Giv os en uddannelse, vi kan være stolte af

Erhvervsuddannelserne skal have højere prestige, siger politikerne. Det er vi helt enige i. Men prestige kommer ikke af, at man fylder medierne med bekymret snak om, at der skal indføres karakteradgangskrav, så man kan slippe af med de uengagerede, dovne elever, der trækker uddannelserne ned. Lytter man til debatten i medierne skulle man nærmest tro, at det er eleverne, der er erhvervsskolernes største problem.

Det er et helt andet billede, der tegner sig, når man står med sin fukssvans i hånden på et tømrer-hovedforløb på teknisk skole. Folk møder til tiden, gerne 10 minutter før, knokler hele dagen og skal nærmest smides ud om eftermiddagen.

Når først folk har fået en læreplads og er sikre på, at de kan gennemføre deres uddannelse, hvis de arbejder hårdt nok, kommer der fart på drengene.

På grundforløbet var oplevelsen lidt en anden. For hvem vil knokle, hvis man ikke ved, om man får lov at gennemføre sin uddannelse? Hvis man vil udrydde umotiverede elev, er manglen på praktikpladser det første sted, man skal tage fat.

Faktisk viser en undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning, at de fleste af de unge, der dropper ud, i virkeligheden er motiverede for den uddannelse, de er i gang med. Når de forlader den, er det enten, fordi de ikke kan få en praktikplads eller på grund af manglende støtte fra lærerne. Det lugter af, at man skal hæve kvaliteten af uddannelserne i stedet for at forsøge at holde nogle af eleverne ude.

I øvrigt vil det ramme helt forkert at sortere elever fra ved hjælp af karakterer fra en meget lidt praktisk orienteret folkeskole. Ifølge tal fra Kraka har en femtedel af dem, der i dag færdiggør en erhvervsuddannelse, enten dumpet dansk eller matematik i folkeskolen. De adgangskrav, man nu vil indføre, vil derfor betyde, at samfundet mister en femtedel af de håndværkere, frisører, sosu-assistenter, som hvert år bliver uddannet.

Nytænkning

Eleverne er erhvervsuddannelsernes vigtigste ressource – ikke det største problem. Derfor er det meget mere interessant at snakke om, hvordan vi kan forbedre uddannelserne end at diskutere adgangskrav og prestige. I debatten de seneste måneder er der ikke blevet sagt meget om indholdet af uddannelserne, og der er ikke blevet formuleret mange visioner.

Lad os her komme med et par bud på nogle visioner for erhvervsuddannelserne inden for vores egne fag – byggefagene.

De danske erhvervsuddannelser skal uddanne verdensmestre i bæredygtigt byggeri. En nyuddannet maler skal kende de nyeste produkter inden for naturvenlig maling uden skadelige stoffer. En tømrer skal helt automatisk tænke i at finde de mest energibesparende løsninger, når der bygges et hus. Når arkitekten foreslår rockwool som isolering, skal den nyudlærte tømrer foreslå papiruld, der er langt bedre for miljøet. Elektrikeren skal være ekspert i at installere den type belysning, der er mest energibesparende. Det bør være sådan, at mester spørger sin lærling til råds om nye miljørigtige materialer, fordi lærlingen kommer lige fra et skoleforløb, hvor man bliver præsenteret for den allernyeste viden og teknologi.

Vi skal øge fagligheden. Det skal være muligt for eleverne at specialisere sig under uddannelsen, så vi får endnu dygtigere håndværkere.

De seneste år har man gjort det omvendte. Man indførte flisemureruddannelsen – i praksis er det en murer, der får sit svendebrev, når hun har bestået den del af uddannelsen, hvor man lærer at lægge fliser. I stedet for at lade murerne specialisere sig i et bestemt område inden for sit fag, har man lavet en halv uddannelse. Det skaber ikke murersvende i verdensklasse. Det skaber en flisemurer, der ikke kan noget, som en faglært murer ikke kan, men som mangler en del af den uddannelse, som en faglært murer har.

Det samme skete med byggemontageteknikeruddannelsen inden for tømrerfaget. I stedet for at lave halve uddannelser skal man udbygge uddannelserne med valgfag, så man for eksempel kan specialisere sig i bæredygtigt byggeri, energirenovering eller vådrum. Så tømreren kan få speciale i dampspærre og isolering. Så mureren kan tage speciale i halvcirkelbue eller dekorative gesimser. Så betonarbejderen kan specialisere sig i de nyeste teknologier inden for byggestyring, og dermed kan indtage en vigtigere rolle i byggestyringen. På den måde kan man give fagligheden et kæmpe løft og skabe dygtigere håndværkere, ikke halve håndværkere.

Styrk kulturen

Et andet sted, man bør tage fat, er ungdomskulturen på erhvervsuddannelserne. Mange læsere af denne kronik har nok oplevet tre år i gymnasiet med fester, fællesskab, nye venskaber, nye horisonter. Erhvervsskolerne skal være et sted, hvor unge oplever fællesskab, udvider deres horisont og får oplevelser for livet, hvor de inspireres og gøres nysgerrige og stolte af det håndværk, de mestrer.

Erhvervsuddannelserne skal være springbræt til at rejse ud i verden og blive inspireret. Teknisk skole burde have obligatoriske studieture for alle elever. Lad os sende tømrerelever til Finland for at lærer rundtømmerkonstruktion. Lad os sende murerlærlinge til Italien og blive flisespecialister. Lad os lave introture for grundforløbsholdene og ekskursioner til de bedste værksteder og byggepladser, vi har i Danmark.

Studieture ville både styrke fællesskabet og være en unik mulighed for at lære de nyeste teknikker inden for sit fag. Rejserne kan pirre den faglige nysgerrighed, give kulturelle oplevelser og give blod på tanden i forhold til at rejse ud og dygtiggøre sig senere i arbejdslivet.

I det hele taget kan teknisk skole gøre meget mere for at være rammen om et stærkt fællesskab. På de nuværende erhvervsskoler samles man aldrig i et fællesskab med alle skolens elever. Hvor skal man gå hen, hvis man gerne vil starte en fredagsbar op? På vores skole har en sej snedkerelev taget initiativ til et elevråd. Men det er et sejt træk at få op at stå, for som hun siger: »Der er ingen steder at give fælles beskeder til de andre elever. Derfor er det de færreste, der ved, at der overhovedet eksisterer et elevråd.«

Lad os få nogle fællestimer, hvor man kan rejse sig op og foreslå at samle en fodboldhold eller et festudvalg eller give beskeder fra elevrådet.

Faglig stolthed er god reklame

»Det bedste ved læretiden var sammenholdet med de andre murerlærlinge«. Sådan svarer vores ven Mehmet, der blev udlært murer for et par år siden, da vi spørger, hvad der er det bedste ved mureruddannelsen. Eleverne er det allerbedste, erhvervsuddannelserne har lige nu. Så det er bare med at smøge ærmerne op og skabe de uddannelser, som eleverne fortjener.

Der er masser af muligheder for at skabe nogle mere spændende, sjove, udfordrende uddannelser, men det kræver, at vi tør have større ambitioner end at reducere frafaldsprocenten. Og det kræver, at man prioriterer området økonomisk. En reform af de i forvejen økonomisk trængte erhvervsuddannelser kan ikke gennemføres for nul kroner. Men hvis man investerer i at hæve det faglige niveau og føre nogle visioner ud i livet, så skal prestigen nok følge med af sig selv. For når man har haft det fedt med sine kammerater på teknisk skole og er blevet dygtig til sit fag, så husker man tilbage på sin læretid og bliver stolt af at have gået på teknisk skole. Og stolte elever er den bedste reklame, en erhvervsuddannelse kan få.

kronik@informaion.dk

Helga Mathiassen er tømrerlærling , og Laurits Bo Lillelund er nyudlært tømrersvend