Klumme

Den ene holdning kan vel være lige så god som den anden...

’Når du stræber efter magt, så spørg dig selv nøje, hvorfor lige netop du fortjener den’. skrev Bertrand Russell engang. Det spørgsmål er der en hel del politikere på Christiansborg, der kunne have godt af at overveje
29. november 2013

Midt under billeder af smilende politikere foran en glasdør, analyser af hvem, der har skylden for det ene og det andet, hvem der forstod at spille finanslovspillet, og hvem der ikke gjorde, vurderinger af blokkenes eksterne og interne positioneringer, kemi, taktik, lukkede flanker, og hvem der tog sig for billigt betalt, og hvem der solgte sig dyrt, kom jeg til at tænke på noget, Bertrand Russell skrev engang. »Når du stræber efter magt, så spørg dig selv nøje, hvorfor lige netop du fortjener den«. Noget i den stil skrev Russell. Jeg ved ikke, hvor mange af vore folketingspolitikere og ministre, der har gransket sig selv lige netop i den henseende. Ganske få, vil jeg tro.

Det er ellers en meget god øvelse, den Russell lagde op til – både for finanslovsforhandlerne og politikere i almindelighed.

Tænk, hvis eksempelvis den socialdemokratiske justitsminister stillede sig selv det spørgsmål. For er der nogen, der ved, hvad ministeren vil, drømmer om og kæmper for, andet end posten – stillingen – i sig selv? Det virker f.eks. ikke til at være hverken beskyttelsen af den enkelte eller åbenhed i lovgivningen. Gjorde han det, ville han vel ikke gentagne gange have erklæret ændringer af udlændingeloven umulige for så at gå med til en særlov, der giver en lille pige lov til at vende tilbage til det land, hvorfra hun blev udvist, fordi hendes danske stedfar døde af kræft. Den pludselige ændring havde skam ikke noget med mediestormen at gøre, forsikrede ministeren og holdt masken, hvis der da overhovedet er tale om en maske længere.

Og han ville vel ikke som minister være den varmeste fortaler for den nye aktindsigtsindskrænkende offentlighedslov, når han før valget var arg modstander. Han ville ikke acceptere, at begæringerne om aktindsigt trækkes i langdrag, så de ikke når at blive behandlet, før de kan afvises med den nye lovs ikrafttræden til nytår. Ikke, hvis der var noget, han brændte for – nogle principper, der måtte gå forud for ministerens og embedsværkets bekvemmelighed.

»Du taler som en embedsmand,« sagde Deadline-vært Martin Krasnik, da justitsministeren for 17. gang nægtede at forklare, hvorfor den nye lukkethed var så vigtig. Dermed illustrerede Krasnik glimrende et af de helt store problemer ved og med politik i dagens Danmark. For justitsministeren er nemlig blot en af mange fisk i stimen af politikere med større karriereambitioner end politiske ideer. Politikerstimen for hvem politik blot synes at være en karrierevej. De kommer ofte direkte fra ungdomspartierne, fra politikerskolen. En folketingskreds var næste logiske trin. De kunne være blevet embedsmænd, konsulenter eller key account managere, men nu blev de politikere, for her var karrieremulighederne størst. Det er den slags politikere, der lader mulighederne for at genere modparten diktere holdningen den ene dag og den næste taler om nødvendighedens politik, som om det er et argument i sig selv, som om det er politik og ikke administration.

Det er den slags politikere, der som den tidligere regerings skatteminister opretter en særlig skattekonto for på den måde at udstille modstandernes statsministerkandidats manglende vilje til at betale mere i skat, end hun er forpligtet til. De kunne lige så fint repræsentere det ene parti som det andet. De diskuterer højlydt på en lille bane, så uenigheden virker større, end den er.

I den verden kan man skifte parti og straks efter blive sit nye partis finansordfører. I den verden finder Venstrepolitikere pludselig en passage i udlændingelovgivningen hjerteløs. I den verden kan man hylde en nedsættelse af sodavandsafgiften som en sejr for den personlige frihed, selv om man var retsordfører i den VK-regering, der indførte fedtskat, multimedieskat, knivlov med minimumstraf, hundelov, terrorlov, 24-års-regel, lømmelpakke, præventive anholdelser, perfektionerede kontrol- og minuttyranniet og øgede statens mulighed for registrering og indgreb uden retskendelse.

Det er i den verden, hvor fremrykningen af den Vækstpakke, den borgerlige opposition tidligere på året drillende kaldte »en fin lille aftale«, nu pludselig foran Finansministeriets glasdør er blevet en kæmpe sejr og mere end nok til at farve hele finansloven blå – i modsætning til den røde farve, de siger, den havde før.

De spiller spillet, men hvad er det egentlig, de vil, drømmer om, håber på og kæmper for? Hvorfor fortjener lige netop de magten? Man kunne spørge direkte og endda give dem tid til at tænke. Jeg vil så gerne høre et svar.

Lau Aaen er forfatter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Herdis Weins
  • Torsten Jacobsen
  • Niels Okkels
  • Tino Rozzo
  • Søren Fosberg
  • Jakob Silberbrandt
  • Levi Jahnsen
  • Tue Romanow
  • Marianne Rasmussen
  • Simone Bærentzen
  • Rasmus Kongshøj
  • Lars Dahl
  • Jens Falkesgaard
  • Gert Sørensen
  • Carsten Mortensen
  • Janus Leth
  • Anton Secher
  • randi christiansen
  • Anders Reinholdt
  • Anne Eriksen
  • lars abildgaard
  • Hanne Ribens
  • Dennis Berg
  • Tommy Knudsen
  • Gunvor Trinderup
  • Steffen Nielsen
  • Toke Andersen
  • Søren List
  • Thomas Thomsen
  • Karsten Aaen
  • Torben Selch
  • Kalle Nielsen
  • Henning Pedersen
  • arne poulsen
  • Torben Nielsen
  • Jens Høybye
  • Leo Nygaard
  • Carsten Søndergaard
  • Rasmus Knus
  • Kristian Lund
  • Mette Lucca Jensen
  • Jeppe Morgenthaler
  • Andreas Trägårdh
  • Lene Timmermann
  • Kurt Lindy Hansen
  • Eva Bertram
  • Kim Øverup
  • Erik Nissen
  • Jens Thaarup Nyberg
  • Inger Sundsvald
  • Niels Mosbak
  • Lise Lotte Rahbek
  • Lasse Damgaard
  • Steffen Gliese
  • Niels Engelsted
  • Henrik Petersen
Herdis Weins, Torsten Jacobsen, Niels Okkels, Tino Rozzo, Søren Fosberg, Jakob Silberbrandt, Levi Jahnsen, Tue Romanow, Marianne Rasmussen, Simone Bærentzen, Rasmus Kongshøj, Lars Dahl, Jens Falkesgaard, Gert Sørensen, Carsten Mortensen, Janus Leth, Anton Secher, randi christiansen, Anders Reinholdt, Anne Eriksen, lars abildgaard, Hanne Ribens, Dennis Berg, Tommy Knudsen, Gunvor Trinderup, Steffen Nielsen, Toke Andersen, Søren List, Thomas Thomsen, Karsten Aaen, Torben Selch, Kalle Nielsen, Henning Pedersen, arne poulsen, Torben Nielsen, Jens Høybye, Leo Nygaard, Carsten Søndergaard, Rasmus Knus, Kristian Lund, Mette Lucca Jensen, Jeppe Morgenthaler, Andreas Trägårdh, Lene Timmermann, Kurt Lindy Hansen, Eva Bertram, Kim Øverup, Erik Nissen, Jens Thaarup Nyberg, Inger Sundsvald, Niels Mosbak, Lise Lotte Rahbek, Lasse Damgaard, Steffen Gliese, Niels Engelsted og Henrik Petersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Petersen

Pletskud!

Mange tak for at stille det måske vigtigste spørgsmål om dansk politik. Årsagen til politikerleden og det manglende engagement fra en stadig større del af befolkningen skal efter min mening findes i netop det principløse teknokrati, som kendetegner dansk politik.

Herdis Weins, Marianne Christensen, Hans Kvisgaard, Jakob Silberbrandt, Marianne Rasmussen, Rasmus Kongshøj, Lars Dahl, Dan Johannesson, Lene Christensen, Peter Ole Kvint, Anton Secher, Anne Eriksen, Dennis Berg, Janus Agerbo, Toke Andersen, Elisabeth Andersen, olivier goulin, Lennart Kampmann, Brian Pietersen, Poul Eriksen, arne poulsen, Carsten Søndergaard, Lene Timmermann, Lykke Johansen, Erik Nissen, Niels Mosbak og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Idag får man det indtryk, at en minister er en studerende, der tidligt på økonomi- eller politstudiet indså, at karakterniveauet ikke var til en karriere som ministeriel embedsmand og fandt en erstatningj.

Herdis Weins, Marianne Christensen, Hans Kvisgaard, Rasmus Kongshøj, Lars Dahl, Jens Falkesgaard, Lene Christensen, Peter Ole Kvint, Anne Eriksen, lars abildgaard, Vibeke Rasmussen, Karsten Aaen, Brian Pietersen, Kalle Nielsen, arne poulsen, odd bjertnes, Carsten Søndergaard, Lykke Johansen, Erik Nissen, Niels Mosbak og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

- Hvad drømmer de om...

Det er den slags der står i vejen for fremskridtet. Den lige vej - den sande vej.

Drømme er nogen man forbinder med Dovne Robert - en mand der har tid til at drømme.
Det er der bare ikke tid til - der skal arbejdes og slaves igennem - siger beskæftigelsesministeren og uddannelsesministeren klinger i med at du skal igennem på den halve tid vi har brug for hjernekapital, ikke drømme det flygtige og forræderiske, der forførende bringer ro og lykkestof til områder af hjerne man ikke troede eksisterede

I dag er drømme tabu - med mindre de handler om Mammon og jagten på guld.
- Alle er jo interesseret i at gøre en ekstra indsats og tjene en skilling, frem for det samfundseroderende drømmeri ....

Tempo tempo tempo
- lad ikke slaven hvile
- men hold pisken varm over hans rygstykker
- lader du først pisken tie
- da vil slavens drøm om frihed stige

Jakob Silberbrandt, Rasmus Kongshøj, Ervin Lazar, Dan Johannesson, Anders Reinholdt, Michael Skaarup, Elisabeth Andersen, Karsten Aaen, Brian Pietersen og Carsten Søndergaard anbefalede denne kommentar

Ja, et svar - eller flere - kunne være ganske interessant. Men ret beset er den beskrevne (manglende) holdning og den manglende samfundsmoral, solidaritet og ansvarlighed jo åbenbart accepteret i de kredse (og internationalt, jf. GGGI-sagen), og den kan vel ikke sige sig fri for et vist mafiøst islæt, blot udført i de højere luftlag i sin rutten med offentlig magt og midler. Trådene rækker vidt omkring og breder sig til alle samfundets kroge, ligesom når Danske Spil i år har brugt 265 millioner kroner på at reklamere for sine spil (jf. udsendelsen i TV2 Operation X).

Lars Dahl, Lene Christensen, Anne Eriksen, Hanne Ribens, olivier goulin, Torben Selch, Brian Pietersen, Steffen Gliese og arne poulsen anbefalede denne kommentar

Det er ikke magten selv der er farlig. Det er, hvad magten bruges til.
Får 160 år siden gav den enevældige konge, et par håndgangne mænd og Rigsdagen Danmarks riges Grundlov.
Kunne det ikke inspirere nutidens politikere til et lignende kvantespring til gavn for befolkningen. Ikke nødvendigvis, hvad befolkningens flertal lige nu udtrykker, men hvad de klogeste udtrykker, oplyser om og overbeviser med. Hvis vi skal tage demokratiet alvorligt.

Henning Pedersen

Ja, man ved ikke hvor man har dem, man ved ikke hvad de står for og man ved overhovedet ikke hvad de tænker inderst inde. Alligevel er der i mangel af kendskab til dem, en hel del vælgere der stemmer på dem personligt.

Rasmus Kongshøj, Anne Eriksen og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar
Ole Chemnitz Larsen

Ja, hvad bruges magten til?

Fakta viser desværre også, at magten misbruges til at begå og skjule lovbrud til skade for de borgere, der er med til at betale lovbrydernes løn.

Rasmus Kongshøj, Lene Christensen, Elisabeth Andersen, Brian Pietersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jo, Leo Nygaard, magten er farlig i sig selv - og demokratiske strukturer går ud på at bryde magt og sikre, at den aldrig permanent eller blot i ret lang tid ender i hænderne på få.
I et demokrati er alle lige, og derfor kan alle bestride embeder, og derfor er lodtrækning til de repræsentative poster den rette udpegningsmetode, ligesom de pågældende poster også kun skal bestrides af den enkelte i ganske kort tid.

Jens Thaarup Nyberg, Jakob Silberbrandt, Rasmus Kongshøj, Jens Falkesgaard, Torben Nielsen, Bill Atkins og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

Hvis man overvejer at gå ind i politik kan man selvfølgelig spørge hvad man selv fortjener. Men hvorfor ikke hellere hvad andre, vælgerne, befolkningen fortjener?

Folk går ikke ind i politik af idealistiske grunde, det er en karrieremulighed, ligesom alle mulige andre erhverv.
Det er muligt, at en del af folketingsmedlemmerne, starter med en smule idealisme, men det bliver hurtigt afløst af pragmatisme og partidisciplin.
Efter min mening, er der kun ganske få af folketingets medlemmer der "fortjener" den magt de har fået. De fleste, forvalter ikke de tallenter de har fået tildelt, i folkets interesse.
Der bliver ikke regeret til gavns, før de kommer til at regere, der ikke har lyst til det
Platon (427 f.Kr-348 f.Kr)

Herdis Weins, Marianne Christensen, Jakob Silberbrandt, Tue Romanow, Rasmus Kongshøj, Lene Christensen, Søren Roepstorff, Anders Reinholdt, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Torben Nielsen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Markus Hornum-Stenz

Det er underordnet hvorfor politikere bliver politikere. Det er som at gisne om hvorfor vejret er som det er i dag.
Den kyniske virkelighed er, at det politiske system - som alle andre systemer - drives af folk som brænder for systemet. For systemet - ikke dets nytteeffekt.
Og som alle andre systemer kan de kun ændres indefra.
Hvilket sætter mange kommentarer i aviser og på FB i et ulideligt klart lys: De skrives ikke ud fra et reelt ønske om at ændre noget, men som en form for fritidsbeskæftigelse eller som en mentalthygiejnisk øvelse.
For der er vel ikke nogen, som i ramme alvor tror, at de gennem deres tilkendegivelser bliver læst og overvejet af relevante aktører (her politikere) og de derigennem påvirker verden til det bedre?
Synes du ikke om hvad det politiske system producerer af effekter, kan dit reelle engagement måles ret præcist ved at se på hvor meget du reelt deltager i dette system. Og dem som deltager, har ikke tid til at skrive kommentarer....

jonas steentoft, Lars Dahl og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Peter Hansen - Uanset udpegningsmetode og tidsbegrænsninger (og din har min sympati) ligger magtmisbruget latent i de udpegede, som Søren List er inde på.
Altså, hvad magten bruges til.
Det meget omtalte parti for tiden, EL, har angiveligt overvejet deres rotationsprincip !
Magtens sødme kildrer og irriterer idealerne.

Børge Rahbech Jensen

Journalisterne på Christiansborg har en karrieremulighed mere, end Folketingets medlemmer har. Journalister kan blive politikere, mens det modsatte ikke altid er tilfældet. Der stilles heller ikke kritiske spørgsmål ved fx. Martin Krasniks ret endsige motiv for at stille samme spørgsmål gentagne gange. Den adfærd giver mig en følelse af useriøs, magtliderlig journalistik. Med bare en smule omtanke burde Martin Krasnik have forstået, at det ville være tåbeligt at spille en journalist netop det kort i hænde, som offentlighedsloven skulle beskytte mod, men modsat er det jo magtbegærlige journalisters opgave at få politikere ned med nakken med alle tilrådighedstående midler. Min holdning er, at de danske journalisthøjskoler ikke længere uddanner journalister men nu uddanner politikere. Hvornår blev det egentlig pressens opgave at afsløre fx. omgåelse af skattelovgivningen og af social lovgivning, sådan som danske nyhedsmedier har gjort de seneste år? Med andre ord: Hvornår blev pressen den lovgivende magts 'vagthund' mod befolkningen?

Børge Rahbech Jensen

"For er der nogen, der ved, hvad ministeren vil, drømmer om og kæmper for, andet end posten – stillingen – i sig selv?"

Jeg gør ikke. Derimod føler jeg mig ret overbevist om, Venstres og Liberal Alliances folketingsmedlemmer fortrinsvis sidder i Folketinget, fordi det er økonomisk fordelagtigt. Jeg mener, det antydes af deres argumentation om, det skal kunne betale sig at arbejde, hvor kun økonomiske incitamenter inddrages. Fx. incitamenter som spændende arbejdsopgaver og gode kolleger nævnes ikke med et ord. Det antydes også af de frynsegoder, Lars Løkke Rasmussen beholdt, efter han mistede jobbet som statsminister.

Hans Kvisgaard, Anne Eriksen, Rasmus Kongshøj og Lene Christensen anbefalede denne kommentar
Olav Bo Hessellund

Er alvorligt bange for, at Lau Aaen kommer til at vente længe på sine udmærkede spørgsmål.

Selvransagelse forekommer at være en temmelig atypisk karakteregenskab blandt politikere.

Hans Kvisgaard, Tino Rozzo, Rasmus Kongshøj, Lene Christensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

"… er der nogen, der ved, hvad [justits]ministeren vil, drømmer om og kæmper for, andet end posten – stillingen – i sig selv?"

I betragtning af hvor ofte – ny danmarksrekord? – journalister efter henvendelse til netop denne minister, må gå med uforrettet sag og blot lakonisk meddele den nok ikke længere undrende men snarere blot opgivende offentlighed, at "det var [heller!] ikke i dag muligt at få en kommentar fra Justitsminister Morten Bødskov", må svaret være et klart og entydigt … "Nej".

Marianne Christensen, Hans Kvisgaard, Tue Romanow, Rasmus Kongshøj, Lene Christensen, Peter Ole Kvint, Anne Eriksen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Henrik Petersen

Mange tak for at stille det måske vigtigste spørgsmål om dansk politik. Årsagen til politikerleden og det manglende engagement fra en stadig større del af befolkningen skal efter min mening findes i netop det principløse teknokrati, som kendetegner dansk politik.

Måske er der en sammenhæng. Måske er det netop det "principløse teknokrati" befolkningen rent faktisk - bevidst eller ubevidst - ønsker. Og derfor stemmer ind.

Den politiske verden roterer om vores 1 billion kroners offentlige sektor. Gud nåde og trøste den politiker der for alvor udfordrer det. Det udløser notorisk altid ramaskrig i større eller mindre befolkningsgrupper. Men at opretholde en økonomi der overhovedet kan bære en offentlig sektor af denne størrelse er i sig selv en teknokratisk udfordring. Det er en balance mellem talrige hensyn til forhold som erhvervlivets afsætningsmuligeder, individdets adfærd på skat og afgifter, jobmarkedet, den monetære politik og tusinder af andre ting i sin natur er ret teknokratiske. Men som hvis man piller for meget ved dem, rammer økonomien så hårdt at det får alvorlige konsekvenser for den hellige 1 billion kroners ko.

Så alene af vores forventninger og krav til Staten - og Kommunerne - baner vi selv vejen for teknokraterne.

Justitsministeren drømmer tilsyneladende kun om fodbold og om at undgå enhver konfrontation med presse, borgere eller integrationsloven.

randi christiansen

Dagens politikere navigerer i det rum, hvor de kan overleve - det kræver en del ekvilibrisme. Alle vil gerne fremstå som ordentlige mennesker, men kun få ved, hvad det indebærer. Derfor er vi vidner til en dans på glasskår om den varme grød og guldkalven - og imens danserne bilder folket ind, at de gør det bedste og nødvendige for Danmark, sælger de undergrunden til Goldman Sachs. Det er, hvad visionerne rækker til - og hvorfor? Fordi kun Enhedslisten har fattet, at den eneste vej ud af uføret er solidarisk miljø-og socioøkonomisk bæredygtighed - at tage opgøret med den privatprofiterende kapitalisering af fællesskabets ejendom. Dette samfundsundergravende levn fra en tid hvor man troede, at en junglelov, som sorterer de svageste fra i den markedskonforme konkurrencestat, var den bedste måde at indrette sig på ... nåh, det tror man stadig inde på Borgen. Så er det jo ikke mærkeligt, at lorten rammer viften - big time og hele tiden. Christ, hvor dum har man lov at være - og så på andres vegne.

Anne Eriksen, Hans Kvisgaard, Jakob Silberbrandt og Dan Johannesson anbefalede denne kommentar

Nutiden Folketings politikere er bedre uddannet end tidligere, til gengæld mangler de faglig viden, visioner og kreativitet. Vi oplever business as usual hvor det er embedsværket der driver forretningen. Den eneste kreativitet vi mærker er på afgiftsområdet. Hvis der opstår en situation hvor der skal fokus på et område, så nedsættes der en kommission som skal komme med forslag, simpelthen fordi politikerne ikke aner hvad de skal gøre. Så kommer det værste – når kommissionen barsler med en række forsalg, bliver de fleste afvist af politikerne, selv om de ikke har faglighed til at vurdere forslagene. Den manglende faglighed bliver særlig udtalt når der udnævnes ministre. Vi oplever at mange af de nuværende ministre er uden visioner og faglighed og derfor kun overlever fordi de har været på talerkursus og er bidt af magten.

randi christiansen

Det skal nok passe Lars - temmelig uheldigt hvis et demokratisk folkestyre ikke har de nødvendige kompetencer til at navigere i embedsværket.

Morsom artikel.

Spørgsmålet er også, hvad man skal bruge statsmagten til i et frit samfund.

Skal statsmagten være i hænderne på nogle "fører-skikkelser" (Mao, Hitler, Castro, Chávez, Stalin, Franco o s v), der fastlægger borgernes pligter over for staten i enhver henseende,

-eller skal statsmagten blot sikre og understøtte borgernes frihed til reelt at kunne bestemme og sig selv og prøve at leve det liv, som hver enkelt alt efter evne, kompetence, religiøs overbevisning , filosofi, seksuel orientering , kunstnerisk/kulturel holdning o s v finder bedst ???.

De fleste danskere vil vist bare have , at tingene fungerer effektivt, så de har et godt land at virke og udfolde sig i alt efter personlig lyst o s v.

Danske politikere skal ikke tilstræbe at være "magtbevidste fører-skikkelser" med en dagsoden for hvad vi hver i sær skal gøre.

Demokrati skal sikre at magten aldrig ender hos nogle få - altså undtagen den magt der ligger i ejendomsretten. Den akkumuleres hos nogle ganske få ... dag for dag, time for time...

Ivan Breinholt Leth

Kong Midas ønskede sig brændende, at alt hvad han rørte ved blev til guld. Guderne opfyldte hans ønske, og kong Midas døde, for man kan hverken spise eller drikke guld.

Middelklassen ønsker sig brændende, at alt hvad den rører ved bliver til karriere. Når den politiske middelklasse rører ved demokratiet, dør demokratiet. Det gør det, fordi karrieremennesket kun har et mål, nemlig at følge den strøm der fremmer karrieren. Der er kun en strøm, der fører frem mod målet - den blå strøm. Derfor er vi nået dertil, at næsten uanset hvad vi stemmer på, får vi den samme politik. Det er begyndelsen på enden for demokratiet.