Klumme

Dom over død mand

En historie om den høje pris for modig vedholdenhed
2. november 2013

Nej, det følgende handler ikke om Bent Jensen og Jørgen Dragsdahl. Dommen er faldet, men Dragsdahl ikke spor død. Bent Jensen har godt nok været vedholdende, men ikke specielt modig i det felttog mod Dragsdahl, han vandt. Foreløbig. Det vedholdende er forankret i den sikkerhed, professoren havde i sin støttekreds af gamle koldkrigere, der konkret betød, at han ikke risikerede hus og hjem. Omvendt har Dragsdahl sat alt over styr ved modparts appelbegæring efter byretsdommen og afgørelsen forleden. Mærkværdigt, at Landsrettens dommere i betragtning af kendelsens egne ord lader Dragsdahl bære den dobbelte økonomiske byrde og åbenbart har fortrængt deres egne domspræmisser. Jo, det var injurier, og nej, der er ikke ført bevis for, at Dragsdahl var sovjetisk agent. Landsretten mener, at Dragsdahl må som offentlig person, der jo bevægede sig i en gråzone, finde sig i hvad som helst. Mon ikke Landsrettens dommere befinder sig i en gråzone! Ét er, at en højere ret underkender en lavere – det sker; noget andet er, når retten, der i kendelsen renser Dragsdahl, samtidig straffer ham ved dobbelt sagsomkostningspålæg. Forholder det sig virkelig sådan, at man som debattør kan se sig ruineret i et retsligt tabt forsvar mod verbale overfald? Heri ligger den egentlige trussel mod ytringsfriheden, mindre når en polemiker dømmes for personangreb, der reelt ikke holder. Dragsdahl er ikke skyldig, ikke anklaget, ikke dømt, blot stemplet. Procesbevillingsnævnet bør ved begæring give adgang til Højesteretsprøvelse. En alternativ sympatiserende indsamling svarende til Jensens må bistå den nødstedte journalist efter Landsrettens ruinerende kendelse. En indsamling gør tillige en appel mere praktisk realistisk. Hvis Dragsdahl orker.

Iskold audiens

Overskriften hentyder til noget andet, nemlig en her i landet overset film fra i fjor med manus af Klaus Rifbjerg, instrueret af Jan Troell. Om den svenske teolog og journalist Torgny Segerstedt, der i 1930’erne og 40’erne, ikke som en Bent Jensen i tilbagevirkende tryghed, men her og nu, mens uretten foregik og med liv og helbred som indsats kæmpede en anderledes farlig kamp mod Hitler og nazisterne. Segerstedt, hvis pen var skarp og kompromisløs, til stadighed dyppet i redelighed og vendt mod både højre og venstre, blev hentet fra en bumlet akademisk karriere med sideløbende freelancejournalistisk virksomhed til chefredaktørposten for den navnkundige – i 1985 hedengangne – Göteborgs Handels- og Sjöfartstidning.

For nu 80 år siden indledte Segerstedt næste fase i sin vedholdende afdækning af nazisternes forbrydelser og satte fokus på Hitler selv og på Herman Göring. Sidstnævnte havde et særligt ømfindtligt forhold til nazikritiske folk i andre lande – ved svensk giftermål og hospitalsophold i landet efter Første Verdenskrig i særdeleshed til Sverige og Torgny Segersted. Göring gjorde i anledning af Segerstedts virksomhed sig krigeriske forestillinger over for svenskerne, og det officielle Sverige var rædselsslagent. Ikke mindre efter Hitlers overfald på Danmark og Norge i 1940. Stod Sverige nu for tur! Statsminister Per Albin Hansson forsøgte forgæves at dæmpe chefredaktøren, og avisen blev beslaglagt otte gange. I sympati for det nye Tyskland og efter hjertelig brevveksling med Hitler kaldte kong Gustav Segerstedt til sig og gav ham i rank majestæt med rullende svenske højkaste-bagtunge R’er en regulær skideballe: om redaktøren, som kongen konsekvent betitler du, mon er sig sit ansvar bevidst, om du vil kaste Fosterlandet ud i krig! Audiensen er iskoldt forbi, før den er begyndt; Segerstedt bliver verfet ud. Og skriver videre.

Ikke anerkendt i Danmark

Rifbjergs og Troells dramadok om denne store journalist beretter om kompromisløsheden og dens konsekvenser også for omgivelserne. I Jesper Christensens mesterligt gribende fremstilling af Segerstedt er den tidligt ældede, storhårede grandseigneur utilsløret glad for god vin, store middage og kvinder, men enerens ensomhed er åbenbar og ikke desto mindre kampens pris. Pligtfølelsens konsekvens rummer tillige anfægtelser – ikke om missionen, men om egen adkomst til den.

Mellem hustru og elskerinden bereder den berømte mand glæde og sorg; hos sine børn vækker han afstandtagen og undren. Men skrive må Segerstedt for enhver pris. Til bladhuset i det centrale Göteborg går turen dagligt ledsaget af hans tre hunde, to af de store og en bulldog, kaldet Winston – et velkendt syn i det göteborgske gadebillede. Den liberale kosmopolitiske by er tryg ved Segerstedt og hans fastholden af den anstændighed, svensk intelligens med Eyvind Johnson i front insisterer på midt i den fordærvende frygt. Johnson med romantrilogien Krilon (1941-43), hvor ansvaret for at skaffe sig viden om uretten og bekæmpe den, hvad enten man står midt i den eller på sidelinjen, slås uigendriveligt fast.

Filmen om Torgny Segerstedt, Dom over død mand, gennemspiller moralens fordring i sort-hvid, tydeligvis inspireret af George Clooneys film om tv-journalisten Edward R. Murrows opgør med McCarthy i 1953. Var den kamp ikke blevet udkæmpet, havde Amerika mistet sjælen. Havde Segerstedt ikke kæmpet sin kamp, var Sverige blevet et ringere land. Sigende for danskernes sært rygvendte forhold til Sverige, er Segerstedt noget nær ukendt her, mens Norge i taknemmelighed og Sverige selvsagt har opkaldt gader og pladser efter ham. Samt til minde om i sandhed en modig mand, der lige før Hitlers selvmord segnede under arbejdsbyrden, for længst rejst en obelisk på Vasaplatsen i Göteborg.

En sådan får professor Jensen næppe. Heller ikke den dag Højesteret forhåbentlig har talt og afsluttet en forkvaklet sag om den skamredne ytringsfrihed.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Tino Rozzo
  • Steen Sohn
  • uffe hellum
  • Gaderummet Regnbuen
  • Hanne Ribens
  • Olav Bo Hessellund
  • Steffen Gliese
  • Lise Lotte Rahbek
  • Karsten Aaen
  • Flemming Scheel Andersen
  • Torben K L Jensen
  • Niels Mosbak
  • Malan Helge
  • Inger Sundsvald
  • Johannes Lund
Tino Rozzo, Steen Sohn, uffe hellum, Gaderummet Regnbuen, Hanne Ribens, Olav Bo Hessellund, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen, Flemming Scheel Andersen, Torben K L Jensen, Niels Mosbak, Malan Helge, Inger Sundsvald og Johannes Lund anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Selvfølgelig er den besk at sluge, at Information har givet hyre og spalteplads til en journalist, som PET - og KGB - betegner som agent.
Men alligevel, Metz, tør nu øjnene og kom videre.
Der er masser af uopklarede punkter i denne sag, og Information bør se det som sin opgave at føre an i dette arbejde.
Gik Dragsdahl måske i en klassisk KGB-honeytrap for over 30 år siden, da han forelskede sig i sin hushjælp og senere kone? Det ville jo forklare en del.

Jørgen

Jeg takker, men jeg tror du misforstår noget. Du fjerner ikke smerten i din tå ved at tabe den samme ambolt ned på den 23 gange mere......

Jørgen

Ja det bliver rent Kafkask' det her, nu har vores ven Thomas Krogh ændret kravet om bevisførelse, og ja hvorfor ikke når nu ØL starter cirkus retsstat, fra bevisførelse for Dragsdahls agent og desinformations aktiviteter til bevisførelse for eksistensen af et 'faktuelt grundlag' - samtidig med at ØL selv klart siger, at BJ ikke kan løfte bevisbyrden.

Hvad mener du med "ændret krav"? Du er klar over det her er et civilt søgsmål og ikke en straffesag, ikke også? Du er bekendt med forskellen?

Jamen jeg medgiver da gerne, at mindre ånder som TK kan blive bragt ud af fatning, når den høje ret etablerer forhold i dansk ret, hvor kravet til bevisførelsen ikke er et must, men udvandes helt og aldeles til 'luftsteg og vindfrikadeller' som 'faktuelt grundlag'!

Nu taler du komplet i tåger.

Og TK din højtravende juridiske 'smisken', for nu at bruge et BJ begreb, kan ikke dølge det forhold, at heller ikke du har noget kluns på og selvfølgelig derfor må ty til 'personligt had' og lignende begreber i mangel af bedre - alene det forhold at retterne har dømt 100% forskelligt burde få dig til at stoppe op et splitsekund og overveje sagen, inden højesteret forhåbentlig kommer til og bringer lidt orden på denne fadæse!

Jeg fornemmer at du stort set intet aner om den juridiske baggrund og præcedenms for dommen. Korrekt?

Mener du i fuldt alvor TK, at 'den begrænsede skønsmargin' tillader at udvande bevisførelsen til 'faktuelle grundlag' af varierende karakter og omfang - jamen så behøver vi ingen injurie lovgivning overhovedet, for så er der frit slag i bolledejen!

Selvsagt ikke. Den begrænsede skønsmargin giver blot ytringsfriheden den nødvendige beskyttelse i forhold til injurielovgivningen, qua førstes større vigtighed.

Nå, men det må i så fald helt stå for din egen regning, så langt går ØL trods alt ikke!

Ovenstående er din helt egen fortolkning. Jeg deler ØL's vurdering. Hverken mere eller mindre.

BJ har IKKE løftet bevisbyrden! Læs nu dommen - også den kan du finde på min blog!

Jeg kender dommen, og kender det juridiske grundlag den bygger på. Har du forstået det selv, eller tror du stadigt der er tale om et beviskrav som i en straffesag?

Det er opfattet, at vi IKKE taler om en straffesag, så ville det næppe give mening at tale om 'den begrænsede skønsmargin' vel!
Det er muligt du kender dommen mv., men du forstår åbenbart ikke problematikken og svarer fuldstændigt selektivt, som det nu passer i dit kram.
BJ kunne IKKE løfte bevisbyrden, det er IKKE mit udsagn men ØL's!
At ØL så mener, at dette krav kan ophæves af eller må vige for 'den begrænsede skønsmargin', ja det er jo netop problemet - OG det medfører IKKE, uanset hvor meget du prøver med juridisk spilfægteri, at BJ bare skal "redegøre for hvad der danner basis for udtalelserne og ØL opremser en liste af punkter, som de finder danner et faktuelt grundlag for ytringen. Og det er det BJ skal bevise." Det er rendyrket nonsens.
Fadæsen består derimod i, at ØL modsat dig fastholder, at BJ ikke løfter bevisbyrden men lader ytringsfriheden (Menneskerettighedskonventionen) de facto ophæve injurielovgivningen.
»Du kan lige så godt slå plat og krone om, hvad der er en injurie, som at spørge en domstol. Det viser Jørgen Dragsdahls sag jo tydeligt. Her dømte retten i Svendborg Bent Jensen, mens Østre Landsret frifandt. Både i Svendborg og i Østre Landsret taler vi om højt kvalificerede jurister, der så sandelig kender loven. Dommernes problem er, at loven ikke giver noget svar på spørgsmålet. Hvis Højesteret bliver spurgt i Dragsdahls sag, kunne jeg da udmærket forestille mig et andet resultat end Østre Landsrets,« siger Asger Thylstrup. http://www.information.dk/477222

Jørgen

Det er opfattet, at vi IKKE taler om en straffesag, så ville det næppe give mening at tale om 'den begrænsede skønsmargin' vel!

Det lyder da unægteligt som om du ikke helt har fattet hvad præmissen er for præcis det.

Det er muligt du kender dommen mv., men du forstår åbenbart ikke problematikken og svarer fuldstændigt selektivt, som det nu passer i dit kram.
BJ kunne IKKE løfte bevisbyrden, det er IKKE mit udsagn men ØL's!

Prøv lige at citere ordret den passus du henviser til. Så skal jeg forklare dig hvad det er du misforstår.

BJ kunne IKKE løfte bevisbyrden, det er IKKE mit udsagn men ØL's!
At ØL så mener, at dette krav kan ophæves af eller må vige for 'den begrænsede skønsmargin', ja det er jo netop problemet - OG det medfører IKKE, uanset hvor meget du prøver med juridisk spilfægteri, at BJ bare skal "redegøre for hvad der danner basis for udtalelserne og ØL opremser en liste af punkter, som de finder danner et faktuelt grundlag for ytringen. Og det er det BJ skal bevise." Det er rendyrket nonsens.

Hvor i alverden har du den fortolkning fra???

Fadæsen består derimod i, at ØL modsat dig fastholder, at BJ ikke løfter bevisbyrden men lader ytringsfriheden (Menneskerettighedskonventionen) de facto ophæve injurielovgivningen.

Lodret forkert. ØL ophæver intet. De redegør for hvorfor den begrænsede skønsmargin i dette *konkrete* tilfælde *specifikt* ikke giver JD medhold.

»Du kan lige så godt slå plat og krone om, hvad der er en injurie, som at spørge en domstol. Det viser Jørgen Dragsdahls sag jo tydeligt. Her dømte retten i Svendborg Bent Jensen, mens Østre Landsret frifandt. Både i Svendborg og i Østre Landsret taler vi om højt kvalificerede jurister, der så sandelig kender loven.

Forskellen er de vidner der underbyggede BJ's udlægning.

Dommernes problem er, at loven ikke giver noget svar på spørgsmålet. Hvis Højesteret bliver spurgt i Dragsdahls sag, kunne jeg da udmærket forestille mig et andet resultat end Østre Landsrets,« siger Asger Thylstrup. http://www.information.dk/477222

Så skal JD og advokater hive noget andet op af hatten.

Det er altså, selvom vi ikke bryder os om det, Jørgen Dragsdahl, der skal føre bevis for, at han ikke er/var agent for KGB/Sovjet, herunder påvirkningsagent. Og det er det som Bent Jensen insinuerer/påstår i sin Kronik i JP for 6 år siden: at dragsdahl bevidst eller ubevidst arbejdede for Sovjet og videregav de oplysninger som han fik kendskab til gennem sit arbejde som journalist i bl.a. Sovjet. Og når han f.eks. som journalist fik kendskab til Sovjets holdning til dette eller hint, ja så formidlede han Sovjets holdning til det danske folk - derved blev han agent de desinformation for Sovjet. Igen dette:

JD skal føre bevis at hverken var KGB-agent eller påvirkningsagent for Sovjet. Det er JD som har anlagt en civil sag mod BJ, en injuriesag - for at rense sit navn. Og for mig at se har hans nu 75-årige forsvarer ikke været god nok til at rådgive ham; derved sige til JD, at det kan du godt glemme, det er næsten umuligt at bevise, at du ikke var agent for Sovjet,

---

Ift. byrettens kendelse/dom er det sådan at Ole Stig Andersen afgav forklaring for Landsretten; det gjorde han ikke for byretten. Ole Stig Andersen mener og mente klart at Dragsdahl var agent de påvirkning for Sovjetunionen, idet en sådan ikke kun omhandler at få ordre direkte fra KGB/Sovjet, men også at udbrede viden om Sovjet og at tilvejebringe mis/desinformation om (faktiske) forhold mv. i Sovjets favør. Landretten har lagt vægt på at BJ havde 'faktuelt grundlag' for at fastslå at JD var påvirkningsagent for Sovjet. Til dette har Landsretten ser det ud til udelukkende og kun lagt vægt på Ole Stig Andersens forklaring; de tre andre PET chefers forklaring, bl.a. den om JD ikke var 'agent i straffelovens forstand' valgte Landsretten at se bort fra. Dertil kommer, som jeg ser det, den uretfærdige fordel som BJ har haft! BJ har haft adgang til alt materiale fra PET; det har JD og hans advokat altså ikke. Og disse dokumenter burde JD og hans advokat selvfølgelig have haft adgang til.

JP har desuden en prægtig leder i dag! hvori de påstår/fastholder, at Dragsdahl sammen med Budtz, Lasse må være/er ophavsmanden til fodnotepolitikken i 1980erne. Tror JP -og andre - virkelig, at Dragsdahl har haft så megen indflydelse. Tror JP dog ikke at socialdemokrater i 1980erne kunne tænke selv.

Hvad angår det såkaldte faktuelle grundlag, vil jeg - og andre - til stadighed hævde, at dette faktuelle grundlag er baseret på løse rygter, sladder, og andenhånds udsagn.
Også selvom Østre Landsret mener at der er basis for, på "faktuelt grundlag" at BJ må kalde JD for påvirkningsagent for Sovjet (en stat som ikke har eksisteret i mere end 20 år!)

Østre Landsret siger også, sådan som jeg har forstået det, at BJ har krænket JD's ære, men siden dette er sket på et faktuelt grundlag, så er det i orden. Og her er det at kæden hopper af for mig?! Østre Landsret siger at BJ har krænket JD's ære ved at påstå, at han er påvirkningsagent, men fordi han pga. at han har faktuelt grundlag for at gøre det på, er det i orden...? En forstår det ikke...

Tom Paamand, Lise Lotte Rahbek og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Nå dine svar bliver kortere og kortere men mere intetsigende og kun iklædt hoven tomgang, så denne vals på stedet fører ingen steder hen, som jeg ser det.
Så tak for snakken og lad os se hvad højesteret siger, i fald de kommer til fadet!

Karsten Aaen

Østre Landsret siger også, sådan som jeg har forstået det, at BJ har krænket JD's ære, men siden dette er sket på et faktuelt grundlag, så er det i orden. Og her er det at kæden hopper af for mig?! Østre Landsret siger at BJ har krænket JD's ære ved at påstå, at han er påvirkningsagent, men fordi han pga. at han har faktuelt grundlag for at gøre det på, er det i orden...? En forstår det ikke...

Den er god nok - idiot, racist, landsforrædder, kgb-agent etc, kan altsammen opfattes ærekrænkende, men kan udtalelsen rationaliseres eller argumenteres rimeligt, kan den krænkede glemme alt om at få dømt modparten.

Det er - og skal være - svært at få dømt andre for injurier i offentlig diskurs, fordi ytringsfriheden nyder den særlige beskyttelse den gør.

Jørgen

Nå dine svar bliver kortere og kortere men mere intetsigende og kun iklædt hoven tomgang, så denne vals på stedet fører ingen steder hen, som jeg ser det.
Så tak for snakken og lad os se hvad højesteret siger, i fald de kommer til fadet!

Det er ok. Jeg kunne se at dine argumenter og juridiske forståelse var ved at slippe op.

Det virker som om at visse misforståelser har sneget ind og har forplumret debatten lidt. Når Karsten Aaen skriver: "Østre Landsret siger at BJ har krænket JD's ære ved at påstå, at han er påvirkningsagent", mangler der ikke noget? Skulle der ikke stå:
.. ved at påstå, at PET og KGB opfattede JD som påvirkningsagent?
Det ville selvfølgelig være ærekrænkende, hvis BJ bare havde slynget det ud, men ØL mener så, at BJ har et rimeligt belæg for at mene, at det var PET's og KGB's opfattelse af JD, ved de meget omtalte eksempler, overvågningen, advarslerne til de andre ministerier og PET-medarbejdernes omtale af JD som agent, fra PET's side og dobbeltagenternes omtale af hvad KGB mente. ØL anerkender således det ræsonnement BJ fremlægger som historiker og forsker, og der er dermed intet injurierende i BJ's fremlagte opfattelse.
Det kan meget vel synes at være pindehuggeri, men det er afgørende for den bevisbyrde, BJ skal løfte. Han skal ikke bevise, at JD var agent af den ene eller anden art, han skal sandsynliggøre, at det var PET's og KGB's opfattelse på et givet tidspunkt og i et vist tidsrum. Og det har BJ efter ØL's mening gjort
ØL udlægger så også forskellen mellem et sandhedsbevis som krævet i en straffesag, det kunne være DNA-prøver, fingeraftryk, vidneforklaringer og hvad politiet ellers bruger til at anklage en bankrøver eller voldsforbryder, og hvad en sandsynliggørelse i en historisk udredning kræver af belæg. Efter at have gennemgået BJ's materiale grundigt mener ØL altså, at BJ har sandsynliggjort, at PET og KGB på et tidspunkt har opfattet JD som en elle anden form for agent.
Hvis Højesteret får præsenteret det samme materiale som ØL, er det svært at forestille sig, at det vil give et andet resultat.
Det er vigtigt at understrege, at ingen i retssagen har taget stilling til om JD i virkeligheden var nogen form for agent, det er egentlig ikke relevant for sagen, om PET og KGB havde ret i deres opfattelser, det er kun relevant, om de havde dem.

Igen: BJ skal ikke løfte nogen som helst bevisbyrde! JD skal bevise at han efter BJ's mening ikke er/var påvirkningsagent - og det for et styre som ikke har set dagens lys i mere end 20 år!

Og for mig at se er det BJ der påstår, at JD var påvirkningsagent for dette styre (Sovjet) - med udgangspunkt i nogle hemmelige papirer, kilder og dokumenter som han har set! I PET's arkiver! Er det ikke det vi normalt kalder for andenhåndsviden, hearsay mv? Og den slags er vel stadig ikkke tilladt at anvende som dokumentation i retssale her i landet for noget som helst?

Og jo, BJ har klogeligt skrevet, at PET opfattede BJ som påvirkningsagent (hvad det så end er?) for Sovjet. Og på trods af at hele tre! tidligere PETchefer altså benægtede under ed?, i retten, at det PET som institution opfattede JD som påvirkningsagent, ja så lagde Østre Landsret mest vægt på Ole Stig Anderns forklaring og på at JD's telefon mv. altså var blevet aflyttet - ud fra devisen om: at så er der jo nok noget om det, ikke sandt. Atså at PET som institution opfattede JD som påvirkningsagent - og selvom kun en person, Ole Stig Andersen, mente dette. Tre tidligere PET-chefer mente det ikke, i hvert fald ikke 'i straffelovens forstand'.

Og har BJ da ikke ansvar for det han skriver; det er jo ham, som har skrevet kronikken i JP, hvori han påstår at PET opfattede JD som agent de påvirkning for Sovjet. For mig at se fritager Østre Landsret kendelse i den her sag, BJ, for enhvert ansvar! Han kan skrive lige præcis hvad han vil - om hvem han vil! Sålænge han har et faktuelt grundlag for det. Hvis han nu f.eks. har læst i nogle klassificerede papirer at en bestemt person er/var pædofil, ja så må gerne skrive dette. Thi han har jo et faktuelt grundlag at gøre dette på!

"BJ har et rimeligt belæg for at mene, at det var PET's og KGB's opfattelse af JD, ved de meget omtalte eksempler, overvågningen, advarslerne til de andre ministerier og PET-medarbejdernes omtale af JD som agent, fra PET's side og dobbeltagenternes omtale af hvad KGB mente." Jo, det er jo netop det som ØL siger i sin kendelse: JD fik sin ære krænket! Men fordi det sker på et faktuelt grundlag (som kun BJ har haft mulighed for at gennemse alle dokumenter af!) er det i orden! PET-medarbejdernes omtale af JD som agent har vi tre vidners ord for at det KUN var den enkelte medarbejders opfattelse, ikke PET som institution! Igen dette: Ole Stig Andersens forklaring om at PET klart som institution betragtet opfattede JD som agent for Sovjet (af den ene eller anden slags) lægger ØL vægt på; ØL ser altså bort fra de tidligere PETchefer som siger det modsatte. Og man har aldrig hørt om en overvågning, vel?, af f.eks. kriminelle eller andre, som blev lagt, fordi man ikke kunne bevise noget! i strafferetslig forstand! vel..../skarp ironi forbi/

Og jeg kan nu forstå at er man i PETs søgelys - eller måske også politiets søgelys - er det nok at man nu f.eks. bliver aflyttet eller overvåget af PET eller politiet er nok til at man kan blive ja, hvad? udskreget som dømt? på forhånd - sålænge det sker på 'et faktuelt grundlag'. Altså man kunne forestille sig dette: en mand bliver anklaget af politiet for at slå sin kone ihjel. Politiet nedlægger sagen, da politiet ikke kan bevise dette. 10 år efter eller 20 år efter kommer der så en historiker og mener at politiet siger/påstår at manden slog sin sin kone ihjel. Det har han nemlig læst i visse hemmelige dokumenter i sagen! Og det må han da gerne gøre, fordi han ud fra (hemmelige) politi dokumenter konkluderer dette; han har jo faktuelt belæg for at gøre dette, ikke sandt!

Karsten

Atså at PET som institution opfattede JD som påvirkningsagent - og selvom kun en person, Ole Stig Andersen, mente dette. Tre tidligere PET-chefer mente det ikke, i hvert fald ikke 'i straffelovens forstand'.

Men det er jo netop een af pointerne. BJ har ikke skrevet noget om agent "i straffelovens forstand". Havde BJ anklaget JD for en specific straffelovsovertrædelse havde det været noget andet.

Og har BJ da ikke ansvar for det han skriver; det er jo ham, som har skrevet kronikken i JP, hvori han påstår at PET opfattede JD som agent de påvirkning for Sovjet. For mig at se fritager Østre Landsret kendelse i den her sag, BJ, for enhvert ansvar! Han kan skrive lige præcis hvad han vil - om hvem han vil! Sålænge han har et faktuelt grundlag for det. Hvis han nu f.eks. har læst i nogle klassificerede papirer at en bestemt person er/var pædofil, ja så må gerne skrive dette. Thi han har jo et faktuelt grundlag at gøre dette på!

Det er ikke helt så enkelt - ØL gennemgår konkret de enkelte åbne og offentliggjorte kilder, for at se om der er et rimelig belæg for udsagnene, og om der er et faktuelt grundlag for de specifikke punkter.

PET-medarbejdernes omtale af JD som agent har vi tre vidners ord for at det KUN var den enkelte medarbejders opfattelse, ikke PET som institution! Igen dette: Ole Stig Andersens forklaring om at PET klart som institution betragtet opfattede JD som agent for Sovjet (af den ene eller anden slags) lægger ØL vægt på; ØL ser altså bort fra de tidligere PETchefer som siger det modsatte.

Nej, ØL lægger vægt på at PET som organisation så med så stor alvor på sagen at de dels iværksætter aflytning af JD og undervejs bliver så bekymret over JD's ageren at de sender sagen videre - både til ministerier og FE. Ud fra PET's reaktion kan man med rimelighed konkludere at ihvertfald PET's syn på sagen var ganske alvorlig.

Og jeg kan nu forstå at er man i PETs søgelys - eller måske også politiets søgelys - er det nok at man nu f.eks. bliver aflyttet eller overvåget af PET eller politiet er nok til at man kan blive ja, hvad? udskreget som dømt? på forhånd - sålænge det sker på 'et faktuelt grundlag'. Altså man kunne forestille sig dette: en mand bliver anklaget af politiet for at slå sin kone ihjel

Næppe. Hvis man - i modsætning til JD-sagen - anklager en person for en konkret lovovertrædelse, vil man have en tilsvarende større bevisbyrde.

Det har han nemlig læst i visse hemmelige dokumenter i sagen! Og det må han da gerne gøre, fordi han ud fra (hemmelige) politi dokumenter konkluderer dette; han har jo faktuelt belæg for at gøre dette, ikke sandt!

Nopes.

Jeg kan forstå at adskillige ikke mener, at BJ har ansvar for noget som helst af det han skriver, heller ikke at PET påstår at JD var påvirkningsagent for Sovjet. Er det da ikke sådan længere, at vi har et ansvar for det vi skriver. BJ konkluderer, ud fra aflytninger og hemmelige dokumenter som BJ har læst! og kun BJ har læst! at JD var agent de influence for Sovjetunionen, altså viderebragte sovjets tanker og ideer om emner mv. Nu er det altså BJ som konkluderer, at PET påstår, at JD var agent for Sovjet, eller som jeg kalder det, agent de influence. Og han gør det som sagt ud fra at have læst kilder, interviews og aflytninger mv. - også de hemmeligt stemplede papirer - som han da forresten lige havde fået forbud mod at referere fra! Og er det da ikke en journalists opgave at gøre dette? at rapportere andres tanker og ideer? herunder også tanker og ideer som vi er uenige med? eller hyr? Og som jeg husker BJ's kronik i JP i 2007 skriver han intetsteds at han refererer hvad PET siger om JD's kontakt til f.eks. russere i 1980erne. BJ konkluderer selv, på grundlag af bl.a. hemmelige dokumenter, at PET mener/siger, at JD nok var påvirkningsagent for Sovjet!

Og ja, jeg kender skam godt ØL's begrundelse om at PET "dels iværksætter aflytning af JD og undervejs bliver så bekymret over JD's ageren at de sender sagen videre - både til ministerier og FE." Men er sagen ikke denne her: At en myndighed sender sagen videre til videre behandling i systemet betyder jo ikke nødvendigvis at JD er det som systemet anklager ham for, nemlig påvirkningsagent. Man har undersøgt sagen og nedlagt den. Og dermed må det vel være sådan, at PET og FE har fundet af deres påstand om at JD var påvirkningsagent for Sovjet intet hold har i virkeligheden eller hyr?

Nu var mit eksempel med en historiker som 10 år efter politiet nedlagde sagen konkludere at 'politiet mener at denne person har slået sin kone ihjel.' Og derved dækker sig ind med, at det er jo ikke mig, som siger dette; politiets opfattelse er det blot, jeg som historiker viderebringer. Efter at have læst samtlige akter i sagen, herunder en del klassificerede udtaler historikeren sig sådan som jeg skriver: politiet mener, at manden slog sin kone ihjel.....evt. med denne tilføjelse: ifølge de dokumenter jeg har læst....

Jeg kommer pludselig ihu en nytårsaften i beboelsen hvor en del af arrangementet var, at de forsamlede optrådte udklædt.
Min nabo mødte således op i lægekittel med hele udstyret stetoskop, pandelampe mv. og erklærede, at han var amatør gynækolog og således forberedt klar til aftenens glæder!
Derfor til ære for de forsamlede amatør jurister her på tråden, kan man nu følge en seriøs gennemgang af ØL dommen på min blog, da jeg skønner det bliver en for lang fortsættelse af en allerede lang tråd her - OG da det vil blive en fortløbende fremstilling, hvor kun første del er klar 'Udsagn om agentvirksomhed', men hvor anden del 'Udsagn om desinformation' så sagte vil materialisere sig!
http://www.garps-verden.com/2013/10/den-kolde-krig-jrgen-dragsdahl-versu...

Kun een ting skal retfærdigvis rettes overfor Thomas Krogh, han ER enig med ØL om (reduktionen af) bevisbyrden. Jeg skrev ovenfor noget andet, men det var forkert, de er enige!

Karsten

Jeg kan forstå at adskillige ikke mener, at BJ har ansvar for noget som helst af det han skriver, heller ikke at PET påstår at JD var påvirkningsagent for Sovjet. Er det da ikke sådan længere, at vi har et ansvar for det vi skriver.

Jo absolut! Jeg mener ikke jeg har givet udtryk for andet - ihvertfald er det ikke min opfattelse at vi ikke har et sådan ansvar.

BJ konkluderer selv, på grundlag af bl.a. hemmelige dokumenter, at PET mener/siger, at JD nok var påvirkningsagent for Sovjet!

Jeps, og det er også det der fremgår af det materiale ØL lægger til grund for afgørelsen. Altså at BJ har haft en rimelig grund til den holdning.

Og ja, jeg kender skam godt ØL's begrundelse om at PET "dels iværksætter aflytning af JD og undervejs bliver så bekymret over JD's ageren at de sender sagen videre - både til ministerier og FE." Men er sagen ikke denne her: At en myndighed sender sagen videre til videre behandling i systemet betyder jo ikke nødvendigvis at JD er det som systemet anklager ham for, nemlig påvirkningsagent. Man har undersøgt sagen og nedlagt den. Og dermed må det vel være sådan, at PET og FE har fundet af deres påstand om at JD var påvirkningsagent for Sovjet intet hold har i virkeligheden eller hyr?

Njae, for det der gør sagen her en anelse mere indviklet er - som ØL noterer - at begrebet "agent" ikke er så veldefineret. og ikke nødvendigvis noget der indbærer en lovovertrædelse (afhængigt af karakteren). Hvis BJ havde sagt at JD var en "agent" i straffelovens forstand, havde det været en helt anden sag.

Nu var mit eksempel med en historiker som 10 år efter politiet nedlagde sagen konkludere at 'politiet mener at denne person har slået sin kone ihjel.' Og derved dækker sig ind med, at det er jo ikke mig, som siger dette; politiets opfattelse er det blot, jeg som historiker viderebringer. Efter at have læst samtlige akter i sagen, herunder en del klassificerede udtaler historikeren sig sådan som jeg skriver: politiet mener, at manden slog sin kone ihjel.....evt. med denne tilføjelse: ifølge de dokumenter jeg har læst....

Det kan han sådan set godt ytre, men hvis han bevæger sig ind på et område hvor han direkte hænger en anden ud for en forbrydelse, så er det så specifikt og konkret ihht. loven, at der er et objektivt kriterium - nemlig blev denne anden person nogensinde sigtet eller dømt. Men det er en helt anden sag end JD's som jo, i BJ udtalelser, er om et ikke-straftbart forhold.

Tak for påmindelsen om den krakilske svenske journalist. Filmen har aldrig fået premiere i Danmark, og har kun været vist en enkelt gang på Cinemateket. Filmen har modtaget en lang række priser, mens andre har brokket sig over filmens langsomme fortællestil, som jo er instruktørens særkende.

Takket være de mange kendte skuespillere og tilknytningen til Danmark, har den fået lidt omtale, men er altså umulig at få at se. Måske får vi den på DR2 om ti år klokken to om natten...