt, København

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maj-Britt Kent Hansen
Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu