Klumme

I lommen på sig selv

Knæk Cancer-indsamlinger og ’X Factor’ optræder i stigende grad i tv-nyhederne. Men når det ’nære’ bliver så nært, at en tv-kanals egne aktiviteter bliver til nyhedshistorier, nærmer vi os simpel kanalreklame, og så siver troværdigheden
30. oktober 2013

Et af de grundlæggende principper i journalistikken er de såkaldte vandtætte skotter mellem redaktionelt indhold og reklamer. Redaktionens uafhængighed af kommercielle interesser er en forudsætning for dens troværdighed. Store annoncører må ikke komme i nærheden af journalisterne og må ikke påvirke redaktionens journalistiske prioriteringer og efterfølgende valg.

I de senere år er der sket en stilfærdig, men farlig underminering af dette princip, ikke mindst på tv. Det er ikke grimme folk fra erhvervslivets marketingafdelinger, der er skyld i dette. Det er mediet selv. Begge nationale tv-nyhedsredaktioner er kommet i lommen på sig selv, efter de har ændret nyhedskriterier og fortælleform i retning af det modtagerorienterede. Det viser adskillige undersøgelser, der også kan fortælle, at forskellen mellem en kommerciel og en licensfinansieret opfattelse af nyhedsbegrebet er udvisket – det ’væsentlige’ må ofte vige til fordel for det nære, det interessante, det fascinerende. Det, vi kan identificere os med.

Når det ’nære’ bliver så nært, at tv-kanalens egne aktiviteter bliver til nyhedshistorier, nærmer vi os en overskridelse af journalistikkens grundlov. Det er ikke reklamer, der er på spil her. Det handler om seertal og branding.

Når TV Avisen op til de afgørende afstemninger i X Factor i nyhedsudsendelsen stiller om til underholdningsstudiet, er det reklame. Når TV 2 Nyhederne vurderer, at en spændende udvikling i Vild med Dans er værdig til et indslag, er der tale om reklame. Når TV 2 Nyhederne de sidste 14 dage har haft 25 indslag relateret til kræft og Kræftens Bekæmpelse, er det et udtryk for en redaktionel vurdering, der er direkte påvirket af den massive Knæk Cancer-indsamlingskampagne, som TV 2 netop har gennemført med stor succes. Godt 143 millioner kroner er blevet indsamlet til Kræftens Bekæmpelse, som herefter fordeler pengene til en række kræftrelaterede formål.

Berlingskes chefredaktør Lisbeth Knudsen er imponeret og skrev søndag i sin avis, at indsamlingerne på tv er public service, når det er bedst: »Hele apparatet fra nyhedsudsendelser til den øvrige programflade er sat i svingninger op til kulminationen. Massiv forreklame.«

Helt korrekt beskrevet. Men håret i suppen er nyhedsudsendelserne, og det fik Børsens chefredaktør Anders Krab-Johansen til at kritisere sammenblandingen af nyhedsjournalistikken og indsamlingskampagnen i søndagens Presseloge på TV 2 News. Blandt problemerne er, at nyhedsvært Cecilie Beck for en aften forlod den troværdige og journalistiske formidlingsstol for at være vært i det store indsamlingsshow.

Når en tv-station sætter alle sejl til for at støtte Kræftens Bekæmpelse, når samtlige nyhedsværter på TV 2, inklusive News, har Knæk Cancer-emblemet i jakkereverset, når de formidler nyheder (og ovenikøbet får medvirkende som Ellemann og Lykketoft til også at bruge det), er der tale om en tvivlsom sammenblanding af journalistik, promotion, kanalreklame og velgørenhed. Alt sammen i en god sags tjeneste.

Men vil den samme redaktion og de samme journalister med samme ildhu bedrive kritisk journalistik over for Kræftens Bekæmpelse?

»Naturligvis vil de det,« sagde Henrik Qvortrup, der forsvarede TV 2 i Presselogen. Qvortrup ved godt, at inhabilitet ikke nødvendigvis skal bevises. Mistanken om, at den potentielt kan eksistere, er nok til, at man skal forhindre den åbenlyse sammenblanding af journalistik og reklame. Formålet er smukt og godt. Men man skal heller ikke tage fejl af, at det også handler om branding af en tv-station og om seertal. På begge disse parametre var indsamlingen en bragende succes.

Når TV 2 igen vælger at sætte sit massive apparat ind for at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse, har man i nogen grad forlovet sig med en magtfuld organisation, der regelmæssigt er blevet beskyldt for at bruge sine mange millioner forkert og så sent som i 2010 blev anklaget af syv overlæger, der direkte betegnede dele af organisationens virke som »uacceptabelt og uansvarligt«.

Når en kampagne påvirker en nyhedsredaktion til at sætte kræft meget højt på sin journalistiske dagsorden, er det et problem, mente Børsens chefredaktør. Det har han ret i. Også selv om det er i en god sags tjeneste.

 

Lasse Jensen er vært på P1-programmet ’Mennesker og Medier’

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Mosbak
  • Lars Jorgensen
  • Niels-Simon Larsen
  • odd bjertnes
  • Ingrid Uma
  • Lise Lotte Rahbek
  • Søren Jessen
  • Dorte Sørensen
  • Erik Jensen
  • Grethe Preisler
Niels Mosbak, Lars Jorgensen, Niels-Simon Larsen, odd bjertnes, Ingrid Uma, Lise Lotte Rahbek, Søren Jessen, Dorte Sørensen, Erik Jensen og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Problemet er meget mere grundlæggende, at de elektroniske medier gået over til at skabe deres egen offentlighed i stedet for at være formidlere - medier - for den, vi andre færdes i. Journalister vil være kaliffer i stedet for kaliffen, men det kommer der ikke noget som helst væsentligt ud af, jeg beklager. At DR blev en journalistisk frem for en kulturel arbejdsplads, som det er sket indenfor de seneste 25 år, er en væsentlig årsag til det stop i den sociale mønsterbrydning, der ellers var kommet så godt i gang fra først i 60erne og frem til TV2s katastrofale indtog i de danske stuer.

Peter Hansen: Jeg er ikke sikker på, at det er rigtigt at DR er blevet en "journalistisk" frem for en en "kulturel" arbejdsplads. Det er nok rigtigt, at DR ikke længere er den "kulturinstitution" som den var, dengang der var monopol og DR skulle være enhedskulturens fyrtårn, oplever, opliver og opdrager. Jeg er ikke sikker på, at din underliggende tese holder til en nærmere undersøgelse, nemlig at monopolbruddet i 88 var roden til alt "ondt". Monopolbrud eller ej: At opretholde monopolet ville have krævet en stedse større statslig kontrol med satellitter og kabler. Det ville have krævet en statslig, national Berlin-mur for at holde internettet ude af vort liv og det ville ikke have afspejlet Danmarks forandring fra en enhedskultur til en flerheds-kultur eller den stigende velstands afledte individualisme og segmentering. Og så synes jeg at det er sjovt, at dengang det var journalister, der styrede store dele af organisationen var det en "kulturinstitution" og da det blev en "journalistinstitution" (min fortolkning af dit indlæg) skete det fra 1994 og til nu under Chr Nissen (DJØF), Kenneth Plummer (cand.merc) og Maria Rønn (jurist-DJØF).

Niels-Simon Larsen

For et år eller to siden var der altid søndag aften i DR2 nogle spændende udsendelser om nogle, der gjorde noget andet end mainstream. Der var fx Arthur og Folkets supermarked. Der var No impact Man (nå, det var vist lørdag). Men altså udsendelser, der var både underholdende og fik en til at tænke nyt.