International kommentar

Hvorfor skal vi blive ved at høre på usaglige klimatosser?

Hvordan kan det være i den offentlige interesse at fremstille en geolog, betalt af den amerikanske anti-klimalobby som legitim klimaforsker med henblik på at latterliggøre rapport fra FN’s klimapanel? For en public service-station som BBC er kildevalget helt uforståeligt
8. oktober 2013

Uden for sit australske hjemland er professor i geologi, Bob Carter, næppe noget kendt ansigt. Men for nylig var det umuligt at undgå ham, i hvert fald hvis man lyttede til BBC’s radionyheder. Nyheden, hvori Bob Carter optrådte, handlede om FN’s klimapanels (IPCC), der har fundet frem til, at menneskelig aktivitet med »ekstremt stor sandsynlighed« er den primære årsag til den globale opvarmning, der »hinsides tvivl« finder sted. Ifølge Carter var den påstand helt ude i skoven.

I programmet Today informerede Radio 4 om, at BBC trods ihærdige anstrengelser ikke havde haft held til at finde så meget som en enkelt britisk videnskabsmand, der var villig til at udfordre IPCC’s undersøgelsesresultater. På det tidspunkt kunne BBC have konkluderet, at IPCC’s synspunkter repræsenterer en overvældende konsensus blandt fagvidenskaben, og derefter kunne public service stationen have ladet bolden ligge.

I stedet valgte BBC’s nyhedsredaktører tydeligvis at søge bredere. Ved frokosttid introducerede programmet World at One professor Bob Carter, en australsk geolog, der taler på vegne af Nongovernmental International Panel on Climate Change (NIPCC). Med andre ord er der tale om en person, der ikke er klimavidenskabsmand, og som repræsenterer en organisation, der går som Non-IPCC. Det viser sig, at NIPCC er støttet af Heartland Institute, en USA-baseret liberalistisk tænketank, der er modstander af øjeblikkelig handling i forhold til klimaforandringerne.

Upålideligt

I et bemærkelsesværdigt interview, der dominerede den samlede dækning af sagen på World at One, hånede Carter IPCC’s undersøgelsesresultater. Han trak på sin geologiske ekspertise ved at argumentere for, at det ikke giver mere mening at forsøge at påvirke klimaforandringerne end at forsøge at forhindre jordskælv.

Han påstod samtidig, at NIPCC’s arbejde i modsætning til den intenst peer-reviewede forskning, der tilvejebringes af mere end 800 IPCC-ansatte forskere, i sandhed er uafhængigt, mens han muntert indrømmede, at familieejede fonde i USA betaler for det. Han lod antyde, at NIPCC’s arbejde repræsenterer en bredt anerkendt videnskabelig tese og henviste til »omkring 47« videnskabelige samarbejdspartnere. Han undlod at specificere, hvor mange af dem, der er er klimaforskere.

Over indgangen til det gamle radiohus lod BBC’s første direktører indgravere en erklæring om at dedikere sig selv til at oplyse om »whatsoever things are honest and of good report« (om ting, der er sandfærdige og pålidelige, red.). At fremstille Carter som en autoritativ stemme i klimadebatten er måske ikke decideret usandfærdigt. Men det er i hvert fald upålideligt. Selv efter de mest generøse standarder er der tale om en seriøs brist, hvis ikke ligefrem forræderi mod den redaktionelle professionalisme, som BBC i generationer har bygget sit navn på.

Falsk upartiskhed

I 2011 inviterede BBC’s bestyrelse professor Steve Jones fra University College of London til at bedømme neutraliteten og sandfærdigheden af BBC’s videnskabelige dækning. Når det gjaldt klimadækningen, opdagede Jones, at der uden tvivl var tale om en tendens til »falsk upartiskhed … det sker for ofte, at man i sådanne diskussioner henvender sig til organisationer, der har en social og politisk, snarere end en videnskabelig dagsorden«.

Med en enkelt undtagelse, der vedrørte selskabets organisation, accepterede BBC på det tidspunkt Jones’ anbefalinger. Det er derfor besynderligt, at David Jordan, BBC’s chef for redaktionelle standarder, der i løbet af året har aflagt vidnesbyrd til parlamentsmedlemmer, har gjort sig umage for at fortælle, at Jones havde »givet en anbefaling, som vi ikke fulgte. Han sagde, at vi skulle betragte klimadebatten som afgjort … vi skulle ikke høre flere afvigende stemmer, når det gjaldt klimaforskningen.«

I virkeligheden gav Jones aldrig sådan en anbefaling. Han havde i praksis blot anbefalet, at BBC fremover undlader at kaste et skær af videnskabelig autoritet over folk uden den fornødne sagkundskab. Så hvorfor gik Jordan så langt for at distancere sig fra ham? Kan det have noget at gøre med de »lange møder« om klimaforandring, som han har afsløret, at han for nylig har haft med lord Lawson og Peter Lilley – begge kendt for deres manglende forskningsmæssige præstationer og deres robuste kritik af de synspunkter, som IPCC nu støtter?

Som den britiske filminstruktør Danny Boyle sidste år anerkendte i sin meget roste olympiske tale, er BBC del af vores britiske identitet. Uafhængigt af klimaforandringerne har gribbe i længere tid kredset omkring stationen. BBC bør nu forklare, hvordan beslutningen om at stille en platform til rådighed for Carter tjener den offentlige interesse. I modsat fald vil BBC underminere sine egne venner, når der er mest brug for dem, og samtidig kaste et stykke af sit eget kød til ådselsæderne.

John Ashton er direktør ved klimaorganisationen E3G and tilknyttet Grantham Institute for Climate Change ved Imperial College

Oversat af Troels Heeger

© Guardian og Information

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Nissen
Erik Nissen anbefalede denne artikel

Kommentarer