Kronik

Rejsesag og GGGI-rod gavner Venstres bistandspolitik

Rejsesagen og det generelle rod i GGGI kan gøre danskerne stemte for Venstres foreslåede nedskæringer i udviklingsbistanden. At regeringen ovenikøbet er ved at løfte kritikken af rejseudgifterne og rodet i GGGI væk fra Løkkes skuldre for at lægge den over på sine egne, er politisk uforståeligt
Er det noget, der forener regeringen og Lars Løkke Rasmussen er det støtten til GGGI. Det er skræmmende, ikke mindst fordi det risikerer at skade både klimapolitikken og bistandspolitikken, skriver Knud Vilby.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

24. oktober 2013

Regeringen har fået fedtet sig godt og grundigt ind i GGGI og Lars Løkke Rasmussens (V) rejsesag. På alle andre punkter end lige det med førsteklassesbilletterne og rejsereglerne, er der stærk og ubrydelig solidaritet mellem den nuværende regering og den tidligere regering, når det gælder håndteringen af GGGI-sagen. Det er af mange grunde dybt betænkeligt.

VK-regeringens beslutning om at kaste 90 millioner kroner ind i den koreanske grønne vækst-organisation GGGI blev taget som en politisk topbeslutning. Den daværende regering ville gerne lege med de asiatiske vækstøkonomier, og pengene kunne man i sparetider finde i bistandsbudgettet, selv om organisationens arbejde ikke havde så meget med bistand at gøre. De almindelige screenings- og kontrolsystemer blev sat ud af spillet. Man kørte bare på.

Under Folketingets samråd med udviklingsminister Christian Friis Bach (R)i går, sagde ministeren, at sagen har haft et meget »usædvanligt forløb«, at beslutningsgrundlaget (under VK) var »yderst spinkelt«, og at det hele var risikabelt. Ekstra Bladet har fået indsigt i et aktstykke, som viser, at Udenrigsministeriets embedsmænd havde blinket med advarselslamper, men blinkene nåede ikke frem til Finansudvalget.

Under samrådet understregede Christian Friis Bach, at et konstateret økonomisk misbrug ikke var udtryk for korruption, og derfor ikke nødvendigvis skulle rapporteres til Folketinget i henhold til de nye åbenhedskriterier. Han fortalte, at de regler, som Løkke har rejst efter, end ikke accepteres i FN.

Nu ændrer man dem så til et niveau »tilsvarende FN-organisationer«. Jeg ved ikke, hvad »tilsvarende FN« betyder, når GGGI ikke er en FN-organisation. Men det er i hvert fald et niveau langt over det, man har i ngo’erne. Og det er vigtigt at bide mærke i, for GGGI er flere gange blevet kaldt en ngo, hvad organisationen ikke er eller nogensinde har været.

Grøn vækst-fatamorgana

Efter en lang række temmelig artige afsløringer, men også lovprisninger af GGGI’s begyndende positive resultater, konkluderede Christian Friis Bach under samrådet i går, at det i sin tid var rigtigt af Danmark at gå ind i GGGI. Ifølge ham var det også rigtigt af den nuværende regering at støtte det koreanske forslag om at gøre Lars Løkke Rasmussen til formand. Tidligere har både udviklingsministeren og statsministeren understreget, at Lars Løkke Rasmussen gør det godt som formand.

GGGI er altså ifølge regeringen den rigtige organisation at støtte, og organisationen har tilmed den rigtige formand.

Der er med andre ord ingen tvivl om, at udviklingsministeren meget gerne vil videreføre og udbygge GGGI-samarbejdet. Selv om der selvfølgelig lige skal undersøges et par ting først.

Men hvorfor vil han det? Svaret er enkelt: Fordi GGGI har været med til at dreje klimadiskussionen væk fra at være et spørgsmål om at holde igen på forbruget til at blive et spørgsmål om grøn vækst. Det er udviklingsministerens klare vurdering og konklusion, at vækst er en forudsætning for en global redningsaktion. Det er hans opfattelse, at det er via grøn vækst, vi skal redde verden.

Også selv om begrebet er uhyre dårligt defineret og nogle gange dækker over ren greenwashing.

Er der nogen, der solidarisk står sammen i dansk GGGI-politik, er det altså SRSF-regeringen og Lars Løkke Rasmussen og alle hans løjtnanter. Det er skræmmende, ikke mindst fordi det risikerer at skade både klimapolitikken og bistandspolitikken.

V’s falske klimaprofilering

Jeg kan på grundlag af rigtigt mange års erfaring sige, at det ikke er nogen nem sag at hive 90 millioner kroner ud af det danske Udenrigsministerium og Danida. Når det gælder langt de fleste projekter og programmer skal der screenes og appraises og kontrolleres og dokumenteres, og projekterne skal falde ind under strategier og retningslinjer.

Men der findes også nogle store politiske projekter, som regeringer og politiske flertal kan vælge at prioritere over alt andet og på tværs af almindelige retningslinjer. Sådan et projekt var GGGI.

Det var særligt vigtigt for VK-regeringen. Den havde en del år forinden bortraderet den danske miljø- og klimabistand. Den havde derudover skåret milliarder af udviklingsbistanden. I alt var besparelsen mange milliarder kroner pr. år. Noget var reelle besparelser. Andre blev overført til militærbudgettet, der i de samme år eksploderede.Men VK-regeringen havde behov for at demonstrere, at den kunne slå ud med internationale armbevægelser. Klimatopmødet var under Lars Løkke Rasmussens formandskab gået så dårligt, det overhovedet kunne. Samtidig havde man forsømt at opfylde andre politiske løfter. Men her var en sag, der egnede sig til grøn profilering, og som samtidig kunne bringe Danmark ind i en asiatisk vækstvarme.

Ved at støtte GGGI kunne man samtidig dokumentere, at voldsomme bistandsnedskæringer ikke var en hindring for nye initiativer. Så derfor: Det var en rigtig god politisk ide med dansk medlemskab og senere formandskab for en tvivlsom koreansk organisation. Også selv om den havde klare tendenser til råddenskab allerede ved oprettelsen.

Udviklingslede

Jeg vil ikke afvise, at GGGI kan komme til at gøre noget godt og fornuftigt, men det er endnu usikkert. Nogle siger – normalt med en vis tvivl og tøven – at målet kan hellige midlerne. Men målet er endnu temmelig uklart, og midlerne har været i strid med almindelige regler og almindelig sund fornuft. Derfor er det ikke i orden, at regeringen i den grad stiller sig solidarisk med de VK-hovedansvarlige for et forløb, der også har været skadeligt for holdningen til udviklingsbistanden.

Kort tid inden Lars Løkke Rasmussens rejsesag brød løs, foreslog Venstre, at der skæres yderligere 2,5 milliarder kroner i dansk udviklingsbistand. Den nuværende regering har her i 2013 endnu knap fået standset den tidligere regerings store beskæringer, og målt i forhold til den danske bruttonationalindkomst, er bistanden i dag på et lavere niveau, end den var, da VK-regeringen blev stemt ud af vælgerne.

Alligevel vil Venstre nu skære yderligere – og det endda meget voldsomt. Klima og miljø spiller ingen reel rolle for Venstre. Bistand spiller en meget lille rolle.

Det triste er, at når regerings- og oppositionspartier i fællesskab danner vognborg omkring GGGI og Lars Løkke Rasmussen for at bremse kritikken, vil folkestemningen falde ud til fordel for Venstres nedskæringsforslag. Den almindelige dansker vil meget naturligt konkludere, at hvis GGGI-sagen og Lars Løkke Rasmussens frås med skatteydernes penge stort set er i orden, så gælder det da bare om at få beskåret bistandsmidlerne mest muligt.

Venstres samrådsdeltagende folketingsmedlemmer var i rigtigt godt humør ved afslutningen af samrådet i går eftermiddag. Jeg synes ikke, regeringsrepræsentanterne har nær så god grund til at være i godt humør. Og politisk er det besynderligt, at en presset regering har lyst til at løfte kritikken væk fra Venstres skuldre og lægge den over på sine egne.

 

Knud Vilby er journalist og blogger på u-landsnyt.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alan Strandbygaard
  • Lars B. Jensen
  • n n
  • Bjarne Andersen
  • lars abildgaard
  • Tommy Knudsen
  • Daniel Mikkelsen
  • Claus Jensen
  • Niels Engelsted
  • Karsten Aaen
  • Thomas Krogh
  • Inger Sundsvald
  • Ivan Mortensen
  • Stig Bøg
  • Dorte Sørensen
  • Holger Madsen
  • Ivan Gullev
Alan Strandbygaard, Lars B. Jensen, n n, Bjarne Andersen, lars abildgaard, Tommy Knudsen, Daniel Mikkelsen, Claus Jensen, Niels Engelsted, Karsten Aaen, Thomas Krogh, Inger Sundsvald, Ivan Mortensen, Stig Bøg, Dorte Sørensen, Holger Madsen og Ivan Gullev anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Tak til Knud Vilby for den Kronik.

Udvalgets formand Per Stig Møller konkluderede flere gange i løbet af udvalgsmødet - der er enighed om at deltagelse i GGGI er godt og formanden er god (frit oversat)

Ellen Trane N forsøgte at gå endnu videre, da hun ville have ministeren til at sige, at formanden var god og at det var godt med en dansk formand. Hertil svarede ministeren, at det var generelt godt for Danmark med dansk deltagelse og ledelse af internationale organisationer.

PS: I mine øjne er åbenheden mellem ministeriet og udvalget/Folketinget også her et stort problem og det vil den nye Offentlighedslov ikke gøre bedre.

n n, Brian Pietersen, Anne Eriksen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Enhedslistens tillid til Christian Friis Bach i denne sag, må vel antyde, at han ikke er så Radikal, at det gør noget.

Fra artiklen: "Den almindelige dansker vil meget naturligt konkludere, at hvis GGGI-sagen og Lars Løkke Rasmussens frås med skatteydernes penge stort set er i orden, så gælder det da bare om at få beskåret bistandsmidlerne mest muligt."

Der var tidligere en artikel (i Information eller en af de andre medier?) om, at regeringen ikke havde nået at bruge alle de budgetterede penge på ulandsbistand (hvilket indirekte var vand på DF's og V's mølle) - der er ingen tvivl om, at det bliver langt sværere for regeringen fremover at bruge det budgetterede beløb, simpelt hen fordi et hvilket som helst parti i opposition kan kræve en (grundigere) gennemgang af de støttede organisationer (også de eksisterende, ikke kun GGGI).
Derudover så kunne jeg forestille mig, at der er et flertal for at skærpe reglerne - eller skærpe kontrollen. Det sinker og fordyrer igen processen med at give ulandsbistand - indirekte en sejr til V, men de kan ikke tåle at fejre den i øjeblikket uden at modsige sig selv. Men DF kan bruge det - desværre!

Inger Sundsvald: i forhold til regeringens erklæringer om ulandsbistand, så kan jeg forstå din udmelding - men i forhold til, at de samme partier selv er fedtet ind i sagen om GGGI, så tror jeg simpelt hen, at de agerer rent spin-politisk: læg låg på sagen, så det kun er Løkkes bilagsforbrug og moral, som står tilbage i vælgernes bevidsthed - dermed er det V, som skal kæmpe for at få stemmer tilbage. Sagen vil fortsætte med at spøge i V i lang tid endnu.

Ivan Breinholt Leth

Mig bekendt kan det ikke påvises, at ene eneste nation i verden har fået blot nogenlunde styr på sit fattigdomsproblem vha. u-landsbistand. Bistanden er nærmest ligesom bønnen i kirken: De fleste ved godt, at det ikke virker, men det opfattes som en helligbrøde at droppe ritualet. Hvorfor er det så forkasteligt at skære noget væk, som ikke virker? Høje rejseudgifter.til forskellige pinger og støtte til en organisation, hvis indsats og resultater fortaber sig i det dunkle, er ikke nogen nyhed. Ej heller er tårnhøje skattefrie lønninger og fryns til de, som arbejder med u-landsbistand.

Det, som det burde handle om, er, at forsøge at nå frem til en endelig konklusion, mht. om der bare er nogenlunde udsigt til at u-landsbistanden vil afskaffe verdens fattigdom. Om pamperne rejser på business class eller på første klasse, er fuldstændig ligegyldigt. Hvis bistanden alligevel ikke har nogen påviselig effekt, er det da ligegyldigt, at Lars Løkke tager sig en lur i en flyvemaskine for pengene.

De som lever godt af u-landsbistanden, er de samme, som de, der altid deltager i hylekoret hver gang ordet nedskæring nævnes. Stop hyleriet og læg facts på bordet: Nævn blot en eneste nation i den såkaldte tredje verden, som bevisligt har fået styr på sit fattigdomsproblem vha. u-landsbistand. Eller find jer et andet arbejde.

Vietnam! Vietnamesiske bønder har med dansk støtte dyrket kaffe. Robusta kaffe. Danske bistandspenge til (fattige) vietnameiske bønder har lært dem at dyrke kaffe, af sorten Robusta. Og det har faktisk betydet at fattige vietnamesiske bønder er blevet rigere end de ellers ville være blevet! Og der er altså forskel på bistand og nødhjælp! Også selvom mange tror at nødhjælp er ulandsbistand...det er det altså ikke! Nødhjælp er til folk i f.eks. Afrika eller Asien når katastrofer rammer; bistand til f.eks. fattige lande er langsigtet udvikling. Og f.eks. så erindrer jeg nu hvor jeg skriver dette at danske bistandsmidler til Ethiopien eller Eritrea rent faktisk har hjulpet. Og det netop fordi de tager udgangspunkt i hvad folk har brug for.

Mange organisationer som f.eks. Ibis eller Folkekirkens Nødhjjælp sender altså folk ud til fjerne egne - for at de skal hjælpe med at bygge skoler mv.

Niels Engelsted

Ja, der er interesser, der skal beskyttes her. I Debatten på DR i går fik man drejet diskussionen om Løkkes forgriben sig på bistandsmidler til en kampagne anført af Asger Aamund, der agiterede for, at folketingspolitikere skulle have mindst den dobbelte løn. Så vidt jeg kunne se, deltog ingen debattører, der lå længere til venstre end Pernille Rosenkrans-Theil! Henrik Dahl deltog også--med krøllet tøj og uredt hår--med en flere gange gentaget svada om, at danske politikere svækkede Danmarks sag internationalt, hvis de lignede lazaroner, det vil sige ikke havde fint og dyrt tøj på. Det var helt surrealistisk.

n n, lars abildgaard, Tommy Knudsen, Brian Pietersen, Anne Eriksen og Inger Sundsvald anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Husk altid - at i erhvert spil om penge og magt - vil den der er god til analysere og udnytte modstanderens svagheder - ofte vaere bedre stillet end den der fokuserer paa at udvikle egne fortraeffeligheder. Alene af den grund burde mange fra venstrefloejen ophoere med at fremfoere sin egen moralske mervaerdi.

Regeringen kunne da ikke faa en bedre allieret end Lars Loekke Rasmussen og hans eskapader for offentlige penge - kort omformuleret - med den slags modstander behoever du ingen venner!

Flemming Scheel Andersen

Det må være en form for ønsketænkning at rejsekongens fråds skulle kunne gavne hans partis politik på nogen måde, ..eller endog en tvangstanke.

Tvært imod har har Venstres bulede og anløbne vrag fået endnu en ridse i lakken, det er blot ikke til at se, fordi der var så mange i forvejen.

Venstres "sager" er jo snart ikke til at tælle så ridserne tegner et mønster for vælgerne af parties politik og sundhed.

Alle elsker GGGI - Alle elsker formanden - Alle elsker bare lidt grønt - Andre steder.
Et billede : Dansk kildevand tappes på alu dåser, eksporteres til Tyskland, købes af danskere på grænsehandelsudflugt, i bil på landevejen, mange dåser sammen med de andre i den danske natur pga manglende pant ordning.

Brian Pietersen

Leo

ja, vi sviner som vi aldrig har svinet før.... selv langtlangt væk fra byerne flyder det nu med skidt så man tror det er løgn... for 20 år siden var det meget lidt jeg stødte på når jeg gik og fiskede på kysten, det er radikalt ændret.

Ivan Breinholt Leth

Karsten Aaen. Som så mange andre asiatiske lande, har Vietnam udviklet sig ved at landets regering har haft en præcis plan for dets økonomiske politik. Grundlæggende består denne plan i subsidier til udvalgte industrier eller produktioner, protektionisme, politisk kontrolleret central bank, tyveri af patenter, selektiv uddannelsespolitik, etc. Ikke kun Kina, Japan, Taiwan og Sydkorea har i grove træk fulgt denne vej, men også vestlige lande som USA, UK og Holland. (De fleste amerikanske, neo-liberale fortalere for frihandel i u-lande har vist nok glemt, at USA havde importtold på op til 50%, da de selv påbegyndte deres industrialisering. Konkurrencen fra Europa var simpelthen for hård til at det kunne lade sig gøre for USA at vækste uden at beskytte sin egen produktion i den indledende fase.)

Vietnam har p.t. en vækstrate på 7,5% og i de sidste 10 år har landet åbnet sin økonomi for frihandel. Vietnams hoved eksportartikler er kornprodukter (hovedsagelig ris), mejeriprodukter og kød. Det er ikke lykkes mig at finde en statistik, hvor kaffe spiller nogen rolle for landets eksport eller landets vækst. Men det skulle da ikke undre mig, om Danida o.a. gerne ville tage æren for Vietnams økonomiske vækst, ligesom der har været røster, som gudhjælpemig har påstået, at Kinas økonomiske vækst skyldes u-landsbistand.

Et af Afrikas problemer er, at man ikke er i stand til at foretage en overordnet regeringsbaseret økonomisk planlægning for landenes udvikling (med nogle få undtagelser), således som man har gjort det i en række asiatiske lande. Til gengæld har man ca. 40.000 vestlige ngo'er i Afrika som alle opretter en skole hist og en sundhedsklinik pist. Det vil aldrig nogensinde føre til udvikling i den forstand, at det vil hæve nationers levestandard og reducere fattigdom i noget nævneværdigt omfang, uanset hvor meget de alle sammen påstår, at de arbejder for 'poverty alleviation'.

Hvis Danida og andre statslige udviklingsorganisationer kunne skære ned på deres støtte til alle disse overflødige ngo'er og deres meningsløse spredte fægtning henover det afrikanske kontinent, identificere en eller flere afrikanske stater, som er seriøse og som har en præcis overordnet plan for landets økonomiske udvikling, så burde man støtte et sådan land, og det er endda muligt, at man så vil se, at udviklingsbistand faktisk kan virke.

Men det er jo ikke det, som diskussionen handler om. Diskussionen handler om, hvem der har snablen nede i hvilke kasser, og om vi skal give flere eller færre penge til noget, som ikke virker. Det er, set ud fra det fattige Afrikas perspektiv, en fuldstændig ligegyldig diskussion. Derfor gentager jeg: Skær ned på en bistand som ikke har nogen påviselig effekt. Eller omlæg bistanden til noget, som empirisk har fremvist en effekt. (Og husk så lige bæredygtighedselementet. Det har Kina glemt.)

Det står vel efterhånden klart at Lars lykkedes med at tage herredømmet i diskussionen via pressekonferencen, hvor den samlede danske journaliststand lod sig kastrere og gøre til tåbelige, nidkære spørge-Jørgen'er på den jantelovsforskrækkede middelklassedanskers tv-skærm. Så stakkels, ærlige Lars - der blot har røde ører over at blive misforstået. Dygtige Lars, som kan lede processerne og genskabe sig selv, tabt hale efter tabt hale.

Journalisterne burde være blevet væk fra pressekonferencen; forestil jer overskrifter: Ingen ville høre på Lars. Salen var tom. Talenterne måtte tage hjem igen.

Lars B. Jensen

Enig Peter. Det var ikke kønt af den samlede journaliststand accepterede et pressemøde, hvor alle informationer om mødets emne blev udleveret 1 minut før det startede.
Det burde dog havde været muligt for journalister at forberede mere end to tre spørgsmål, således at man ikke behøvede at stille lettere omformulerede udgaver af spørgsmål, der allerede var stillet.

Et meget relevant spørgsmål som jeg er skuffet over ikke blev stille, især i betragtning af den lange diskussion om hvordan og hvornår datterens flybillet skulle modregnes i hans løn fra 3GI:

Når du ikke har fået løn fra 3GI endnu Lars Løkke, er det så fordi i prøvede at skubbe udbetalingen, til den ikke længe skulle modregnes i dit eftervederlag som tidligere statsminister ?
Hvis ikke, hvad er så grunden til at du aldrig har fået udbetalt løn ?

Det er penge som ville været gået direkte i statskassen, da de jo, som Løkke så stolt fremhævede, skulle modregnes krone for krone i hans eftervederlag.
Er det helt normalt at tidlige ministre kan få diverse bestyrelses eller formandsposter, og blot udskyde lønnen til den ikke længere skal modregnes ?