International kommentar

Afrikanske ledere spiller kolonialismekortet

Når Den Afrikanske Union anklager Den Internationale Straffedomstol for diskrimination, handler det ikke om afrikansk retfærdighed og uafhængighed vs. racisme og vestlig kolonialisme. Det handler om beskyttelse af magt. Illegitime afrikanske ledere forsøger at underminere domstolen for at redde deres eget skind
Debat
7. november 2013

I den seneste tid har man kunnet læse om vrede blandt afrikanske ledere i den Afrikanske Union (AU), fordi Den Internationale Straffedomstol i Haag (ICC) har stævnet Kenyas præsident, Uhuru Kenyatta, samt vicepræsident William Ruto for forbrydelser mod menneskeheden. Retssagen mod præsident Kenyatta, der skulle begynde i november, er nu blevet udskudt til februar næste år efter pres fra Kenyattas forsvarer. Kenyatta og Ruto er tiltalt for at have orkestreret voldelige protester efter valget i 2007. Det kostede omkring 1.200 mennesker livet og tvang over 600.000 mennesker på flugt. Der foreligger en betydelig bevisbyrde mod de to anklagede, der begge har erklæret sig uskyldige.

I oktober var der møde i AU, hvor man kontroversielt diskuterede, om man helt skulle trække sig fra ICC. Man blev dog kun enige om en resolution om, at ingen afrikanske statsoverhoveder bør kunne retsforfølges, mens de sidder i embedet.

Afledningsmanøvre

AU beskylder ICC for at være en nykolonialistisk institution på jagt efter afrikanere. Kenyatta har udtalt, at domstolen bedriver »racejagt« og er de »imperialistiske magters legetøj.« Således ruller alle de stereotype påstande igen.

Reelt drejer kritikken af domstolen sig imidlertid ikke om såkaldt ’afrikansk retfærdighed’ eller om at sige fra over for vestlig imperialisme. Denne retorik er en vellykket afledningsmanøvre. I virkeligheden handler det om en flok ledere, der fremstiller sig selv som ofre for at opnå immunitet, undgå fængselsstraf og styrke allerede stærke regimer.

AU er ofte blevet kaldt en eksklusiv klub af afrikanske ledere, der bekymrer sig meget lidt om deres befolkninger. Og når AU argumenterer for immunitet til siddende statsoverhoveder, gavner det da heller ikke de afrikanske befolkninger. Immunitet er kun i ledernes interesse. Den er nyttig, når de skal sikre, at de og deres magtbaser er hævet over enhver kritik.

Blandt lederne i AU finder man Sudans Omar Bashir, der stod bag folkedrabet i Darfur i 2005, og som netop nu slår massivt ned på sin befolkning i Khartoum. Det er personer som Ugandas Yoweri Museveni, der konstant strammer grebet om medier, opposition og civilsamfund. Og så er der selvfølgelig Zimbabwes præsident, Robert Mugabe. Afrikanske statsoverhoveder uden den store legitimitet.

Manipulationens mestre

Med kritikken af ICC benytter afrikanske diktatorer samme taktik, som også flere af de faldne arabiske diktatorer benytter sig af: De spiller på race og vestlig imperialisme. For at undgå sagens egentlige kerne, menneskerettigheder og retfærdighed, gøres debatten til en snak om imperialisme, og for at skifte fokus sættes der spørgsmålstegn ved hele fundamentet for kritikken: Eksempelvis om menneskerettighederne virkelig er universelle.

Diktatorer og autoritære regimer er mestre i manipulation og propaganda. Det er sådan, de overlever. Regimerne iværksætter massive propagandaapparater, konstruerer symboler og narrativer, som skal overbevise deres befolkninger om det gode og retfærdige i deres regeringsførelse, og ofte spilles der på nationalisme og uafhængighed. Det, vi ser nu, er således ikke jagede afrikanske statsoverhoveder. Det er afrikanske tyranner, der manipulerer. Og med påstande om racisme og kolonialisme mudrer de begreberne endnu mere og tager luften ud af en ganske reel imperialismekritik.

ICC er ikke på klapjagt efter afrikanere. Der er fortsat mange afrikanere, der støtter domstolen, og som er klar over, at AU’s beslutninger ikke er i befolkningernes interesse. Både Desmond Tutu og Kofi Annan har rettet skarp kritik mod AU. Tutu beskrev, hvordan lederne ønsker licens til fortsat at dræbe og undertrykke deres befolkninger, og Annan kritiserede ligeledes magtmisbruget.

Ledere skal presses

ICC er på ingen måde en perfekt juridisk institution i kampen mod krigsforbrydelser. Men selv om domstolen med rette kan kritiseres for ikke at gøre nok for at forfølge krigsforbrydere i andre dele af verden end Afrika, bør det ikke tjene til at beskytte forbryderiske afrikanske ledere. Det er nemlig forkert at påstå, at ICC er den hvide mands hetz mod Afrika. Afrikanske stater har selv spillet en rolle i at opbygge domstolen, hvor der også er flere afrikanske dommere ansat.

Der er desværre ikke mange instanser, der kan presse afrikanske ledere til at stå til ansvar. I flere lande er befolkningerne bundet på mund og hånd. At være politisk aktiv kan betyde marginalisering, fængsling eller tortur. Derfor udgør befolkningerne sjældent en egentlig instans, der kan udfordre lederne. Det internationale samfund forlanger heller ikke meget af lederne. Nogle af de afrikanske regimer støttes massivt med bistand, og vi roser deres udviklingsfremskridt og høje vækst. Det er det, vi helst vil se. Den udviklingsbistand, der gives til gengæld for, at principper om god regeringsførelse og menneskerettigheder følges, presser reelt ikke lederne nok. Med en svækket domstol i Haag bliver det blot endnu sværere for afrikanske befolkninger at holde deres ledere ansvarlige for deres handlinger og presse dem til bedre regeringsførelse.

 

Ane Hess-Nielsen er kandidat i udviklingsstudier og mellemøststudier fra Roskilde Universitet og Københavns Universitet og har lavet feltarbejde i Afrika og Mellemøsten

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forestil jer, at vi i Danmark havde en domstol, som udelukkende beskæftigede sig med kriminalitet begået af folk med mørk hud.

Ville vi ikke mene, at sådan en domstol var racistisk? Jo. Selvfølgelig ville vi det.

Så hvorfor skal ICC ikke holdes op mod samme standard?

Den eneste ikke-sorte, som ICC har åbnet sag mod, var Khaddafi. Men han var dog afrikaner.

Artiklen mangler at sammenligne disse afrikanske stater og statsledere og deres gøren og laden indenlands, men hvad Amerika gør i global skala, - men det smyger man sig let og elegant udenom.

Hvis domstolen omkring krigsforbrydelser skal være troværdig, må det være krigsforbrydelser der er det styrende element i hele verden for domstolen.

Det forholder artiklen sig desværre bare ikke til, men forsøger i stedet at retfærdiggøre vestlig rets imperialisme i Afrika over afrikanske ledere alene, og heri ligger artiklens svaghed gemt.
Ufrivilligt bliver man slået af den tanke, at indlægget enten er konstrueret eller i realiteten er et slet skjult partsindlæg, der skal fremme en bestemt synsvinkel, og samtidig skjule en anden synsvinkel.

Udmærket artikel - mange af de afrikanske staters befolkninger skal givet igennem en masse ubehageligheder endnu, men ser vi bare 2 generationer frem, så vil Afrika givet være på vej op i hastigt tempo ( - og hen ad vejen overhale Europa)...

Henrik L Nielsen

Så længe USA har immunitet og andre end afrikanske ledere ikke bliver stillet til regnskab for ulovlige angrebskrige, drab på civile osv, ja så har disse afrikanske ledere da en pointe uagtet deres motiv.

Jette M. Abildgaard

''Diktatorer og autoritære regimer er mestre i manipulation og propaganda. Det er sådan, de overlever.''

Hvilken af disse kommer de Europaeiske lande mon ind under? Diktatorer eller autoritaere regimer eller, maaske begge??

Men ok.....naar ''ledere'' fra den Vestlige verden begar krigsforbrydelser, saa smutter de blot ud af den vestlige verden indtil der igen er noget ''sjov'' at komme tilbage efter...som nu f.eks........hvor mange af Danmarks krigsforbrydere fra WW2 er mon allerede er kommet hjem??

Alt ialt tror jeg det er ligegyldigt hvilket kontinent, for alle har de nogle komplet gale krigsforbrydere samt alle andre forbrydelser mod menneskeheden...ikke mindst Europa....og, de boer ALLE for en domstol....ogsaa Europaerne og Amerikanerne...for ALLE deres forbrydelser!!!

@ Esben Bøgh

Du mangler først og fremmest en redegørelse for hvad de afrikanske ledere, hver især, foretager sig indenlands, samt at forholde sig til USA's udenrigspolitiske gøren og laden? Hvad med handlinger foretaget af Rusland, Israel og Kina?

Samtidig legitimerer du de afrikanske lederes anklage ved at, som jeg læser det, påstå, at de afrikanske ledere simpelthen ikke har begået krigsforbrydelser. Slutteligt bliver du "ufrivilligt" hamret ned af tanken om, at dette indlæg har til formål at fremme en anden synsvinkel end den du gerne vil læse.

Jeg synes du skal læse artiklen igen. Og imens, som Robert Kroll så smukt påpeger, prøve at overveje om indlæggets vinkel i virkeligheden drejer sig mere om udviklingsmulighederne for befolkningerne i afrika, der lider under magtbegærlige og korrupte systemer (hvoriblandt nogle er ledet af krigsforbrydere), end om USA og subtile propaganda apparater.

@Robert Kroll

Set i lyset af de kår som de Europæiske folkeslag har måtte øje medi de sidste 200 år, og samtidig formået at ligge hele verden under sig, så tror jeg det er lidt for tidligt at sende dem til tælling.

Det er desværre fuldt korrekt, at The International Criminal Court er en hvid domstol, der dømmer sorte. Retssagerne har været mod "Uganda, the Democratic Republic of the Congo, Darfur, Sudan, the Central African Republic, the Republic of Kenya, Libya, Côte d'Ivoire and Mali". Og selv om der har været masser af vestlige soldater og befalingshavere indblandet i konflikter de nævnte steder, er det aldrig dem der står for skud.

Desuden bliver der forberedt sager mod "Afghanistan, Georgia, Guinea, Colombia, Honduras, Korea and Nigeria", så her kan Georgia måske rykke lidt ved ensidigheden. Men domstolens klart skæve vinkel er egentlig ikke domstolens egen skyld, da den blot afspejler hvilken slags konflikter, som "Verdenssamfundet" har fokuseret på i de seneste år. ICC er en ret ny skabning og afløste de tidligere nedsatte specialdomstole, som fx "International Criminal Tribunal for the former Yugoslavia", hvor der også blev sat hvide kristne krigsmænd på anklagebænken.

@ Werner Laden

Du læser mit indlæg forkert, - krigsforbrydelser er krigsforbrydelser uanset hvilet land det forekommer i eller hvilket land der foretager det.

Nu er krigsforbryderdomstolen mest en vestlig institution, men spørgsmålet om dens legitimitet er vel afgørende for dens virke, og den kommer ikke af at "frikende" sine egne gerninger rundt omkring i verden for vestens egne handlinger.

Jovist har nogle afrikanske ledere begået krigsforbrydelser, - ligesom USA, Kina, Israel, England, Frankrig osv., osv., ingen smalle steder der, tværtimod!

Vist manipulerer nogle afrikanske ledere for at undgå at stå til regnskab, - men gør man ikke også det i vesten?
- Det er ikke kun de andre der er slemme!

Vi kan ikke stille os selvretfærdige op og alene anklage for brud på noget som vi også selv praktiserer i stor stil!
- Det er ganske enkelt dobbeltmoralsk.

De dobbeltstandarden vesten benytter vidner alene om gamle kolonialistiske tanker om verden som den så ud for 50, 100 år siden, hvor man med moraliserende pegefinger fortæller hvad der er kolonialisten naturlige ret overfor de kolonialiserede.

Der kræves en langt mere moderne og højere moral hos vesten i dag en for 50, 100 år siden, som ikke er fortidigt privilegiedækket af fortiden kolonialistiske standard tankesæt.

Jeg forstår ikke, at ICC beskrives som en "hvid", "europæisk" eller "vestlig" domstol.

Ud af 122 medlemsstater er 34 afrikanske, 18 asiatiske eller fra Stillehavet, 18 østeuropæiske, 27 latinamerikanske eller caribiske og kun 25 vestlige.

Derudover er anklageren, Fatou Bensouda, fra Gambia, og ud af domstolens 19 dommere kommer 5 fra afrikanske stater og 6 fra vestlige.

Grunden til, at personer fra USA og Israel under normale omstændigheder ikke kan stilles for domstolen, er, at disse stater ikke har ratificeret Rom-statutten og dermed er uden for dens jurisdiktion.

At der kun er blevet rejst sager mod personer fra Afrikanske stater, kan hænge sammen med, at en stor del af de konflikter, vi har oplevet siden 2002, har fundet sted i Afrika.

Jørn Boye, Henrik Nielsen og Werner Laden anbefalede denne kommentar

Hvis 122 stater har underskrevet aftalen, så er der stadig et stykke vej (og et moralsk forklaringsproblem) for de resterende 71 stater...

Peter Ole Kvint

Den Internationale Straffedomstol arbejder på den måde at når mangt forholdene skifter i et land, så anerkender landet domstolen, også bliver de tidligere magthavere dømt eller sigtet.

Årsagen til at statsledere gør sig skyldig i krigsforbrydelser er at der ikke er nogen som kan sige dem imod. Det er ikke nogen universitets uddannede i embedsmænd, som kan sige fra.

Når magtforholdene i et land skifter så skyldes det at de tidligere magthavere ikke har fået landets økonomi til af fungere. Fordi de mangler uddannede folk i administrationen.

Når landet sender nogle af deres egne forbrydere til en udenlandsk domstol så skyldes det at de ikke har nogen upartiske domstole i landet. (Og hvorfor har de ikke det?).

Hvad er det som skal til, for at udviklingslandene kan fungere som rigtige stater? Overvej lige dette spørgsmål.

I 50 år har dansk udviklingsbistand gået til de fattigste, som er forblevet fattige, uanset hvor meget man har hjulpet dem.

Europa hensygnede i en mørk middelalder da Platons akademi blev lukket i 529 e.Kr. og det lysnede først da der omkring år 1200 opstod et velfungerende universitet i Paris. Hvad er mon det mørke Afrikas problem?

@ Can Øzcen: Man skal være forsigtig med at blande moral ind i international ret og politik. Man kan kun blive skuffet.

"I 50 år har dansk udviklingsbistand gået til de fattigste, som er forblevet fattige, uanset hvor meget man har hjulpet dem."

Ikke siden regeringen under Løkke, lagde stilen om, tror det var Brian Mikkelsen. Nu går det til vækst, som en lille elite lukrer på i stedet for at stjæle nødhjælpen, får de den nu.

Når Israel, Tyskland og USA er dømt for deres ulovlige drone-angreb gennem de senere år i Pakistan. Kan man tale om international ret. Indtil da fortsætter farcen, og det virker mest som om Vesten har behov for Afrika, så man kan vise de 'rigtige' syndere frem. Hvor bliver konsekvenserne af for UK og Australien? de har begge brudt Wienerkonventionen.

"Wienerkonventionen om diplomatiske relationer er en international traktat om diplomatisk samkvem mellem stater og diplomatiske udsendtes privilegier, specielt deres immunitet. Den blev vedtaget af FN i Wien og trådte ikraft 24. april 1961. Den indebar en kodifikation af den eksisterende sædvaneretslige diplomatret."

Pr. 1996 havde 174 stater underskrevet traktaten.

Det er selvfølgelig ikke en krigsforbrydelse, men det er nu alvorligt nok. Så dobbeltstandarden er til at få øje på.

Jeg har ikke læst artiklen, det hele står i overskriften.

Kvint, du spørger til Afrikas universiteter - her var de sydlige lande på banen før Europa, med universiteter i Egypten, Iran og Marokko. Senere kom blandt andre Mali med tusinder af studerende og hundredetusinder af manuskripter. En del af forklaringen på at de ikke har kunnet fastholde deres forspring er vel, at vi i Europa med hjælp fra mange andre har udplyndret området for naturressourcer, samt bortført hele generationer af arbejdskraft.

@ Jesper Wendt: Du havde ikke behøvet at skrive, at du ikke har læst artiklen. Intet af, hvad du skriver, har noget med ICC at gøre.