Klumme

Allan er bare fed underholdning

Avancerede æggehoveder har travlt: Er Allan-gate udtryk for opgør med magteliten, radikaliseret demokrati, anarki eller kritik af kendis-tv? I mine øjne er det bare fed underholdning
Debat
13. november 2013

Vild med dans, X-Factor og Broen søndag aften er blevet de for tiden eneste faste medie-samlingspunkter for et stort og bredt udsnit af danskerne. Hvis man vel at mærke mener, at det at samle knapt en fjerdedel af danskerne er at »samle danskerne og ’nationen’« som er en DR’s og TV 2’s yndlingsbanaliteter.

Stilfærdigt kan man indvende, at der altså så er tre-fire millioner danskere, der ikke ser Vild med dans. udsendelsen har en såkaldt share på over 50 – det betyder, at over halvdelen af dem, der ser tv på det tidspunkt, ser programmet. Den anden halvdel af seerne zapper mellem 30 andre dansksprogede tv-kanaler – og 2,5 million danskere har slet ikke fjernsynet tændt fredag aften. Flere og flere af dem er på nettet, som i stigende grad tilbyder levende billeder. Trekvart millioner danskere abonnerer på tv-tjenester som Netflix, Viaplay og TDC play. Mange unge er på YouTube, der er blevet verdens største ’tv-station’, og udvider repertoiret med 100 timers nye videoindslag hvert minut, døgnet rundt! Alle kæmper om at erobre et lille hjørne.

Vild med dans er for tiden TV 2’s stærkeste våben i denne kamp om vores tid. I ni år og 10 sæsoner har amatørernes overlevelse fascineret seerne. Nu er der grus i maskineriet. Såkaldte medieeksperter (inklusive denne klummist) kimes ned af journalister, der gerne vil have et minuts-forklaring på, at vores ungdoms vidunderlige fodboldhelt, Allan Simonsen, uge efter uge stemmes videre af ’danskerne’, mens de professionelle dommere bliver mere og mere stramme i betrækket.

Avancerede æggehoveder (der formentlig hellere ville brække en arm på langs end se populær-tv, og som foretrækker en god bog eller DR-K) ser det som et folkeligt oprør mod ekspertvælde og flad tv-underholdning. Andre ser det som den nye elektroniske samtaleverdens gennembrud, hvor sociale medier skaber et nyt univers, der udfordrer det etablerede. Nogle vælger at se dele af Allan Simonsen-bevægelsen som anarkistiske og begavede ballademageres (P3-drengene i Monte Carlo) forsøg på bare at lave rav i den. Ekstra Bladets organiserede ’Allan-Alarm’, hvor ikke-seere automatisk bliver varskoet med instruktioner om, hvornår og hvordan de skal stemme på Allan, er endnu en faktor. Interessant, at chefredaktør Poul Madsen i TV 2 News’ Presseloge får det til at lyde som et journalistisk projekt, når det i virkeligheden ikke er andet end ren markedsføring for en tabloidavis, der i årevis har lavet journalistik, der var ren markedsføring for Vild med dans.

Vi må kede os grusomt, hvis »befolkningen er i oprør« over, at TV 2 ændrer på sms-afstemningsreglerne.

Danseprogrammet har ét eneste formål: At få mange seere! Set i det perspektiv må TV 2’s ledelse glæde sig over debatten: Fra forrige til sidste uge steg seertallet med omkring 100.000. Fra sæsonstarten til nu er der kommet næsten 300.000 flere seere. Jeg gætter på rekordsening på fredag. Omtale, næsten uanset hvilken, er bedre end total tavshed.

TV 2 har markedsført Vild med dans som en tv-dansekonkurrence, der har til formål at se og glæde sig over amatørdanseres positive danseudvikling. En hyldest til målbevidsthed, personlig udvikling og coaching. Det aktuelle såkaldte oprør – hvad det end skyldes – kaster mudder i brandingen. Simonsen-effekten har ændret dansekonkurrencen til at blive en ren popularitetskonkurrence, som medieforskeren Anne Jerslev sagde til Jyllands-Posten.

Balladen om Vild med dans handler ikke om programmet. Kritikken går ikke på et solidt, beviseligt populært koncept. Måske handler den i overført betydning om noget mere interessant og tidstypisk. Om dialog mellem magthavere og borgere. Om den omsiggribende og interessante interaktion mellem et medie og dets brugere. Udvidet med en aktion fra ikkeseere, der lader som om, de er seere. På den måde kan man anskue Allan Simonsen-cirkusset som en metadiskussion om det moderne demokrati og de utallige nye redskaber, der kan og vil påvirke borgerne – herunder seerne. Og så en naturlig og forfriskende vilje til at lave ufarlig ballade.

Man kan også bare betragte hele redeligheden som fed underholdning, der ind imellem er mere underholdende end selve programmet. Det vælger jeg at gøre. Måske vil jeg gå så vidt, at jeg vil pålægge mig selv at se programmet på fredag. Det har jeg gjort før af professionelle grunde. Denne gang har jeg lyst til at se, om Allan kan fjumre sig til en ny sejr.

Lasse Jensen er vært på P1-programmet ’Mennesker og Medier’

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Inger Sundsvald

Det er organiseret mobning i underholdningens navn. Det er jo så sjovt, at grine af nogen der dummer sig. Den slags som kan deles på nettet ligesom en i X-factor, som synger opera pivfalsk og ser latterlig ud.

Hvis Allan Simonsen har en fjende, så kunne denne fjende ikke have fundet på noget mere modbydeligt end det der foregår nu.

Allan Simonsen er kendt og respekteret, for noget han var eminent god til. Nu tvinges han til, uge efter uge, at blive valgt for noget han er eminent dårlig til. En mand der kun ønsker fair play er blevet pauseklovn, og folk ligger flade af grin over hans optræden. Det er god underholdning.

Den stakkels danseinstruktør må bare følge med, og gøre det så godt hun kan. Hvor er det sørgeligt, at Allan Simonsen nu skal huskes, for noget han ikke kan - og så i toreador-kostume.

Thomas Jensen, Laust Holst, Anders Kristensen, Mihail Larsen og Tove Lodal anbefalede denne kommentar

Tænk, er der virkelig nogen, der glor på det lort ...

Carsten Munk, Michael Kongstad Nielsen, Levi Jahnsen, arne poulsen, Anders Kristensen, Keld Sandkvist, Henning Pedersen, Per Torbensen, lars abildgaard og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Spar din sarkasme, Jan Weis,

Jeg har skam set Vild med Dans en hel sæson, fordi en af finalisterne i den sæson var en pige, jeg havde kendt fra hun var barn.

Det var forresten i den sæson, hvor den indtil da for mig komplet ukendte kuglestøder Olsen åbenbarede et ikke ringe talent for at danse tango. Det skulle han have holdt sig til, hvis jeg var hans manager.

Vibeke Rasmussen

"… mens de professionelle dommere bliver mere og mere stramme i betrækket."

Det er jo ganske interessant, hvordan mediernes 'ordførere' – over en bred kam – prøver at latterliggøre de professionelle dansere. Og ikke kun dommerne i 'Vild med dans' men også professionelle dansere i og uden for showet, der udtrykker skuffelse og ærgrelse over at se deres erhverv, professionel dans, ringeagtet og gjort til grin.

For mig er der i øvrigt langt mere grund til at latterliggøre fodboldtosserne. For det er jo hvad de er, dem der stemmer per automatik uden at ane, hvad de egentlig stemmer om.

Læs fx her, hvordan en familie bestående af far, mor og tre sønner, forholder sig til 'Vild med dans'. Kun én forholder sig til sidste ord i titlen, mens de 4 andre bare er 'vilde med …´.

Langt mere interessant end Allan Simonsen, som jeg personligt finder dybt uinteressant, er det at se, hvordan TV2 bakker deres eget produkt op, mens man fornemmer, at de, om nogen, bliver "stramme i betrækket" … bag kulisserne. Gitte Madsen fx, der henrykt og begejstret uge efter uge forsvarer konceptet, lige meget hvad. Og den paniske beslutning – mislykket feberredning ;-) – om at man nu fremover kun kunne stemme 5 gange. (Er der virkelig 'fodboldtosser', der har stemt flere gange end det, lol?)

Hvis nu TV2 virkelig prioriterede dansen over SMS-indtægterne, ville de nok have sat begrænsningen til én stemme per seer. Eller …?

Kun tiden vil vise om tv-stationerne har lært noget af denne sæsons 'Vild med dans' og fremover vil 'dosere' retten til SMS-afstemning lidt mere velovervejet. Eller vil vægte forholdet mellem de professionelles og amatørernes/ seernes stemmer anderledes.

Men jeg tvivler.

Javel, Grethe Preisler - var ikke klar over at selv du var til Vild med Svans ...

Bedøvelsens virkning indfinder sig og ånden forlader kroppen og skuer i afgrunden.

Vi er en del der har gået til dans som børn og har valgt det som vores sport som voksne. VMD er det eneste 'sports'program jeg gider se. - Hver sommer fyldes programfladen med forskellige former for primært mændenes sportsgrene men det er åbenbart ikke nok for fodboldtosserne. Andet end fodbold kan de ikke acceptere og saborterer så et program hvor en af deres helte deltager.

Jeg har læst på fb at nogle stemmer på ham fordi det er synd for ham at han bliver moppet. Men så skulle de da netop ikke stemme på ham. I mine øjne er det mobning at hans fans tvinger ham videre.

Men hvorfor sagde han ikke nej til at deltage. Nogle må igennem årene have fortalt ham at han er umulig på et dansegulv. Det ville have klædt ham med en smule selvkritik, men for ham handlede det nok om frygt for at ryge ud i glemslen. Nu bliver han så husket og latterliggjort for noget han ikke kan i stedet for at blive husket for noget han efter sigende var god til (jeg ser aldrig fodbold).

TV2 tjener fedt på sms stemmerne. 5 kr pr stk. - det bliver til et pænt beløb, så de er da ikke interesseret i at dommerne bestemmer alene selvom det vil være det eneste fornuftige eftersom det er en konkurrence i at blive bedst.

“If you're looking for sympathy you'll find it between shit and syphilis in the dictionary.” ...

Lone Christensen, Thomas Borghus og olivier goulin anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Vild er nu så meget sagt, Jan Weis,

Man kann das alles machen, man muss es nur nicht sein, som tyskeren siger.

Som tilskuer ville jeg hellere overvære en amatørkonkurrence i gakkede gangarter for viderekomne. Men det har nok lange udsigter, før denne ædle sportsgren bliver godkendt som tilskudsberettiget olympisk disciplin på linje med kapgang og kuglestød.

“Die Deutschen leben von der Lebenslüge und der Dummheit.” – Hannah Arendt.

Dette her bliver nok desværre heller ikke en olympisk disciplin – foreløbigt – selvom damen ser ud til at yde sit ypperligste -

http://www.youtube.com/watch?v=okoKHpVbEQo

ulrik mortensen

Næh Jan, en olympisk disciplin bliver det nok desværre ikke. Men pas på, hvis ens uøvede hausfrau pludselig skulle få smag for denne ædle dans - det kræver vist sikkerhedsudstyr: http://www.youtube.com/watch?v=d51aQuH5XF4

Amatørismens sejr

Meget a propos en sideløbende diskussion på Information i forbindelse med en danske oversættelse af Tocquevilles bog om "Demokratiet i Amerika" er middelmådigheden, eller endog undermådigheden, blevet et fascinationsobjekt i de sociale medier. Man kan blive berømt og feteret for at være talentløs.

Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at det jo nok hører op, for man kan da umuligt blive ved med at more sig over TV og radio, der betragter seere og lyttere som imbecile fjolser. Men nej. Når den ene statist er blevet brugt og har udstillet sin dårlige smag, manglende viden og sociopatiske mærkværdigheder, står der allerede ti parate til at overtage rollen for forlystelsesobjekt for pøblen. Sådan er demokratiet - også.

Den kolde masse har sejret

Et postmoderne emne, som har en tilbøjelighed til gang på gang at dukke op i Information, og hvor der stort set hver gang kan genfortælles de sædvanlige oplagte analyser af Peter Sloterdijk – massekulturen som hadeobjekt – her er han ustoppelig i sin polemik og sarkasme.

Den kolde masse ser fjernsyn, laver lørdagskylling og læser tilbudsaviser – jeg tilføjer for egen regning glor ’Vild med Svans’. Den varme masse hærgede før i tiden med strækmarch i gaderne, det er heldigvis slut, for nu er de blevet afkølet – passiviseret foran det nye førersymbol – det diktatorisk kommanderende og flimrende husalter – kapitalismens senmoderne ’Gøbbels-schnauze’ og udbytningsmaskine til fordummelse og latterliggørelse af alle amatører – der jo oprindeligt ikke var et skældsord.

”Man er en del af massen uden rigtigt at se de andre. Masseindividualismen er den organiserede forladthed. Enhver er lige meget værd i sin værdiløshed. Hvor der før var identitet, er der nu indifferens. De overfladiske forskelle menneskene imellem gør imidlertid ingen forskel. Den kolde masse er et råstof for det mediale herredømme, som få ønsker sig, men alle bliver en del af. Massen ser ’fobold’ – og ’Vild med Svans’ – på TV. Den er syg efter underholdning. Den vil have flere programmer, men ikke én fører. Massen vil ikke bryde op fra sine træge rutiner. Helst vil den faktisk slet ikke bevæge sig. Den er absolut ikke impulsiv og besidder intet revolutionært potentiale. Den kolde masse hader undtagelsesmennesket, eliten og geniet. ”Genius go home” siger den ansigtsløse kulturkæmper”.

Fra Steen Nepper Larsens forord til -
Peter Sloterdijk: ”Masse og foragt”. Det lille forlag, 2002.

Inger Sundsvald

Intet er for betydningsløst, når den selverklærede ”geniale elite” skal vise sin foragt ved hån, spot og latterliggørelse over den tåbelige smag fra masserne.
Intet under at klassekampen ikke vil dø.

ellen nielsen, Børge Rahbech Jensen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Ahc, Ach, Mihail Larsen - hvad har ikke Fanden at bestille, thi sådant kand dog aldrig komme af Vorherre.

Vi nærmer os norske tilstande i kulturlivet, og hvis vi ikke tager os i agt, ender det med at resterne af den danske intelligentsia går i eksil i protest over sædernes og massemediernes forfald.

Tillad mig at citere den en gang så feterede dansk/norske forfatter Aksel Sandemose, som de færreste uden for de højere litterære snirkler i dag erindrer som andet end ophavsmanden til Janteloven:

"Hvis man lod alt i Norge gå til folkeafstemning, ville der dagen efter ikke være andet tilbage end LO og missionshusene. Noget sådant ønsker det forstandige mindretal naturligvis ikke. Enhver statsmand ved, at for at kunne regere og opretholde en slags orden, og også give det mindre kloge flertal rimelige levevilkår, må man finde frem til de metoder, som i tiden og på stedet egner sig bedst til at holde styr på flertalsviljen. Mindretalsvældet kommer aldrig i fare i noget som helst samfund, så længe flertallet har mad i huset og tror, det har noget at skulle have sagt. Hvad enten et brugbart regime af lokale grunde kalder sig demokratisk, fascistisk, kommunistisk, eller teokratisk, har der aldrig været og kan aldrig blive andet end fåmandsvælde. Noget vi er fuldstændig klar over er et faktum i alle landet undtaget vort eget."

Ach, Ach, Grethe Preisler

Den kritik, jeg fremfører, er såmænd blot en efterklang af den kritik, Frankfurtskolens 1. generation (Horkheimer, Adorno, Marcuse) fremførte mod kulturindustrien i det kapitalistiske samfund.

Fladpandet TV for masserne - er sammen med junk food og psykofarmaka - helt afgørende Crowd Control instrumenter. De holder den faretruende bærm i en skruestik af passivitet.

Jeg kommer altid til at tænke på Claus Deuleran's udgave af Undertrykkelsens Pyramide: Ypperstepræsterne: "Vi holder jer hen med snak"

http://disseminate.objectrepository.org/file/level2/10622/30051002365911

Den er stadig Spot On, fra top til bund.

/O

Lone Christensen, Anders Kristensen, Niels Mosbak, Holger Madsen, Carsten Munk, Per Torbensen, lars abildgaard, Grethe Preisler og Jan Weis anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Ja, ach & wee, Mihail Larsen,

Sandemose var tidligt ude med sin "kritik af kulturindustrien i det kapitalistiske samfund" - i betragtning af, at han af naturlige grunde var afskåret fra at deltage i det universitære ungdomsoprør anno1968, som 'kultureliten' og 'intelligentsiaen' stadig slås om æren for op ophavsretten til her i det det andet tiår af det 21. århundrede.

Dels tilhørte Sandemose ikke 'Frankfurterskolen' og dels døde han som bekendt i 1965 og havde derfor næppe stiftet bekendtskab med begrebet "repressiv tolerance" da han nedskrev de betragtninger, jeg dags dato kl. 12.05 citerede ham for, i erindringsbogen Rejsen til Kjørkelvik (med undertitlen Dichtung und Wahrheit) fra 1954.

Men sur og vrissen på 'kulturelitens' vegne - det var han da så det klodsede lige til det sidste :)

Jeg ser ikke nogle af de i artiklen nævnte tv programmer, som jeg KUN opfatter som noget ligegyldigt og talentløs bras. Til ligegyldigt bras hører også diverse mad-, have-, og bolig programmer.

I dag er det snarere mere reglen end undtagelsen, at det handler om form uden indhold, og som henvender sig til den laveste fællesnævner.

Repressiv afsublimering (desublimering)

Ganske rigtigt fremførte Marcuse et begreb om 'represssiv tolerance' for at skildre det politisk-økonomiske systems evne til at absorbere protestbevægelser. Den slags bevægelser er jo ofte på godt og ondt meget emotionelle, så den bedste måde at tage luften ud af dem på er ved fungere som en pude, man slår i, indtil raseriet er aftaget. Eller ved at omfavne dem som udtryk for energi og virketrang, der kan gøres nyttig for systemet ved at tilbyde nogle kontrollerede ansættelser. Eller – som det ikke mindst skete i forbindelse med ungdomsoprøret i 60'erne – ved at se de kommercielle muligheder i at opbygge en særlig industri til varetagelse af disse nye forbrugeres kulturelle behov.

Disse eksempler på pacificering er for så vidt gammel lærdom, selv om de fik nogle nye udtryk i efterkrigstiden og fremefter.

Mere spændende og relevant for denne strengs diskussion er hans begreb om 'repressiv afsublimering'. Den klassiske forståelse af forholdet mellem tilbøjelighed og pligt, lyst og nødvendighed, der har rødder tilbage til vores kulturs begyndelse, blev vel nok klarest formuleret af Freud, der bestemte modsætningen som en biologisk funderet og samfundsmæssigt uundgåelig konflikt mellem lyst og realitet. Ethvert menneske fødes med en multipervers libido, der ville slå det ihjel, hvis det ikke hurtigt indrettede sig efter den modstand, som omverdenen yder. Al kultur hviler på denne kamp mellem libido og realitet, og for Freud er det en kamp, der nødvendigvis er smertefuld, fordi den kræver en undertrykkelse af lysten. Derfor talte han om 'ubehaget i kulturen' og om nødvendigheden af 'sublimering' – evnen til at udskyde og omforme sin behovstilfredsstillelse til kulturelle formål. Pligten, nødvendigheden og realiteten satte grænser for sanseligheden, lysten og libidoen, og i dette grænseland udvikles det menneskelige 'jeg' og personligheden gennem sublimering. Kampen mellem lyst og realitet bliver derved ikke kun repressiv over for lysten, men skaber også et frit rum for personligt kulturskabende aktiviteter.

Marcuses begreb om en 'repressiv afsublimering' udtrykker det forhold, at et moderne, kapitalistisk massesamfund ikke så meget har brug for frie, sublimerede personligheder, men for kalkulerbare konsumenter. Derfor må kulturen omdannes til en mild form for narkose, så alle eller de fleste kan spises af med fast food eller holdes hen i 'underholdning'. Det er der penge i, mange penge. Marcuses påstand er da, at kulturindustrien aktivt produktudvikler med henblik på at undgå sublimering.

KBH Film&Fotoskole KBH Film&Fotoskole, Karsten Aaen, Jan Weis og olivier goulin anbefalede denne kommentar
Johnny Hedegaard

Gad vide hvad vi ville bruge tiden på, hvis Internet, Information's Debatforum og Vild Med Dans ikke eksisterede?
Vi der er så overbegavede, at vi hverken ser eller hører hverken det ene eller det andet.
Men alligevel spilder tiden med at kommentere og diskutere programmer og ting sager som kun "de andre" sér.

- Børn griner 300 gange om dagen.
Voksne griner 3 gange om dagen.
Hvorfor? - Jeg tror børn er mere optagede af LIVET.

Johnny H.

Grethe Preisler

Repressiv desublimering - my bare foot!

Man kunne jo også vælge at se TV2's "Allan-gate" som sund reaktion og et vink med en vognstang fra den 'lavkulturelle pøbel' til 'kultureliten' om, at hvis det skal være på den måde, så gider de lege med mere.

Et oprør fra neden mod 'elitens' forestillinger om, hvad 'pøbelen' vil betale i dyre domme for at få lov til at se og være med til at stemme om 'på demokratisk vis'.

Grethe Preisler

rettelse: så gider de ikke lege med mere.

Interessant tanke

Jeg har også overvejet, om aktionen mod 'Vild med dans' i virkeligheden er en sabotage, vendt mod et forløjet underholdningskoncept. En slags kollektiv Verfremdung af fænomenet, der får det hele til at ende i farce.

I så fald kan det sidestilles med 68'ernes forsøg på at 'bevidstgøre' befolkningen gennem happenings à la 'Solvognen' og civil ulydighed.

Men når jeg så læser Grethes sidste indlæg falder den sammenligning til jorden – med mindre hun anser programmet 'Vild med dans' for et kulturelitært projekt. De mange, der nu forsøger at lave sjov med programmet ved at føre det helt ud i parodien, tænker dog næppe på den elite, Grethe skriver om.

Men hvad er dét så for en elite, som nu får et vink med en vognstang?

"Brød og Skuespil"

Jo ikke ligefrem en ny opdagelse.

/O

Brød og skuespil 2

Nej, den kendes også fra oldtiden og frem som politisk afværgemekanisme. Men ikke som en økonomisk 'nødvendighed' før i det moderne massesamfund.

Der er tale om et fænomen med mange interessenter:

Masserne bliver tilfredsstillet, omend for en kort stund hver gang.
Ypperstepræsterne bliver eksponeret og får tilfredsstillet deres ego.
Borgerskabet bliver federe
Kapitalen vokser

men ikke mindst ...

Politikerne får fred til alle deres unoder.

/O

Inger Sundsvald

Jeg tror helt sikkert det er forskellig form for sabotage samt regederlig anarkisme, blandet med det store grin.

- Fodboldfolket vil have mere fodbold, som om der ikke var rigeligt fodbold og sport de kan forlyste sig med. Og de er ligeglade med fairplay eller hvordan ’krigen’ vindes.
- Anarkisterne vil bare sabotere og ødelægge hvad som helst, de kan se deres snit til at ødelægge.
- Flere hundrede tusinde seere, som ikke plejer at se programmet, finder fornøjelse i at slå sig på lårene af grin over pauseklovnen. Ren ondskab.

Vild Med Dans er et af de få programmer jeg synes om for tiden. At se hvordan udviklingen gør amatørerne bedre og bedre for hver uge er opløftende at se. Og jeg kan godt abstrahere fra Allan Simonsen. Ender han med at vinde VMD er han gjort til grin for resten af sit liv. Jeg har ondt af ham, for han har åbenbart ikke lyst til at give op og selv kaste håndklædet i ringen, og bryde den kontrakt han formentlig har underskrevet.

Thomas Jensen, Karsten Aaen, Per Torbensen, Vibeke Rasmussen og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar
Inger Sundsvald

Når jeg kigger i tv-programmer, så fatter jeg jo ikke at der stadigvæk er nogen der ser Station 2, eller noget om bortførte børn, og gudhjælpemig Natholdet. Men der må jo være nogen der ser det, når det bliver ved og ved. Det er dog næppe den ’kulturelle elite’, der holder liv i uvæsenet.

Indrømmet ’repressiv desublimering’ – er urimeligt højpandet – det er altså også ham Marcuse igen – gamle Herbert fra vor ungdoms fagre erotiske tid …

Massekommunikationsmidlernes høje standard og underholdningsbranchens uimodståelige samlebåndsfrembringelser - selv af de mere bizarre former – medfører markedsføring af medieelitens foreskrevne holdninger og vaner, visse kvasi-intellektuelle og sadistisk-emotionelle reaktioner, som på en mere eller mindre behagelig måde binder forbrugerne til producenterne, og igennem dem videre til den måbende offentlighed – og her benyttes alle kneb - selv udlevering af gennemsnitsforbrugernes kroniske fremmedgørelse og herostratiske magelighed – skånselsløst til latteren – den såkaldte ’Allan-metode’ …

Produkterne – her eksempelvis ’Vild med Svans’ – indoktrinerer og manipulerer; de fremkalder en falsk bevidsthed, som er ufølsom over for sin egen falskhed – herregud er det nu ikke mere tilladt at more sig uden at have læst bøger – i stedet for at læse bøger – det er også denne elite – der endnu ikke har fattet – at vi – de kolde masser - har afskaffet alle forskelle – og redefineret meningen med demokratiet …

Da disse produkter bliver tilgængelig for flere og flere samfundsklasser – programpatentet sælges jo wold-wide – så ophører den indoktrinering, som de er bærere af, at være reklame – den bliver en måde at leve på, en god måde at leve på, langt bedre end tidligere – og da det er en god måde at leve på modsætter den sig kvalitativ forandring – den ’kolde masse’ er gået til ro …

Således opstår der et éndimensionalt tanke- og adfærdsmønster, hvor ideer, bestræbelser og mål - som følge af deres indhold rækker ud over det således etablerede univers af sprog og handling – og TV-glaneri – med alt hvad der rækker ud over dette univers - enten bliver afvist af de forulempede glanere eller af alle disse Medieleporelloer søgt reduceret til at stemme overens med dette virtuelle univers …
Og således masseproduceres ’det éndimensionale mediemenneske’ – udviklingens triumf – ’det sidste menneske’ glaner TV – en tom engel, et menneske uden budskaber, et menneske, der ikke har noget at sige - eller skulle have sagt …

Frit efter Herbert M og Peter S…

@Inger Sundsval!

Dit "forsvar" for "stakkels" Allan Simonsen er patetisk! Måske kan du ikke se det selv, men faktisk mobber du ham, når du på den mest tarvelige og nedladende måde skriver sådan her om ham:

- "Ender han med at vinde VMD er han gjort til grin for resten af sit liv. Jeg har ondt af ham, for han har åbenbart ikke lyst til at give op og selv kaste håndklædet i ringen, og bryde den kontrakt han formentlig har underskrevet."

Til din orientering er Allan Simonsen helt immun overfor hadefuld kritik. Han NYDER nemlig at være med, han udvikler sig (også dansemæssigt) og har det dejligt - både under dansetræning og på dansegulvet med Sofie.

Her er hvad Allan Simonsen selv udtaler via: http://www.b.dk/nationalt/vild-med-dans-eller-god-til-dans

»Det preller fuldstændig af på mig. Hvis dommerne er frustrerede, så har det ikke noget med mig at gøre. Jeg danser under de regler, der nu engang er. Jeg beskæftiger mig med at danse og få det bedste ud af det.«

SÅDAN, Allan Simonsen, udtaler en RIGTIG sportsmand sig! 

Allans succes er et råb om hjælp fra undertrykte ægtemænd der nu på 10. sæson har været tvangsindlagt til at se programmet og er ved at få det dårligt ved synet af de selvhøjtidelige dommere og lyden af deres konstante byger af floskler og klichéer

Inger Sundsvald

Allan Simonsen har selv sagt, at han kun ønsker fairplay. Det er ikke fairplay at den dårligste danser vinder, på bekostning af nogen der kan. Hvis det er nedladende at sige at han ikke kan danse, og at reglerne ikke er at den dårligste danser vinder, så er betydningen af nedladende en anden end jeg er bekendt med.
Jeg tror heller ikke Allan Simonsen ville have været tilfreds med at komme med på landsholdet i fodbold, hvis han kom det af andre grunde end at være god. En rigtig sportsmand bilder sig ikke ind at være verdensmester, hvis ikke han er det.

Grethe Preisler

Ved sågu efterhånden ikke, hvad der er værst at se og høre på i tossekassen for tiden - hjernedøde kroppe eller hoveder uden krop.

Tænk, hvis en af de danske TV-kanaler havde råd til at investere licensmidler i f.eks. Dennis Potters 'Lipstick on your collar' og sende den i prime time i stedet for X-faktor, Vild med Dans, Kender du Typen, Spise med Price etc.

Det ville være underholdning for både unge og gamle og masserne og hin enkelte i samme hug.

Grethe Preisler, i sin tid viste TV2 Lipsticks on Your Collar.

Inger der er vistnok allerede nogen der har gjort opmærksom på at programmet hedder "vild med dans" og ikke "god til dans".

Det er en flok lallende amatører allesammen og kun hype kan skabe en illusion om deres talent - det svarer til når Blachmann prøver at overbevise os om at X-factor deltagerne rent faktisk kan synge. Sidste års vinder lød som et rustent håndtag der knirkede, men alligevel sidder folk og klapper og pifter- indtil dagen efter hvor han var forsvundet som dug for solen.

Så om Allan eller en anden vinder er i realiteten fuldstændig underordnet.

Inger Sundsvald

Jeg har ingen mening om X-factor, som jeg ikke ser.
Det mærkelige er bare at så mange har en mening om VMD, selvom de ikke ser det.

Det er de primitive dyriske drifter, der ligger i sport, overfor det forfinede, civiliserende element, der ligger i en dannet aktivitet som dans.

Peter du ved lige hvad du skal sige for at gøre indtryk på damerne - din gamle charmør

Inger Sundsvald

Jamen det er da sikkert også lige det Peter Hansen er ude på ;-)

Vibeke Rasmussen

Inger, jeg tror, du tager lidt fejl af Allan Simonsen. Som jeg hører hans udtalelser, mener han sig faktisk berettiget til at vinde … fordi han engang (for over 30 år siden!) blev kåret som Europas bedste fodboldspiller.

At han så ikke siden og stadigvæk ikke, mig bekendt, har præsteret noget som helst bemærkelsesværdigt, er uvæsentligt, fordi: Fodbold 'rulez'.

Og hvad angår dommere, så er der jo også i dén grad forskel på fodbolddommere og dansedommere, uanset deres respektive professionalisme, må 'vi' forstå. De første anses helt bogstaveligt som uangribelige, mens de sidste, pffft, de må da bare finde sig i hån, spot og latterliggørelse.

Aldrig har begrebet 'fodboldtosser' været mere rammende. ;-)

Inger Sundsvald

Det er selvfølgelig muligt at jeg tager fejl, Vibeke, men det ville virkelig være surt, når jeg nu har et indtryk af en sympatisk mand, der taler om fairplay.

Men man ved jo aldrig, om man næste gang får en primat som vinder eller endnu en stenaldermand, som ser sit snit til at komme i Folketinget, så vi ikke slipper for vedkommende i fremtiden.

Grethe Preisler

Peter Hansen,

nu blir jeg nysgerrig - hvornår har Denis Potter-serien 'Lipstick on your collar' været vist på en dansk TV-kanal?

Hvis man er i daarligt humoer - af enten analytiske eller almindelige grunde, over "Vild med Dans" - kan det maaske hjaelpe at se eller gense "Strictly Ballroom".

Så hellere "Dirty Dancing" ...

Benjamin Lambert

En for alle - Alle for Allan! Han får min stemme i aften :)

Da vinderen tilsyneladende er kåret af 'ikke seere' og 'fodboldtosser'
har min familie, venner og jeg besluttet ikke
at sende en eneste stemme,
men et beløb til nødhjælp i Filippinerne.

God aften!

Inger Sundsvald

Jeg deltager nu heller ikke i pointgivningen, men hvis jeg gjorde ville jeg stemme på Mads og Mie. Jeg er vild med Mads, selvom han ikke når op på siden af Patrick Swayze i Dirty Dancing :-)

I sagens interesse

- har jeg faktisk set det pågældende program i aften. Det ændrer ikke ved min vurdering. Med absolut bundkarakter blandt dem, der har en lang erfaring og karriere til at vurdere, hvad der skidt og kanel, blev han alligevel stemt igennem af folket.

Hvad er det næste? Skal han også – efter afstemning blandt de samme – være professor, generaldirektør eller TV-vært?

Når man studerer pressen, bl.a. også denne streng, så er der faktisk borgere i dette samfund, der vil stemme på den laveste fællesnævner - ligegyldigt hvad. Burde det ikke give anledning til nogle overvejelser over demokratiets natur?

Anders Kristensen, Vibeke Rasmussen, Karsten Aaen, ellen nielsen, Henrik Bjerre, olivier goulin og Jan Weis anbefalede denne kommentar

Shitstorm

Har ikke set bemeldte program - men er hele afstemningshysteriet ikke bare en ny form for shitstorm - bl.a. kendt fra FB og Twitter - når nogen skal kanøfles eller det modsatte - folks tommelfingre har jo vænnet sig til at skulle motioneres - ungraceful degradation af den myndige borgers handlemuligheder - og på tirsdag går de så til urnerne - nogle af dem ...

Sider