Læserbrev

Beskeden gevinst ved flere udgifter

15. november 2013

De økonomiske modeller indregner ikke positive effekter ved offentlige udgifter, fremgår det af en stribe artikler i denne uges Information. Her er det værd at huske, at Danmark er blandt de lande i OECD med det højeste udgiftstryk, og de samlede offentlige udgifter udgør omkring 1.000 milliarder kroner. Der kan være nogle positive arbejdsudbudseffekter og velstandseffekter af en mindre del af disse offentlige udgifter. Det kan være udgifter til uddannelse og forskning, daginstitutioner, sundhedssystem, retsvæsen og infrastrukturinvesteringer. Man skal dog være opmærksom på, at der her nævnes en mindre del af de samlede offentlige udgifter. Mange udgifter til eksempelvis efterløn, dagpenge, folkepension, ældrepleje, kultur med videre kan ikke siges at øge arbejdsudbuddet. I mange tilfælde reducerer de arbejdsudbuddet.

De offentlige udgifter til mange af områderne er i forvejen meget høje. Det gælder eksempelvis udgifter til uddannelse og forskning, og det er usikkert, om vejen til et bedre uddannelsessystem er flere penge. Der er formentlig større potentiale i at reformere uddannelsessystemet, så man får større incitament til produktiv adfærd. Det kan man gøre ved i større omfang at lade skolelæreres aflønning følge deres undervisningseffekt på elevernes resultater, lade universiteter blive aflønnet ud fra kandidaternes beskæftigelses- og aflønningsniveau, ligesom man kan give studerende større økonomisk incitament til at tage uddannelser, der giver et godt job og høj løn.

Udgifterne skal finansieres

Under alle omstændigheder må man forvente, at vækstgevinsten ved øgede offentlige udgifter er beskeden, når udgifterne i forvejen er store. Det er således beskedent, hvor mange ekstraudgifter med store udbudseffekter, man kan finde. Daginstitutions-, uddannelses- og retsområdet er veludbygget.

Man skal også huske, at udgifterne skal finansieres. Og såfremt det sker via højere skat på arbejde, kapital eller forbrug, reduceres velstanden via lavere arbejdsudbud eller investeringer. Det er meget usikkert, om de positive adfærdsændringer af (nogle) øgede udgifter kan matche de negative adfærdsvirkninger af højere skatter.

Min vurdering er, at selv om man indarbejder væksteffekter fra udgifter, hvor det er relevant, vil det ikke ændre på økonomers vurdering af det hensigtsmæssige i at sænke offentlige udgifter for at finansiere lavere skattesatser på arbejde og investering. Ser man på den gennemsnitlige udgiftsstigning i Danmark, er

væksteffekten formentlig negativ eller højst nul.

 

Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

En fuldstændig overraskende kommentar. Der er åbenbart tale om den højeste form for økonomisk tænkning i de kredse i form af en gentagelse af det samme mantra i alle situationer og i alle sammenhænge. Det gør det imidlertid ikke hverken sandere, mere korrekt eller videnskabeligt holdbart. Andetsteds i avisen kan vi læse, at det drejer sig om at får kontrol over økonomien og omskabe den til at være samfundets tjenende ånd og ikke - som nu - at hele samfundet skal stå i økonomiens tjeneste (dvs. økonomi forstået som magthaverne og deres medløberes ønsker, ideologi og redskab). Når talen er om de afledte beskæftigelsesmæssige effekter af offentlige investeringer og udgifter var det da vist meningen, at disse effekter skulle undersøges og dokumenteres via et udvalgsarbejde. Mig bekendt skete det ikke, så hvorledes kan denne neoliberale teolog fra CEPOS udtale sig med en skråsikkerhed, som alle andre ikke kan udtale sig om, medmindre man er en velintegreret del af dette præsteskab og er bestrøet med viden om de evige sandheder? Man kan vel ikke på forhånd afskrive effekterne af offentlige investeringer og udgifter på denne nonchalante og overfladiske måde - blot fordi de ikke passer ind i ens ideologi. Man kan vel ikke afskrive de afledte effekter af en omfordelingspolitik, der også sikrer, at de som har mindst, dog alligevel har lidt. Som 'tænkende' økonom burde han vide, at fratager man hele denne del af befolkningen - inklusive pensionisterne - deres økonomiske grundlag, så har det også afledte effekter i form af mindre forbrug fra store grupper. Mindre forbrug er i alle kendte økonomiske teorier lig med mindre økonomisk aktivitet. Eller hvad?? I det hele taget er det nogle temmelig uigennemskuelige økonomiske forhold, der ligger til grund for artiklens skråsikre påstande, hvor man kun kan være sikker på, at følgende indgår i credoet: lavere skatter, mindre omfordeling, mindre offentlig sektor, flere penge til de rige og meget, meget mere vækst. Samfundet helt og aldeles i økonomiens tjeneste. Kloden helt og aldeles underordnet dette ødebringende økonomiske paradigme.

Niels Engelsted

Jeg har læst den to gange, men hvad står der andet end det sædvanlige lirum larum, ingen argumenter eller dokumentation, kun besværgelser og almindeligheder? Om igen, Rainman, jeg er sikker på, at man vil stille mere spalteplads til rådighed af respekt for det ærværdige selskab, du er ansat i.