Alt er politik – men politik er ikke alt,« har et klogt menneske sagt. Men det er godt for en karriere med relation til kultur og humaniora at huske sin gamle frygt fra 1970’erne. I de rigtige miljøer er alarmen fast installeret – også for de yngres skyld.
Frygten for at være højreorienteret er arven fra 68’ernes regime. I 1973 på Københavns Universitet, litteraturvidenskab, heglede træskoklædte tutorer i murertøj os nye studenter igennem: »Vi må have en fælles målestok, så litteratur kan måles og vejes, og det er den materialistiske historieopfattelse; vi begynder med Kapitalen, bind 1.«
Spagt lød det: »Skal vi slet ikke arbejde med andre målestokke?«.
Så faldt der brænde ned: »Det er jo borgerlig pluralisme!«.
Et klogere spørgsmål: »Hvordan er studiet i Aarhus?«, fremkaldte ægte proletarisk begejstring:
I Aarhus er der nogle pissekvalificerede Kapital-gennemgange!«
Som den lamme rejste sig og gik, lærte en spejder fra Gentofte på få timer at være solidarisk med ’arbajderklæssen’ – in abstracto.
Et par år senere kørte en venlig mand mig til færgen på Langeland. Da han hørte, at jeg læste dansk i København (lidt pluralistisk), undskyldte han, at han var sparekassedirektør.
En gøen af fyord
Træskotutorerne har givetvis navigeret smidigt gennem arbejdslivet og udbygget koden ’højreorienteret = dum’ til newspeak undervejs.
Men hvordan er det mon gået spørgeren med det bøjede hoved?
De rigtige har dygtigt afskaffet begreber om sund fornuft og næsten alle simple sandheder.
Lad os lige se på, hvad vi må sige i 2013 – uden for rækkevidde af deres politiske moralisme.
Hvis jeg ud fra uheldig erfaring kalder det en dårlig idé at blande te og kaffe, vil ingen blive forarget eller udlede, at jeg nærer had til en af delene. Og mener jeg, at Stalins idé om at vende floders løb var et galt, irreversibelt eksperiment, vil kun mandens sidste venner tage anstød. Her kan vi nok tale om simple, ufarlige sandheder.
Derimod skal ethvert udsagn forbundet med indvandring med djævlens vold og magt tvinges ind i en højre-venstre-dialektik, som mennesker med større kærlighed til egen intellektuel karriereprofil end til deres land konstant må positionere sig i forhold til – det lærte universitetet dem på den hårde måde. De minerede emner udløser pavlovske reflekser; det vigtige er aldrig sagen, kun at pege fingre ad en ’højrefløj’, som den fromme heldigvis ikke tilhører.
»Anti-muslimer marcherer i dag i København«, basunerede Politiken den 23. februar om en fredelig protest foranlediget af »mediehistorier om chikane af jøder på Nørrebro« – men om en »moddemonstration« hed det: »De venstreorienterede demonstranter samles i krydset ved Nørre Farimagsgade og Gyldenløvesgade«. 30 forsamlede anholdtes dog for godhjertet voldsmarch.
At det overalt i Europa har vist sig umuligt at integrere store grupper af mennesker med kollektiv identitet bygget på lovreligion, apartheid og social kontrol i et sekulært, individbaseret rets- og velfærdssamfund, er for mig en simpel, lavpraktisk sandhed – ingen totalanskuelse eller højre-venstre, tak!
At ville bremse årtiers uoverskuelige og irreversible demografiske eksperiment udløser en gøen af fyord: racist, populist, højreorienteret, ikke stueren, der skal få almindelig fornuft til at bøje hovedet. Altid skal der findes et klogt ’på den anden side’, mens tiden går, og helvede bryder løs, som de renfærdige svenskere fik en lille forsmag på i år. Men vil man ikke bremse eksperimentet, støtter man jo, at det fortsætter. Det er et stort ansvar.
Nådesløst paradigme
Når nogen i 1970’erne omtalte de umenneskelige forhold i Sovjetblokken, var det klogt at sige, at der også var uretfærdighed til i USA. Denne besværgelse afsluttede sagen, blot ikke for de fængslede og mishandlede. Det virkelige emne er jo ens egen rigtighed: Her kommer det moderne, fordomsfrie menneske! Rifbjerg skrev et trygt og hånligt digt om Solsjenitsyn.
Paradigmet er gennemtrængende nådesløst. Totalpolitiseret frygter man når som helst det medlidende smil: Nå, du er vist lidt højreorienteret, hva’?
Paradigmets absurde forudsætninger står ikke til diskussion. Således er alt vedrørende kristendom højreorienteret og reaktionært, og kritik af denne er dermed progressiv og klædelig for en ’venstreorienteret’ eller ’kulturradikal’, som omhyggeligt undgår at skelne mellem Det Nye og Det Gamle Testamente.
Islam er derimod uløseligt forbundet med undertrykte folks permanente offerrolle trods denne lovreligions talrige vantro eller ulydige ofre (hyppigt kvinder) af alle racer. Det forklarer, at kritik af islam nu er tilstrækkeligt bevis på at være ’højreorienteret’ – helt uanset begrebets oprindelige fordelingspolitiske mening. Tilsvarende må der ikke skelnes mellem ideologikritik af islam og had til mørk hud.
Kortslutning + tabuisering = ’falsk bevidsthed’. Ideologikritikerne har stillet træskoene og undviger på listesko den logiske følge: at islam da måtte være ’venstreorienteret’, sågar ’progressiv’. Foreholdt Koranens og islams syn på videnskab, demokrati, kønsroller, homoseksuelle, trosfrihed, ateisme, religionskritik, ytringsfrihed, kvinders frihed til at ægte ikkemuslimer osv. kan de magisk opløse al kritik med ufarlig henvisning til, at der også står slemme ting i Bibelen. At Jesus netop gjorde op med uforsonlig, farisæisk lovreligion, tør den rene ikke vide.
Obligatorisk had til danskhed
Ligesom det er forbudt at skelne mellem Det Gamle og Det Nye Testamente, har man pligt til at sætte lighedstegn mellem nationalisme og fædrelandskærlighed. En af de fordomsfrie radikale kvinder, Elsebeth Gerner Nielsen, udtrykte engang væmmelse over Dannebrog i landskabet. Iført tørklæde viste hun sig som et af de gode og meget moderne mennesker, som det tapre lille parti i tidens løb har sat ind i kampen for fred med ufredelige ideologier og tolerance over for intolerance.
Det obligatoriske had til danskhed har vel samme grund som det faktum, at navnet Adolf er gået af brug. Hvor længe skal vi dog paralyseres af hans forskruede ideer om det nationale?
Hvor mange vil hævde, at de elsker naboens familie lige så højt som deres egen? Nok ret få, men indebærer det, at flertallet i fuld alvor anser deres familie for bedre? Næppe. Overført til det nationale er dette just forskellen mellem fædrelandskærlighed og nationalisme, som den tyske filosof Herder fremhævede i 1770’erne.
Modsætningen til Herders kulturelle fædrelandskærlighed var dén nationale chauvinisme, der svarede til tidens økonomiske interesser og slagsmål om kolonier og markeder. I vor tid er borgerskabets åndløse nationalisme afløst af dets åndløse internationalisme – stadig med økonomisk vækst som eneste mål. Manglen på kosmopolitisk sans for andres kultur og sprog udstilles i den Europæiske Union, hvor mange franskmænd og især englændere nægter at beskæftige sig med fremmedsprog. ’Fællesskab’ kan være en eufemisme for den rå internationalisme, hvor just mellemfolkelighed savnes.
Her er masseindvandring og hysterisk åbne grænser som skabt til at få folkene til at ophøre med at føle sig som folk, så vi kan blive regerlige EU-borgere.
Hjælp! Er jeg nu højre- eller venstreorienteret? Jeg er så bange for svaret!
Det moderne radarmenneske lever fint med alt, nu fri af det forlorne arbejdertøj: Alt er politik og social konstruktion. Fremtiden tilhører mig, jeg er omstillingsparat, jeg er ikke højreorienteret, jeg er ikke dum!
Hm. Er du sikker?
Martin Paludan-Müller er lektor
Jeg skal ikke kunne sige hvor højreorienteret du er eller ej.
Til gengæld taler din brug af ordet "lovreligion" sit klare sprog om dine vrangforestillinger om muslimer som en monolitisk sammensværgelse mod Vores Frihed (tm). Og din grad af historisk bevidsthed om, hvad der er blevet gjort, og hvor mange der er blevet undertrykt (og bliver undertrykt! ikke at forglemme) i Jesu og det nye testamentes navn, er heller ikke imponerende.
Desværre glemmes, påtaget nationalfølelse også skaber store grupper af mennesker med kollektiv identitet ganske vist ikke bygget på lovreligion men bygget påapartheid og social kontrol i et sekulært, individbaseret rets- og velfærdssamfund .
Dansk Folkeparti og andre nationalistiske grupper er akkurat lige så vanskelige at integrere, som muslimer er, men modsat muslimer gør sine normer til hele befolkningens normer. Deres religion er ikke engang nedfældet men defineres af en blanding af sædvane og historie, og ændres løbende. Tidehverv i Sydjylland er også et parallelsamfund på linie med de parallelsamfund, nogle muslimer lever i.
Bedre er det ikke, at meget af det, muslimer angribes for, i realiteten er danske normer, som sjovt nok accepteres, når danskere med lys hud følger dem. Fx. minder angreb på politiet i Vollsmose og Gellerup meget om angreb på politiet på Nørrebro i København i årene 1971-1989 samt 2007-2008, som viste sig at være måden at få sine ønsker opfyldt i det danske samfund. En mere fredelig variant er inddragelse af nyhedsmedier. I København er senest foreslået, at de unge, der er på vej ind i bander, skal have fortrinsret til jobs, hvilket igen antyder, det kan betale sig at opføre sig dårligt.
Højreorienteret er i øvrigt ikke et entydigt begreb. Nationalisme har ikke ret meget fælles med liberalisme til trods for, begge ideologier kaldes højreorienterede. Faktisk har nationalisme mere til fælles med socialisme end med liberalisme, hvilket også antydes af, at Dansk Folkeparti og Enhedslisten har meget fælles tankegods i nutidens Danmark. De er endda fælles om en holdning om, muslimer udgør en homogen befolkningsgruppe, men er uenig om, hvorvidt de skal behandles som en trussel el. for svage til integration.
Det er indlysende, at det ikke er retorik, som Martin Paludan-Müller er lektor i, for en større samling af stråmænd og mislykkede sammenstillinger er sjældent set. Men tak til avisen for at give os indblik i den slags vrangforestillinger. Det forklarer rigtig meget om verdensbilledet hos den slags.
Ikke mindst når Paludan-Müller vrænger af andres "permanente offerrolle", samtidig med at hele teksten er et hulkende opgør med hvor ond alle har været mod ham selv. Teksten er præget af en grundlæggende angst - og det er da rigtig synd for manden. Angste mennesker, der samler deres ensomme vrede i angreb på andre angste - men hvor alle blot savner kærlighed og et godt knus.
"At det overalt i Europa har vist sig umuligt at integrere store grupper af mennesker med kollektiv identitet bygget på lovreligion, apartheid og social kontrol i et sekulært, individbaseret rets- og velfærdssamfund, er for mig en simpel, lavpraktisk sandhed – ingen totalanskuelse eller højre-venstre, tak!" og " årtiers uoverskuelige og irreversible demografiske eksperiment" - tja, at kalde den slags propagandistiske overdrivelser for "kendsgerninger" taler vel for sig selv. Hold dog op med det klynkeri og indrøm, at når det gælder indvandring, ER du højreorienteret. Det har du en legitim og grundlovssikret ret til at være, men så vær det dog for pokker bekendt!
For øvrigt står der også masser af tåbeligheder i Den Tye Testamente.
Interessant at se den totalt oversete filosof Herders navn på tryk - overhovedet.
Kant-aber-dabei'eren ....
Han synes ellers den mentale bagmand for så forskellige fænomener som DF og kulturrelativisme. Han skrigende fravær fra alle lister over oplysningsfilosoffer er nok, at det simpelthen er for hårdt at skulle forholde sig til det fælles udspring.
Det bedste man kan udlede af artiklen er, at manden har ret i at islam er højreorienteret som kristendommen er det.
Rigid underkastelse til en religions dogmer, ligger milevidt fra socialisme og kan som sådan aldrig respekteres som et samfunds bærende element, hvis man er socialist og demokratisk indstillet.
Der er ikke megen "frihed, lighed og broderskab" i religioner og ikke meget demokratisk tankegods.
Tom Paamand
de må jo kunne reflektere en lille smule over at de gør andre mennesker ondt i stedet for at hjælpe i flok, de er åbenbart bare ikke i stand til at handle efter det.
Man kan være "højreorienteret" på mange måde. Læs fx Christian Bjørnskovs analyser. Han ruller statistikker hen i de hjørner, hvor de passer ham - og er derfor klimabenægter. Men læs fx også om Hvor homogent var det gode gamle Danmark og Er muslimer anderledes?
Der er sikkert mange måder at være højreorienteret på.
En af dem er vel at kritisere folk der kritiserer en fascistisk ideologi som islam.
Jeg går ud fra at det står klart for os socialister, at det at kritisere islam/islamisme ikke er at betragte som en kritik af enhver muslim !
Nuvel, Hr. Paludan-Müller.
Så højreorientering er blot et modsynspunkt til indvandring?
Og det er kun muslimer der udsættes for højreorienteret had?
Et blik lidt længere sydpå end blot til Herders fædreland, afslører at højreorientering er ensbetydende med vold, undertrykkelse, samt ikke mindst retsstatens ophør.
I Grækenland foregår der i øjeblikket et opgør med den kriminalitet det højreorienterede parti Golden Dawn står for - grov vold, drab, ulovlig våbenbesiddelse - og tilhørsforhold til en kriminel organisation.
Det involverer adskillige medlemmer af politi- og sikkerhedsstyrker - samt selvfølgelig parlamentsmedlemmer.
Og voldsparatheden vender sig ikke kun mod muslimer, men mod alle indvandrere, alle former for "sub-humans" som partilederens hustru smagfuldt proklamerede i parlamentet. Mod venstreorienterede, mod homoseksuelle, mod sigøjnere, kunstnere - ALLE der ikke vil lade sig harmonisere, af de højreorienteredes opfattelse af verden.
Jeg ved ikke om du er højreorienteret, men jeg kan læse, at du trods din høje uddannelse ikke har studeret nok. Du er kort sagt et højtuddannet fjols.
"Frygten for at blive kaldt højreorienteret kan bremse enhver debattør"
Det er muligt, at denne frygt bremser enkelte, men umiddelbart synes jeg ikke, det skorter på "højreorienterede" debattører i medierne eller andre former for offentlighed. Vi skriver 2013, ikke 1970.
Jeg tror snarere, at denne postulerede frygt tjener til at afstive de "højreorienteredes" ego - for jo flere der af frygt (angiveligt) tvinges til tavshed, desto modigere er man naturligvis selv, når man taler.
Hvad der kende tegner højreorienterede er deres paranoia og generaliseringer fra venstreorienterede. Ud over det referer teksten til en venstrefløj på universiteterne der ikke eksistere i praksis i dag.
At nationalisme og fædrelandskærlighed er det samme for mig, men der vigtig nuancer og det er at der er forskel mellem forskellige slags patriotisme som f.eks. finde der også patriotisme på venstrefløjen.
Frygten for at blive kaldt 68'er kan bremse enhver debattør ..
Personligt er jeg hamrende træt af højreorienterede debattørers permanente
spillen offer .
Artiklens forfatter har fuldstændigt ret.
Venstrefløjen er som en mareridtagtig udgave af Kejserens Nye Klæder, når det gælder islam og indvandring. Den eneste forskel er, at i eventyret forløser den lille dreng den store løgn, men i virkelighedens verden, er intet der kan få venstrefløjen til at erkende sin katastrofale fejl.
Nik Madsen.
Sikken en gang generaliserende vrøvl.
Religionskritik, herunder kritik af islam er en ganske naturlig ting for venstreorienterede.
At der findes halalhippier på venstrefløjen er ganske vist, men de bliver dog færre og færre.
Selv Enhedslisten skaffer sig af med medlemmer/kandidater der agerer mere ud fra Islam end ønsket er.
Hvis jeg nu skrev, at forskellen på højreorienterede og venstreorienterede er, når det kommer til kritik af Islam, at så kritiserer venstreorienterede religionen og fanatikerne, mens højrefløjen slå alle muslimer over én kam; Vil du så betragte det som en generalisering ?
Når 'venstre-orienterede' ikke bare kører med på den hysteriske anti-islamisme er det fordi
en del af os faktisk har LÆST Karl Marx :
"Religion is the sigh of the oppressed creature, the heart of a heartless world, and the soul of soulless conditions. It is the opium of the people."
Og det betyder altså noget HELT andet end blot at
'religion er opium for Folket' (som ikke findes ?)
John Mortensen.
Venstreorienterede må og skal være Anti-islamistiske !
Derudover er vi ganske enige om at kristendommen og jødedommen ligeledes er Lov-religioner.
Men det kan jo ikke få os til af gå i forsvar for islam/islamisme.
Som parallel kan det nævnes at Pelle Dragsted (Enhedslistekandidat til folketinget), betegner islamismen som den største fascistiske trussel i verden, netop udtaler at mange venstreorienterede, af frygt for at blive sat i samme bås som ny-nazister, ikke står frem og udtaler sig åbent om skarpt om islamismen.
http://modkraft.dk/artikel/kandidat-islamisme-er-den-st-rste-fascistiske...
Så se bare at kom ud af busken. De personer der ikke kan skelne mellem berettiget kritik af islam/islamisme og Ny-nazisme, de er ikke værd at tage alvorlige.
Carsten Hansen, kom igen når jeg har læst nogle indlæg fra din hånd der opponerer
mod den latterlige Stats-lov religion vi har her i landet .
Jeg er vel ikke den eneste der kan se at 'anti-islamisme' er et patetisk forsøg
på at legitimere anti-arabisk racisme ?
John Mortensen.
Du kan læse mange indlæg fra min hånd, Hvor jeg er varm fortaler for at folkekirken skilles fra staten.
Du kan læse mange indlæg fra min hånd, hvor jeg tager afstand fra enhver form for religiøs indflydelse i offentlige rum.
Hvis du læser tråden om "Optøjer truer Akkari´s debatmøder", så bringer jeg her en udtalelse fra "Ateistisk selskab´s" formand (en forening jeg er medlem af), som jeg er ganske enig i.
PS: Jeg kan se at du er helt uenig i Pelle Dragsteds og Enhedslistens holdninger til Islamisme. Og kan se at du har svært ved at adskille kritik af en religion og ikke alle dens tilhængere.
Så begynd du bare, som det er naturligt for en socialist, at kritisere islam/islamisme. Det gør dig ikke til højreorienteret eller Ny-nazist !
Tom Paamand:
Bjørnskov tjener kun en herre, og det er Kapitalen. Sålænge man bidrager på den ene eller anden vis til nedbrydning af grænserne for kapitalens og arbejdskraftens frie bevægelighed, så er det for ham underordnet, hvilket flag der hejses i danske kolonihaver.
Lars R. Hansen:
Islam praktiseres på mange måder. Kristendom praktiseres på mange måder. Nogle af disse måder er regelfikserede og totalitære, nogle er ikke. Dette gælder for begge religioner. Det vigtige mht. "lov-" aspektet er den konkrete sociale praksis, ikke prædikatet "kristendom" eller "islam."
Paludan-Müller forsøger at sælge kristendommen sådan, at det gamle testamente er lov-fikseret og "ondt", mens alting har været meget bedre og ikke-undertrykkende siden Jesus og det nye testamente. Prøv at fortælle det til de homoseksuelle i Uganda! Eller til gravide latinamerikanske (eller for den sags skyld irske) kvinder som sendes i døden til trods for at deres fostre ikke står til at redde, og en abort kunne redde kvindernes liv. Forekommer lidt "lovreligiøst", ikke?
Jeg siger ikke at der ikke er masser af problemer med konkrete udformninger af islam. Der er skam masser at kritisere. Jeg siger bare at det er noget meningsløst sludder at stille det op som LOVRELIGION=ONDSKAB, når det relevante er at kritisere de konkrete, skadelige praksisser. Kritisér endelig løs, for min skyld. Personligt mener jeg at verden ville blive umådeligt forbedret, hvis både kristendom og islam gik væk. Men kritisér kvalificeret, tak. Det der med at hyle op om "lovreligion" er noget pladder som savner selv det ringeste minimum af intellektuel frankering.
Troels .
Jo: islam er en lovreligion og lovreligioner er adfærdsstyrende og dermed en hindring for den frie vilje. Straffene er til at tage og føle på, hvis du bryder lovene i islamiske lovbaserede lande og truslerne er ret direkte, når det det kommer til "Efterlivet".
I min optik det menneskefjendsk og ondt og fortjener ikke andet end kritik og hån.
Rigid kristendomsopfattelse er ikke meget bedre og følgevirkninger er i visse lande(som du selv skriver) horrible.
Carsten, jeg synes du bør skelne mellem 'gud-bestemte' og 'gud-givne' som begreber.
'Gud-givne' er et synonym for alment uomtvistelige og af mytisk oprindelse :-)
Som f.eks. de 10 bud du hinter til ...
'Gud-bestemte' er noget som man kan slå folk i hovedet med :-(
Odd B.
Det synes jeg ikke !
Ingen grund til at bortklare at også kristendommen er en lov-religion, ved at opfinde nuancer i små ord.
kristendommen bruges så sandelig også til at slå folk oven i hovedet. Truslen om helvede ligger evigt i overfladen.
Men bortset fra det, så er Islam og jødedommen endnu tåbeligere.
En lidt ud i det blå kronik, som der næppe er mange der kan føle sig truffet af. Ex. hvad menes der med 'obligatorisk had til danskhed'? Det er ren polemik hvor meget man end prøver af støtte sig til tysk filosof fra 1770 (stakkels Herder, at han nu skal inddrages det sludder). Man kan faktisk holde overordentlig meget af 'fædrelandet' samtidig med at man ikke har noget imod at dele med evt. tilrejsende udlændinge.
Sikke en gang sludder. Der er jo hverken hoved eller hale i det manden siger. Hvor er det synd for ham, at han åbenbart har mødt mennesker i sin ungdom, der gav udtryk for ikke at være enige med ham. Det er han ikke rigtigt kommet over.
Undskyldte at han var sparekassedirektør. Det har han dælme også grund til, når vi ser på resultatet af finanskrisen.
Det er yderst forstemmende at skulle læse Niels Mosbaks hadefulde spin om de græske patrioter fra Gyldent Daggry, dagen efter to unge medlemmer af Gyldent Daggry, kun 24 og 27 år gamle, er blevet myrdet af en hætteklædt motorcyklist i en byge af kugler, som også ramte en anden uskyldig forbipasserende. Gerningsmændene skal formentlig søges på den græske venstrefløj som er et sandt morads af ekstreme grupperinger med terrorambitioner, og med en hel del mord og bombeattentater på samvittigheden. Mord som er begået målrettet i politisk øjemed, og ikke af tilfældige venstrefløjere som kom til at slå én eller anden ihjel i en brændert eller i et personligt opgør. Ikke et eneste af sådanne målrettede mord kan du hænge Gyldent Daggry op på, selv om der sikkert er enkelte sympatisanter som ind i mellem har ladet deres vrede gå ud over illegale eller kriminelle infiltranter som er en sand plage for den græske befolkning.
Mosbak, alle de anklager som du opremser, er kun anklager. Du gentager blot de samme løgne og grundløse beskyldninger som den "græske" presse og det "græske" justitsvæsen også udbreder. Sammen med Ritzau, der i sin rapportering er endnu mere dæmoniserende og uærlig end de beretninger jeg har set i udenlandske medier.
Din mangel på konkrete argumenter mod Paludan Müllers logiske slutninger og fejlfri argumentation kompenserer du med flove personangreb om ikke at have studeret nok, og slutteligt er manden "et fjols".
Du havde vist ikke en af dine bedste dage i dag Niels!
Herværende med-socialister er vel klar over følgende.
- Efter revolution i Iran 1979, dolkede Ayatollaherne de med-revolutionære socialister i ryggen.
- At socialisterne er i skarp opposition til islamisterne i Tunesien.
- At socialisme intet tilfælles har med islamisme.
- At Enhedslisten er blandt de første når der demonstreres mod Hitzb-Ut Tahrir.
Man er vel også klar over, at de yderste konsekvenser ved islamismens magtovertagelse i Danmark ( Det kommer dog aldrig så vidt her), vil være at socialister vil blive forfulgt, at socialister vil blive reduceret til Dhimmier, at homoseksuelle vil blive straffet, kvinder vil miste rettigheder Osv.
Er ovenstående så noget danske muslimer ønsker ?. Sikkert kun ganske få.
Ikke desto mindre arrangerer både H-U-T og Islamisk trossamfund demonstrationer under paroler som " Allah er alt; demokrati er intet".
Når det kommer til kritik og afstandtagen, så er det 2-delt.
For det første er det helt naturligt for socialister at kritisere en lov-religion der binder folk på arme og ben, gør forskel på folk og straffer anderledes tænkende/troende.
For den andet er det indlysende rigtig for socialister at kritisere en politisk ideologi, som islamismen, som det er rigtigt at kritisere ethvert totalitært regime hvor få mennesker besidder den ubestridte magt over masserne.
Men kritikken skal selvfølgelig rettes mod fanatikerne og mod islamismen. Socialister skal ikke begå den fejl at rette kritikken mod muslimer i almindelighed, Men heller ikke den fejl at solidarisere sig med islam og islamister, hvis hovedfjende er socialister, demokrater og gudløse.
Der er ikke noget til hindre for, man vælger selv, om man vil være intolerant over for eksempelvis religion eller kultur, om man tage afstand fra mennesker i Danmark, der vil have mere plads i samfundet til, at leve helt anderledes, som kritisere flertallets af danskernes kultur og vil lave det danske samfund om, så det passede til dem.
Det er svært, at være uenig, og det er vigtigt med dialog, for intolerance er problematisk, jeg syntes det er mindre vigtigt, at navngive det, som det ene eller andet, ofte handler det om frygt, men fundamentalisme forekommer, intolerancen kan opstå og den kan være opdragelse baseret, kulturelt eller politisk, det uanset om vi nu taler om Jens eller Mohamed
Den grundlovssikrede ret til forskellighed i Danmark, den går selvfølge, både den ene vej og den anden vej, frygten for det fremmede, har man lov til at have, det vælger man selv.
"Det eneste vi har at frygte, er frygten i sig selv"
Franklin Delano Roosevelt.
For mig at se, så handler det overhovedet ikke om frygt.
Det er typisk udenoms-kneb, når reelle argumenter ikke længere er tilstede.
Man behøver så absolut ikke frygte islamismen for at kritisere den.
Man behøver så absolut ikke at frygte lov-religioner, for at pille dem ned som undertrykkende hjernevask, med svære følger for de der fra barnsben tvinges til at leve under dette tyranni.
Det være svært for mange at begå sig i et demokratisk samfund, når man er hjernevasket til at sætte de religiøse dogmer over lov, ret og demokratiske samfundsværdier.
Man kan nok nærmere vende den om !.
Og det er her artiklens forfatter og Pelle Dragsted fra Enhedslisten rammer plet.
Af frygt for at blive betragtet som højreorienteret, så afholder mange socialister sig fra at kritisere/tage afstand fra islam/islamisme. Man frygter simpelthen at blive sat i bås med ultra-nationister.
Så hellere finde på bortforklaringer og udenomssnak og forfalde til misforstået solidaritet med en lov-religion og en fascistoid politisk ideologi.
Børge Rahbech Jensen skrev: "Bedre er det ikke, at meget af det, muslimer angribes for, i realiteten er danske normer, som sjovt nok accepteres, når danskere med lys hud følger dem. Fx. minder angreb på politiet i Vollsmose og Gellerup meget om angreb på politiet på Nørrebro i København i årene 1971-1989 samt 2007-2008, som viste sig at være måden at få sine ønsker opfyldt i det danske samfund. "
Hvornår er slumstormerne, AFA og andre rødfascisters hærgen blevet "danske normer"som accepteres udenfor deres egne rækker?
Når alt det så er skrevet og sagt, så er religioners indhold (som jo er menneske-skabte og ikke guds-skabte), bare ord i gamle bøger.
Det vigtige er naturligvis hvordan mennesker tolker og efterlever disse gamle ord.
Nogle efterlever og tolker dem rigidt, mens andre ser mere pragmatisk på dem.
Dette gælder naturligvis inden for alle de religiøse retninger.
Hugo Pieterse
Du har ladet dig forlede til at tro på det du har erfaret fra ritzau, tilsyneladende.
Lad mig så korrigere din opfattelse.
Der var tale om to gerningsmænd på motorcykel, der koldblodigt stod af cyklen og gik direkte hen og åbnede ild mod to personer på klods hold - hvoraf den ene af de to afgik ved døden straks. En tredie person blev såret.
De to dræbte blev begge skudt i brystet og i hovedet.
Gerningsmændene steg derefter på motorcyklen igen og kørte fra stedet.
Men drabene skete ikke på gaden ved en drive-by shooting, men i en cafe der ligger i stue-etagen i den bygning, hvor Golden Dawn har kontorer på 1. sal.
Det ligner ikke - som du forsøger at henvise til - "venstreorienteret" terror, men en likvidering mafia-style. Der blev anvendt et Zastava, halvautomatisk våben, der ikke tidligere har været anvendt i kriminel sammenhæng, hvilket baserer sig på fundet af 12 patronhylstre på gerningsstedet.
Du forsøger, som Antonio Samaras, at sammenkæde volden der forøves - ikke af de "græske patrioter" - men af de kriminelle, neo-nazister i Golden Dawn, med den vold som den græske venstrefløj udøver mod statsmagten i landet - en vold som staten beredvilligt svarer igen på. Det er ikke samme form for vold - samtidig med at neo-nazisterne kom i parlamentet, skete der en eskalering i den grove vold politiet forøvede - antageligt fordi elementer i korpset mente at have fået "grønt lys" til mishandling af anderledes tænkende - disse sager har involveret 203 græske politifolk, overvejende fra motorcykelenhederne Dias og Delta.
Den græske venstrefløj har ikke adskillige drab på samvittigheden, der er ikke sket et politisk drab forøvet af venstrefløjen, siden 17. november gruppen skød den britiske militærattache i juni 2000.
Til gengæld har dine neo-nazistiske frænder, som du forsvarer så heftigt, adskillige drab på indvandrere og senest på musikeren Pavlos Fyssas - udover naturligvis en lang stribe af chikane, overfald og mishandling af indvandrere, på samvittigheden.
Overfald og drab, hvor gerningsmændene har været sikre på at de var i overtal og ofrene værgeløse - det er dine heilende "græske patrioter".
Men en religion der straffer folk hvis man ikke efterlever rettesnorene !.
Evige pinsler i helvede.
Der er mange måder at pakke tingene ind på !
Her er et link der omtaler det vigtigste element i religionsdyrkelse; Nemlig om hvordan man efterlever sin religion.
http://lundbech.com/lovreligioner/
"Herværende med-socialister er vel klar over følgende."
"Oprindeligt var kristendommen en adfærdsregulerende religion med bud og straf."
"Men bortset fra det, så er Islam og jødedommen endnu tåbeligere."
"At den evangelisklutherske gren har tilpasset sig og skåret kraftigt ned på retorikken er da fint, men det er dog af nyere dato og langt fra anerkendt af bibeltro fanatikere."
Når Carsten Hansen forkynder sit evangelium for sine rettroende med-socialister, står han ikke meget tilbage for andre gode partiformænd, som alene vide, hvilke tanker og hvilke love, der er egnet for med-socialister, såvel deres adfærd som deres åndsliv.
Men lad os nu lige gå tilbage til kilden: "Oprindeligt var kristendommen", som den blev forkyndt af Kristus og praktiseret af de første kristne, vist langtfra en religion, som regulerede nogen som helst lovgivning. Det gjorde derimod jødedommen - og sidenhen muslimerne - gennem teokratiske herskere og autorative lovtekster, som udgik fra profeterne og vedrører alle samfundsforhold.
Jesus sagde derimod: Giv Gud hvad Guds er, og kejseren hvad kejserens er. Dvs.indret dig efter samfundets verdslige love, men bevar dit åndsliv i dets egen gudsforståelse. Dette blev stædigt fastholdt blandt de urkristne, hvor mange, som nægtede at tilbede den romerske kejser som en gud, gik i døden herfor.
Jesus plantede lignelser og inspiration til retfærdig livsførelse, snarere end at diktere paragraffer. Til den rige unge mand, som ønskede at vide, hvorledes han kunne blive frelst og havde overholdt alle gængse moralske foreskrifter, sagde Jesus: "Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!" - Det var ikke et bud - men et tilbud.
Det er naturligvis en kendsgerning, at den katolske kirke m.fl. med tiden har spundet Kristi budskab ind i en verdslig kontekst, hvor det er blevet taget til indtægt for ekstremt umoralske uhyrligheder. Det har dog intet med den oprindelige kristendom at gøre, men skyldes snarere, at magthaverne inddæmmede det kristne åndsliv blandt de undertrykte, som spredte sig i Romerriget, ved at infiltrere og pervertere de oprindelige intentioner. Noget lignende er jo ofte hændt, også i kølvandet på andre profeter inkl. de socialistiske.
Når man anklager de gamle lovreligioner, bør man dog også gøre sig klart, at de formentlig har udgjort et nødvendigt stadium i menneskehedens udvikling. Mens instinkt og videnskab endnu ikke var klart definerede områder, blev alle samfundets regler fastlagt i et teokratisk verdensbillede, som tjente til at regulere de indbyrdes anliggender.
I nyere tid er det verdslige (materielle) og det åndelige liv blevet løsere forbundet, hvilket hænger sammen med individualiseringen. Der kræves juridiske regler for det menneskelige samfund, som dog netop i stigende grad indskrænker sig til at være praktisk og sekulært begrundede, om end de naturligvis stadig har baggrund i etiske/moralske vurderinger. Men overvejelserne i så henseende er i stadig højere grad overladt til den enkeltes frie åndsliv.
Jeg ser således nødigt, omend jeg går ind for et samfund baseret på frihed, lighed og broderskab, at det skulle komme dertil, at ateister som Carsten Hansen, der "tager afstand fra enhver form for religiøs indflydelse i offentlige rum", skulle få magt som de har agt. Fanatiske religionshadere, der helt unanceret opfatter alt åndsliv som "lovreligion", har desværre ofte gjort begrebet "socialisme" en bjørnetjeneste.
Kristus var - til forskel fra den verdsligt herskende Muhammed - en åndelig forkynder, som ikke efterlod sig lovtekster, men hvis budskab har vedvarende liv for de mennesker, som opfatter dets kerne. Således bragte Franz af Assisi i sin tid mange kristne tilbage til det egentlige budskab, ligesom i øjeblikket den nye Pave Franz tilsyneladende har indledt et opgør med degenererede tendenser.
For at kristendommen ikke er en lovreligion, betyder jo ikke, at den er holdningsløs. Dens holdning giver sig dog snarere tilkende ved handling - "af deres frugt skal I kende dem" - end ved dom. Jesus dømte ikke, det lod han Skaberen om, men hans handlinger var i sig selv særdeles frugtbare eksempler til efterfølgelse.
Søren T.
Jeg giver min mening til kende, som ateistisk iagttager.
Derudover må det konstateres, at der på verdensplan, er dyb uenighed blandt kristne om hvorvidt kristendommen (i de forskellige afarter) er en lov-religion eller ej.
Stormullahen Lars R. Hansen prædiker sammen med Carsen og andre mørkemænd storladent videre, med en religionsforståelse der altid er i dyb samklang med de yderste hjørner af Islam. Han og mange andre gør langt mere for at udbrede en dybt sekterisk og fundamentalistisk tolkning, end de få af deres kollegaer blandt imamerne med samme dystre dagsorden. Deres påstande strider mod hvor mangfoldig verden er, hvor der findes masser af muslimske drukkenbolte - og baconspisende jøder.
De fleste af Danmarks muslimer lever et dagligliv fjernt fra moskeerne, og kommer kun til bøn i stort set samme omfang, som de kristne herhjemme gør det. Deres levede virkelighed modsiger konsekvent "islamkritikernes" evige omkvæd af absurd teoretiske påstande, men det stopper naturligvis ikke båthornene i dumt at trutte videre. Herhjemme er de fleste islamiske trossamfund organiseret på demokratisk foreningsvis efter dansk mønster, men kun et lille mindretal af danske muslimer er medlemmer. Islam og Socialisme er også fusioneret i en del eksempler, både på statsniveau og som fx da Mellemøstens kampe i en periode blev iklædt marxismens uniformer og paroler.
Selv mellem de lande, der hævder at leve stramt efter profetens ord, er der enorme forskelle. Dette gør alle postulater om en fælles slagplan til storskrydende idioti, uanset om ordene kommer fra Hizb ut-Tahrir eller fra såkaldte islamkritikere. Og nej, håndsafhugning og stening er ikke hverdagsdomme i nogen som helst islamiske stater. Alt dette kan gentages i det uendelige, men de frelste hyler uhæmmet deres mantraer.
Et kendetegn for folk som Lars og Carsten er, at deres demonstrerede viden om religion står i skærende kontrast til deres påståelighed. Selve ideen om det påståede opgør med de andres "lovreligion" er oprindeligt et internt kristent opgør - helt tilbage fra Reformationen, hvor den skulle adskille Luthers "friere" fortolkning af Kristendommen fra Katolicismen. Det er i øvrigt svært at finde et tykkere eksempel på "lovreligion", end da dansk straffelov frem til 1800-tallet bestod af De Ti Bud.
Det samme gælder for den fortsat påståede adskillelse af tro og stat. I dagens kristne dogmatik er Kristendommens tusindårige dominans over både lovgivning og dagligdag fortrængt i en grad, så det nu dybt kontrafaktisk kun har været blandt jøder og muslimer, at Bogens ord er blevet søgt strengt efterlevet. Den krampagtigt bevidste uvidenhed er stor blandt nutidens helvedesprædikanter - uanset om de så påkalder sig ateistisk, socialistisk, religiøs eller "højreorienteret" baggrund, er budskabet renlivet had og angst.
kristendommen er jo bare en viderbygning på jødedommen derfor er der ikke brug for lov-mæssige bud i det ny testamente da de allerrede står i forlægget ( det gamle testamente ).
Hvad bygger jeg så det på?????
jo Jesus siger det selv i templet ( noget i retning af ) "jeg er ikke kommet for at omstyrte loven".......tænk over det Jesus var jøde så hvilken lov snakker han om?????
Moseloven selvfølgelig. Altså Jesus mente at moselov var gældende.
Så kan vi så kigge på det ny testamente heri finder vi så pauluses anvisninger i hvordan en kristen stat skal køres ( korith brevene ) og i dem er der sgi mange bud.
her et par stykker:
Kvinder skal tie i forsamlinger ( kvinde frigørende relgion my ass )
du må ikke klippe dit skæg ( hmmmmmmmm ikke det billed vi har af nutidige danske protestanter vel )
du må ikke gå i tøj fra forskellige dyr ( hvad sker der lige for Paulus der???? )
og flere tåbelige forordninger
Nu havde Paulus jo så heller ikke selv mødt Jesus men set ham i et syn mens han ( Paulus ) var ved at stene kristne, med hjælp fra romere.
Så hvad han skriver er selvfølgelig ikke Jesu ord, men Pauluses forståelse af samme ( manden havde aldrig mødt eller talt med Jesus så......... )
Men ja der er ingen "lov" per.sé i det ny testamente fordi det ikke var nødvendigt.
jesus tilhængere var jo jøder og de havde Moselov.
Så nej kristendommen i sig selv er ikke en lovrelgion men en tilføjelse til en.
Åhhh ja artiklen....
du er en fej køter der ikke tør stå ved din mening hvis du er højreorienteret så stå dog ved det og hvis du ikke er, hvad fanden handler artiklen så om?????
det er forøvrigt min opfattelse, efter at have snakket med et par musilimer, at vi i danmark tror vi betyder mere i den muslimske verden end vi gør.
I 2008 var jeg i japan for at træne kampsport og der mødte jeg udøvere fra hele verden.
En aften efter træning sad jeg og snakkede med Erchan, som har sin egen Dojo i istanbul.
Snakken faldt på relgion og jeg spurgte ham om hans følelser omkring muhammed tegningerne hvor til han svarede " hvilke tegninger????? "
Carsten Hansen -
Jamen, vi kan da hurtigt blive enige om, at kristendommen for nogel mennesker har antaget en fundamental karakter, som en lovreligion, mens den for mange andre (jv. dit link til artikel af P. H. Lundbech) snarere er blevet kulturkristendom - ofte en reminiscens af kollektiv karakter og uden dybere personligt indhold.
Her adskiller den sig egentlig ikke væsentligt fra den rolle, som socialisme, kommunisme og ateisme har for mange andre. En filosofi, som har vundet kollektiv yndest, og som de fleste følgagtigt tilslutter sig uden at have gjort sig særlig dybe overvejelser herover.
Det jeg taler om - som forekommer mig interessant, og som du selv har givet anledning til ved at tale om, hvad kristendommen "oprindeligt" var - er netop, hvad kristendommen egentlig var i sit udspring, og der var den, såvidt det lader sig efterforske, næppe en lovreligion, som visse andre (bl.a. Moses og Muhammed) efterlod sig, men et spirituelt evangelium, en mysteriekult, og har som sådan påvirket verden igennem århundreder, bagom den mere overfladiske form for kristendom, som magthaverne har udformet.
Den overfladiske kristendom kan man naturligvis let affærdige, og da som Lundbech gøre gældende, "at vi forlængst har opgivet at leve efter de kristne idealer, at vi dybest set ikke tager kristendommen alvorligt mere og at der formodentligt ikke findes et eneste kristent menneske tilbage i den vestlige verden."
Man får dog dermed langtfra fat i hele sandheden, ligesom alt om socialismen ikke er sagt med formand Mao. Der findes stadig mange, som er kristne i mere oprindelig forstand, som anvender de kristne idealer som rettesnor, både indenfor de traditionelle trossamfund og indenfor mere alternative kredse.
Sonny Calbert -
Evangeliernes tekster er netop så flydende, at de kan forstås på flere måder.
Jesus ønskede ikke at omstyrte loven, det var ikke hans intention at skabe et voldeligt oprør. Han tilrådede, at give kejseren hvad kejserens er. Formentlig i det perspektiv, at en mønt med kejserens portræt, når alt kommer til alt, har mindre at betyde, end den åndelige genfødsel, som budskabet drejede sig om.
For Jesus gjorde jo oprør. Plukkede aks og helbredte i Guds navn på sabbaten, lod sig hylde som en - åndelig - konge. Han henviste til menneskelighed og næstekærlighed fremfor hykleri og ofre i templet, og derfor ønskede jødernes præster ham korsfæstet.
Jesus ønskede ikke at ophæve al moral, men fremhævede, at ånden går forud for bogstaven. Det kan man næppe være i tvivl om, hvis man læser med evangelierne hjertet. Paulus og diverse paver en en anden og mere speget sag.
Kristus søsatte hverken en lovreligion eller en tilføjelse, men langt dybere visdom. Og den som har øren, kan høre.
Det er tilrådeligt at tænke selv - skønt med herværende prøvesten for den disciplin
Sören Tolsgaard:
Nu ser det jo ud til at det var almindeligt i Palestina at der gik profeter rundt og dermed var han ( jesus ) ikke uden for normen, men der er ikke belæg for at ( i følge min overbevisning ) at Jesus ville omstyrte Moselov.
Så når Jesus mener Moselov er gældende er hans "kult" omfattet af begrebet lovreligion. Han mener jo at de 10 bud skal følges ikke??? han vedkender sig de 10 bud som gældende, så de er med i hans nye religion ( som nyere forskning tyder på var tænkt som en ren jødisk Kult og ikke for os andre der ikke er af david slægt hmmmm )
Jeg tror ikke Jesus ville kunne genkende nogen form for kristendom hvis han skulle genopstå. ( hvad laver alle disse ikke jøder i vores tempel????? ville han nok have tænkt )
"Kristus søsatte hverken en lovreligion eller en tilføjelse, men langt dybere visdom. Og den som har øren, kan høre."
ja Jesus siger en masse som også er sagt af krisna, buddah osv. men det er ikke det jeg skriver om. Jeg påstår at Jesus så sig selv som jøde ikke tilhænger af noget nyt, men en reformist af det gamle.
Han ser tydeligt sig selv som en del af den jødiske tradition, derfor intet opgør med Moselov som jo er grundlaget i den jødiske religion.
Jesus var bestem tilhænger af en lovreligion.
Så vidt Jesus men som du selv skriver er vores opfattelse af kristendommen farvet af en masse magthaver og lign. der har brugt og formet religionens dogmer.
men alle har gået ud fra Moselov som grundlæggende fordi Jesus aldrig tager afstand fra den, tværtimod erklære han sig som tilhænger.
Sonny Chabert - 'Jesus' skikkelsen er historisk og tekstligt redigeret, defineret og taget til indtægt alt efter forgodtbefindende - hvad der kommer sandheden nærmest er måske de apokryfe skrifter.
Niels Mosmak: "Overfald og drab, hvor gerningsmændene har været sikre på at de var i overtal og ofrene værgeløse - det er dine heilende "græske patrioter".
Bortset fra drabet behøver man ikke tage til Grækenland for at opleve gerningsmænd i flertal som overfalder værgeløse ofre. En kvinde på over 80 blev for et par år siden slået ned med en jernstang. Selv er jeg forsøgt overfaldet et utal af gange. Af de hjemlige AFA / REDOX-terrorister, som efter endt karriere som gadebøller får ledende stillinger i Enhedslisten, eller på rådhuset hvis de har begået en rigtig stor gerning, som Blekingegade slænget.
Hvor rimeligt er det, at fordømme en hel bevægelse fordi én sympatisant tilfældigvis har været involveret i et slagsmål?
Nogenlunde det samme oplevede vi for nylig, da en fransk patriot i selvforsvar kom til at slå en Antifa-bølle, som faldt uheldig og kom til at dø af det. Velfortjent siger jeg bare. Men også her forsøgte man at give hele den nationale fløj skylden først og snakkede om forbud af partier og bevægelser. Og nyttige idioter som ikke aner at de selv er de næste i rækken jubler med. Desuden giver den apologetiske holdning til venstrefløjsvolden senere et alibi til de kommende magthavere, for at udsætte Jer for det samme. Den som sår vind vil høste storm! Vær klar over, at med et parti som Enhedslisten som repræsentanter, så er I selv hele tiden kun milimeter fra forbudsbestræbelser som nu rammer de patriotiske, ikke nazistiske Grækere, hvis heroiske kamp mod overmagten vækker håb mange steder på dette voltagne kontinent.
Sider