Klumme

Amerikanske mænd får tilbud om screening for livmoderkræft

Den amerikanske middelklasse kan ikke længere regne med, at dens børn får det bedre økonomisk, end den selv har det. Og at Obama hjælper underklassen til sygesikring, hjælper ikke på humøret
Debat
4. november 2013

Det er jo løgn,« siger Marty Mundo. Han er tømrer fra staten Virginia og står i min kælder og samler reoler. »Han sagde, at jeg kunne beholde min nuværende forsikring. Det kan jeg ikke. Den nye bliver 300 dollar dyrere om måneden. Det er dyrt, og det gør mig rasende, at politikerne skal komme anstigende og bestemme over mig. Jeg er 52 år gammel, jeg passer godt på mig selv. Motionerer, drikker ikke ret meget, spiser sundt og varieret. Nu får jeg at vide, at min præmie stiger, fordi min nye sundhedsforsikring dækker meget mere. Ja tak. Jeg kan få ekstra støtte til barsel, og gratis screeninger for bryst- eller livmorkræft. Ikke et ondt ord om det, men du kan godt se, at det ikke lige er noget, jeg skal bruge, ikke?«

Mundo er både bitter og vred. Han stemte på Obama i 2008, men i 2012 gik stemmen til Mitt Romney. Han mener ikke, at demokraterne har gjort noget som helst for små erhvervsdrivende som ham. Tværtimod er hans levestandard gået ned siden 2008. Dengang havde han tre ansatte, i dag er han alene med en enkelt medhjælper (en ung mand, hans kones fætter, som er droppet ud af skolen). Han er også en arg modstander af Obamacare – præsidentens nye sundhedsreform, som artiklens indledende bandbulle var rettet imod, og som efter planen udrulles i disse dage.

Eller rettere: Den sundhedsreform, der ikke udrulles. For hjemmesiden er gået i mos, som de fleste interesserede vil vide – fejlmeldinger er, hvad de fleste amerikanere møder, når de forsøger at indskrive sig. Og da den ansvarlige politiker, sundhedsminister Kathleen Sebelius, mødte op i Kongressen onsdag i den forgangne uge til en høring om miseren, indledte hun med at undskylde over for amerikanerne, der er blevet svigtet og over for sine kolleger for det dårlige arbejde. Hun indrømmede også, at hun ikke har noget tal for, hvor mange amerikanere, der trods de massive tekniske problemer alligevel har fået sig en ny forsikring.

Republikanerne lugter naturligvis politisk blod. Og forlanger reformen taget af bordet – igen – og ønsker sig Sebelius’ nydelige hvidhårede hoved på et fad. Indtil videre skyder regeringen ansvaret for de tekniske problemer på forsikringsselskaberne og det firma, som har udviklet hjemmesiden. Og lover bod og bedring.

Med den forudsigelige politiske abekastning i Kongressen vokser vreden i den amerikanske middelklasse over det faktum, at grundlaget for en økonomisk tryg tilværelse forsvinder for næsen af den. Mange medlemmer af den velpolstrede del af den store amerikanske middelklasse lever som Marty Mundo med uvisheden om, hvorvidt de stadig ejer hus og bil, når året er omme.

»Jeg stemmer på republikanerne igen i både 2014 og 2016,« lyder det fra ham, »demokraterne vil sætte skatterne op, bestemme over min sygeforsikring og klatte penge væk.«

Marty er ikke alene. Uligheden breder sig i USA. Indkomstforskellene har ikke været større i de seneste 50 år, og en ud af syv amerikanere lever i fattigdom. Den amerikanske middelklasse gisper efter vejret og den industrielle base i USA – de millioner af job, der i flere hundrede år har udgjort rygraden i den amerikanske vækst og velstand – eroderer.

Som et af venstrefløjens håb, senator Elizabeth Warren, udtrykker det: »En ud af fem amerikanere er registrerede arbejdsløse eller underbeskæftigede. En ud af ni familier kan ikke indbetale det månedlige mindstebeløb på deres kreditkort. En ud af otte amerikanere er afhængig af madkuponer.«

Og den udvikling – mistanken om, at den amerikanske middelklasses børn ser ud til at kunne blive ringere stillet end deres forældre – står i direkte modsætning til den amerikanske drøm, visheden om, at i morgen altid bliver bedre end i dag, hvis du følger spillereglerne. Hvis du som barn passer din skole og som voksen knokler hver dag.

Det er den egentlige baggrund for raseriet over sundhedsreformen, og det er på lang sigt en mere alvorlig trussel mod både det politiske system og præsidentens troværdighed, end om en voksen mand på 52 år får tilbudt screeninger for livmorhalskræft via sin nye, påtvungne forsikring.

 

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington DC

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Inger Sundsvald

Der skal jo nok være nogle demokrater, der også fulgte med i berigelserne. der førte til finanskrisen, men det er altså mærkværdigt, at man giver Obama skylden for alle ulykkerne. Hvis mandens forsikring stiger, kan jeg heller ikke tro det er Obamas skyld.