Klumme

Udflugtshygge er blevet til nye æblesorter

Siden Anden Verdenskrig er mere end 800 dyrkede æblesorter forsvundet i Danmark. Men langs landets nedlagte jernbaner vokser nye sorter frem af de æbleskrog, passagererne har smidt ud ad vinduerne
17. oktober 2013

En oktoberdag i 1892 tager fru Luise Hermansen, gift med manufakturhandler Hermansen i Skælskør, med den nyåbnede jernbane til Slagelse. Med sig har hun sine to børn, Amalie på seks og Edvard på fire år. Det er første gang, de skal prøve at køre i tog, og børnene er ellevilde, så for at berolige dem lidt tager deres mor provianten frem, så snart de har fundet en kupé. To gule, rødflammede Gravensten fra haven, som hun rækker dem, mod at de lover at være artige. Selv spiser Luise også et.

»Hvad skal jeg gøre med skroget,« spørger Amalie straks efter. Hun spiser altid så hurtigt. Luise forsøger at lære hende ikke at være grådig, men nu sidder hun altså dér og vifter med sit æbleskrog.

»Vent et øjeblik,« siger Luise, »til Edvard og jeg er færdige.« Hun spørger høfligt deres eneste medpassager, om han har noget imod, at hun ruller vinduet ned, men nej da, ikke spor, frue! Han er selv i gang med et æble. Så tager Luise ét efter ét børnenes æbleskrog og kaster dem ud. Derefter kaster hun sit eget, tager et lommetørklæde frem og tørrer sine og børnenes fingre. De tre æbleskrog falder vel med ca. 50 meters mellemrum. Nogle hundrede meter senere gentager deres medpassager operationen.

Så er de i Sønder Bjerge. Amalie kan godt spise et til.

Kernerne fra Amalies andet æbleskrog spirede og blev med tiden til et gammelt æbletræ. Hvad, der skete med Edvards, Luises og den elskværdige herres, vides ikke. Men i årenes løb er der vokset mange træer op fra togpassagerernes efterladenskaber. Hvis ikke æbler, så kirsebærtræer med oktobergyldent løv eller blommetræer. Også frugtsten er nemlig blevet spyttet ud af vinduerne, når toget flere gange om dagen tøffede gennem landskabet. Udflugtshygge har materialiseret sig i natur.

I 1971 blev jernbanen nedlagt. Men togets svagt krumme, udjævnede spor gennem terrænet forsvandt ikke. Jernbanen blev til en cykelsti.

En oktoberdag i 2013 kommer min mand, Poul Erik, og jeg, cyklende fra Skælskør mod Dalmose, den tredje station på rejsen. Jeg har skrevet en bog om æblets kulturhistorie, Poul Erik har været bogens billedredaktør og tilrettelægger. Vi er kort sagt temmelig æbleinteresserede, og vi har hørt om æbletræerne langs de nedlagte jernbaneruter.

Det blæser frisk, men solen skinner, og vinden er ikke noget problem. Den kommer fra siden, og der er jo ingen bakker. Det meste af vejen er der desuden levende hegn på begge sider. Vi har kun kørt nogle få hundrede meter, da en høj, filtret krone stiger op af krattet, fuld af rund, gylden, rødkindet frugt, der lyser i solen som eventyrets æbler. Men ligesom i eventyret skal vi bestå tre prøver, før vi får belønningen: Træet gror inde bag vildroser, brombær og slåen. Vi kæmper os igennem, plukker – og ja, æblet smager rigtigt godt! Saftigt og sprødt med det rette islæt af syre. Måske lidt hårdt, men hvis det får lov at ligge? Jeg klipper et par årsskud af til podekviste.

Nu opdager vi ved siden af et andet træ, hvor æblerne er dækket af skrub og minder om små Belle de Boskoop. Og næppe er vi på cyklerne igen, før et træ med røde æbler dukker op. I alt finder vi 39 æbletræer på den 11 kilometer lange rute mellem Skælskør og Dalmose, dog kun ét godt, det allerførste. Ét æble er bittert, de fleste er sødlige, men smagsløse, ét er alt for syrligt. En del er små og hårde, dem forsøger vi end ikke at bide i.

Men sådan er det med æbler, siger vi til hinanden. Æbler er ikke sortskonstante, de krydser og muterer, så hver enkelt kerne i et æble indeholder et uoverskueligt antal nedarvede egenskaber. Selv to kerner fra det samme æble kan falde helt forskelligt ud. Der opstår faktisk en ny sort, hver gang en kerne spirer.

Et sted finder vi et træ med to stammer, eller rettere sagt: To træer, der står så tæt ved hinanden, at stammerne danner et V, og deres kroner er vokset sammen. Men i venstre side bærer de røde æbler, i højre nogle små grønne, sure fætre. Det er en nærliggende tanke, at de to stammer har ligget i det samme kernehus.

Amalies andet æbleskrog? Se, det er der ingen, der ved eller nogen sinde får at vide. Snip, snap snude, her er historien ude...kunne man tro, for siden Anden Verdenskrig er mere end 800 dyrkede æblesorter forsvundet i Danmark. Men sammenhold det med, at over 1.000 kilometer gamle spor i dag er lavet om til cykelstier. Hvis man bare kan finde ét godt træ pr. 11 kilometer, bliver det til – lad mig se: lidt over 90 nye sorter i alt.

Tip, tap, tønde, her kan en ny begynde!

Karen Syberg er kulturjournalist

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Harder
  • Jakob Clemen
  • Peter Taitto
  • Brian Pietersen
  • Per Torbensen
  • Jens Christoffersen
  • Niels-Simon Larsen
Christian Harder, Jakob Clemen, Peter Taitto, Brian Pietersen, Per Torbensen, Jens Christoffersen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

De gamle æblesorter kunne ikke pakkes maskinelt, så ud med dem.
Ligesom med ostene, hvoraf der i Danmark kun er een sort tilbage: Danbo - eller gummiost.

n n, Jens Overgaard Bjerre, Brian Pietersen, Per Torbensen, Peter Ole Kvint og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brian Pietersen

Jeg har heldigvis en ven der har en gammel æbleplantage som bare får lov at passe sig selv og osten køber jeg i en rigtig osteforretning hvor ejeren har næse for at finde brugbar kvalitet.

Nu skal man huske at frugttræer podes på en grundstamme alt efter hvilket formål træet skal have.
Det vil sige at et kærnehus meget sjældent kommer med samme æble og egenskaber som det skrog der blev kastet ud af toget.

Jeg har selv 15 sorter i min frugthave og skal til at lave yderligere 30 træer. Primært Lord Lambert (som er ideel til økologisk dyrkning) og Holsteiner Cox.

Prøv at se dette link:

http://www.nordgen.org/nak/

Som er Pometets opslagsværk.

Brian Pietersen

Ivan

Ostehandleren må du godt få, det er i Nørregade i Odense.....

min kammerat vil sådan set gerne dele ud af hans æbler, mennnnnnnnnnnnnnn jeg har lært at ik gi adresser ud på nettet.. :-)