Siden 2008, da en boligboble brast i USA og sendte finansielt uvejr ud over verden, er beskæftigelsen i Danmark faldet hvert år – om end faldet er fladet ud. I samme periode er arbejdsløsheden steget voldsomt.
Man skulle synes, at sammenhængen er indlysende: I økonomiske krisetider falder antallet af ordrer, nogle virksomheder lukker, andre fyrer folk. Men denne banale indsigt er tilsyneladende ikke sivet ind mellem ørerne på flertallet af den ellers højtuddannede flok politikere på Christiansborg.
De taler om arbejdsløshed som en epidemi af dovenskab, der med ujævne års mellemrum eksploderer, fordi dagpengene og kontanthjælpen er så høj, at det ikke kan betale sig at tage et lavtlønnet arbejde. Medicinen, som kan kurere dovenskaben, er allerede indskrevet i diagnosen: Kortere dagpengeperiode, lavere ydelser, skærpet pligt til at søge arbejde.
Lad os lige kaste et blik bagud til den periode i nyere tid, hvor beskæftigelsen voksede mest eksplosivt: højkonjunkturen fra 1960 til 1973. I samme periode blev dagpenge og socialhjælp forhøjet, så dækningsgraden i forhold til en ufaglært løn hverken før eller siden har været bedre – og man kunne få understøttelse i syv-otte år.
Hvis man skal følge nutidens dominerende politiske logik, er det helt uforståeligt, at danskerne alligevel foretrak at gå på arbejde frem for at drive den af på sofaen for offentlig forsørgelse.
Paradokset er særlig tydeligt for kvindernes vedkommende: I løbet af 1960’erne voksede antallet af kvinder i arbejdsstyrken med cirka 270.000. Væksten fortsatte i 1970’erne med yderligere 380.000 og i løbet af 1980’erne med cirka 150.000 – alt i alt trådte 800.000 flere kvinder ind på det registrerede, skattebetalende arbejdsmarked på bare 30 år, (mens antallet af mænd steg med cirka 100.000 i samme periode).
Så kort sagt er det i et 50-årigt historisk perspektiv meget svært at finde tegn på, at velfærdsstatens system af offentlige ydelser spolerer danskernes lyst til at arbejde og forsørge sig selv.
Alligevel gentages mantraet om, at »det skal kunne betale sig at arbejde« i det uendelige med små sproglige variationer, så som Lars Løkke Rasmussens arrogante bemærkning om, at 2.000 kroners forskel om måneden på kontanthjælp og lønarbejde bare svarer til et par nye sko.
I fredags offentliggjorde Arbejderbevægelsens Erhvervsråd beregninger, der viser, at 2.000 kroner om måneden øger rådighedsbeløbet for enlig kontanthjælpsmodtager med to børn i børnehave og SFO med 14 procent, og for en enlig kontanthjælpsmodtager uden børn med op til 36 procent. Altså ikke ’bare et par sko’, hvis man som Lars Løkke Rasmussens har en årsindtægt på 1.458.214 kroner. Der er tværtimod tale om en radikal forbedring af levestandarden.
Det gjorde ikke indtryk på Venstres ordfører, Hans Andersen, han fortsatte den hypnotiske moraliserende messen: »Det skal kunne betale sig at stå op, smøre madpakker, køre på arbejde og yde en indsats,« lød hans kommentar til analysen.
For nylig ’påviste’ tænketanken Kraka, at halveringen af dagpengeperioden til to år har haft den ønskede effekt: Andelen af dagpengemodtagere, der finder arbejde i løbet af de sidste tre måneder inden toårsperioden udløber, er nemlig steget fra 14 til 33 procent.
Det fik blandt andre Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance til at kræve »yderligere reformer, der øger arbejdsstyrken, fordi de fører til øget beskæftigelse og dermed også øget levestandard for danskerne«.
Og det er lige her, kæden hopper af hver eneste gang – for reformen har ikke skabt beskæftigelse! Den har bare gjort nogle dagpengemodtagere desperate nok til at overhale nogle andre dagpengemodtagere i jobsøgningskøerne – måske ved at acceptere en lavere løn, måske ved at flytte til den anden ende af landet, det fortæller analysen ikke noget om.
Dagpengereformen har heller ikke øget danskernes levestandard. Tværtimod mister op mod 30.000 mennesker i år retten til dagpenge – og af dem er foreløbig 4.400 havnet i den triste situation, at de heller ikke kan få kontanthjælp og derfor står uden indkomst, kunne Ugebrevet A4 fortælle i fredags.
Om to dage er det præcis et år siden, at finansminister Bjarne Corydon (S) kaldte den netop indgåede aftale om akutjob for »en fuld, helt og dækkende løsning« på dette forudsigelige problem.
Tragedien overskygger komikken.
Pia Fris Laneth er forfatter og foredragsholder.
Vi arbejder sammenlagt mere idag for at forsørge en familie end da vores forfædre havde 50 timers arbejdsuge. Dengang arbejdede kun en i familien, idag arbejder begge 37 timer, altså 74 timer for at forsørge familien. Betyder det at vi er blevet rigere? Er vi ikke istedet blevet fattigere på livets real værdier??
Hep, hep! Godt brølt Pia. Kh Mette
@Viggo Helth: "Dengang arbejdede kun en i familien, i dag arbejder begge 37 timer, altså 74 timer for at forsørge familien"
Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad dine formødre fik tiden til at gå med, mens dine forfædre knoklede enden ud af bukserne 50 timer om ugen for at 'forsørge familien'.
Men jeg kan forsikre dig for, at mine formødre arbejdede mindst lige så længe og lige så hårdt på ugebasis som deres 'forsørgere', før kvinderne i1970'erne 'kom ud på arbejdsmarkedet' hvor lønnen udbetales i hard cash, fik egen selvangivelse og blev registreret af regnedrengene i finansministeriet som erhvervsaktive skatteydende medborgere i velfærdsstaten Danmark.
Jeg synes også at dem der snakker så meget om, at det skal kunne betale sig at arbejde glemmer, at udover lønnen er selve det at have et arbejde, en kapital i sig selv, i og med at man har så har foden indenfor på arbejdsmarkedet og i forhold til dem der står udenfor, har større muligheder for at komme til at tjene endnu flere penge. Indenfor nogle brancher er der jo nogle, der ligefrem arbejder gratis for at få en fod indenfor.
Tak for analysen !
Det værste er ikke at man bliver ved med at synge mantraet om at det skal kunne betale sig.
Det værste er sku da at vi har nogle politikkere der åbenbart ikke mener at det kan betale sig at yde en ekstra indsats for 24.000 kr. om året.
Hvorfor ikke udlove noget mere..?
Hvis vi nu samler ind, kunne vi lave en garanti..
Så er der også lige en enkelt eller flere parametre, vi har fået robotter ind i industrien, de laver meget af arbejdet for os.
Nu skal vi bare finde ud af hvordan vi i fællesskab høster pengene de tjener ind.
I øvrigt er Løkkes indtægt på 1.458.214, vel uden ben, skattefiduser, penge til fortæring og ja - sko.
Hvis vi havde haft en fri og alsidig presse, ville borgerlige politikere fra såvel blå som rød stue aldrig slippe af sted med den idiotiske snak om at "det skal kunne betale sig at arbejde" - en slet skjult hentydning til at arbejdsløshed skyldes dovenskab, og at denne dovenskab bedst kureres med fattigdom og tvang.
Dette tyndslidte mantra giver på den mest modbydelige måde ofrene skylden for deres egen ulykke. De kunne jo bare tage sig sammen og finde sig et arbejde, de dovne svin. Tænk hvis en politiker gav udtryk for samme nedladende holdning til kræftramte eller voldsofre - han ville jo blive klynget op i en lygtepæl inden solnedgang.
Ikke alene bygger mantraet på et moralsk uforsvarligt grundlag, den bagvedliggende analyse er også det argeste vrøvl. Normaltilstanden i en kapitalistisk økonomi er at antallet af ledige stillinger er mange gange mindre end antallet af arbejdsløse. Selv hvis man forestillede sig at alle ledige stillinger blev besat i morgen, ville der stadig være masser af arbejdsløse tilbage. Der er kort sagt ikke jobs nok, til alle dem, der gerne vil have dem.
Når det forholder sig sådan, så kan dovenskab umuligt være et problem. Der er endog plads til rigtigt mange af de dovne arbejdsløse, der befolker den borgerlige mytologi, før det får nogen som helst betydning for beskæftigelsen. At én arbejdsløs er doven, betyder blot at en anden ikke-doven arbejdsløs får jobbet.
Den eneste måde at øge beskæftigelsen på er således at øge udbudet af arbejdspladser, så der bliver brug for flere arbejdere. Her fejler politiker-bandens straffe-strategi overfor de arbejdsløse fælt. Uanset hvor motiveret en arbejdsløs måtte være, kan han ikke trylle en ledig stilling frem af ingen ting. Det er slet ikke de arbejdsløse, der bestemmer om der skal hyres eller fyres, og dermed hvor mange arbejdsløse der skal være. Den beslutning tages af arbejdsgiverne, men alligevel er beskæftigelsespolitikken kemisk renset for enhver form for krav til erhvervslivet.
Alt det ovenstående er ret indlysende. Man behøver ikke nogen højere økonomisk eksamen for at forstå at der er flere der gerne vil arbejde end der er jobs til og at det er arbejdsgiverne, ikke de arbejdsløse, der bestemmer hvor stor arbejdsløsheden skal være. Alligevel er disse fakta så godt som fraværende i den politiske debat. Den "frie" presse forholder sig passivt og servilt, når politikerne opfører deres "det skal kunne betale sig at arbejde"-forestilling, i stedet for at stille det indlysende spørgsmål om hvorfor man konsekvent vælger at tage denne helt forvrøvlet diskussion i stedet for at forholde sig til arbejdsmarkedets realiteter.
Meget tyder i øvrigt på at ingen af politikerne for alvor mener at "det skal kunne betale sig at arbejde". Hvis de mente deres klagesange alvorligt, havde de jo for længst indført en lovbestemt mindsteløn, der garanterede alle arbejdere et passende antal sko mere end de arbejdsløse.
Lidt Løkke-matematik:
Første klasses-politikeren Lars Løkke koster samfundet lige så meget som 139 kontanthjælpsmodtagere i passiv forsørgelse alene. Dertil kommer fråds, repræsentation, kontorhold, administration og diverse ben.
Lars Løkke får hver dag knapt 4.000 skattekroner, svarende til to par sko eller 100 fadøl, alene for at være det dejlige menneske, han er.
Lars Løkke bruger det samme på to flybilletter som en kontanthjælpsmodtager får i løbet af et helt år. Før skat.
En kontanthjælpsmodtager har råd til 63 par sko om året. Lars Løkke har råd til 729.
På to dage kan Lars Løkke køre i taxa for mere end hvad en ung kontanthjælpsmodtager har at leve for en hel måned.
Kom ikke her og sig, at det ikke kan betale sig at arbejde. Man skal blot have det rigtige arbejde.
rige svin - er en fornærmelse mod nyttedyret svin.
At det skal betale sig at arbejde i 2013 er fint, men det er ikke et udtryk for, at der nu kommer der lønstigninger, så det må betyde, at løn sænkning er, at foretrække for regeringen, og det skaffer man ved, at tvinge kontanthjælpsmodtagere til, at tage de dårligst betalte Jobs, og dem der ikke får arbejde og må leve for nedsat kontanthjælp, hvilket vil hjælpe med at trykke timelønnen.
Forbedre det samfundet? "nej"
Men det rejser en anden diskussion, hvad skal vi så? Skal vi acceptere højre arbejdsløshed nu, beskatte de rigeste nu, stoppe finanssektorens negative indflydelse på samfundet, give bedre uddannelsestilbud og satse på grøn omstilling nu?
Forbedre det samfundet?
Reklamer / politisk spin virker - ikke på grund af indholdet - men pga. gentagelsen.
propaganda, (lat., af propagare 'udbrede'), systematisk tilrettelagt envejskommunikation, der i frihed over for sagligheden med suggestive midler (ord, gerne billeder og musik) sigter mod at styre modtagernes holdning og adfærd.
Hvor saglig argumentation med rod i samtale og debat vil vise, bevise og overbevise, vil propaganda ved demagogi overtale og forføre.
http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Stilistik,_retor...
“In a time of deceit telling the truth is a revolutionary act.”
― George Orwell
http://kritiskdebat.dk/news.php?readmore=117
@Rasmus Kongshøj, hver er det præcist og godt skrevet.
Martin Arne Olafsen 24. oktober, 2013 - 16:40
Super link tak.
Sandheden om at det skal kunne betale sig at arbejde handler i virkeligheden om at det ikke må kunne betale sig at ikke at arbejde. Er det ikke det samme? Nej ikke helt, pointen er jo at det altid og allerede kan betale sig at arbejde alene fordi arbejdet, ud over løn, medfører den for de fleste uundværlige sociale anerkendelse. Selv Robert kunne ikke holde prædikatet doven ud. I det øjeblik vi accepterer at det også gerne må betale sig ikke at arbejde (at det er ok at være arbejdsløs) underminerer vi nemlig den eksisterende moral og så er vi allerede godt i gang med at lave samfundet radikalt om. Det er kun de færreste interesseret i.
Flertallet er således forlængst enige om at der må være forskel i aflønningen af dem der arbejder og dem der af mangfoldige årsager ikke gør og sikkert mere af hensyn til moralen end til samfundsøkonomien. Forskellen kan grundlæggende etableres på tre måder: enten tager man fra dem der ikke arbejder eller man giver (mere) til dem har et arbejde eller man gør som man har gjort de seneste mange år: begge dele, således at de der arbejder får mere, mens de der ikke gør får mindre. Altså skaber man bevidst større økonomisk og dermed social ulighed. Men hvorfor gør man det, i et land som i årtier har haft succes med netop lighedstanken og ikke kun på det økonomiske felt? Det gør man fordi man i dag i modsætning til tidligere ikke længere er herrer i eget hus. Vi danskere kan ikke (længere) bare sælge smør og gøre som vil. EU, arbejdskraftens fri bevægelighed og den internationale arbejdsdeling (globaliseringen) medfører at stort set alt det kedelige og beskidte arbejde udføres af undeklassen enten her eller i Asien, hvis det ikke laves af robotter. I mellemtiden er den europæiske og hermed den danske middelklasse at finde på skolebænken hvor vi videre uddanner os til titler og løntrin der ligger langt over hvad landets fremtidige økonomi kan bære. Så altså titlerne kan vi godt få lov til at beholde, men vi kommer til at gå ned i (real)løn.
Hvorfor, spørger en Asger Aamund, tager vi danskere ikke bare skeen i den anden hånd og generobrer nogle af de mange lavtlønnede arbejdspladser som ellers går til fx østeuropæere? Svaret er ikke, som det antydes dovenskab, men at vi stadig lider under den forestilling at åndens arbejde er finere end håndens og hvor har vi så denne idé om det akademiskes overlegenhed fra? Et svar kunne være at vi historisk ikke er langt nok fra en tid hvor to ideologier kæmpede om verdensherredømmet og som bekendt tabte kommunismen til kapitalismen. Hammer og sejl tabte til dollartegnet. Håndens arbejde tabte til hjernens. Lige siden murens fald har liberalismen været den altdominerende ideologi og først når der atter kommer balance i tingene, såleds at håndens arbejde får den anerkendelse den fortjener, er der håb. Europa og USA halter mere og mere bagud i den globale økonomi, fordi vi som kultur for længst har forkastet håndes arbejde ved at favorisere åndens arbejde på film, i bøger og alle steder. Her i landet ser vi fx helst at majoriteten af unge tager en studentereksamen og gerne en bachelor, før de gør noget som helst andet. Fysisk arbejde er for fattigrøve og indvandrere. Det handler om at vinde X-faktor eller Robinson eller som Asger Aamund, at have en masse gode idéer.
Lidt fakta fra Danmarks Statistik:
Antal lønmodtagere 1997: 2,67 mio. ... 2012: 2,67 mio. Ingen nye arbejdspladser netto - og befolkningen er trods slt vokset med 0,3 mio. i perioden. .
Den officielle arbejdsløshed er på de 16 år faldet med 71.000 - den uofficielle (aktiverede, jobtræning, praktik osv) er steget med 66.000. Intet er sket, bortset fra, at mange er faldet helt ud af statistikken.
Landets 94 jobcentre har d.d. 7.143 stillinger til de 155.000 bruttoledige. Eller de 210.000 aktivt arbejdssøgende AKU-ledige.
Det imponerende er, at løgnen kan opretholdes - det var næppe muligt uden DRs Venstre-orienterede nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup, og hans homogene medarbejderstab, som med "konstruktive nyheder" daglig bryder nye grænser for antijournalistisk manipulation. Ja selv på underholdningssiden "frames" der på livet løs - Asger og de langtidsledige, Dovne Robert, Sort Arbejde, Sociale bedragere, Nedskæringsbussen. Politikernes helt egen, tvangsfinansierede kanal er forudsætningen for, at det kan lade sig gøre.
Det faktum, at der ikke er skabt et eneste nyt job de seneste 16 år, forsvinder belejligt i de politisk ansatte reporteres licenssuppe. Den mest effektive løgn er den største.
Her deler toparrogante Haagerup ud af sin neoliberale godtepose: Danes you must become hungry. Tåkrummende, men det er altså denne mand, der sætter den politiske dagsorden ved frokostbordene.
http://www.youtube.com/watch?v=ZGgIAqN-WP4
Og vellevneds-vommens nederste skjorteknap er ved at blive sendt lige i øjet på nærmeste tilhører fra sultens slavehær ...
@Jan Weis
Elsker momentet på 2:38, hvor arrogancen, stupiditeten og den absolutte mangel på dannelse og situationsfornemmelse går op i en højere enhed ... da han slår over i pidgin-engelsk. Til indiske journalister, somder forsøger at holde masken.
Med 20 arbejdsdage om måneden, der med lidt tid frem og tilbage vil tage ca 200 timer, er alle herinde vildt motiverede for at tage et lavtlønsjob med eks. rengøring eller sidde ved kassen.
10 kroner i timen netto lyder selvfølgelig besnærende, men måske findes der en anden virkelighed? Kan hænde at de 100 kr om dagen kan fås ad omveje? Nåh nej, der findes jo intet marked for sort arbejde.
Tja - allerede i indlæggets tredje linie går det galt, når skriveren mener, at det "ikke er
sivet ind mellem ørerne på den ellers højtuddannede flok politikere på Christiansborg".
Fakta er desværre, at alt for mange af dem endnu ikke har færdiggjort deres uddannelse som et eller andet, så højtuddannede kan der nok i alt for mange tilfælde nok ikke tales om. For nogles vedkommende kunne man endog fristes til at sammenligne dem med kendte personer som "Fattig-Karina" eller "Dovne-Robert".
Der kunne derimod måske tales om dobbeltmoral - en rimelig kendt størrelse hos visse partier.
"Det er særligt tydeligt for kvindernes vedkommende" skrives der også.
Nå-da-da. Der fik både Gucci-Helle, den evige højtråbende elevrådsformandinde Johanne Smidt samt den håndtaskesvingende Margrethe Nord-Syd-Øst og en gang imellem Vestager nok en ordentlig én over nakken. Og man skal nok heller ikke glemme Pia og hendes pianistinder.
Men heldigvis står da de da inde for deres meninger, Bare sådan en gang imellem - ellers kan der jo bare nedsættes en mellemfaldende undersøgelseskommisio. Eller blot skifte parti - efter devisen "Min hukommelse er bedre og længerevarende end vælgernes".
Man kunne måske anlægge en lidt anden synsvinkel: Hvis man ud syv danske kvindelige partiledere her på det seneste - glem både Lene Espersen og Mimi Jacobsen - de har sådan set accepteret, at de har aftjent deres kvindelige politiske værnepligt - er det helt rigtigt set af Pia.
Det er samfundets skyld.
OK. Men det er jo altså også bare danske kvindelige partiledere, der er med til at skabe samfundet - eller ligger de bare under for deres mandlige spindoktorer.
P.S.: Og så lige et lille citat fra en rimeligt ukendt amerikansk skuespiller, der bl.a sagde: "Jeg har det med kvinder som med elefanter. Jeg kan godt lide at se på dem. Men jeg vil altså bare ikke eje én af dem".
Haagerup fra DR er på 1.ste klasses kontanthjælp, via tvangslicensen. Prøv at spørge hvor mange som frivilligt ville være med til at betale hans løn? Gud en selvglad stodder. Han minder mig, med sit skole engelsk og sin væremåde om en skolelærer. Hvem fanden har ansat ham?
Helt enig, Rasmus K.
og så nævner du ikke engang at den nuværende regering aktivt har gjort en betydelig indsats for at "øge arbejdsudbuddet" dvs. tvinge endnu flere mennesker ud i den i forvejen voksende kø af arbejdssøgende.
Jeg vinder ikke whiskyen. Selvfølgelig vil de fleste mennesker gerne have et arbejde som de kan bestride. Vores velstand skal komme fra erhvervslivet, dem der skaber værdier – både virksomheder og medarbejdere. De første to år efter krisen mistede Danmark 165.000 jobs i erhvervslivet. Men i dag er der ikke jobs til alle, fordi Danmarks konkurrenceevne er stærkt svækket. Det skyldes både at lønningerne er for høje sammenlignet med vore konkurrenter og de omkostninger der er forbundet med at have folk ansat også er store. Vi har alle læst om produktioner som er flyttet ud af Danmark, andre har skåret ned på medarbejderstaben og andre igen bukket under og er lukket. I gamle dage – 1960’ne klarede man sig med at devaluere. Det kan vi ikke mere. Derfor er regeringens strategi ikke at gøre noget, men blot afvente, at vore nabolande med tiden får større omkostninger end vi så vi på den måde bliver konkurrencedygtige igen. Vi har alle læst om SAS, Imerco og Fona hvor medarbejderne har accepteret nedgang i lønnen, hvis de ønskede forsat at have et arbejde. Det er barske sager når vi tænker på, at det er det høje skattetryk som primært har presset lønningerne op. En løsning kunne være at sænke lønnen med eksempelvis kr. 5.000 om måneden men samtidig sænke skatten tilsvarende så rådighedsbeløbet forblev det samme. Vi kunne begynde med slagteriarbejderne. En sådan reduktion ville betyde at de ca. 10 millioner danske svin som slagtes i Tyskland hvert år ville blive slagtet her. Det betyder nye jobs og det er en god forretning for landet. Staten vil spare nettoudgiften til dagpenge og få ekstra skat fra dem der kommer i arbejde et samlet plus på kr. 250.000 pr. medarbejder. Der skal i givet fald ansættes 1.000 nye medarbejdere. Prøv lige at gange op, det er der penge i. Og så kunne man fortsætte med de virksomheder som ønskede at indfase deres udenlandske produktioner. På den måde kunne Danmark komme på fode igen.
@ Jakob Østergaard
Ved hvilken ledighedsprocent, kan man efter din mening, begynde at pege på andre årsager til arbejdsløsheden end de arbejdsløses dårlige moral ?
Fx 30, 40 eller 50% ?
Vedr. lavtlønsjob
http://www.fyens.dk/article/2226371:Indland-Fyn--Se-video--Kan-man-bare-...
Rigtigt set at dansk råderum er kraftigt beskåret qua tilknytning til EU og Angela Merkels markedskonforme demokrati. Det vil kræve stort mod og innovationskraft at vælge nye veje - at undlade vil være en sørgemarch mod tilintetgørelse og betyde indtræden i en global kolossal, hvis primære segmenter består af en økonomisk elite og dennes næringsgrundlag > slavehæren - og indtil da alles kamp om at få en god plads på dækket af dette kuldsejlede misfoster af en samfundsskude.
randi
Rigtigt set at dansk råderum er kraftigt beskåret qua tilknytning til EU og Angela Merkels markedskonforme demokrati.
Råderum til hvad præcis? Hvad er det vi ikke må - som du mener vil kunne "redde" os - der kan tørres af på reflekssyndebukkene EU og Merkel
Lars Hareskov 25. oktober, 2013 - 10:30 #
Men i dag er der ikke jobs til alle, fordi Danmarks konkurrenceevne er stærkt svækket. Det skyldes både at lønningerne er for høje sammenlignet med vore konkurrenter og de omkostninger der er forbundet med at have folk ansat også er store.
Faktisk kan man ikke påstå, at dansk konkurrenceevne er dårlig og da eksporten nu er på niveau med før 2009 og Danmark ikke har tabt markedsandele, må ledigheden primært skyldes manglende indenlandsk efterspørgsel.
Lars Hareskov@
a) Danmarks konkurrenceevne er i top. Den internationale tillid og rating er i top - kapitalen strømmer ind, så Nationalbanken har problemer med at holde kronekursen over for den Euro, vi stemte nej til i 2000. Den offentlige sektor er den eneste overholdbare i ØMU-samarbejdet (den private er den mest gældsatte i verden).
b) Vedr. dit regnestykke: Du må bladre om på side 2 i VUC-hæftet og forstå, at der er forskel på nationaløkonomi og din egen privatøkonomi. Nationaløkonomi handler om at udnytte samfundsressourcerne optimalt - og vi har i øjeblikket store uudnyttede arbejds- og kapitalressourcer. Vi kører med overkapacitet.
En lønnedgang vil trække yderligere ressourcer ud af økonomimen, reducere efterspørgselen, skabe yderligere arbejdsløshed. Færre skatte- og afgiftsindtægter, lavere aktivitet. Dårligere kapacitetsudnyttelse.
Eller troller du bare ?
Jens Overgaard Bjerre@
Haagerup er ansat af DRs politisk udnævnte bestyrelse, anført af det offentliige erhvervslivs bestyrelseskonge, Michael Christiansen. Manden, der som topembedsmand tjente en personlig formue på ... aldrig at få Retsinformation til at fungere.
Haagerup har en fortid på Jyllands Posten, og var bl.a. journalistisk chef under skandalen om "Det store asylfup" - en uanstændig indvandrerkampagne, som var koordineret med Venstres valgkamp 2001. Den ansvarlige journalist, Michael Ulveman, blev som bekendt senere Anders Foghs mangeårige spindoktor og bonkammerat.
DRs bestyrelse har 11 medlemmer::
Kulturministeren udpeger formanden og 2 medlemmer. 6 medlemmer udpeges af Folketinget og 2 af medarbejderne i DR. Så skulle vi alle være repræsenteret.
Skiftende kulturministre (Brian/Per Stig) har udpeget a) Michael Christiansen som formand, b) den konservative formand for Samvirkende Købmænd og c) en af Søren Krarups døtre.
De radikale har valgt Finansrådets kommunikationsdirektør.
De konservative holdt på ejeren af Bestseller a/s, der beskæftiger 48.000 kinesiske arbejdere - en jobskaber. Og så er han bestyrelsesmedlem i Jensens Bøfhus.
Venstre foretrak et medlem af Dansk Arbejdsgiverforenings forretningsudvalg.
Socialdemokraterne satsede på den tidligere DR-medarbejder Trine Gregorius, og SF har udpeget en gammel SFer.
Fra denne repræsentative, bredt sammensatte gruppe kommer Ulrik Haagerup.
p.s. så er der selvfølgelig også Dansk Folkepartis Ole Hyltoft.
Jeg vil gerne vide hvad der er for en Whiskey foer jeg kaster for megen energi i sagen?
Thomas K - de dynamikker burde ikke være nødvendige at beskrive for dig - i hvilket omfang, man abbonerer på deres betydning, er en anden sag, og nej, det blir ikke lige nu, at jeg tager den diskussion - den kan du uden tvivl føre lige så godt med dig selv.
Thomas Krogh@
Fx. råderummet til at føre penge-, valuta- og finanspolitik ? Det forsvandt med Euro-samarbejdet og Finanspagten.
Råderummet for national lovgivning ? 90% af lovforslagene, der vedtages i Folketinget kommer direkte fra Bruxelles ...
Hvad Thomas K så muligvis vil anføre er, at hvadenten vi piber eller synger, er vi bundet op på global økonomi - det eneste, som kan frigøre os fra den spændetrøje, er at blive en selvforsynende enhed. Et eksperiment, som i min optik forekommer stadigt mere attraktivt endog nødvendigt.
@ finn jensen.
W.C. Fields var/er bestemt ikke nogen ukendt skuespiller - og det korrekte citat lyder:
"Kvinder er som elefanter: De er meget sjove at se på, men de er ikke til at have i en stue."
No offence.
Kh. T.R.
randi christiansen@
.. og på DET punkt ville han i givet fald have ret :)
At der findes nogle få, som ikke gider arbejde, ikke gider være med, som er gået istå, skyldes nok manglen på arbejde til dem.Et arbejde som de kan bestride og med glæde udføre, selvfølgelig også med en betaling for deres ydelse. Det vil så betyde, at ikke kun såkaldte kloge hoveder og andre klovne ikke længere bare nyder på de lavtlønnedes ydeevne.
Vi trænger til nye "værdinormer". Normer, hvor arbejdet får sin værdi tilbage og børsens "cassinospil" ophører, i det mindste begrændses.
NB: Det er slet ikke et par sko til 2.000 kr, eller en flyvetur på førsteklasse,det handler om, men "fråset",med samfunds midler som vores politikere udøver, spørg bare statsministeren, hvad det koster, når hun i forsvaret´s privat fly bevæger sig rundt. Noget, som SAS på førsteklasse let kan klare.
Til disse småtbegavede "idioter", kan jeg kun sige: Mange bække små, kan gøre "en står Å".
Nu vil de jo så til at vedtage, at man kan samle underskrifter til et nyt parti på nettet.
jeg vil da gerne være medstifter til et nyt parti " Solidaritet", der skal kæmpe for bedre vilkår i bunden af samundet. Og for fælles løsninger, det vil sige en velfungerende offentlig sektor.
Det kræver bare nogle håndfaste regler, så man ikke overtages af Møgertyper, som vi har set med s, sf og el. Noget med at man skal have ti års erhvervserfaring fra det vrkelige liv før man kan opstillle og at andelen af djøffere og cand. Pol. Ere ikke må overstige 2%.
Og jeg vil gerne tilføje, at i det omfang, man ikke kan få nogen ordentlige aftaler med omgivelserne, vil det fornuftige valg være at stræbe mod at være selvberoende, som svensken siger. Prisen for den flygtige og ikke bæredygtige luksus - som stadig de fleste danskere nyder ifht størstedelen af verdens befolkning - kan betales for dyrt. Frihed er og blir det bedste guld.
@Martin Arne olafson.
Jeg talte ikke om dårlig moral, men sund fornuft. Har selv haft syv gode år på støtten, mens det kunne lade sig gøre. Og ærlig talt - bruge en hel dag på at tjene 100 kr netto ved et ikke morsomt arbejde, det så jeg ingen ide i, når alternativet eksisterede. Det meningsfulde ved lavtlønsarbejde er svært at få øje på, når guleroden er, om jeg så må sige, minimal. Meget lavtlønsarbejde er desværre ofte også kædet sammen med ikke voldsomt interessante kollegaer, eller slet tid til kollegial samvær.
Det er specialiseringen der skaber arbejdsløsheden.
Gennem de sidste godt 200 år er der sket en stigende specialisering, og med denne også det smalle arbejdsmarked. Monokulturen. Et par ex:
En håndværker tegner ikke selv det hus han skal bygge - det gør arkitekten/konstruktøren.
En arbejder kan ikke selv finde ud af at planlægge sit arbejde - det gør en mellemleder.
En akademiker er i dag så specialiseret at det er næsten umuligt at matche en jobprofil.
Tidligere minister Helge Sander udråbte først i 0'erne Danmark som videnssamfund. Det betyder med Helge Sanders liberale mangel på indsigt, nogen der sidder bag en computerskærm.
Sammen med trangen til specialisering kom også det smalle arbejdsmarked. Arbejdsgiverne begyndte med "Cherry Picking" i modsætning til tidligere, hvor det var almindeligt at bruge tid på oplæring.
Tilliden til at normalt begavede mennesker også er i stand til at indlære nye funktioner måtte vige for effektiviseringen til trods for at omkring 70% af et job er common knowledge
Alt sammen fordi den liberalistiske tankegang dybest set går ud på at udnytte andres arbejdskraft til egen fortjeneste.
Den eneste vej ud af dette morads er produktionsfællesskaber fremfor fabrikker. Mindre samfundsenheder og mere selvstyre.
Mere læring end indlæring.
Mere dannelse end uddannelse.
Flere produktive end beskrivende.
Lavere løn til toppen og højere til bunden.
Så hvis nogen vil lave et parti på det grundlag så er opfordringen sendt afsted herfra.
Det interessante ved problematikken om "lavere løn" er vel egentligt, at i f.eks. Tyskland, så har de lavere leveomkostninger kombineret med helt nødvendig socialhjælp til deres "working poors".
Denne socialhjælp kan faktisk ses som en "indirekte statssubsidiering til virksomheder, der slår sig ned i Tyskland, da deres arbejdere ellers ikke ville kunne fungere på arbejdsmarkedet (betale husleje, mad, daginstitutioner, m.m.).
I princippet fungerer denne statssubsidiering på samme måde som andre erhvervstilskud - bare usynlig for EU.
De lavere leveomkostninger giver virksomhederne lavere nettofortjeneste, som de så henter ind ved høje priser i f.eks. Danmark.
Erik Lang
Den eneste vej ud af dette morads er produktionsfællesskaber fremfor fabrikker. Mindre samfundsenheder og mere selvstyre.
Mere læring end indlæring.
Mere dannelse end uddannelse.
Flere produktive end beskrivende.
Lavere løn til toppen og højere til bunden.
Problemet med det er at hvis vi opgiver det specialiserede vidensamfund vi har i dag, så ryger størstedelen af den velstand vi har også. Der bliver ikke penge til "højere løn i bunden".
Thomas Krogh
Hvor ved du det fra?
@ Jakob Østergaard
Kald det, hvad du vil.
Under alle omstændigheder betyder ringere forhold for de arbejdsløse dårligere arbejdsforhold og løn for lønmodtagerne.
Du kan jo kigge lidt på udviklingen i Danmark i internationalt perspektiv.
http://www.henrikherloevlund.dk/artikler/MetteFrederiksenfrawelfaretilwo...
Erik Lang
Hvor ved du det fra?
Fordi alt det vi lever af at producere i dag, bliver solgt på et verdensmarked med høj konkurrence. Konkurrence der fordrer en løbende specialisering.
Kan du nævne nogle industrier eller blot virksomheder der ikke har mærket den udvikling, og de direkte konsekvenser af det?
Der var ca 350.000 arbejdsløse da jeg første gang trådte ud på arbejdsmarkedet i starten af 90´erne. Nu er der omkring 150-165.000 som nogenlunde kan udgøre den systemiske arbejdsløshed som der må eksistere i ethvert kapitalistisk samfund. Som løntrykkere og skræmmebilleder på hvor man ender uden et job...
Sider