Klumme

Den akademiske klasse må gå forrest med selvkritik

Vi akademikere måler og vejer gerne andre befolkningsgrupper – indvandrere, førtidspensionister og enlige mænd i provinsen. Men når debatten drejer sig om vores egen position, reagerer vi med selvmedlidenhed
26. november 2013

For mig var kandidatgraden den nemmeste billet til et sjovere arbejdsliv. Den var næppe gået på medicin, men takket være Helge Sanders (V) afplukning af humaniora, kunne jeg tage uddannelsen som fjernstudie ved siden af mit arbejde.

Måske derfor, har jeg det lidt svært med klagesange fra danske studerende. Den kommende SU-reform vil straffe dem, der kommer bagud med studierne eller dumper eksaminer. Jeg tvivler på visdommen i at forringe incitamentet til at uddanne sig, og det samfundsmæssige tab, når studerende dropper ud, kan hurtigt overstige et semesters SU. Men trods eventuelle forringelser, har Danmark fortsat et af verdens mest generøse uddannelsessystemer med en skatteyderbetalt eliteuddannelse og økonomisk understøttelse. Derfor er det udtryk for forkælet hysteri, når studienævnsmedlem for de medicinstuderende på Aarhus Universitet, Nina Bjerre Andersen, i Information sammenligner SU-besparelserne med dødsstraf for de studerende og udpensler skrækscenarier om den sociale deroute, der vil ramme Danmarks kommende lægestand.

Her er et godt eksempel på den tendens, hvor mange akademikere helt ublu forfægter egne klasseinteresser, som om de repræsenterede alle.

Otte procent af den danske befolkning har en lang videregående uddannelse, og selv om der findes akademikere, der hutler sig igennem på daglejervilkår, er eksamensbeviset for det store flertal billetten til en tilværelse, der er mere privilegeret end resten af befolkningens.

Der findes dygtige håndværkere, der tjener mere end middelmådige akademikere, og stress er et stigende problem for højtuddannede. Men statistikkerne taler deres tydelige sprog: Akademikere tjener mest, de lever længst, og de lever sundest. Og ved sundhed forstås ikke bare, at de indtager flere grøntsager end gennemsnittet, men at folk med hævesænkeborde ikke nedslides, som dem, der vrider klude eller går på stilladser. Desværre eksisterer der en blindhed over for egne privilegier og en sarthed over for kritik i den øvre middelklasse. Den kommer typisk til udtryk, når vores egne arbejdsvilkår kommer til debat. Lægernes interesseorganisation PLO kørte i sommer en legendarisk forurettet og skinger kampagne mod de politikere, der krævede en form for kontrol med fællesskabets midler. Min egen fagforening DM’s medlemsblad havde tidligere et helt tema om ’akademiker-bashing’, der åbenbart dækker over enhver kritik af den rolle, den akademiske klasse spiller i samfundet. Men ved at stemple al kritik som useriøs hetz og enhver forringelse af egne vilkår som asociale og forkastelige pr. definition, undsiger akademikere sig deres pligt som samfundsrevsere og analytikere.

Den akademiske klasse i Danmark har kolossal stor magt. Ikke kun i form af penge, men via det, den franske sociolog Bourdieu kaldte social, symbolsk og kulturel kapital. F.eks. er det næsten udelukkende akademikere, der leder interesseorganisationerne og partierne. Det afspejler sig uundgåeligt i den måde, vi som samfund prioriteter vores ressourcer. Gymnasier bliver vigtigere end erhvervsskoler, vidensproduktion prioriteres frem for industri, efterlønnen afskaffes, og kvoter for bestyrelseskvinder bliver mere interessante end den udbredte sociale kontrol, der rammer titusindvis af tosprogede underklassekvinder.

Akademikerne og vellønnede journalister producerer vores nyheder og underholdning, så virkeligheden præsenteres igennem de privilegeredes briller. Problemerne ved metrobyggeriet bliver forurening og støj på de dyre adresser frem for dårligt arbejdsmiljø og social dumping. Danskerne præsenteres som indbyggere i DR-serien Borgen, hvor alle har spændende og udviklende karrierer i den grønne kapitalismes konfliktfrie sammensurium af medier, politik og erhvervsliv.

Ethvert samfund har en elite, og kunsten er at sørge for, at eliten er i organisk forbindelse med folket og rekrutteres fra de dygtigste frem for dem med forbindelserne i orden. Netop derfor er det ekstra vigtigt, at akademikernes rolle konstant udfordres og kritiseres som andre magtfulde gruppers. Ingen er bedre rustet til at gøre det end os selv.

Niels Jespersen er cand.mag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Espen Bøgh
  • Christian Harder
  • Niels-Simon Larsen
  • Erik Jensen
  • Per Torbensen
Espen Bøgh, Christian Harder, Niels-Simon Larsen, Erik Jensen og Per Torbensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Grethe Preisler

Ingen er bedre rustet til "kunsten at sørge for, at eliten er i organisk forbindelse med folket og rekrutteres fra de dygtigste" (så folket ikke en anden gang går hen og falder for Enhedslistens magtfulde propagandister og skyder med vandpistol på Helle Thorning på Socialdemokraternes internationale kampdag) end - gæt hvem: cand. mag. Niels Jespersen himself!

Der skulle jo nødigt gå hen og blive udklækket så mange flere cand mag'er på det humanistiske fakultet, der har gennemført deres studier lige så let og smertefrit som Jespersen, at Jespersen gik hen og blev arbejdsløs, bare fordi man kunne fodre svin med humanister :oD

Lise Lotte Rahbek

Min læsning stoppede, da jeg nåede til
'at Danmark har et af verdens mest generøse..blablabla'.
Dum retorik. Uanset fjernstudier eller ej.

Vores danske forgængere har besluttet, at den form for uddannelsessystem, som vi har haft, kom landet og dets borgere til gode.
I nævnt rækkefølge.
At kalde et fælles gode, som man selv har benyttet sig af, for 'generøst' er vel bare for, at føle sig LIDT bedre end alle andre, som slet ikke er taknemmelige nok over generøsiteten, for man kunne bare tænke lidt på de stakkels små fattige børn i Afrika, og skamme sig lidt (dette kaldes 'at trække afrika-kortet).
Taknemmelighed kan man ikke betale regninger med. Man kan hellere ikke bo i det. Man bliver også sjældent særlig meget klogere af taknemmelighed.
Men de, som sidder på flæsket kan som regel godt lide andres taknemmelighed, så man må antage, det har værdi at snakke om generøsitet. På andres vegne.

Claus Høeg, Jens Kofoed, Brian Pietersen, Janus Agerbo, Mark-Lukas Nielsen, Emma Koppel, Niels Mosbak, Niels-Holger Nielsen, Flemming Scheel Andersen, Jens Thaarup Nyberg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det handler i hvert fald heller ikke om, at det danske system skal ophøre med at være åbent og frit for dem, der kan og vil, blot fordi det er ringere i andre lande. Vore politikere tror, at det er i orden bare at være bedre end de andre, at det skulle være et argument for forringelser. Det er det ikke! Man går i den gale retning, når man ikke arbejder på endnu bedre vilkår.

Brian Pietersen, Janus Agerbo, Mark-Lukas Nielsen, Niels Mosbak, Flemming Scheel Andersen, Jens Thaarup Nyberg og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

Lige dele forvrængning og selvovervurdering. Komisk.

Brian Pietersen, Robert Kroll, Janus Agerbo, Niels Mosbak og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

kære Niels Jespersen,

Det kan egentlig være relevant nok at opfordre akademikere (og alle andre) til større grad af selvkritik.

Men det er meget tankevækkende, at din overskrift afspejler et totalt fravær af selvkritik hos dig selv. Du er åbenbart ikke bevidst om dine egne blinde pletter: I din verden kan akademikere åbenbart ikke være 'indvandrere, førtidspensionister eller enlige mænd i provinsen'. Tværtimod så fortæller overskriften os, at de ovenfor nævnte mennesker ligefrem tilhører 'andre befolkningsgrupper' (næsten en hel anden race??) end de 'rigitige' akademikere.

Hold da op, hvor morsomt. Kom lige ned fra tårnet og ned i virkeligheden til os andre i provinsen og andre skumle steder.

Brian Pietersen, lars abildgaard, Subhana Ahmed, Niels-Holger Nielsen, Janus Agerbo, Lars Jensen, Emma Koppel, Niels Mosbak, Lise Lotte Rahbek, Simon Trøjgaard Jepsen, Flemming Scheel Andersen, Jens Thaarup Nyberg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Ja, men ku´i ikke se at holde selvkritiken for jer selv, og så iøvrigt få gjort noget ved problemerne "ude i verden".

Det er iøvrigt forbløffende som akademikere ligner andre:
"Vi akademikere måler og vejer gerne andre befolkningsgrupper – indvandrere, førtidspensionister og enlige mænd i provinsen. Men når debatten drejer sig om vores egen position, reagerer vi med selvmedlidenhed"

Vibeke Hoffmeyer

Kære Niels Jepersen.
Jeg er praktiserende læge.
I foråret var jeg villig til at sætte hus og hjem på spil for min tavshedspligt.
Det offentlige øskede at jeg skulle bruge ca 1 time daglig på at detailkode alle mine patient kontakter OG man ønskede direkte adgang til dem på CPR niveau.
Hvis du henvendte dig til din egen læge m impotens, utroskab , misbrug ,fysiske og psykiske problemer ville ikke lægeligt uddannede have haft direkte adgang til disse informationer.
Vi kæmpede og kæmper fortsat for at se borgere som hele mennesker og ikke som biler der skal have fikset noget på værkstedet.
Man kan ikke måle kvaliteten af en kontakt mellem 2 mennesker forløbende over måske 30 år ved simple afkrydsningsspørgeskemaer som regionerne ønskede.
Hvornår har du sidst oplevet højtuddannede sætte hus og hjem på spil for andre??

Brian Pietersen, Torben Selch, Jens Thaarup Nyberg, Jesper Frimann Ljungberg, Torben Nielsen, Christian Harder, Niels Mosbak, Lise Lotte Rahbek, Flemming Scheel Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

@Niels Jeppesen: Du rører ved noget vigtigt her. Flere og flere får en uddannelse og bliver akademikere, men bliver vi bedre til at tale sammen? Niks! I dag kan alle tale uden at sige noget, især de højtuddannede politikere. Hvornår har man sidst hørt en politiker svare ja eller nej til et spørgsmål? Det er som om staten uddanner os til at tage rø… på hinanden.

Opvokset i et arbejdermiljø hvor en skovl var en skovl en spade en spade og sproget kunne være groft, burde det være en lise at få et andet sprog. Det var det på en måde også, men den nye udfordring hed omsvøb eller som det nu hedder, bullshit. Når alle igennem deres uddannelse har lært at bortforklare alting, er sproget blevet ødelagt. Den politisk, demokratiske samtale efterfølges af lede.

Akademikerne skulle være en slags sprogets røgtere, men også de sælger sig selv. Hvor mange er ikke ansat i reklameindustrien? Når jeg læser deres tekster, kan jeg se, at de er dygtige, perverst dygtige. Uddannelse kan man få, men dannelse må man selv skaffe sig.

Dorthe Jacobsen , Brian Pietersen, Mette Brun, Per Torbensen, Simon Trøjgaard Jepsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Tak Peter Hansen, hilsen den enlige akademikerkvinde i provinsen, - som oveni købet (hvis jeg kunne, ville jeg skrive det følgende med så små bogstaver, at det næsten ikke kan læses. Så er du advaret, hvis du har sarte nerver) er førtidspensionist:).

Dog ville jeg også have reageret på overskriften, da jeg var samlevende akademikerkvinde med hæsblæsende konsulentarbejde. Men da boede jeg selvfølgelig også i provinsen....

Den herskende klasse (som forlanger ophævelse af lægens tavshedspligt) er offentlig ansat akademikere. Den opgiver ikke sin magt. Den nyder den. Beviserne er utallige.
Udenfor står der også akademikere. Derfor forkert, at slå alle akademikere sammen i samme klasse, som i overskrift og tekst.
Provinsens bønder i kommunalbestyrelser skal holdes nede - Bestemme så lidt som muligt - Kommunalvalg betyde så lidt som muligt.
Den herskende klasse er en forhindring for folkestyret.

Brian Pietersen, Per Torbensen, Jesper Frimann Ljungberg, Christian Harder og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Problemet er vel bare en udvikling, Leo Nygaard, hvor antallet af højtuddannede er blevet så stort, at der er tale om et reelt vælgersegment, der ikke blot drukner i mængden af arbejdere og funktionærer.

Pointen er vel at samfundseliten, uanset om de er akademikere, aristokrater eller noget helt tredje, altid vil varetage egne interesser først og fremmest. Det samme er sikkert gældende for den resterende del af befolkningen, men i og med at eliten har flere resourcer, vil deres behov lettere komme til udtryk, og hurtigere blive behandlet. Det er der intet nyt i. At Danmarks elite skulle tro at de var hævet over den slags adfærd er absurd. Men at løsningen skulle være selvkritik finder jeg højst usandsynligt - jeg tror ikke Danmark elite er i stand til at udøve selvkritik i sådan et omfang.

Brian Pietersen, Lise Lotte Rahbek, Simon Trøjgaard Jepsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Men, Mads Djervig, egeninteresse er ikke statisk. Man er også, hvad man er rundet af, og der kan det blive meget besynderligt at iagttage ideologiske forskelle på Kragh, Jacobsen, Nyrup, Lykketoft og andre af de tidligere generationer og så f.eks. Corydon. Nogenlunde samme baggrund som første akademiker i familien, men afgørende forskellige visioner.

Jesper Frimann Ljungberg

Tja. Nu er akademikere jo rigtig rigtig mange forskellige ting.

Den herskende klasse består jo af akademikere med en samfundsvidenskabelig uddannelse.
Der er ikke mange naturvidenskabelige og/eller sundhedsvidenskabelige akademikere i og omkring magtens centrum.
Så brugen af termen 'akademikere' er jo misvisende, hvis ikke bevist vildledende.

Desuden så synes jeg også, at det er sjovt at en person, der har gennemført et studie, der er 'tyndt nok' til, at man kan læse det som fjernstudie ved siden af et normalt arbejde. Mener sig kompetent til at kunne udtale sig om konsekvenserne af SU reformen på studier, hvor man faktisk skal hænge i for bare at have en chance for at bestå.

Useriøst....

// Jesper

Jens Thaarup Nyberg, Niki Dan Berthelsen, Brian Pietersen og Mads Djervig anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Indtil videre må vi nok finde os i Niels Jespersens fristile i den mindst ringe. Det lader til at debatredaktøren har en svaghed for ham - og fred være med et.

Tværtimod, Jesper Frimann, er naturvidenskab ikke for alvor en del af "Akademiet". Det fejlslagne forsøg på at finde lovmæssigheder i samfundstænkningen har også ganske alvorligt svækket den respekt, man ellers kan have for samfundsvidenskaberne.

Lise Lotte Rahbek

Jamn den til enhver tid siddende regering synes jo, at uddannelse er en god ting.
Det er ikke fordi, regeringsmedlemmerne sådan allesammen har nået at gennemføre nogen, men uddannelse er godt og meget uddannelse er meget godt.

Det ærgerlige er bare at der ikke er jobs til de uddannede.. men så må de jo tage sig sammen, og.. ehmn.. tage sig sammen og flytte hjem til deres forældre eller sådan noget, ikk,
eller blive ansat til at føre kontrol og statistik med borgere, som ikke har nogen lang uddannelse eller sådan noget.
Tag jer nu sammen.

Niels-Simon Larsen

Her inden for det sidste halve år har jeg mødt flere arbejdsløse, der havde lavet en PHD. Er der nogen, der måler den frustration, der følger med det at være topkvalificeret, og der så ikke er brug for en? Næppe. Man kan sige, at det er dumt af samfundet at uddanne folk til arbejdsløshed, men man kan også give arbejdsmarkeds-strukturen skylden. Hvorfor indretter vi os ikke, så vi deler arbejde og løn? Arbejde og velstand har jo fået en nærmest religiøs status. Arbejdsløshed er et produkt ikke af dovenskab, men af fantasiløs arbejdsliderlighed og materielt begær. Vi skal ikke leve for at arbejde, men arbejde for at leve. Lad os dog leve på en måde, så der er arbejde til alle.
I virkeligheden skulle vi nydefinere job, arbejde og løn, for arbejde er der masser af, og noget af det giver et job med løn. Det samme med det at være til nytte. Hvad er en nyttig samfundsborger? Det er i hvert fald ikke en, der spekulerer i andre menneskers deroute, og hvor mange gør ikke det? De fleste er ansat til at ødelægge naturen på en eller anden lønsom måde.

Dorthe Jacobsen , Brian Pietersen, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Niels Jespersen har da en pointe - men hans samfundsanalyse minder mere om en typisk vaertshuskommentar end om akademia - maaske har det studie vaeret lidt for fjernt?

Jeg er jo RUC'er - universitet hvorfra alle faar job - men ingen naar toppen, men selvom jeg stadigvaek havde vaeret foersteaarsstuderende kunne jeg godt have forklaret Niels Jespersen, at den danske (skandinaviske) velfaerdsstat netop inkluderer ved ogsaa at tilbyde gratis ydelser til den bedst stillede del af befolkningen.

Foer jeg startede min egen virksomhed her i UK var jeg i nogen kontakt med arbejdsmarkedet i London, og blev godt og grundigt skolet i hvad det vil sige ikke at have papirerne i orden. "That university you graduated from .... hmmmm" serveret med "stiff upper lip". Et par gange forsoegte jeg at svare igen ved (paa fransk) at naevne, at jeg da ogsaa havde nogle eksaminer andre steder fra. Det faldt dog ikke i god jord at proeve at fremhaeve den slags detaljer, og tilmed udstille de meget beskedne sprogkundskaber der typisk hersker "in the city".

"The difference between af flowergirl and a Lady is not how she is but how she is treated" siger Eliza i Pygmalion. Lad de forkaaelede akademikere faa lov til selv at betale for deres uddannelse og SU - og saet to streger under denne sandhed.

Lennart Kampmann og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

PS.: Hvis dette med velfaerdsstatens dynamik skulle blive centralt - er der saa ikke en der er mere up to date end jeg der kan foere pennen?

Niels glemmer helt at se på essensen af kritikken af det moderne universitet: Nemlig at man langsomt, gennem mere end 30 år, har degraderet selve kvaliteten i uddannelserne. Kravene er sænkede, der optages ukritisk mange studerende og det viser sig i de lave timetal de studerende bliver mødt med. Jeg har en datter der på 2. år har et semester med 8 timer .... (!! timer ... på et såkaldt fuldtidsstudium.

Katastrofen for universitetet er, at man med selveje.filosofien samtidig blev styret ind på at være en udklækningsanstalt for erhvervslivet, fra forskning til faktura, og slet ikke fokuserer på ikke kun at reproducere viden, men at frembringe et klima hvor man frembringer NY viden. Det er der ganske enkelt ikke tid til som det er skruet sammen nu.

Så tænk over at hele ideen med universitetet er ved at gå i vaksen, fordi man vil demokratisere og ligemage en udddannelsesform, hvor man burde gå efter de gode ideer, den lange sigte ... men i stedet tænker på budgetter og nytteværdi for erhvervslivet ... suk, skrig og jammer!

Alex Bondo Andersen

Så dig (Niels Jespersen) i Deadline her for ganske kort tid siden - godt gået.

Meget interessant pointe du havde og jeg giver dig ret i at akademikere har en tendens til få deres problemer til være samfundets problemer.

Akademikeres problemer er samfundets problemer, Alex Bondo Andersen, viden og opnåelse af endnu mere af den er det eneste, det hele går ud på.

Brian Pietersen

Jesper

ja, det er grotesk at de tror man ikke laver noget ... de aner ikke en hat om hva der foregår omkring dem.

Jesper Frimann Ljungberg

@Brian Petersen

Jup. Jeg kender det fra mit arbejde. Der har vi en hel kødrand af folk med en bureaukratisk baggrund. Især Djøffere og ex officerer.
De sætter nærmest en ære i ikke at ville forstå den del af vores core business ,der har med fagligheden i forretningen at gøre.
Jeg har så også set ,at det her lag nærmest opfatter sig som i opposition til de 'faglige' folk. De kan godt bekrige hinanden for position, privilegier m.m, det virker faktisk som om, at det er det de bruger tiden på, men som 'tekniker' må man sku ikke rokke båden, uhadadada man skal ikke analysere sig frem til at en søster afdeling laver fejl som gør at vi betaler en anden division et par millioner euro for meget om året. Især ikke når det er teknisk, så flæskelaget ikke forstår det og du selv viser initiativ og får det rettet promte og ændret procedurere etc. Især når den manager der sidder i søsterafdelingen har flere stjerner på skulderen en ens egen. Uhadada, det kunne jo skade nogens karriere. Så shhh.. nej ...

Hele det her flæskelag vi ser bliver bygget op i den offentlige administration og i det private også.. se det er det som er truslen mod vores samfund. Og det burde vi almindelige 'arbejdere' høj som lav, kunne blive enige om, blå som rød.

// Jesper

Jens Thaarup Nyberg, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Og, Jesper Frimann, i disse dage sker det på område for område - DR, Det Kgl. Teater, og flere vil hurtigt komme til. Heldigvis er den store styrke ved vores demokrati evnen til at reformere, når noget er kørt helt af sporet. Desværre skal det bare nå at køre lidt for meget af sporet, før der sker noget, en større sensitivitet kunne ønskes.

Jesper Frimann Ljungberg

@Peter Hansen.

Jeg deler ikke din optimisme mht. at vores samfund nok skal reformere sig selv, af sig selv.
Med mindre, at du snakker en reform i stil med kollapset af romerriget.

Fundamentalt har jeg svært ved, at se det der skal til kan faktisk ske inden for en overskuelig årerække.

Central magten i Danmark bliver mere og mere central og fjern. Antallet af Love og mængden af administration vokser stadig. Vi uddanner stadig flere og flere administratorer, og har katastrofal mangel på skilled arbejdskraft, og man har ikke viljen til virkelig at opkvalificere folk der kunne/skulle/ville gå ind og gi en hånd.

Den alliance som jeg mener skal til for at rette op på tingene, nemlig en alliance mellem venstrefløjen og de social liberale kræfter ain't going to happen.

Politik er blevet et erhverv, som du tager en uddannelse til, den samme som du tager hvis du skal sidde i central administrationen. Politikerne er ikke længere ledere, folkets repræsentanter, visionærere, men administratorer, der sidder og flytter rundt på folks penge mellem forskellige kasser og febrilsk ikke forstår, hvorfor folk er utilfredse, når de jo selv synes at de gør så godt et job, og at de arbejder hårdt, så hårdt at de er nødt til at have alle mulige specielle goder og ben.

Tja ja.. det er fredag.. så.. ja det er da lidt positivt.

// Jesper

Næ - som eksempelvis, at Basisindkomsten ikke har en chance af den simple grund, at centralmagten ikke kan lide konsekvensen, nemlig at hele sektoren - fra regelproduktionen, over sagsbehandling, ankesager, aktiveringscirkus osv, til overflødiggjorte herskere - forsvinder fra jordens overflade.
Man saver ikke den gren over man selv sidder på.

Akademikere er sikkert lige så griske og selvhævdende som alle andre, men har større muligheder for at udfolde disse egenskaber.
Dette er ganske udmærket, når f.eks. Cand. jur. Dennis Toft Sørensen ved Institut for Menneskerettigheder udarbejder en stærk kritik af retssikkerheden for tvangsindlagte og tvangsbehandlede psykiatriske patienter, sådan som det fremgår af hans redegørelse fra september 2013.
Måske andre akademikere vil reflektere over kritiken , men forbedring af retssikkerheden sker først, når de fleste politikere er enige herom.
D. T. S. har på akademikerstandens vegne leveret den nødvendige argumentation og selvkritik..

Brian Pietersen

ærgeligt at ingeniørende a-kasse er slået sammen med akademikernes...

jeg kan ikke se man har ret meget tilfældes med denne gruppe..

Brian Pietersen

Peter
ok.... man kan håbe der sker nogle positive ting i fremtiden, men jeg kan ik få øje på sammenligninger på mange områder...

Brian, det er en begyndelse, der vil smitte meget hurtigt. Det vigtige er, for mig at se, at det sker i grupper, som hidtil har været garanter for, at der ikke skete noget som helst, i de seneste 15-20 år især den bovlamme presse. Kunstnerne kan man ligesom regne med stiller op uden alt for meget pres.
Det bedste, befriende er, at det ikke længere sker i stilhed med en lille checkie som tak for at holde kæft.