International kommentar

Uhyret og skammens grænse

Titusinder af migranter søger hvert år fra Mellemamerika til USA. Turen går gennem Mexico, hvor de risikerer afpresning, bortførelse, tortur og mord begået af bander, narkokarteller og korrupte myndigheder
4. oktober 2013

I Mexicos vidtstrakte jernbanenet findes der kun to passagerlinjer – hvis man ser bort fra metroerne i de tre største byer. Resten af det næsten landsdækkende jernbanenet er rene godslinjer. Og dog. De godstog, som løber fra Guatemala i syd til USA i nord, har en passagerbelægning, som burde få enhver jernbanedirektørs øjne til at stråle.

Fra delstaterne Chiapas og Tabasco i syd og meget af vejen til grænsen til USA er godsvognenes tage og platforme tæt besat med mennesker. De betaler ikke billet. De betaler med deres opsparing, deres førlighed, deres liv. De kører bl.a. med det berygtede godstog fra sydgrænsen La Bestia (Uhyret, Bæstet) bl.a. kendt fra filmen Sin Nombre (Uden Navn).

De er mennesker på flugt fra fattigdom og vold i Mellemamerika, på jagt efter en drøm om et trygt liv uden sult, fattigdom, vold og død. De er de 200.000-400.000 glemte emigranter, som hvert år fra Mellemamerika, især Guatemala og Honduras, kaster sig ud i den lange rejse gennem Mexico til USA med frygten som ledsager. Mange når aldrig frem. De giver op, strander, bliver afpresset, voldtaget, lænset for alt, hvad de ejer, bortført, spærret inde, tortureret, myrdet, forsvinder i hænderne på togenes vagtværn, politi, embedsmænd, bander, menneskehandlere, smuglere, karteller.

I bandernes klør

I 1970’erne og 1980’erne flygtede mange fra de væbnede konflikter og undertrykkelsen i regionen. Med freden i 1990’erne indfandt håbet og lettelsen sig. Men snart kom desillusionen og en barsk voldskultur, hvor bander, narkokarteller og myndigheder både bekæmpede hinanden og samarbejdede.

Fremtidsudsigterne for almindelige mennesker blev i løbet af 00’erne reduceret til et liv i konstant frygt for overgreb og ringe muligheder for at bygge en tryg tilværelse op. Igen stod USA som det forjættede land. For at komme dertil skal man gennem Mexico – en 2.000-3.000 kilometer lang, strabadserende rejse til fods gennem sumpe, over floder og bjerge, med (gods)tog, bus, lastbil.

Strabadserne tager de illegale migranter med stoisk ro. De fleste af dem kommer fra barske vilkår, hvor hårdt arbejde og sult er normen.

Men de illegale er også en potentiel kilde til rigdom. Efter migranterne fulgte de sædvanlige coyotes, som i årtier har tjent tykt på at føre illegale over grænsen til USA, og de stærkt voldelige bander, las maras, som var vokset frem under konflikterne, både i Mellemamerika og blandt flygtninge i USA. De tjener penge på narko, røverier, bortførelser, afpresning og menneskehandel – ofte i samarbejde med narkokartellerne, især de frygtede Los Zetas – og/eller myndigheder på forskellige niveauer.

Myndighederne deltager

»Jeg skriver dette, mens et tog udstøder sit potente hyl nogle meter herfra. Denne frygtelige larve medfører omkring 50 mellemamerikanske illegale, der klynger sig som tæger til dens ryg. De vil rejse cirka otte timer, og det mest sandsynlige er, at de vil blive bortført, når de ankommer til den næste station.«

»Bortførerne vil være mænd, de fleste af dem honduranere og mexicanere, allierede med Los Zetas. De bor i den lille by Medias Aguas i delstaten Veracruz. Næsten hele byen ved, hvor de bor. Vi kender deres navne, og det gør hæren, efterretningsagenterne og byens og delstatens politi også. De har fotografier af dem, men de vil intet gøre, for dette sker altid, og sådan har det været i over et år i mange småbyer.«

Sådan skrev den salvadoranske journalist og forfatter Óscar Martínez i en rejsereportage fra det sydlige Mexico i august 2009. Forholdene og overgrebene har altså været kendt i flere år.

Men intet er sket. Myndighederne har udtrykt bekymring og medfølelse med ofrene. Men stort set intet er sket. End ikke massakren på 72 illegale mellemamerikanere i det nordøstlige Mexico i 2010 og fundet af massegrave de senere år har fået myndighederne til at gribe ind.

Måske fordi de selv er dybt involveret. Ifølge den mexicanske ombudsmand Raúl Plascencia Villanueva er det særdeles vanskeligt at få tilstrækkelige oplysninger om de overgreb, der finder sted mod migranterne, fordi vagterne på togene, politifolk og migrationsmyndigheder selv begår en betydelig del af dem. Da ombudsmanden i marts i år offentliggjorde en rapport, som bl.a. viste at 11.333 migranter var blevet bortført fra april til september 2012, tilføjede han, at tallet var ufuldstændigt, fordi myndighederne ikke indberetter alt, da de selv er involveret.

Mexico styres af kriminelle

De bortførte migranter bliver mishandlet til at oplyse telefonnumre på slægtninge i hjemlandet eller USA, så de kan presses til at betale løsepenge. Ofte dør fangerne af sult, tørst og mishandlinger og bliver ikke løsladt, men begravet eller smidt et øde sted.

De forsvundne er nu så mange, at der er opstået en bevægelse af mødre, som rejser rundt i grupper i Mexico for at finde deres kære. De holder offentlige møder, opsøger herberger, hospitaler og lighuse og sætter fotos op langs migranternes ruter.

Ifølge lederen af migrantherberget i Ixtepec, præsten Alejandro Solalinde, er mindst 10.000 mellemamerikanske migranter forsvundet. Han peger på, at de mexicanske myndigheder fuldstændig ignorerer forsvindingerne. Ved flere lejligheder har han skarpt kritiseret myndigheder og politikere for at være involveret i udnyttelsen af og overgrebene mod migranterne. Intet under, at Mexicos sydgrænse kaldes Skammens Grænse.

Alt i alt tegner der sig et billede af Mexico som et land uden retssikkerhed, med kriminelle grupper der styrer myndigheder og politikere. Det er med til at underbygge det indtryk, den såkaldte narkokrig giver: et land med en stat i krise, eller rettere, en stat, som i voksende omfang styres af kriminelle kræfter.

 

Jens Lohmann er journalist og forfatter med speciale i Latinamerika

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu