Kommentar

Karrieregyseren er en komedie

Lærer man at afkode virksomhederne og karriererytternes kodesprog, virker jobsøgningen lige til. ’En relationsstærk akademiker med drive og gennemslagskraft’ er i virkeligheden blot ’en social akademiker, der kan tale og skrive’
10. oktober 2013

Når jeg som barn så uhyggelige serier eller gyserfilm i fjernsynet, sagde mine forældre altid, at jeg skulle huske, at der stod et helt filmhold lige ved siden af skuespillerne. Med andre ord var der intet virkeligt i det, jeg så, og dermed ikke noget at være bange for.

Mine forældres trick til at dulme angsten burde videregives til alle studerende og jobsøgende i Danmark. For det hjælper, når mindreværdet tager overhånd, mens man læser virksomhedsstrategier, LinkedIn-profiler og stillingsopslag. Det er tale om én stor forstillelse.

Jeg er i gang med den sidste del af min kandidatuddannelse i statskundskab, og det er efterhånden gået op for mig, at arbejdslivet begynder lige om lidt. Selv om jeg igennem mit studie har tilegnet mig mange erfaringer, og vel egentlig ikke bør være alvorligt bekymret for min fremtid, er jeg det alligevel – i en grad, der nærmer sig det usunde.

Stillingsoplag, virksomhedsstrategier og mine medstuderendes LinkedIn-profiler udbasunerer alle ideen om den perfekte medarbejder. Ham, der kan arbejde 14 timer i døgnet. Hende, der er så kompetent, at hverken statistik, ekstern kommunikation, strategisk marketing eller undervisning er den mindste udfordring.

Avanceret kodesprog

Jeg har løbende undret mig over, at mine medstuderende kunne oparbejde så mange relevante erfaringer. Mit studiejob i en landkommune har i hvert fald ikke kastet nogen af ovenstående erfaringer af sig – og så måske alligevel. For karriereretorikken er en art avanceret kodesprog, som man skal afkode for ikke at løbe ind i mindreværdskomplekser, selvværdsproblemer, stress, depression og overarbejde. Man skal blot, som mine forældre snusfornuftigt sagde til mig som barn, huske, at der står et filmhold lige ved siden af.

Lad mig give et par eksempler: Hvis en af dine medstuderende på sin LinkedIn-profil skriver, at vedkommende har erfaringer med ekstern kommunikation, kan det f.eks. oversættes til, at vedkommende har 1) sendt en e-mail til nogen uden for den organisation, vedkommende er i. 2) at vedkommende har taget telefonen. Der er altså ikke noget at blive bange for her. Intern kommunikation fungerer efter samme model, her er der blot tale om, at man sender en e-mail til en kollega.

Skal blot kunne skrive og læse

Men hvad så med stillingsopslagene? Et er jo, at dine konkurrenter ikke er så gode, som du gik og troede. Noget andet er de krav, din fremtidige arbejdsgiver stiller. F.eks. kan man i DJØF-bladet se en stilling, der skal besættes af »en relationsstærk akademiker med drive og gennemslagskraft«. Det lyder jo umiddelbart en smule intimiderende, men hvordan ser det ud, når man tænker på det filmhold, der står lige ved siden af?

Kompetencen relationsstærk er typisk noget, man har erhvervet i fredagsbaren. Har man talt med forskellige mennesker uden at støde dem fra sig, er man relationsstærk. Der kunne også bare have stået social, hvilket langt de fleste mennesker lever op til, da det mere eller mindre ligger i vores natur.

Drive og gennemslagskraft? Det lyder, som om man skal kunne koste rundt med potentielle kunder i løbet af et par minutter, men det er nok ikke helt tilfældet. I stedet handler det om, at man evner at sige, hvad man mener – at man kan kommunikere et relativt simpelt budskab, uden at modtageren kløjes alt for meget i det. Samlet set går vi fra en »relationsstærk akademiker med drive og gennemslagskraft« til en »social akademiker, der kan tale og skrive«.

Der kan være god ræson i at dechifrere – og dermed afmystificere – stillingsopslag og konkurrenter. Det giver et mere reelt billede af den arbejdsmæssige virkelighed, som vi som studerende og jobsøgende står overfor. Husk, at der står et filmhold lige ved siden af! Jeg skal understrege, at dette indlæg ikke har til hensigt at bagatellisere arbejdsløshed og dens konsekvenser. Det skal udelukkende forstås som en syrlig kommentar til den måde, hvorpå vi i det danske ’videnssamfund’ italesætter os selv som medarbejdere og arbejdsplads.

Efter overstående devise har jeg erfaringer med intern og ekstern kommunikation, statistik, politikformulering, politisk kommunikation, konsulentbistand og meget andet. Mit CV er blevet udvidet med adskillige sider, og mine fremtidsudsigter er blevet adskillige toner lysere.

Og sådan er karrieregyseren i virkeligheden en komedie, som man gør bedst i at grine ad.

 

Ebbe Elhauge Kristensen studerer statskundskab

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Benno Hansen
  • Inger Sundsvald
  • Niels Mosbak
  • Niels-Simon Larsen
  • Erik Jensen
Benno Hansen, Inger Sundsvald, Niels Mosbak, Niels-Simon Larsen og Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Åh, hvor befriende at læse. Stor tak til EEH. Så humoristisk og afslørende.

Aldrig hører man nogen, der siger, at de er ansat i blærerøvsindustrien, men det er jo det, mange er.

Ja det er befriende at læse EEH's indlæg. Jeg havde et job hvor jeg modtog stillingsopslag til annoncering på en hjemmeside. En dag et IT-job skulle annonceres, blev jeg overrasket over alle de krav der blev stillet til ansøgeren. Her var bl.a. krav om en række IT-sprog, som ansøgeren skulle være på hjemmebane i.
Jeg henvender mig til en IT-programmør for at høre om én person kan leve op til alle de krav der stilles i annoncen.
Efter at IT-programmøren havde læst annoncen er beskeden: Hvis jeg kan 1/3 af kravene til jobbet. Ville jeg søge stillingen. Pointen er at annoncøren ikke forventer at få alle krav indfriet. Men ønsker en bred ansøgerskare.