Kommentar

Psykiatrien har behov for nytænkning, ikke bare penge

Der er brug for et holdningsskifte i psykiatrien, så man begynder at tro på, at mennesker med sindslidelser faktisk kan komme sig. Det vil give bedre inddragelse af pårørende og mindre brug af tvang
16. oktober 2013

Hvilken indsats vil vi tilbyde mennesker med en sindslidelse i Danmark? Ofte ses det mest som et fagligt spørgsmål, som psykiaterne skal besvare. Men visionerne for psykiatrien er i lige så høj grad en politisk debat.

I debatten om fremtidens psykiatri vil mange som det første efterlyse flere ressourcer til psykiatrien. Med god grund! Psykiatrien er år efter år blevet forfordelt i finanslovforhandlingerne de seneste 20 år. Men vi er også nødt til at diskutere, hvad ressourcerne skal bruges til. Det er på tide at gøre op med vanetænkningen i psykiatrien. For løsningen er ikke mere af de samme. Der er brug for et paradigmeskift inden for psykiatrien.

For det første skal hovedformålet med behandlingen i psykiatrien være at få mennesker til at komme sig helt eller delvist. Det skal gennemsyre hele vores indsats, at vi faktisk tror på, at langt de fleste mennesker enten kan blive helt raske eller lære at fungere i samfundet med deres sindslidelse. Især hvis vi samtidig sikrer hurtig udredning og behandling. Nogle vil påstå, at det ikke er realistisk. Men undersøgelser viser, at selv i gruppen af mennesker med skizofreni kan omkring to tredjedele komme sig helt eller delvist.

Derfor skal vi gennem hele forløbet give sindslidende så stort et ansvar for eget liv, som de overhovedet kan magte – så det bliver lettere at vende tilbage til en normal tilværelse. Vi skal hjælpe dem til at fastholde netværk og tilknytning til arbejdsmarkedet. Og så skal samfundet skal være i stand til at rumme mennesker, som lever med et psykisk handicap. Ligesom vi tager hensyn til mennesker med f.eks. hjerteproblemer.

Desværre beskriver vores nuværende psykiatrilovgivning primært, hvordan man tvangsindlægger, tvangsmedicinerer og bæltefikserer. Ikke et ord om at komme sig. Det ville sende et stærk signal til fagpersoner, sindslidende og deres pårørende, hvis visionen og formålet med behandlingen af sindslidende blev mere tydeligt fremhævet i lovgivningen.

Inddrag de pårørende

For det andet skal sindslidendes netværk og pårørende inddrages bedre. Op mod en million danskere opfatter sig selv som pårørende til en sindslidende. Men desværre oplever mange, at deres kompetencer og viden ikke bliver brugt eller værdsat. Forskning viser, at en tidlig og kvalificeret inddragelse af pårørende gavner de sindslidendes muligheder for at komme sig og forebygger tilbagefald. Ligesom de pårørende bliver bedre til at håndtere de svære situationer, så de ikke selv går ned med flaget.

Selvfølgelig skal man respektere, når nogle ikke ønsker pårørende inddraget. Men ligesom med fysisk syge vil langt de fleste sindslidende faktisk gerne have deres pårørende inddraget. Det kan være en ven, en god nabo, en ægtefælle eller forælder. Pårørende bør inddrages langt mere struktureret og forpligtende i fremtiden.

Færre bælter

For det tredje skal vi sætte et ambitiøst mål om at bruge meget mindre tvang i psykiatrien. At udsætte en psykiatrisk patient for tvang bør være den allersidste udvej. Alligevel udsættes hver femte indlagte i psykiatrien for tvang. Et tal, som har været stabilt i mange år til trods for mange flotte hensigtserklæringer. Det kan næsten se ud som om, magtanvendelse er blevet en del af behandlingen på mange afdelinger.

Den store grad af magtanvendelse i psykiatrien ligner et udtryk for en kultur, som ikke er sund for hverken patienten eller personalet.

Forskning viser heldigvis, at det er muligt at nedbringe brugen af tvang med relativt enkle midler. Udover generelt at tilføre psykiatrien tilstrækkelige ressourcer er der behov for at satse på efteruddannelse af personale, så man kan skabe større viden og bevidsthed om alternativerne til tvang. De såkaldte gennembruds-projekter resulterede i mellem 50 og 75 procent mindre tvang.

På Island har man ikke brugt bæltefiksering i 50 år. I Danmark kan vi ikke helt undgå bæltefiksering. Det er vores psykiatri ikke klar til. Men vi har brug for at sætte os et ambitiøst mål om at sænke brugen af tvang massivt og om at skabe afdelinger, som er helt fri for tvang.

Jeg håber, at psykiatriudvalgets nye rapport vil være første skridt til et regulært holdningsskifte og en større rummelighed i dansk psykiatri, hvor fagpersoner, sektorer, politikere og pårørende begynder at arbejde sammen med de sindslidende. Det er tid til ligeværdighed i psykiatrien.

Özlem Sara Cekic er sygeplejerske og psykiatriordfører for SF

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Lars A. Bruun
  • Lene Timmermann
  • Gaderummet Regnbuen
David Zennaro, Lars A. Bruun, Lene Timmermann og Gaderummet Regnbuen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ulla Blok Kristensen

Hvis de smukke mål skal realiseres, skal ressourcerne være til stede. Det er jo ikke nok at sige, at pårørende skal inddrages mere og bedre, hvis der ikke er medarbejdere til at stå for det. Der skal simpelthen flere hænder og hoveder til !

Aha, så schizoferni kan nu helbredes? Hvem siger det? Og hvor er linket til de undersøgelser som viser det? Schizofreni er, så vidt jeg ved, en fel i hjernens dopaminreceptorer eller serotoninreceptorer, eller begge dele? Og som man giver medicin for? Men Cekic mener måske at bare man får får sin medicin som schizofren er man helbredt? eller hyr?

Og tror Cekic at man ligesådan kan helbrede folk for adhd eller andre sindslidelser...

Og hvad skal de her mennesker så komme sig over deres sindslidelser for - jo, for at komme på arbejdsmarkdet. Har Cekic mon overvejet at det er kravene på dagens arbejdsmarked som i første omgang har fået folk til at reagere med depression, eller det som er værre...

Anna Gudmundsen

Karsten , Abram Hoffer, PhD, MD udførte et dobbeltblind placebo kontrolleret forsøg hvor 80% af dem der var diagnostiseret med schizofreni blev raske på under 1 år. Dette er nu over 60 år siden, men da "medicinen" ikke kan patenteres, er der ingen der gider lancere kuren. Du er mere end velkommen til at selv google om emnet. Og nej, jeg har ikke pengene til at gennemføre tilsvarende test, så lad os endelig konkludere at det ikke kan videnskabelig bevises, i lighed med andre kure der virker men ikke kan patenteres = tjenes penge på.

@ Anna

Ja, jeg ved det godt :)

Men jeg er ganske sikker på, at Cekic mente med de nuværende lægemidler mv. kan schizofreni kureres eller de schizofrene kan blive så raske, at de have/få et arbejde.

Anna Gudmundsen

Beklager Karsten, var lidt for hurtig på tasterne, ved anden gennemlæsning kan jeg se din pointe.
Nu er jeg så ikke helt sikker på at arbejdsmiljøet skal have hele skylden, jeg har en tendens til at være mere jordnær og se på miljøpåvirkninger i en helhed. De patenterede kemiske produkter du kalder lægemidler, kan bestemt ingen helbrede, de har til formål at bedøve sindet, og her er de mere eller mindre effektive.
Det vilde klæde politikere at ikke lytte til industriens råd, men tænke selv og søge mod helbredelse og ikke bedøvelse. De har rent faktisk magten til at gøre en forskel.

erik mørk thomsen

Rart at se, at selv folketingsmedlemmer, kan se, at det ikke er et penge spørgsmål, men kulturen, i psykiatrien, der er noget galt med.
Desværre acceptere Cekic, ja endda forsvare, at psykiatrien gør os mere syge, end vi er i forvejen.
Lige som alle andre steder i samfundet, hvor der stilles krav til medarbejderne, bør der også stilles krav til medarbejderne i psykiatrien, og dem, der ikke vil leve op til, at behandle os psykiske syge anstændig, men respekt for vores livgrund og værdier, må ud.
Her bør Cekic ankende, at et råde æble i en tønde æbler, giver en tønde rådne æbler!
Ligesom en magtsyg medarbejder på en afdeling, et bosted, kan ødelægge det hele.
Der er jo meget stor forskel på magtanvendelsen på de forskellige afdelinger,ja selv inden for det samme hospital.
Som medlem af LAP (Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykriatribrugere) deltager jeg tit i møder/konferencer ang. psykiatrien, og her bliver man tit spurt om, kan I ikke få x-medarbejder fyret.
Så problemet er velkendt, men fra politisk plan, vil man ikke gøre noget ved.
Og at sende den på kursus, har man prøvet, og det hjælper ikke en skid.
Her bør det huske huske på, visdommen om magt.
Vil du havde magt, med begrænse ansvar, bliv politibetjent.
Vil du havde endnu mere magt, med endnu mindre magt, bliv fængselsbetjent
Vil du havde, den totale magt, uden nogen form for ansvar, bliv behandler i psykiatrien.
Erik Thomsen
Medlem af landsledelse for LAP

l

Lars Kristensen

Store dele af de psykiske lidelser sker på grund af politiske, religiøse, økonomiske og militære ideologiske krav og normer.

Alt det vort samfund mentalt og psykisk er inficeret af og som får mennesker til at bekrige hinanden på alle mulige og umulige måder.

Kunne vi mennesker fjerne disse ideologiske vira, ville vi mennesker kunne få et langt mere mentalt og psykisk sundt liv.