International kommentar

GGGI er udviklings-branchens IT-Factory

Rodet i GGGI sætter spørgsmålstegn ved, om der er styr på resten af Danmarks klimaindsats
26. oktober 2013

GGGI er Udviklingsbranchens svar på IT-Factory. Det står at læse i den Koreanske Rigsrevisions rapport, der retter en sønderlemmende kritik af GGGI for ineffektiv budgetstyring og tvivlsomme udbetalinger for en lang række »konsulentydelser og outsourcing«. I rapporten beskrives »uforsvarlig indgåelse af løse kontrakter og sløset forvaltning« samt »manglende licitationsrunder« – det vil sige kontrakter til vennerne.

Kunne man forestille sig, at der kom så kritisk en revisionsrapport om en dansk ngo, uden at der øjeblikkeligt blev lukket for kassen og krævet tilbagebetaling? Og uden at de ansvarlige ville blive stillet til regnskab?

Lars Løkke Rasmussens sag er en parentes i GGGI-sagen om nepotisme, misbrug af offentlige midler og magtarrogance. Når postyret har lagt sig om hans person, habitus og rejsebilag, er det på tide at spørge, hvem der besluttede, at GGGI skulle bevilges de mange penge og på hvilket grundlag. Det synes også relevant at spørge, om Udenrigsministeriet har mere styr på beslutningsgangene og forvaltningen af resten af de danske klimamilliarder.

Dyrt håndværkertilbud

Danmark bruger i 2012-13 omkring 1,5 milliarder kroner på bekæmpelse af klimaforandringer. Pengene fordeler sig på Klimapuljen med 1 milliard kroner i bistand og Klimainvesteringsfonden (KIF) med 150 millioner kroner i offentlige midler samt optimistiske forventninger om 4-500 millioner kroner fra institutionelle investorer.

Til stor frustration for fagfolk og bistandsorganisationer med erfaring inden for klima og miljø har Udenrigsministeriets proces vedrørende fordelingen af midlerne i Klimapuljen været lukket. Beslutningerne synes taget på højeste niveau i embedsværket. Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) kaldte for nylig GGGI et ’håndværkertilbud’. Det lyder rigtigt – og også lidt frækt og sjovt. Bortset fra, at håndværkertilbud normalt er ... nå ja, tilbud. Altså billige.

Men hvorfra kom ideen til at ’købe’ en ’tom’ organisation i Sydkorea, der kunne sluge millionbeløb? Hvis gode venner drog fordelene heraf? Hvorfor accepteredes det uden at blinke?

I udviklingsbranchen måles organisationer på uddelinger. Jo hurtigere bevillinger kommer i omløb, desto bedre. Manglende brug af allokerede bistandsmidler kaldes ’afløbsproblemer’. Kloakken må ikke være stoppet. Det var ikke noget problem for GGGI, og derfor blev der måske ikke stillet skarpt på, hvad de faktisk foretog sig. Men det bør ikke være et succeskriterium for den danske bistand, at man kan bruge budgettet hurtigt.

Det tager en dansk ngo 4-5 år at komme på Danidas rammebevilling. Det kræver granskning af, hvordan projektporteføljen forvaltes, og hvordan effekten kan måles. Der skal ligge projektdokumenter, som beskriver formål, milepæle og forventede resultater med dertilhørende detaljerede budgetter. Selvfølgelig. Med hensyn til GGGI rejser følgende spørgsmål sig: Hvordan blev en så stor bevilling til en så problematisk organisation godkendt? Og endnu mere presserende: Er GGGI en enlig svale, og efter hvilke kriterier blev resten af Klimapuljen fordelt? Vi afventer Udviklingsministerens svar.

Uigennemsigtig fond

Offentligheden kender endnu mindre til Klimainvesteringsfonden. Der er bevilget 150 millioner kroner til investering i vedvarende energi i u-lande og vækstlande. Forventningen er, at institutionelle investorer skyder penge i fonden, så den på kort tid vil vokse til 4-500 millioner kroner. Helt fint. Men hvilke projekter investeres der i? Hvordan skal de gennemføres, og hvordan måles effekten? Informationen er sparsom. Vi ved, at Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) administrerer midlerne fra KIF. På IFU’s hjemmeside kan man i en pressemeddelelse fra januar læse, at IFU sammen med selskabet European Energy har etableret et nyt firma, Nordic Power Partners, som en joint venture. Hvad firmaet præcist skal lave, og hvad der er sket siden, er mere dunkelt. Men man kan på IFU’s hjemmeside søge på projekter og få mere at vide om de enkelte investeringer. Det er godt med åbenhed, for der er skattekroner i investeringerne. Der kommer bare kun ét projekt frem: Nordic Power Partners, der har fået 10 millioner kroner. De skal lokalisere og udvikle sol- og vindprojekter, forhandle med lokale myndigheder, sikre adgang til forsyningsnettet og indgå strømsalgsaftaler. Det lyder lovende. På Krak.dk kan man se at Nordic Power Partners har en egenkapital på 500.000 kroner (de 400.000 kroner fra KIF) og én ansat. Og det er tilsyneladende det eneste projekt, som KIF har støttet.

Selvfølgelig skal KIF og IFU have tid til at tiltrække partnere og investeringer. Men det ser lidt spinkelt ud med ét nyoprettet firma til at aftage midler. Eller er det et udtryk for, at IFU’s hjemmeside ikke er opdateret, fordi man dybest set er ligeglad med gennemsigtighed? Investorerne har selvfølgelig det vægtigste ord at skulle have sagt i investeringsfonden. Hvilket tilsyn kan og vil Danida føre med de offentligt-private investeringer, der skal ske i u-lande og vækstlande?

Vi må have tiltro til, at Danida udviser omhu med de endog meget store klimabevillinger til udenlandske organisationer, fonde og private firmaer. Også selv om det hedder ’joint ventures’, ’private-public partnerships’, ’business to business’, ’inclusive green growth’ og andre fikse ting. Vi håber ikke, at Danida – en bistandsorganisation med tradition for topkarakterer i internationale evalueringer – i sin iver efter at spare fagfolk, uvilje mod selv at implementere, og appetit på erhvervsliv og outsourcing er blevet et popsmart investeringsselskab. Sporene fra GGGI skræmmer.

 

Ida Theilade er biolog og seniorforsker ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Søren Hvalkof er antropolog og seniorkonsulent ved konsulentfirmaet NORDECO

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • lars abildgaard
  • Per Jongberg
  • Carsten Munk
  • Niels Engelsted
  • Niels Mosbak
  • Flemming Scheel Andersen
  • Peter Jensen
  • Dennis Berg
  • Morten Kjeldgaard
  • Ingrid Uma
  • Søren Hvalkof
  • Ellen Jeppesen
lars abildgaard, Per Jongberg, Carsten Munk, Niels Engelsted, Niels Mosbak, Flemming Scheel Andersen, Peter Jensen, Dennis Berg, Morten Kjeldgaard, Ingrid Uma, Søren Hvalkof og Ellen Jeppesen anbefalede denne artikel

Kommentarer

"...
Men hvorfra kom ideen til at ’købe’ en ’tom’ organisation i Sydkorea, der kunne sluge millionbeløb? Hvis gode venner drog fordelene heraf? Hvorfor accepteredes det uden at blinke?
..."
spørg daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V),
og hans daværende fagministre
Søren Pind (V), Lykke Friis (V), Claus Hjort Fredriksen (V)
m.fl. daværende ansvarlige ?

Søren Hvalkof, lars abildgaard, Gert Romme, Niels Engelsted og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Lars Løkke Rasmussen (V)
fik ju ikke så lidt ud af det i personlig luksus pleje ...
... så længe det nu varede ...
måske er der mere at komme efter, for LLR ...
inden det hele lukker og slukker
eller?

olivier goulin

Det offentliges indtægter i form af skatteopkrævning, og dets forbrug af disse midler hviler på en skrøbelig gensidig tillid, en samfundspagt mellem stat og borger: Borgeren betaler lydigt sin skat, og staten forvalter lydigt, som folkets tjener, disse midler i almenvellets interesse.

Når den ene part bryder denne kontrakt, er den anden ikke moralsk forpligtet til at overholde sin del af aftalen. Statens misbrug af offentlige midler, populært kaldet korruption, er moralsk undergravende for hele skattesystemet.

Den danske stat rangerer højt på internationale ranglister over ukorruption. Men man skal ikke lade sig narre her. Korruptionen i Danmark lever i bedste velgående; den er blot snedigt kamofleret og formaliseret i hele systemet af Public/Private partnership, outsourcing etc. Det tætte netværk mellem centraladministration, erhvervsliv og NGO'er, hvor de samme personer ofte går igen i bestyrelser etc., eller hvis karriereforløb bevæger sig mellem disse sektorer - samt den intense lobbyisme, de to sidstnævnte udøver på politkerne, betyder, at vi har en lukket kreds af folk, som på forskellig vis lukrerer på statens dispositioner og bevillinger.

Det ses på området af udliciteringen af offentlige tjenester (hvorfor tror man, at de borgerlige har været så forhippet på at privatisere den offentlige sektor?) - og det ses altså også på bistandsområdet, som tilsyneladende er blevet et meget belejligt instrument for at kanalisere offentlige midler ned i private lommer, længe inden de når ud til næste led af korruption i den 3. verden.

Korruption i statsapparatet er demokratisk undergravende. Det undergraver samfundssolidariteten og giver borgerne et moralsk alibi for at snyde igen.

Det er en farlig ild, der leges med.

/O

Eva eldrup, Søren Hvalkof, lars abildgaard, Helge Rasmussen, Flemming Scheel Andersen, Niels Engelsted, Niels Mosbak, Rasmus Kongshøj og Ingrid Uma anbefalede denne kommentar

For mange organisationer om "det samme projekt"(miljøet, lidt hist og lidt her) nærmest som aftægtsposter til politikere hvis tid er omme og passé, - men så er de fri for at gå og kede sig, og alene skulle leve af pensionen, hvilket de så er fri for, og kan leve med "stil" i stedet for!

"Ældreklubberne" rundt omkring i verden skabt alene for disse politiske udrangerede personer, skal de arbejdende borgerne også betale særbidrag til via skatteopkrævningen, selv om arbejdet reelt intet andet fører med sig en god "livsstil" på andres bekostning, - NEJ tak, ingen pedigrørsfletning, strapudemaj syning, eller potteskårmaling til disse levende udrangerede politikere, - det er alene pøbelen der skal holdes beskæftiget hermed.

Sammenligningen med IT-Factory er uden tvivl meget passende, - salg og slogans om masser af varm luft, og kritik affejes som uvidenhed af "de store linjer og perspektiverne", der har der lige som horisonten, - jo mere man nærmer sig den des mere fjerner den sig(i horisonten)!
- Måske er det bedre kendt som; "sangen fra de varme lande"!

Mange projekter og organisationers arbejde er kun til for, at bevise man gør noget, og har noget at administrere, - hvilket så er det eneste formål i virkeligheden.

Søren Hvalkof, Niels Mosbak, Flemming Scheel Andersen, Ingrid Uma og olivier goulin anbefalede denne kommentar

Den menneskeskabte konsensus omkring den menneskeskabte globale opvarmning har skabt en uigennemskuelig økonomi af format med virtuel beskæftigelse og uddannelse med efterfølgende utallige reelle livsstillinger og pensioner og diæter og fryns, som i dag koster samfundet cool cash en masse. Nogle midler ydes i fuldt dagslys via finansloven. Andre tildeles diverse organisationer og tænketanke sort. Det er klart, at samfundet er pisket til at begrænse den øvrige del af velfærdssystemerne i disse år.

Hvad er egentlig meningen ? Jo da. Meningen er at redde jorden for os og vore efterkommere. Vi har, teoretisk allerede nu, med de sidste 15 års tiltag i form af afgifter, tilskud og diverse virtuel virksomhed, udsat tidspunktet for en global temperaturstigning på 2 °C med 68 nanosekunder. Vi har gjort en forskel !

I gamle dage sagde man for sjov, at den luft, vi indånder nok snart bliver beskattet. I dag er det ikke det rene gas. Ikke fordi luften, vi indånder beskattes. Nej nu beskattes den luft vi ånder ud i stedet, og alle klapper i takt. Genialt, men galt.

Niels Mosbak og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Mange danskere tror stadig på at deres repræsentanter er i politik for at drive politik.
Mange danske politikere gider ikke engang skjule længere at det drejer sig om at involvere nationen i så mange forskellige internationale organisationer, ngoer, føderationer og unioner, så møderækkerne, diæterne, vederlagene og ikke mindst deltagernes antal er uanede.
Se derfor er danske politikere i politik.

Dejligt at Information følger op på sagen om Lars Løkke Rasmussens overforbrug. Det er den lille korruption.
Men lyset på organisationen er langt vigtigere, der ligger nemlig den helt store korruption. Hvad beskæftiger GGGI sig med - ikke efter eget vidtløftigt udsagn, men i virkelighedens verden? Hvad får vi for de offentlige midler?

Søren Hvalkof, lars abildgaard, Bill Atkins, Flemming Scheel Andersen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

Sønderlemmende kritik for nepotisme, korruption og elendig forretningsførelse fra den Sydkoreanske rigsrevision. Organisationen GGGI blev opsporet af udviklingsministeren Søren Pind og serveret på et sølvfad for Lars Løkke - nu han bare skulle gå og hygge sig i opposition. Ret godt set af en kommende formand i Venstre:

Søren Pind, hvad er det første du gør, når/hvis du bliver Venstres næste formand? Siger tak til min forgænger.

http://www.information.dk/476409

odd bjertnes, lars abildgaard, Niels Mosbak og Peter Ole Kvint anbefalede denne kommentar