Læsetid: 3 min.

Information ofrer kærligheden på ligestillingens bål

I sin kamp mod heteronormativitet ignorerer Information både de biologiske elementer i samspillet mellem kønnene og latterliggør 50 års videnskabelig forskning i dating og psykologi. Sådan går det, når anmelderen har skrevet bundlinjen, før bogen er læst
Debat
14. oktober 2013

I lørdags anmeldte Anders Haahr Rasmussen to datingbøger her i avisen, og jeg er glad for at Datingens Psykologi var den ene. Men jeg er ked af, at min bog blev taget som gidsel i et socialkonstruktivistisk kønsrollekorstog.

Forudsigeligheden i det journalistiske arbejde og de rent faktuelle fejl – som at bogen skulle lægge sig i forlængelse af The Game, når den nu faktisk tager afstand fra den amerikanske pick up-kultur – vil jeg ikke gå dybere ind i. Dog er jeg nødt til at påpege, at artiklen indledes med en konstatering af, hvor forbløffende lidt bogen handler om det modsatte køn, skønt den stort set ikke handler om andet.

Bogens fokus er – som for de fleste mennesker ude i den virkelige verden – et andet end de professionelle kønsdebattørers. Den tager udgangspunkt i de psykologiske mekanismer, der aktiveres, når mænd og kvinder møder hinanden i et datingforløb. Der er ikke tale om et ideologikritisk værk, men om en bog der skal gøre mænd klogere på kvinder med henblik på at skabe et kærligt og ligeværdigt forhold. I al beskedenhed.

Hvis manden forstår, at de fleste kvinder faktisk synes, det er rart at blive mødt med opmærksomhed og overskud, og at manden gerne må yde en form for fysisk og psykisk tryghed, er det ifølge Haahr Rasmussen et spil. Endda et skuespil. Han indtager den position, at man ved at forstå hinanden narrer hinanden.

Anmelderens egen agenda

Det kan selvfølgelig føles ubehageligt, når kærlighed og nærvær udsættes for videnskabelig analyse, men ikke desto mindre er det en effektiv metode til at blive klogere. Når Haahr Rasmussen forarges over, at man faktisk kan få bedre oplevelser på dates ved at anvende videnskabelig forskning, er det i virkeligheden en romantisk forankret forargelse over psykologisk metode. Og i sin iver efter at fremstille bogen som kynisk undlader Haahr Rasmussen bevidst at fortælle om bogens centrale psykologiske principper og forudsætninger for kærlige følelser: intimitet, lighed, åbenhed og forståelse.

Det hele kulminerer i en opfordring til at bryde med forskernes viden – også fordi socialkonstruktivismen ikke anerkender de biologiske elementer i samspillet mellem kønnene. Når Haahr Rasmussen eksempelvis ønsker, at mænd skal bryde initiativmønstret, vil han bryde med et princip, som gælder for alle arter – at det køn med den største forældreinvestering (parental investment) er mest selektiv og ofte tilbageholdende. I bedste fald bliver dating sværere for mænd. I værste fald får en lang række mænd dårligere mulighed for at finde kærlighed. De ofres på Haahr Rasmussens ligestillingsbål.

Til formålet opfinder han frygten for, at soveværelsets dagsorden flyttes ud i det offentlige rum: » ... hvis heteroseksuelle begærsmønstre er bygget op omkring kønnede modsætningspar (…) kan man måske forestille sig, at asymmetrien sniger sig fra dansegulvet og soveværelset og med ind på arbejdspladsen.« Det er en urimelig ekskurs fjernt fra bogens præmisser.

Ubekvem hetero-kærlighed

Jeg er klar over, at i queer-perspektivet er samtlige heteronormative bidrag præget af konservatisme, undertrykkelse og falsk bevidsthed, og egentlig er det jo samfundet, der gør Haahr Rasmussen så utilpas.

Ude i virkeligheden har flere boghandlere faktisk tøvet med at tage bogen hjem. De centrale indkøbere i landets største boghandlerkæder er kvinder, og i dialog med den ene måtte vi konstatere, at hun – uden at have læst bogen – ikke fandt den appellerende. Forsiden var frastødende – »den kunne kun være valgt af en mand.« Set i en kønspolitisk magtdiskurs er det da lidt fascinerende. Manden dømmes på omslaget.

Haahr Rasmussens manglende evne til at afkode selvironien i citatet om, at kvinder er bløde at røre ved (som stammer fra tv-2’s Steffen Brandt), er et symptom på et fastlåst tankesæt.

Det er fint, at Haahr Rasmussen sætter fokus på samfundsindretninger og kulturelle koder.

Men Anders: De fleste mennesker vil bare gerne have en at dele livet med. Og det er min bogs ærinde. Bogen skulle gerne hjælpe folk til at blive glade og finde, elske og forstå en kæreste. Jeg har blot skrevet, hvordan psykologien kan hjælpe en til at blive bedre til at date. Jeg er ikke ude i et revolutionært togt, for det er svært både at have lyst til at møde kærligheden og omstyrte samfundsordenen uden for romantikken.

Jacob de Lichtenberg er forfatter til bogen ’Datingens Psykologi’

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

»den kunne kun være valgt af en mand.«

Militante feminister, har overtaget boghandlerne?

Annika Tiin Nielsen

"Bogen skulle gerne hjælpe folk til at blive glade og finde, elske og forstå en kæreste. Jeg har blot skrevet, hvordan psykologien kan hjælpe en til at blive bedre til at date"

Ja, havde du bare gjort det. Problemet er, at du tildeler kønnene bestemte roller i denne søgen. Du tildeler manden rollen som den aktive og kvinden rollen som den passive i "dating"-processen. Det er både forkert og stødende.

Når du skriver, at kvinder synes, det er "rart at blive mødt med opmærksomhed og overskud" og at manden helst skal "yde en form for fysisk og psykisk tryghed" så er du desuden ude i nogle banaliteter, som gælder både mænd og kvinder i parforhold - ikke kun kvinder, som du her hævder.

Tal om at skyde sig selv i foden...

"Hvis manden forstår, at de fleste kvinder faktisk synes, det er rart at blive mødt med opmærksomhed og overskud, og at manden gerne må yde en form for fysisk og psykisk tryghed [er det i følge AHR et spil]."

"Ja, havde du bare gjort det. Problemet er, at du tildeler kønnene bestemte roller i denne søgen. Du tildeler manden rollen som den aktive og kvinden rollen som den passive i "dating"-processen. Det er både forkert og stødende."

Det er vel ikke noget, en tilfældig forfatter "tildeler" kønnene, men en konstatering af at sådan har biologien sat de overordnede rammer omkring os. Det er immervæk mere belastende at gå med et barn i maven i ni måneder plus ammeperiode end det er at være manden i et samleje:-)

Dermed ikke sagt, at der ikke kan være situationer, hvor det er omvendt (kvinden udadvendt/aktiv; manden afventende/passiv), men hovedsageligt er det sådan det er. Det kan ikke snakkes, analyseres eller "diskurses" væk.

Lise Lotte Rahbek

Det er da ret smart... nu er man jo næsten nødt til at læse bogen, for at finde ud af hvad de skændes om, forfatteren og anmelderen.

Næsten.

For det er jo ikke noget nyt, at de mennesker m/k, som spiller det samme rollespil og genkender hinanden i rollerne som henholdsvis maskulin beskyttende og feminin overskuds- og tryghedsbehovssøger, gerne finder sammen og bliver tilnærmelsesvis lykkelige.
Problemerne opstår først, når nogen bringer andre sider af deres personlighed i spil end de gammelkendte parringsdanse og ikke er ude på at finde en partner, men måske lidt andet og mere end det.
Men det skal man nok ikke gøre, hvis man er til dating.

Hvis det er 50 års forskning der kulminerer her, så tvivler jeg på bogen flytter noget. Så burde dating måske forbydes sammen med alle andre nuancer.

Peter Ole Kvint, Karsten Aaen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Datingens psykologi - hemmeligheden til succes med kvinder
(køb den før dine konkurrenter)

Når pengene i kassen klinger
straks pigen med i høet springer!