Læserbrev

Læserbreve

28. oktober 2013

Dragsdahl har brug for hjælp

Leif Mentzel, København

Ifølge Østre Landsret må historikeren Bent Jensen godt kalde journalist Jørgen Dragsdahl agent for KGB. Byretten i Svendborg havde ellers tidligere dømt Bent Jensen for injurier og tilkendt Jørgen Dragsdahl erstatning.

Nu er situationen vendt fuldstændig på hovedet, og Dragsdahl skal betale sagsomkostninger til Jensen. Et anseeligt beløb.

Jørgen Dragsdahl har ikke råd til at føre sagen videre til Højesteret, men i så principiel en sag burde han faktisk have fri proces. Får han ikke det, må man håbe, at nogen sætter en indsamling på skinner, så sagen bliver afprøvet ved alle retsinstanser.

Personligt vil jeg godt donere et beløb, og det tror jeg, mange andre også vil.

Varm luft fra de radikale, igen

Leif Donbæk, kandidat til Borgerrepræsentationen (SF)

Radikale Venstres ledelse i København beskylder mig i et indlæg den 23. oktober for at overse visionerne i en række forslag, de har lagt frem i kommunalvalgkampen i København. Men jeg har ingenting overset. Der er ingen visioner i de radikale forslag.

Først og fremmest må jeg holde fast i, at en moské med udgangspunkt i én retning af Islam aldrig bliver inkluderende, uanset hvor mange gange de radikale siger det. Her lytter jeg faktisk til eksperter som professor Garbi Schmidt fra RUC og Saliha Marie Fetteh fra SDU. De mener begge, at de radikales forestilling om en samlende moské i København er ude af trit med virkeligheden.

Desuden mener jeg ikke, at de københavnske borgere skal finansiere et ceremonirum til 100 millioner kroner, når det i bedste fald har potentiale til at blive en meget dyr yogamåtte.

Og angående støjgener i nattelivet lægger den radikale gruppe mig ord i munden. Jeg har aldrig skrevet, at Radikale Venstre vil tvinge nogen i Indre By til at sætte skodder for vinduerne.

Jeg påpeger blot, at den radikale løsning – som er fundet uden om beboere, lokaludvalg og fredningsmyndigheder – alene byder på symptombehandlende forslag om tilplastring af vinduerne i Indre By.

Til borgmester Anna Mee Allerslevs (R) forslag om at ekspropriere voldene uden om Christiania siger jeg ligesom Fonden Fristaden Christiania: Tak, men nej tak.

Hvor er de unges kultur?

Solbjørk Finnsdóttir, København

Jeg var til Kulturnat I København for nylig med min veninde. Vi glædede os til at opleve noget. Er det ikke hele konceptet? Vi ledte desperat, men der skete ingenting for unge den aften. Jeg er en 15-årig pige, der er vokset op i et relativt kulturelt hjem – hvis jeg selv skal sige det.

Jeg har altid forbundet dét at være ung med at opsøge kulturelle oplevelser. Men ikke alle unge deler den tankegang, og det virker ikke som om, det danske kulturliv gør meget for at ændre vores holdning, må jeg sige.

På trods af Kulturnattens mangler endte min aften godt med en hyggesnak på en bænk og musik fra mobilen, men sådan var det bestemt ikke for alle mine venner. Mange af dem tog tidligt hjem, fordi de kedede sig. Er det sådan, unge skal opleve kulturen? Er nogen villige til at gøre en indsats for at ændre på det?

Løsningen på problemet ligger dog også i vores egne hænder. For hvor mange unge prøver egentlig at opsøge noget kulturelt?

I september lavede jeg mit eget event, som jeg havde vundet penge til. Ideen var at samle en bunke unge, der skulle hoppe på cyklen og besøge forskellige fede ungdomssteder rundt omkring i København. Jeg tænkte, det var en fin ide til at hive dem væk fra sofaen, men til min skuffelse dukkede kun et lille antal op. Jeg havde arbejdet hårdt på projektet i et halvt år – og der var ingen, der for alvor hjalp mig.

Skal det virkelig være så svært at skabe kulturelle events som ung? Og sig mig, hvis en ung ikke kan ændre tingene, hvem kan så?

NSA skuffer Thorning

Jørgen Hagmund, Køge

En ærgerlig statsminister afviser bestemt, at NSA har aflyttet danske ministre. Hun er formentlig ærgerlig, fordi vi trods deltagelse i alverdens krige gennem de sidste 10 år åbenbart ikke er vigtige nok til at blive aflyttet.

Gratis internet til alle

Thomas Medom, politisk leder for SF-Aarhus og spidskandidat til kommunalvalget og Niels Raabjerg Mathiasen, ph.d. i datalogi og it-udvikler.

Øget adgang til internettet for alle borgere har potentiale til at mindske uligheden i samfundet.

Der er ingen grund til overlade det til teleselskaberne at udbrede det trådløse internet til danskerne. Disse teleselskaber har nemlig ikke altid det mest fremsynede perspektiv. Derfor vil et flertal i Aarhus Kommune sikre borgerne fri adgang til internettet ved at åbne op for den it-infrastruktur, der allerede findes i kommunen. Beslutningen om, hvorvidt det kan lade sig gøre, ligger nu hos Statsforvaltningen.

Vi ser gerne, at alle kommuner i landet får lov til at anvende det udstyr, der allerede er blevet etableret på kulturinstitutioner, skoler, daginstitutioner og andre kommunale arbejdspladser til at oprette trådløse hot spots, der er åbne for alle. I takt med at borgerne tager de nye muligheder i brug, skal der etableres flere af disse hot spots ved trafikknudepunkter, rekreative områder og områder med tæt boligbeliggenhed.

Underkender Statsforvaltningen disse planer, vil det være i hele Danmarks interesse, at Folketinget gennemfører en lovændring, så vi kan komme i gang med at tilbyde gratis internetadgang til alle.

Karakterer siger ikke alt

Ida Esmarch Pedersen, København

I midten af august begyndte jeg på retorikstudiet, og især i introugerne fik vi som hold nærmest dagligt at vide, hvor imponerende det var, at vi var kommet ind. Vi blev italesat som cremen af den danske ungdom alene på grund af vores gymnasiegennemsnit.

Det er langt ude. For mig at se siger et tal mellem -3 og 12 meget lidt om, hvem vi er, og hvilke evner vi besidder. Disse karakterer fortæller ikke noget om, hvem der er creme, og hvem der ikke er.

Vi har til gengæld hver især et ansvar for at bidrage med det, vi kan. Om det er boglighed, opfindsomhed eller fingerfærdighed, det er underordnet. Det vigtige er, at man bruger sine evner og gør det med stolthed.

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Karaterer er ikke alt, slet ikke, men karaktererne er i offentligheden blevet til sandheden. Det er som om at alle de højt uddannede politikere helt har glemt karaktergivningens og ikke mindst eksamenkaraktergivningens tilfældigheder. Når man som jeg tilbage i de gode gamle dage har oplevet karakterer fra top til bund i samme fags skriftlige eksamen på to efterfølgende dage, ved man af hård eftaring at eksamenskarakterer indeholder en høj grad af tilfældighed.