Klumme

New Nordic Fool

Tidens hyldest til nordiske værdier fører til ukritisk import af nypuritanisme og meningsdiktatur fra vores såkaldte nordiske brødre. New Nordic Cool gør Danmark til New Nordic Fool
3. oktober 2013

En eftermiddag i sidste uge befandt jeg mig i Magasins parfumeafdeling. Bedst som jeg stod og indhyllede mig i en dunst af Armani, blev jeg revet ud af min sorgløse tilstand af kunderadioen. Den var på kinesisk. Det føltes som om stemmen sagde: »Kineserne har erobret verdensherredømmet! I cafeteriet på 5. sal kan man fra nu af kun få knippelsuppe.« Jeg nåede et splitsekund at se Kgs. Nytorv forvandlet til Tiananmen Square og vinke farvel til fri leg i børnehaven.

Havde kunderadioen været på norsk eller svensk, var jeg utvivlsomt fortsat upåvirket. For vi er så vant til at betragte de nordiske lande som ligesindede brødre og søstre.

Ikke desto mindre er der noget forvrænget over trusselsbilledet. Der er noget ironisk over vores kollektive frygt for at ende som kinesiske nikkedukker, samtidig med at vi ukritisk importerer alskens frihedsfjendtlig ideologi fra vores rare nordiske naboer. Det er faktisk dem vi p.t. har grund til at frygte mest.

Denne omstændighed overskygges imidlertid af Nordisk Ministerråd og andre aktører med interesse i ’nordiskhed’, som i år har haft travlt med at klappe i hænderne over udlandets forsøg på at slå de skandinaviske lande sammen til en homogen kulturel enhed.

Længe har det været sådan, at man ikke kan tale om danskhed uden at få ørerne i den dekonstruktivistiske maskine. Men en nordisk identitet er til gengæld et ægte fænomen, forstår man på kulturministeren, der i anledning af forårets festival Nordic Cool i Kennedy Centeret i Washington D.C., oplyste til Politiken, at festivalen var »en god lejlighed til at blive kendt for nogle særegne værdier«, der forener os i et nordisk værdifællesskab.

Tilsvarende lød det i samme avis fra Jesper Schou-Knudsen, kommunikationsansvarlig for Nordisk Ministerråd, Nordic Cools største offentlige sponsor: »I en årrække har nogen syntes, at de nordiske lande har ondt i fællesnævneren. Men min opfattelse er, at landene godt ved, de har et fælles brand, og at vi dyrker de samme værdier.«

Men jeg vil ikke tvangsassimileres i et nordisk værdifællesskab, for mange af de værdier, vores nordiske naboer lever efter, er absolut ikke ’cool’ – selv om de er godt i gang med at infiltrere danske institutioner.

Lad mig give et eksempel. For nylig introducerede den store norske hotelkæde Nordic Choice Hotels, der bl.a. ejer flere hoteller i Danmark, et forbud mod porno på værelserne, fordi ejerne ’mener’, at pornoindustrien medvirker til menneskehandel, som en talskvinde oplyste til Ekstra Bladet den 20. august. Forbuddet afspejler den nypuritanisme, der under dække af omsorg for udsatte grupper, går sin sejrsgang i blandt andet Norge, Sverige og på Island. Sidstnævnte har forbudt al sexindustri og overvejer – i den nordiske ligestillings navn – censur af porno på nettet (som man har det i, ja, Kina).

I Sverige fordømmes nationale følelser som etnisk chauvinisme, og man kan ikke sætte spørgsmålstegn ved statsfeminismen eller pege på integrationsproblemer uden at blive beskyldt for henholdsvis misogyni og fremmedhad – hvis man overhovedet får lov at komme til orde for den censur, flere kritikere allerede har fået at føle.

Og svenske børn må ikke være piger og drenge, men tvangskonverteres til intetkønnede zombier. Alligevel lyder parolen altid, at Sverige er meget længere fremme. Således har vi efter svensk forbillede fået ’hen’-børnehaver og indført kønskvotering på universiteterne og i andre offentlige institutioner, så meritokratiet de facto er sat ud af kraft.

Og efter svensk forbillede overgår nu også danske krimiserier hinanden i at fremstille mænd som voldspsykopater, der overfalder, voldtager, dræber og skamferer kvinder, så snart de ser deres snit til det – som den britiske forfatter Ann Cleeves for nylig har pointeret.

Kina er blevet selve symbolet på undertrykkelse og bekymrede stemmer frygter, at globaliseringen tvinger os til at tilpasse os kinesiske værdier. I mellemtiden ser vi vores nordiske naboer som kulturelle allierede, selv om de – og i stigende grad også vi – sætter både lighed og frihed over styr i de ’nordiske værdiers’ navn. Gid Magasins kunderadio ville proklamere, at Danmark er blevet en New Nordic Fool.

 

Ulla Holm er sociolog

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Tanni Kromann
  • Mads Frese
Tanni Kromann og Mads Frese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ulla Holm har set sig gal på værdiimporten fra bl.a. Sverige. I sandhed eine grausame Salbe. De nordiske værdiers totalitære karakter - sådan som Ulla Holm ser dem - kan ifølge klummisten sammenlignes med ensretning i fx Kina. Tak for kaffe -- men endnu engang kunne man indvende: Hvad med EU, Ulla? Hvad med tvangsudbredelsen af grundforestillinger om fælles europæisk basis og kultur og EU-ideologien via historiebøger og storstilede propagandatiltag -- det forekommer mig at være en noget enøjet tilgang kun have blikket rettet mod Norden og det nordiske, hvad med EU-propagandaen og EU's forkrampede forsøg på at etablere et fælles værdigrundlag for unionsopbygningen -- Men Ulla Holm har på den anden side helt klart fat i noget essentielt, når hun retter skytset på nordisk gejl og varm luft. Desværre overses det nordiske samarbejdes potentialer og muligheder.

Kurt Loftkjær

Hvad vil Ulla Holm?

Heldigvis for os alle hende vi endnu ikke tvinges til noget ((nordisk). Men det er vel ikke mærkværdigt, at der er en kulturkamp, når man tænker på, hvordan EU og især USA føre sig frem på dette område.