Kronik

Kommunismen fejlede, men for romaer er kapitalismen værre

’Sigøjnerproblemet’ i Danmark og resten af Europa er langt hen ad vejen en konsekvens af en alt for brat overgang fra kommunismen til markedsøkonomi. Romaerne forsøger blot at overleve på kapitalismens vilkår, og vi møder dem med vrede og straf
Romaerne er udskældte i mange europæiske lande, også Danmark, men de gør blot, hvad ’systemet’ forventer af dem, mener dagens kronikør.

Daniel Mihailescu

Debat
22. oktober 2013

Vinteren nærmer sig, og det kræver ikke mange kvalificerede kig i krystalkuglen at forudse, at der også denne vinter vil være hjemløse migranter i de københavnske gader, som risikerer at fryse ihjel. Mange af dem vil være romaer fra bl.a. Rumænien, repræsentanter for gruppen på 10-12 millioner romaer, som fordeler sig i stort set alle Europas lande, de fleste inden for EU. For to år siden gjorde bl.a. Kirkens Korshær og Projekt Udenfor i en kronik i Politiken opmærksom på det uløste problem med de mange hjemløse migranter, som den danske regering har besluttet ikke at lave tilbud til.

Kronikken afstedkom heftig debat på Politikens hjemmeside. Her er et par repræsentative udpluk af indlæggene: »Har disse såkaldte ’migranter’ overhovedet ikke noget ansvar selv?«. »Disse rejsende i ’hjemløshed’ samt andre ’tiggere’, der florerer i danske storbyer, er en hån mod de rigtige hjemløse danskere, der findes. Send disse lykkeriddere ud af landet med et los i røven. Hvordan er de egentlig kommet helt herop, det er da ikke gratis at rejse tusindvis af kilometer til Danmark!« Siden er debatten fortsat i samme spor.

Min påstand er, at disse migranter tager ansvar – på trods af hårde odds.

Som nævnt er der mange romaer blandt de hjemløse migranter, og også denne sommer har det vakt opstandelse, at de sover i baggårde og angiveligt stjæler, besørger i parker og gårde og hamstrer mere mad fra de sociale organisationers mobile cafeer, end de umiddelbart har brug for.

I mine øjne gør de imidlertid blot, hvad ’systemet’ forventer af dem. EU er bygget op om arbejdskraftens fri bevægelighed, og de øst- og centraleuropæiske lande, der kom med i EU i 2004 og 2007, så naturligvis frem til, at den fri bevægelighed kunne komme dem til gode. Men hvor godt rustet var østlandene til at deltage i klubben af demokratiske, kapitalistiske lande, hvor ytringsfrihed og markedsøkonomi er to stort set lige højt ærede begreber? Ikke godt, naturligvis. Overgangen fra diktatur og planøkonomi var barsk og brat, og hverken uddannelsessystemer, demokratiske strukturer eller social- og økonomipolitik kunne følge med. Inspireret og presset af EU blev stort set alle virksomheder privatiseret og de sociale ydelser sat ned. Boligmarkedet blev liberaliseret, og boligstandarden faldt mange steder.

Nogle forstod naturligvis – enten inden for eller uden for lovens grænser – at klare sig på kapitalismens betingelser. Dem, der blev ladt i stikken, var forudsigeligt nok dem, som tidligere havde arbejdet dag efter dag ved samlebånd og i fabrikshaller – uden at modtage efteruddannelse og ofte uden at kunne læse og skrive. Blandt dem var et stort antal romaer, som under kommunismen havde tilpasset sig ved at bryde århundreders tradition for håndværkermesterlære i familien og i stedet stillet sig til rådighed for statens produktion. En tilpasning, der på kort sigt sikrede en rimelig bolig og en stabil indtægt, men på længere sigt blev katastrofal.

Ceaucescu-nostalgi

Under et besøg i en romalandsby i Rumænien i 2005 hørte jeg for første gang mennesker tale med nostalgi om tiden under diktatoren Nicolae Ceaucescu. En af mændene sagde til mig: »Dengang havde vi mad nok til vores børn. Nu har vi ingenting. Vi vil gerne arbejde. Hvis regeringen åbnede en fabrik her, ville vi alle arbejde. Hvorfor åbner de ikke en konservesfabrik?« Spørgsmålet hang i luften. Langt de fleste, jeg i øvrigt mødte, var begejstrede for diktatoren Ceaucescus fald og så med forventning frem til, at Rumænien ville udvikle sig til et fuldt fungerende demokrati med markedsøkonomi og vækst. De fleste så et EU-medlemskab som et naturligt led i den proces. Men fra romaernes synsvinkel stillede sagen sig anderledes: De var faldet lige så brat som den tidligere diktator – fra en vis social sikkerhed til en udsat position som fattige, arbejdsløse, dårligt uddannede og typisk også uden netværk og forbindelser. Det gjorde dem ude af stand til at benytte sig af demokratiet og den fri markedsøkonomis muligheder.

I en landsby, hvor alle var blevet arbejdsløse, efter at den lokale fabrik lukkede (med god grund – det var utænkeligt, at de varer, den producerede, kunne afsættes på et frit marked), mødte jeg altså en roma, der efterlyste, at regeringen åbnede en ny fabrik. Kunne han ikke se, at fabrikkerne netop var lukket, fordi statsdreven industri var et af mange fejlslagne eksperimenter under kommunismen? Måske. Men som en god borger havde han tilpasset sig og havde passet sit fabriksarbejde i tryg forvisning om, at samme fremtid ventede hans børn. Det var han tilfreds med.

Jeg forsøgte mig med et par modspørgsmål: »Er det ikke godt, at romaerne nu – efter pres fra EU – er blevet anerkendt som nationalt mindretal, så I kan organisere jer politisk og kulturelt? Er det ikke godt, at jeres børn kan få modersmålsundervisning?«

»Jo,« nikkede han. »Det er udmærket. Men hvad skal vi bruge kulturelle foreninger til, hvis vi ikke får arbejde, og hvad skal det gavne, at vores børn lærer at tale romani, så alle kan høre på dem, at de er ’sigøjnere’. Så får de jo slet ikke noget arbejde.« Desværre har en række rapporter om fattigdom, racisme og diskrimination i Rumænien vist, at han havde en pointe.

Kapitalismens bøvlede tabere

Men så må han og andre fattige romaer vel bare tage ansvar? Være innovative og selv være med til at skabe vækst? Mange af dem gør, hvad de kan. De er ganske vist skuffede over, at EU-medlemskabet kun i ringe grad har skabt vækst, og at de stadig udsættes for politivold og diskrimination. Men de forsøger at få det bedste ud af EU – bl.a. ved at migrere til rigere lande for at søge arbejde – og i nogle tilfælde for at tigge og begå kriminalitet. Paradoksalt nok er meget af denne kriminalitet organiseret af bagmænd – nogle af dem også romaer – som netop udnytter de åbne grænser og kapitalismens brutale naturlove, som bl.a. betyder, at der er efterspørgsel på illegal arbejdskraft – også i Danmark. Og her må det vist være på sin plads med endnu et citat fra debatten på Politiken.dk i december 2011: »Liberalismens grundlov er konkurrence, hvor nogle vinder og løber med klatten. Andre taber, og dem skal vi sparke på og lade ligge. Så gælder det blot om at skabe en stemning af, at det er dem, der ligger ned, der er problemet!«

Ja, det er noget bøvl med de tabere, kapitalismen skaber. Ikke mindst når de minder os om, at selv hvis man tager ansvar og spiller med på de nye regler, kan man ende som hjemløs i en baggård i Danmark. Eller som fattig familie på sultegrænsen et sted i Slovakiet, Rumænien eller Ungarn.

Løsningen har jeg intet færdigt bud på. Og nej – jeg er ikke kommunist. Men jeg synes, vi må lære af de ting, som kommunisterne lykkedes med: f.eks. at skabe samfund, hvor alle havde ret til de mest basale ting – hvilket er forudsætningen for, at man kan tage ansvar for sig selv og sin familie. Som lederen af en albansk retshjælp for nylig sagde til mig om EU og andre donorers indsats for romaer: »Man kan ikke forvente integration af nogen, der ikke engang har et sted at bo.« Så lad os dog ikke straffe dem, der desperat forsøger at spille efter de regler, vi selv har været med til at definere. Lad os i stedet tale om, hvordan vi kan tilpasse reglerne – ikke for spillets skyld, men for (med)menneskenes.

Malene Fenger-Grøndahl er journalist og forfatter

Serie

Romaerne kommer

Seneste artikler

  • Selvfølgelig stjæler romaer hvide folks børn

    7. november 2013
    Historien om den formodede kidnapning af pigen Maria har rykket fordommene om romaer. Nu stjæler de ikke længere bare ølkasser på festivaler – de snupper også sovende børn fra klapvogne. At Maria slet ikke var kidnappet, bider de færreste mærke i
  • Har Danmark et romaproblem?

    5. november 2013
    EU har for længst opfordret medlemslandene til at løse Europas romaproblem. Men i Danmark lader vi stadig som om, problemet ikke er vores
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Christina Petterson

TAK, Malene Fenger-Grøndahl!

Sjovt (for mig ihvertfald) at der kommer en artikel om romaer og især østeuropæiske romaer.
Inden for 2 dage har jeg talt med en roma - og stolt af sin hærkomst - som hun siger:
Dutch nationality, half czech half bosnian, mostly roma and living in China. I Kina som industriel designer og nu kreativ udviklingschef.

Inden for samme 2 dage har jeg talt med en Czech kvinde - altså fra Tjekkiet. Hendes man har et konsulentfirma der arbejder for regeringen. Ham og hans "samarbejdspartner" inde i regeringskontorerne - er enige om at holde mund, men tager frit af kassen. Konen vil helst ikke vide mer, men er da glad for sin åbne sportsvogn i den dyre ende.

Hvem er det lige der egentlig ikke fungere? Er romaer ikke bare et "spejl" og en påmindelse om et sygt samfund?

Gert Romme, Filo Butcher, Poul Eriksen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Artiklen rører ved noget vigtigt uden dog at ramme det rigtige.

De romaer, der ikke "tilpassede sig" i tide til det kommunistiske samfund under Nicolae Ceaucescu , gik det ikke så godt.

De romaer, der tilpassede sig systemet under Nicolae Ceaucescu, fik de samme problemer som tilsvarende grupper af ikke-romaer, den dag kommunismen faldt sammen.

De ikke-romaer, som har det skidt i Rumænien , udgør ikke en særlig etnisk gruppe, så der er ingen, der gider studere dem nærmere og løse deres problemer.

Roma-gruppen er der imod relativt let at identificere og dermed beskrive som et etnisk mindretal , hvis problemer påstås at være anderledes end andre fattige rumæneres.

Fattige rumænere har det skidt, og langt hen ad vejen kan det henføres til dårlig regeringsførelse i Rumænien.

Steffen Gliese

Danmark var jo et godt bud på et ikke-kommunistisk samfund, hvor folk havde krav på det mest basale. Det var Danmark, der burde have været model for udviklingen i Europa, ikke USA, der jo økonomisk bestemt ikke er et eksempel til efterfølgelse.

Gert Romme, Filo Butcher, Michael Reves, Henrik Nielsen, Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj og Torben Selch anbefalede denne kommentar

’Sigøjnerproblemet’ er ikke af ny natur, det har været sådan i mange hundrede år og ingen bare prøver at gøre noget ved det. Det er trods alt også mennesker, de har krav på en eller anden form for hjælp, så de kan integreres i normale samfund.

Det burde vi måske have gjort for mange år siden, men så er det bare på tide at komme i gang.
Vi kommer ikke ret langt med had..

Rasmus Kongshøj, Per Torbensen, Steffen Gliese og Torben Selch anbefalede denne kommentar

Romaerne fik (ligesom det danske mindretal i Tyskland) en lovbestemt plads i det nye rumænske parlament, hvor deres særlige parti Partida le Romenge sidder. Men ligesom blandt de mange andre grænseløse folkeslag, har mange aldrig fundet sig tilrette som fastboende statsborgere. England har en stor gruppen travellers, der ikke er sigøjnere, men vel minder om de tidligere danske tatere. Resten af Norden har samer, og rundt omkring findes der andre tilsvarende grupperinger fra før nationalstaten blev det eneste saliggørende. Her burde EUs opbygning netop kunne give fornuftig plads til vandrende unionsborgere, men det blev vist blot til at opfylde rollen som underbetalt arbejde fulgt af udsmidning ved det mindste problem.

Gert Romme, Torben Selch, Claus Jensen, Christel Gruner-Olesen, Henrik Nielsen, Rasmus Kongshøj, Brian Pietersen, Poul Eriksen, Per Torbensen, Slettet Profil, Grethe Preisler og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar

’Sigøjnerproblemet’ er ikke af ny natur, det har været sådan i mange hundrede år og ingen bare prøver at gøre noget ved det. Det er trods alt også mennesker, de har krav på en eller anden form for hjælp, så de kan integreres i normale samfund.
---------------------------------------
Selv den bedste vilje, hjælp, mange midler og projekter
kan ikke integrere mennesker og grupper af mennesker, som ikke vil integreres!

Jakob Østergaard

Øhh hvordan var det lige det gik med vores egne romaer? Da de blev økonomisk tvunget i skole i Helsingør, blev det erklæret ulovligt, selv om det fik flere børn ind i systemet. Har ikke selv kendskab til aktuelle succeshistorier om romaer herhjemme, men vil gerne oplyses. På dette punkt vil jeg meget gerne have uret.

olivier goulin

Det er bestemt ikke kun Romaerne, der savner tiden under Ceaucescu, og det er heller ikke kun Rumænerne, der savner kommunismen.

Den ældre generation i hele den gamle østblok har mistet den planøkonomiske sikkerhed og velfærd efter at regimerne faldt som dominobrikker.

Overalt hører man den samme historie. "Vi havde måske ingen ytringsfrihed, men vi havde stabile og lave priser på al basal velfærd - og ingen kriminalitet".

Man skal altså ikke tro, at de gamle regimer var ren ondskab, og at befrielsen fra dem var et ubetinget gode for befolkningerne.

Billedet er langt mere broget.

P.S. Sidder i øvrigt netop i Rumænien i skrivende stund.

/O

Niels Mosbak, Poul Eriksen, Michael Reves, Claus Oreskov, Per Torbensen, Henrik Nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Olivier Goulin forstår dig til fulde,har selv oplevet den samme situation 70-erne og 80 erne ,hvor oplysning i medier ikke modsvarede virkeligheden.

Kender samme problematik fra Rusland især de arktiske landdistrikter. Her havde befolkningen fuld beskæftigelse under kommunismen og i dag sulter store dele af befolkningen, ligesom der er en stor migration bort fra området af de bedst uddannede. Jeg genkender også paratheden i Europa og Danmark til, at hjælpe fattige og socialt udsatte med, at få friheds og demokratiske rettigheder. Danmarks naboskabs program er et sådan program, som midt i elendighed og død tilbyder hjælp til demokratiopbygning til de arktiske urfolk i Rusland. Når jeg holder fordrag rundt omkring i landet om denne problematik får jeg det indtryk, at de fleste mennesker gerne vil bruge ledt af vores BNP på denne hjælp, men de chokeres når de opdager prioriteterne i denne hjælp.

Brian Pietersen, Karsten Aaen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Olivier Goulin.

Du skulle måske netop skrive en kommentar af ekstra observans,nu hvor der netop er en artikel her om emnet,det går jo ret hurtig nu om dage,hvor vi er mus i et trædehjul,kommentar hjulet.

@olivier goulin

Ovre på snaphanen.dk mener de også at togene kørte til tiden i Italien og Tyskland.

Kommunismen som den blev praktiseret i USSR og dens sateliter har ganske bestemt fejlet, men det har dens efterfølger, den utæmmede monetaristiske kapitalisme også.

De som så lethåndet dømmer socialismen ude, burde huske at den bolsjevistiske revolution har haft ganske konkrete og kontante årsager - nemlig undertrykkelse og fastholden i elendighed og fattigdom for en stor del af befolkningen. Resultat fra en kombination af utøjlet kapitalisme og feudalisme.

Efter billederne at dømme er der ikke den store forskel at se mellem nutiden og tiden fra før 1917. I hvert fald for den fattige del af befolkningen.

Brian Pietersen, Per Torbensen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar

Jeg tror dog ikke at ret mange rumæner savner Ceaucescu, ikke engang de gamle. Han var temmeligt forhadt i befolkningen og han har ikke repræsenteret kommunismen for dem, men et perverteret enevælde.

Ellen Nielsen har fat i noget. Måske er ordet "integration" for stærkt og lægger for meget ansvar på romaerne selv. De basale problemer handler om direkte diskrimination. Før man kan påbegynde noget som helst med integration, skal man fjerne de barrierer, som er så grelle, at Amnesty må kampagnere (f.eks. i Tjekkiet undervises romabørn i specialklasser med handicappede). Når romaer ikke optages på arbejdsmarkedet, ikke gives adgang til alm. offentlige ydelser, ikke har adgang til uddannelse, udsættes for hate crimes, deres hjem ryddes... ja, så det er måske ikke romaerne, der skal ændre sig - det er det omgivende samfund.

Hvor mange rumæner der savner Ceaucescu og dennes politik kan være forbandede svært, at vide grundet den megen misinformation, som medierne og bibliotekerne flyder over med! Ligesom det er svært at vurdere om samme sag, i de andre tidligere østblok lande, samt det tidligere Sovjetunionen. I starten tror jeg at mange af os troede de vestlige medier når de fremstillede østblokken og Sovjetunionens opløsning som et resultat af ”folkeviljen”. Efterhånden slap der imidlertid andre oplysninger ud her og der. Oplysninger om stærke højrekræfter som var virksomme samt oplysninger om folkenes frustrationer og forarmelse under markedsøkonomien. Disse stemmer bliver altid kvalt i fødslen at en strøm af hadefulde beskyldninger imod afsenderen. Og alligevel tegner der sig et billede af politisk og økonomisk svig samt grove udplyndringer af de tidligere kommunistiske staters værdier. I disse år forgår der en kolossal historie forfalskning og forenkling omkring de tidligere kommunistiske lande. Tænk bare på DR K, hvorfra det mylder frem med løgnagtige hade programmer, som forvansker og fordrejer historien. De store aviser er ligeledes fyldt med lignende hade billeder og i den stemning kan sandheden aldrig komme frem – jeg spørger ofte mig selv om hvad de egentlig er så bange for.

Jesper Wendt, Per Torbensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Har man rejst i Rumænien og besøgt fattige Romaer, ved man hvad fattigdom er. Total ligegyldighed fra et korrupt regime, er hvad de stakkels mennesker er oppe imod. At de søger mod nord er deres eneste mulighed. Ikke alle er kriminelle, som det fremgår i medierne. Men hvor er E.U. henne? Svar - det rager dem en pind!

Karsten Aaen, Per Torbensen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Nu skal man lige være opmærksom på, at det, der i medierne præsenteres som en folkelig revolution, ofte er en romantiseret omskrivning af et statskup, og ofte iværksat af utilfredse insidere i toppen af det detroniserede magtapparat, herunder særdeles ofte, officerer i hæren. Det folkelige myte er en overbygning, som konstrueres, af kupmagerne selv, for at skabe legitimitet omkring deres magtovertagelse, og den sælges effektivt til de vestlige medier. Således har vi også set i stort set alle østlandende, hvordan de nye ledere var folk fra inderkredsen af den gamle garde.

Dette har været tilfældet i stort set alle de omvæltninger, der fandt sted i Østeuropa og Rusland siden slutningen af 80'erne.

Derfor skal man være meget varsom med at tage de såkaldte revolutioner til indtægt for nogen folkevilje.

Men selv i et land som Rumænien, som havde et af de hårdeste og mest undertrykkende kommunistiske regimer, var det ikke så sort/hvidt. Listen over Ceaucescus forbrydelser er alenlang, men der var stadig i bund og grund et kommunistisk planøkonomisk styre, med basal almen velfærd. Og med velfærd skal især forstås de stabile lave priser på basale fornødenheder: husleje, varme, transport, mad (når den kunne fås, vel at mærke). Alt dette er en saga blot. Prisniveauet her i Rumænien er eksploderet siden 1989. Importerede varer koster det samme som i vesten; lokalt producerede er måske halvt så billige. Men lønningerne er op til en 1/10 af, hvad de er i vesten. Så kan man selv regne resten ud. Det er mig en gåde, hvordan den almindelige Rumæner overhovedet har råd til leve. Men de arbejder også hårdt for at kunne klare dagen af vejen. Mange af dem har mere end et job; de arbejder 6 dage om ugen - og som sagt til en virkelig ussel løn.

Det er kun naturligt, at de, de ældste i Rumænien, som idag oplever, at deres usle pension er blevet helt udhulet, har gode grunde til at savne tiden under Ceaucescu, mens alle de unge, som ingen erindring har fra den tid, og formentlig værdsætter friheden, og ikke mindst de nye muligheder for at rejse rundt i EU, ikke udtrykker noget ønske om at vende tilbage til Ceaucescu-tiden.

/O

Benjamin Bach, Karsten Aaen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Tak til Olivier Goulin for din ekstra kommentar på opfordring.

Olivier Goulin.

Nej at de ikke ønsker Ceaucescu og hans personlige stil tilbage er forståeligt og hans perverse selv i scene sættelse er forståeligt,men det sociale liv borte fra dette med en hvis sikkerhed taler generationerne vil også indbyrdes om,eller er de lidt forblændet stadigt af kapitalismens glimmer-den unge generation forståes ?

En del folk fra ”den gamle garde” samt overlevede fascist fraktioner tog magten i flere af østblokkens lande. I Rusland var ”folkene fra den gamle garde” dem der allerede under pelestroika havde scoret kassen f.eks. typer som Khodorkovskij ( Jeltsin familien fik også en stor bid af kagen). Disse oligarker hjælp politikerne med at omstille landets økonomi så de bedst kunne plyndre dem. Om denne udvikling skrev Uffe Ellemann begejstret: ”Det lysner i Øst”.

Brian Pietersen

undrer mig... hvor har der været kommunisme ???

Ingen steder Brian man prøvede men nåede ikke i mål overgangen hedder socialisme og langt ud i den utopiske fremtid måske kommunisme.

Økonomi er djævlens lune.

Europa virker i det hele taget til, at have lidt problemer med nomade folk, som Romaer vel er. Ak, jeg kan ikke løbe med en halv vind; Romaerne nedstammer efter alt at dømme fra et nomadefolk fra det nordlige Indien.

http://da.wikipedia.org/wiki/Romaer

Jeg kan godt lide Per Torbensens forklaring på socialisme og kommunisme, så dejlig befriet for troen på det fejlfri, på det absolutte, som åbenbart er Brian Pietersen kæphest. Kun sådan kommer vi videre!

Brian Pietersen

Claus

Jeg håber på en bedre fremtid, men jeg tror ikke på det.

Vi evner ikke at hjælpe hinanden når det går skidt.

Men jeg støtter dem der kæmper for at vi alle kan have det godt lige til jeg ikke er her mere.

@Brian Pietersen. Jeg kender en gammel kone på alderdomshjemmet i Murmansk. Som ung blev hun politisk aktiv og selv om hun arbejde som kogekone på floddamperne fik hun tid til at afholde politiske diskussions klubber og lignende gennem hele hendes voksne liv. Rammen om hendes politiske overbevisning var det i vesten så foragtede Sovjetunionen. Hun oplevede alle op og nedturene i sit lands historie og hun oplevede Jeltsins opløsning af unionen. Pointen er at hun stædig tror på revolutionen. At hun deltager i 1 maj demonstrationer og snakker politik med alle og enhver. Sidst jeg så hende forsikrede hun mig om, at jeg i mit liv ville nå at se revolutionen komme tilbage. Hun selv var blevet for gammel mente hun, men hvis hun kunne (forsikrede hun mig om) ville hun sejle op af Moskva floden med Aurora og bombardere den siddende regering med granater. Jeg syndes det er stærkt, at se et menneske der har mistet sit livs indhold og drøm og så alligevel bevare troen på den endelige sejer for arbejderklassen.