Kommentar

Den bitre bismag ved sukker

Sukkerpriserne stiger i takt med en øget global appetit på søde sager – det har barske omkostninger, når fattige landbosamfund fordrives, fordi deres jorde skal omlægges til dyrkningsarealer for en udvidet produktion
Debat
28. november 2013

Sukker er sødt, men det er etikken bag den globale sukkerproduktion ikke. For nylig udgav ngo’en Oxfam International en undersøgelsesrapport med titlen Sugar Rush som del af sin ’bag brandet’-kampagne, og her kunne man læse, at vi med vores høje sukkerforbrug har impliceret os selv i jordkonfiskationer, der krænker rettighederne for nogle af verdens fattigste samfund. Den gode nyhed er dog, at flere etiske og bedre informerede brugere vil kunne ændre på det.

Vi er genetisk programmerede til at kunne lide søde ting, og når velstanden stiger, forbruger folk mere sukker. Den deraf følgende stigning i sukkerpriserne har ansporet producenterne til at søge mere jord til dyrkning af sukkerrør.

Det er ingen overraskelse, at de fattigste står til at tabe, når deres interesser er i konflikt med de rige og magtfuldes. Oxfams rapport giver flere eksempler på producenter, der overtager jordlodder uden samtykke fra de mennesker, der bor på dem, og i den proces gør små selvstændige bønder til jordløse landarbejdere.

I den nordøstlige brasilianske stat Pernambuco havde en gruppe fiskerfamilier siden 1914 boet på nogle små øer ved Sirinhaém-flodens udmunding. I 1998 fik sukkerfabrikken Usina Trapiche overtalt den brasilianske stat til at ekspropriere øerne og sælge dem til selskabet. Øboerne fortæller, at raffinaderiets næste skridt var at ødelægge deres hjem og smålandbrug – samt at true alle, der ikke forlod området, med vold.

Så sent som sidste år, siger fiskerfamilierne, nedbrændte medarbejdere fra raffinaderiet nogle af deres genopbyggede huse. Ganske vist sørgede Trapiche for at genbosætte familierne i en nærliggende by, hvor de fik adgang til el, vand, sanitet og skolegang, men for at kunne fortsætte deres livsform som fiskere måtte de rejse over lange afstande. Mange af dem søger stadig at vende tilbage til øerne.

Grimme ridser i brandet

Både Coca-Cola og PepsiCo bruger sukker fra Usina Trapiche i deres produkter. Dermed er de også medansvarlige for den uret, som er begået mod de mennesker, hvis jord Trapiche har taget for at producere sukker. Derfor har de god grund til at skæve til erfaringerne hos virksomheder, der tidligere er blevet ramt af uetiske handlinger hos deres underleverandører.

I 1990’erne forsøgte Nike at løbe fra sit medansvar for brugen af børnearbejde og andre samvittighedsløse praksisser i de fabrikker, hvor selskabet fik produceret sportssko. Men disse bortforklaringer faldt ikke i god jord hos skokøberne, og i sidste ende besluttede Nike sig for at gøre det rigtige: inspicere sine fabrikker, sætte ind mod problemerne og være åben om sine leverandører.

Tilsvarende var McDonald’s’ første svar på den kritik, der blev rejst af dets leverandørers dyrevelfærdspraksis, at sagsøge de aktivister, der fremførte anklagerne. Da to af dem valgte at forsvare sig i retten, blev resultatet en af de længste injurieretssager i britisk retshistorie – en pr-katastrofe for den store fastfood-kæde.

Da dommeren afgjorde, at flere af aktivisternes beskyldninger ikke kunne være ærekrænkende, fordi de var i overensstemmelse med sandheden, begyndte McDonald’s at tage ansvar for sine leverandørers praksis og har siden spillet en meget væsentlig foregangsrolle inden for forbedringer af behandlingen af dyr, der anvendes til fødevarefremstilling i USA.

Tidligere i år omkom over 1.000 mennesker, da en tøjfabrik i Bangladesh kollapsede. Associated British Foods (ABF), som både er en vigtig sukkerproducent og ejer af tøjkæden Primark, tog ansvar for sine leverandør ved sammen med 80 andre tøjmærker at melde sig til en juridisk bindende aftale om sikkerhed og arbejdsmiljø, der også støttes af Bangladeshs regering og fagforeninger.

Tvunget til forandring

Det, som gælder for beklædningsindustrien, må også gælde for fødevareindustrien. Oxfam opfordrer verdens 10 største fødevareproducenter til at udvise lederskab ved at erkende deres ansvar for de krænkelser af jordrettigheder, der omfatter deres leverandører.

Frem for alt henstiller Oxfam til, at de globale virksomheder undlader at købe ind hos leverandører, der har overtaget jord fra små fødevareproducenter uden deres frie, forudgående og informerede samtykke. Er jorden allerede købt uden et sådant samtykke, og er landovertagelsen omstridt, opfordrer Oxfam selskaberne til at insistere på at søge retlige forlig.

’Bag brandet’-kampagnen omfatter en rangliste, hvor virksomheder indplaceres i forhold til en række spørgsmål, herunder hvilken indvirkning deres aktiviteter har for arbejdstagere, vandressourcer, jord, kvinder og klimaforandringer. I forhold til jordspørgsmål takserer Oxfam selskaber som PepsiCo og ABF som enten ’ringe’ eller ’meget dårlig’.

Nestlé blev den første af de 10 øverste på listen til at støtte princippet om samtykke fuldt ud. Den 7. november reagerede også Coca-Cola på Oxfams kampagne ved at erklære, at det ligeledes indfører ’nultolerance’ over for jordran. Coca-Cola forpligter sig endvidere til at offentliggøre, hvilke virksomheder der leverer dets sukkerrør, soja og palmeolie, så der kan gennemføres vurderinger af de sociale, miljømæssige og menneskeretlige forhold. Ydermere vil Coca-Cola engagere sig i at få løst striden mellem Usina Trapiche og fiskerifamilierne ved Sirinhaéms flodmunding.

Oxfams kampagnevirksomhed har altså formået at hæve standarderne for den globale fødevareindustri. Hvis PepsiCo og ABF ønsker, at vi også skal anse dem for at være etiske og ansvarlige producenter, må de følge Nestlés og nu Coca-Colas eksempel og tage ansvar for deres leverandørers adfærd over for nogle af verdens fattigste og mest magtesløse mennesker.

 

Peter Singer er australsk filosof og dyreetiker

© Project Syndicate og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Nedlæggelse af smålandbrug til fordel for industrilandbrug er samlet en af tidens største humanitære-økologiske katastrofer ...

...men jeg ved at Cuba har en hel del sukker de gerne vil sælge frit på verdensmarkedet, men som USA forbyder..