Læsetid 6 min.

For fire milliarder sygt samfund

Vi hører kun om Grønland, når der skal tælles kommende råstofmilliarder og gyses over smeltende indlandsis. Menneskene oven på råstofferne har vi tilsyneladende glemt. At mange grønlændere lever i socialt armod i et sygt samfund, som opretholdes med vores bloktilskud, interesserer vi os ikke for
Hvis vi ikke snart begynder at tale om grønlænderne og deres usunde samfund, er jeg bange for, at Grønland kun manifesterer sig i vores bevidsthed som et parameter for klimaets tilstand – og som en legeplads for råstofeventyr, lyder det fra dagens kronikør.

Hvis vi ikke snart begynder at tale om grønlænderne og deres usunde samfund, er jeg bange for, at Grønland kun manifesterer sig i vores bevidsthed som et parameter for klimaets tilstand – og som en legeplads for råstofeventyr, lyder det fra dagens kronikør.

Michael Daugaard
23. november 2013
Delt 7 gange

Jeg færdiggør min moskus-oksebøf på toppen af et hotel i Nuuk og går ned på gaden. Det er koldt og blæsende. Gaden er fuld af unger, der trods det sene tidspunkt stadig er ude. De flokkes om en ambulance, der er kommet for at hente en fuld mand foran Brugsen. Jeg går forbi en 5-6-årig pige. Hun ligner de andre unger. Hun har ingen jakke på, blot en slidt lyserød adidas-trøje. Hun er snavset og lugter af afføring. På kinden har hun en tatovering fra en tyggegummi-pakke. Kombinationen af det hele er overvældende og planter tusinde spørgsmål i mit hoved. Er dette virkelig Danmark og rigsfælleskabet? Pigen med tyggegummitatoveringen og hendes legekammerater er desværre et perfekt billede på, hvordan det står til i Grønland. Der er noget helt galt.

Jeg har brugt en måned af min sommer i Grønland på et projekt med unge. Inden jeg sagde ja til opgaven, vidste jeg meget lidt om livet i Grønland. Isbjørne, kulde, indlandsis, slædehunde og julemandens postkasse var det, jeg først kom i tanker om efterfulgt af noget med alkohol.

Jeg forberedte mig på mit arbejde ved at læse rapporter fra store forskningsinstitutioner og fandt et væld af groteske statistikker: Grønland har verdensrekord i selvmord, de fleste begået af unge mænd mellem 14 og 25 år. 15 procent af unge piger mellem 15 og 24 år får foretaget en abort. Tallet i Danmark er tre procent. Hver ottende kvinde mellem 18 og 25 år har været udsat for seksuelle overgreb som barn. 62 procent af alle unge oplever alkoholproblemer i deres hjem.

Men der var noget ved statistikkerne, jeg ikke forstod: Når de er så groteske, så er de ikke længere bare tal – de er skæbner hos størstedelen af menneskene på gaden, i Brugsen eller i bussen.

Det er ikke svært at få øje på de mange tyngede liv rundt omkring i Nuuk. Pigen med tyggegummitatoveringen er blot et af dem. De voksne, der sidder udenfor ved Maximut-pubben midt i byen og drikker og ryger, er nogle af dem.

På produktionsskolen går der 35 elever. Der er egentlig kun plads til 24, men behovet er større, afslører den lange venteliste. På skolen går unge, der blev tabt for længe siden i den folkeskole, der til trods for en skolereform i 2003 stadig ikke fungerer fagligt eller socialt. Det offentlige system magter ikke at samle de unge op. Produktionsskolen er drevet for private midler, og værkstedslærerne er ikke uddannede.

13 år og alene

560 kilometer nordpå i Ilulissat er krydstogtpassagererne på et kort visit. Byen har udviklet sig til en af Grønlands turistmagneter på grund af den usandsynligt smukke isfjord.

Her ligger Hotel Arktis, der lokker med femstjernet konferencecenter og en af klodens flotteste udsigter. I byen ligger også et familiecenter, som sundhedsminister Astrid Krag (SF) besøgte i februar i år, og et elevhjem, hvor unge fra de omkringliggende bygder bor, imens de færdiggør folkeskolen. Selv om der er to uger til sommerferien, er byens skoler næsten tomme. Lærere og elever trænger til ferie, og forældrene har brug for børnene til at hjælpe til med fiskeriet, lyder forklaringen.

Jeg besøger elevhjemmet for at tale med de unge. De to bestyrere – et ægtepar fra bygden – ligger i hjørnesofaen i fjernsynsstuen. De rejser sig og tager imod mig. De er ikke uddannede til at arbejde med børn, men søgte jobbet for tre år siden for at »prøve noget andet«, fortæller de. Deres fremtoning og attitude afslører, at der hverken er retningslinjer for kost eller bevægelse. Der er heller intet nærvær, interesse for de unges hverdag eller tillidsfulde relationer.

Dét, de unge fortæller og ikke fortæller, fæstner sig i mit sind: Det er hårdt at rejse fra familien og det trygge bygdeliv som 13-årig og bo hos inkompetente, fremmede voksne. Det er overvældende at bo i en storby med 5.000 indbyggere, når man kommer fra en lille bygd med 200-300 indbyggere. De unge svarer sagte – med ja eller nej og især ’ved ikke’ – på spørgsmål som: Hvordan har du det? Hvad kunne du tænke dig var anderledes? Hvem er din fortrolige? Deres hænder ryster, deres stemmer skælver, de undgår øjenkontakt, de er tyngede og udgør endnu flere eksempler på de dårlige liv, der leves i Grønland.

Hele arrangementet med elevhjem virker efter min mening uansvarligt. De findes i alle større byer. Ville vi i Danmark acceptere, at uuddannet personale skulle være mor og far for vores 13-årige gennem de tre vigtigste år af deres liv? De få ressourcestærke familier flytter med deres unge til storbyer for at undgå elevhjemmene. Jeg forstår dem godt.

Jeg ville ønske, at krydstogtpassagerernes rute gennem byen inkluderede et besøg på elevhjemmet. Måske ville de forstå, at Ilulissat er mere end et punkt på UNESCO’s verdensarvsliste.

Jeg har det med Grønland som med mange af de afrikanske lande, jeg har arbejdet i. Man har ikke været i Afrika, hvis man har oplevet en to ugers safaripakke og set the big five. Og man har heller ikke været i Grønland, hvis man har været på krydstogt op langs Vestkysten, set hvaler og siddet på toppen af hotellet i Nuuk og spist moskusoksebøf.

Dansk aflad

Danmark bryster sig af et ganske særligt fællesskab med Grønland. Et fællesskab, der til dags dato åbenbart stadig har sin berettigelse i kraft af det, der skete for næsten 300 år siden, da Hans Egede grundlagde Nuuk og gjorde grønlænderne kristne. Det er, som om historien er et argument, der til alle tider overskygger fortællingerne om de grønlandske liv og den efterfølgende diskussion om, hvorvidt og hvordan Danmark skal være til stede i Grønland.

Vi afleverer årligt knap fire milliarder kroner til Grønland i bloktilskud. Hvis man sammenligner dét med den debat, de 12,6 milliarder kroner, vi sender sydpå i udviklingsstøtte, afstedkommer, undrer det mig, hvor lidt opmærksomhed der er om de penge, vi sender nordpå.

Hvorfor hører man ikke Søren Espersen (DF) tordne mod sjusket brug af de danske skattekroner. Den slags plejer han ellers ikke at holde sig tilbage for, når det omhandler pengene, der sendes i sydgående retning? Efter min bedste overbevisning støtter vi opretholdelsen af et usundt samfund.

Når Grønland en sjælden gang er i de danske medier, handler det om energi- og klimapolitik. Mediernes dækning af Grønland efterlader det indtryk, at Danmark kun har interesse i de sektorer, der potentielt resulterer i økonomisk afkast.

Hvorfor er vi holdt op med at interessere os for de mennesker, der bor oven på råstofferne? Det virker, som om vi i Danmark har dårlig samvittighed over, hvad Grønland er blevet, og vi betaler fire milliarder kroner årligt i aflad.

Det er tankevækkende, at DR sendte Steffen Kretz til Grønland i sommer for at dække Martin Lidegaards besøg i 21søndag, der fokuserede på den smeltende indlandsis, mens der intet var i medierne om Astrid Krags besøg i februar.

Hvis vi ikke snart begynder at tale om grønlænderne og deres usunde samfund, er jeg bange for, at Grønland kun manifesterer sig i vores bevidsthed som et parameter for klimaets tilstand – og som en legeplads for råstofeventyr, og det kan vi ikke være bekendt.

Ganske belejligt giver de fire milliarder kroner os hvert år et lod i det store olielotteri, der potentielt kan sikre os alle pension de næste 100 år, men det er ikke godt nok at aflevere en stor pose penge med venlige hilsner og så ellers tie resten ihjel.

Iben Rasmine Østergaard Marcussen er kandidat i folkesundhedsvidenskab og ekstern evalueringskonsulent

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Katrine Visby
    Katrine Visby
  • Brugerbillede for lars romer
    lars romer
  • Brugerbillede for Marie Cæcilie Kobel
    Marie Cæcilie Kobel
  • Brugerbillede for Lene Houmand Kristensen
    Lene Houmand Kristensen
  • Brugerbillede for Leo Nygaard
    Leo Nygaard
  • Brugerbillede for Buuti Olsen
    Buuti Olsen
  • Brugerbillede for Jens Overgaard Bjerre
    Jens Overgaard Bjerre
  • Brugerbillede for Jette M. Abildgaard
    Jette M. Abildgaard
  • Brugerbillede for Ole Hansen
    Ole Hansen
  • Brugerbillede for Jakob Lilliendahl
    Jakob Lilliendahl
  • Brugerbillede for peter fonnesbech
    peter fonnesbech
  • Brugerbillede for Torben Selch
    Torben Selch
  • Brugerbillede for Per Jongberg
    Per Jongberg
  • Brugerbillede for Brian Pietersen
    Brian Pietersen
  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
Katrine Visby, lars romer, Marie Cæcilie Kobel, Lene Houmand Kristensen, Leo Nygaard, Buuti Olsen, Jens Overgaard Bjerre, Jette M. Abildgaard, Ole Hansen, Jakob Lilliendahl, peter fonnesbech, Torben Selch, Per Jongberg, Brian Pietersen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Ole  Olsen

Måske vi skulle afskaffe bloktilskuddet, så vi ikke 'opretholder et sygt samfund i social armod'?

I.R.Ø. Marcussen, kandidat i folkesundhedsvidenskab og ekstern evalueringskonsulent (intet mindre) har løsningen. Tale, tale, tale.

Tak for et uvurderligt indspark. Og lad så grønlænderne selv bestemme hvad de vil. Uden tvivlsom indblanding fra syddanske evalueringskonsulenter og folkehedsvidenskabskandidater.

Kjeld Hansen, ellen nielsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Uden idealisme kan intet samfund opretholdes, og det lader til, at de, der burde ville noget med deres land, ikke selv har tænkt sig at deltage.
Hvor er de lærere, der ville tage ud i bygderne og blive en del af den lokale kultur, f.eks.?

Brugerbillede for Torben Selch

Jo hurtigere Danmark kan blive sparket ud af Grønland jo bedre. Magen til imperialistisk makværk - skal man til Afrika for at finde. Shame on you Danmark!

Brugerbillede for Torben Selch

Og en stor tak til Iben Rasmine Østergaard Marcussen. Dejligt at der stadig findes mennesker som "ser" med andre øjne - lige igennem flimmer og rent ind.

Typisk at sådan en naiv klovn som Astrid Krag INTET ser og opdager.

Brugerbillede for Henrik Skydsbjerg
Henrik Skydsbjerg

Hvis man kalder et helt samfund "sygt" ved alene at se på den lille del der har det dårligst kommer alle samfund vist til at se ret syge. Det er den samme historie om igen. En (tror jeg) velmenende dansker kommer til Grønland og rystes over forhold, som er helt anderledes end dem hun kender til. Hun læser nogle statistikker og tolker dem ind i sit univers, da hun ikke har mulighed for at forstå dem ud fra den kultur og det samfund de udspringer fra. Konklusionen er enkel - vi må hjælpe dem de stakkels grønlændere, de kan ikke finde ud af det selv. Helt på linje med Søren Espersen i øvrigt, der gang på gang har forlangt at Danmark skal bestemme, hvordan bloktilskuddet til Grønland skal anvendes.
Jeg har boet i Grønland i over 30 år og tro mig eller lad være - vi har det generelt rigtig godt her i landet. Ikke kun naturen er helt fantastisk, - det er befolkningen også.

Mette Bank Sørensen, Jairus Lyberth, Grethe Olsen, Anders Feder, Karina Moeller, Malou Hansen, Buuti Olsen, Anders Jensen, Christian Svenstrup Harder, Thomas Borghus, Per Torbensen, Eja Madsen, Michael Kongstad Nielsen og Karl Schytz anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karl Schytz

Åh nej, åh nej, åh nej, atter en af de her weekend eksperter som kommer flyve ind og har løst samtlige grønlands problemer på vejen ind fra lufthavnen til luksushotellet.
Når grønlænderne så ikke kan udvise den helt store interesse for årets 117. weekend ekspert, så er de uudannede, ugidelige, uinteresserede og hvad der nu ellers kan hænges på af skælsord.
Der er kun et at sige, koncentrer dig om Afrika, Grønland løser langt bedre sine problemer uden din hjælp.

Mette Bank Sørensen, Jairus Lyberth, Grethe Olsen, Anders Feder, Robert Kroll, Per Torbensen, Torben Holmelund, ellen nielsen, Eja Madsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Hvad Danmark kunne hjælpe med i øjeblikket, er en forbedring af retsvæsenet på Grønland, hvor domstolene slet ikke kan klare alle sagerne. I øvrigt kan man lytte til nyheder fra Grønland på DR, så er man vist nogenlunde orienteret.

Jairus Lyberth, Anders Feder og Thomas Borghus anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Pórto Qisuk

Der er ikke rar information om forholdende i dagens Grønland, men Iben Rasmine Østergaard Marcussens beretninger om et sygt samfund har sin berettigelse.
Grønland og dets befolkning lider af kulturel forvirring og frustrationer. Grønland har siden 1979 haft autonomi. Men de grønlandske myndigheder har ikke i samarbejde med Danmark formået at opbygge et samfund som tager højde for den menige borger i Grønland.

De grønlandske myndigheder har kopieret forholdende i Danmark. Uddannelseskulturen er dansk. Hele tankegangen og filosofien inden for folkeskolen og uddannelses institutionerne er dansk.

Grønlænderne er mentalt, psykisk og kulturelt et asiatiske folk. Det er et folk som har rejst meget langt for at finde fred. Inuit/Eskimoer er et meget konservative folkeslag, som har meget bestemte livsformer.

Derfor har hæmningsløst kulturel påvirkning fra Danmark/Europa fatale konsekvenser for disse prægtige naturfolk.

Tyskeren Samuel Kleinsmidt, som er vokset op i Grønland med sine tyske missionærer forældre, har forstået Inuit/Eskimo kulturen. Han var meget imod, at man sender unge grønlændere til Danmark for at tage uddannelse. Han mente, at de uddannede grønlændere i Danmark ville have en anden status, når de vendte hjem. Alt viden skal bygges op fra de vante omgivelser, mente han.

Hvad kan vi lære af Samuel Kleinsmidt visionære tanker? De mange og fremmede kultur påvirkningen har ikke gjort grønlænderne mere lykkelige. Velfærd foranstaltninger, som er hentet fra Danmark har ikke gjort grønlænderne lykkeligere eller givet dem bedre livskvalitet. Tværtimod har den storstilede kultur import fra Danmark ikke den effekt, man har ønsket.

Det er på tide at myndighederne i Grønland og Danmark forstår dette. Folkeskolen og uddannelses institutioner i Grønland skal tilpasses til befolkningen og dens tusind år gamle kulturelle rødder. De har faktisk meget at byde på og være stolte af, men det sidste er i den grad undermineret, fordi de har lært at se op til den danske kultur og skamme sig over sin egen.

Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid, Grethe Olsen, Henrik Klausen, Albertina Vistoft, sascha olinsson, Kjeld Hansen, Karina Moeller, claus knudsen, Jette M. Abildgaard, Brian Pietersen, Torben Holmelund, Steffen Gliese og Lene Timmermann anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for ellen nielsen

Hjemmestyreloven og senere Selvstyreloven
har gradvist overdraget mere og flere ansvarsområder til Grønland
i takt med Selvstyrets ønsker!
Dét er en svær proces, især dén, at meget af ansvaret nu helt og holdent ligger et andet sted
- hos Selvstyret.

I øvrigt var der en lang behandling i Folketinget
for ca. 4-5 år siden om de sociale forhold i Grønland, som var kommet helt op på FN-plan!

Brugerbillede for ellen nielsen

Jeg besøger elevhjemmet for at tale med de unge. De to bestyrere – et ægtepar fra bygden – ligger i hjørnesofaen i fjernsynsstuen. De rejser sig og tager imod mig. De er ikke uddannede til at arbejde med børn, men søgte jobbet for tre år siden for at »prøve noget andet«, fortæller de. Deres fremtoning og attitude afslører, at der hverken er retningslinjer for kost eller bevægelse. Der er heller intet nærvær, interesse for de unges hverdag eller tillidsfulde relationer.

Selvstyret vil hellere ansætte u-uddannede grønlændere end uddannede 'syddanskere'.
Dette gælder desværre efterhånden også skolevæsnet, som vrimler med totalt u-uddannede lærere, men de er grønlændere!

Brugerbillede for Tina Nielsen

Statistikkerne taler for sig selv, og jeg tror størstedelen af alle der er vokset op i Grønland kan genkende disse alvorlige problemstillinger.
Hvor mange husspetakler bliver Politiet mon kaldt ud til om året, og hvor mange af disse er der alkohol indblandet? Og er der børn tilstede? Puha...
Jeg er selv født og opvokset i Nuuk og er bange for, at vi alle (mine jævnaldrende og jeg) har en ven eller veninde, der er blevet misbrugt og desværre har de fleste af os, også oplevet at miste en eller flere jævnaldrende kammerater til selvmord. Sørgeligt.
Ønsker ikke at virke kynisk, men disse problemer lever mange grønlændere med og er en del af deres hverdag. Jeg siger ikke at det er sådan for alle, men er bange for, at det er flere end man lige går og tror.
Blev ked af det da jeg læste artiklen, men samtidigt står der ikke skrevet noget, som jeg ikke allerede vidste i forvejen. Det bare ikke noget jeg går og tænker over, så er glad for at emnet belyses og forhåbentligt vil skabe noget opmærksomhed om problemerne.

Erik Karlsen, Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid, Jairus Lyberth, Karsten Kølliker, Henrik Klausen, sascha olinsson, Morten Pedersen, Kalle Nielsen, Brian Pietersen, Per Torbensen, Niels Mosbak, Steffen Gliese, Lene Timmermann og Pórto Qisuk anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Men når I ved det hele i forvejen, men ikke går og tænker over det, hvem skal så gå og tænke over det? Og hvem skal gøre noget ved problemerne?

P. Qisuk mener, grønlænderne bør være lærere for sig selv, mens E. Nielsen mener, at Grønland vrimler med uuddannede grønlandske lærere. Og kronikørerne skriver temmelig nedladende om de grønlændere, der arbejder med børn uden at være uddannet til det. De har ikke retningslinjer for bevægelse, skriver de, nej, de er nok ikke i så fin løbetræning, som danske dameblade foreskriver..

Brugerbillede for Astrid Baumann

Det er kvalmende at se den uforfalskede apologetik i tråden ovenfor. Grønlænderne har ikke en kultur der gør, at de må leve anderledes - de har simpelthen bare en mangel på ordentlige institutioner. Man skulle aldrig have etableret selvstyre uden en plan for hvordan man skulle etablere holdbare institutioner.

Brugerbillede for Torben Holmelund
Torben Holmelund

Kære Iben Rasmine Østergaard Marcussen

Man skulle næsten tro at du havde en grønlandsk oprindelse med det lange navn du har. Men måske er der en relation til det grønlandske, for mange , rigtig mange grønlændere har meget lange navne som de stolt bære fra deres forfædre. Jeg er ikke helt sikker på at du har samme stolthed som en grønlænder ditto, dette set i forhold til indlæg i bladet Information. Jeg giver dig fuldstændig ret i at man ikke kan lære et land at kende på en måned, men herefter er jeg bestemt ikke enig i dit indlæg.

Grønland har været igennem en forandring som danskere og Danmark og andre vestlige lande har brugt rigtig mange genrationer på, og som på ganske få generationer er presset ned over hovedet på Grønland og dets indbyggere. Dette er ikke en undskyldning, men bare lidt af en forklaring på noget at det du ser. Danmark har i den grad udsultet det grønlandske folk, og brugt løs at de råstoffer som var tilgængelig, og til småpenge.

Citat fra din artikel:
"Jeg går forbi en 5-6-årig pige. Hun ligner de andre unger. Hun har ingen jakke på, blot en slidt lyserød adidas-trøje. Hun er snavset og lugter af afføring. På kinden har hun en tatovering fra en tyggegummi-pakke. Kombinationen af det hele er overvældende og planter tusinde spørgsmål i mit hoved. Er dette virkelig Danmark og rigsfælleskabet? Pigen med tyggegummitatoveringen og hendes legekammerater er desværre et perfekt billede på, hvordan det står til i Grønland"

Jeg har sjældent set en så dårlig og stereotyp beskrivelse af Grønland som den du har skrevet, og jeg vil vove det ene øje og sige at du ikke har fundet ind til Grønland, og mange ting har du slet ikke sat dig ind i, og der med kunne jeg godt betvivle grundlaget for denne artikel og formålet. Hvorfor besøgte du ikke en af efterskolerne, gymnasiet samt de mange andre skoler og så hvordan unge mennesker knokler for at løfte Grønland op af dyndet. Grønland har i dag både egne læger på alle niveauer, sygeplejersker, professorer og andre meget højt uddannet folk. Hvor er de i din beskrivelse af Grønland?

Jeg vil ikke betvivle hvad du har set af dårlige sider i Nuuk, og andre steder, men kun at skildre det der fremstår dårligt er ikke et retvisende billede! Måske er du ved at gøre Grønland den samme bjørnetjeneste (oprindelig betydning) som en vis kendt socialrådgiver gjorde. Grønland er ved at finde nogle ben og stå på i form af deres råstoffer, og jeg ønsker dem alle held og lykke til. Det officielle Danmark er blot missundelig og forsøger igen at få fingrene i de penge det kan indbringe. Kommer Danmark for tæt på i den proces som Grønland er i gang med, med hensyn til råstoffer, så forlader Grønland rigsfællesskabet, det er jeg ikke et sekund i tvivl om. Din artikel er endnu et søm til den kiste.

Jeg håber at du igen en dag har muligheden for at besøge Grønland og komme endnu tættere på, og måske lære noget, samt se et andet Grønland end du har set på din seneste tur. Møde det rigtige grønlandske folk, som med stolthed fortæller om deres bedrifter, deres forfædres bedrifter og den gang en hel bygds mænd aldrig kom hjem fra fangsttur, fordi et pludselige opstået uvejr ødelage deres kajakker og alle omkom i det iskolde vand.

Der er meget der kan gøres bedre og anderledes i Grønland, men det skal ikke være danskerne eller andre vestlige folk der skal fortælle hvad der skal gøres, det er Grønland selv der skal finde løsninger der passer ind i deres hverdag og kultur. Dermed ikke sagt at man godt kan lærer fra andre lande og folkeslag.

Hvis jeg skulle eftergøre din artikel, så var en tur til København og tage et billede af en fuld dansk mand/kvinde, måske med en sprøjte i hånden, pludseligt et retvisende billede af København og hele Danmark. Den holder ikke, det tror jeg godt du kan se.

Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid, Jairus Lyberth, Pilu Juul-Nyholm, Grethe Olsen, Anders Hansen, Anders Feder, Aviaja Lyberth Hauptmann, Karina Moeller, Malou Hansen, Buuti Olsen, Jakob Lilliendahl, Karl Schytz, Egon Maltzon, ellen nielsen, Levi Jahnsen, Eja Madsen, Tage Lindegaard, Per Torbensen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Asbjørn Berg

Torben Holmelund
Du skriver at Danmark har udsultet det grønlandske folk og brugt løs af de tilgængelige råstoffer uden at betale ordentligt for det.

Vil du ikke uddybe eller sende links til en uoplyst som mig.
Vh. Asbjørn

Brugerbillede for Torben Holmelund
Torben Holmelund

Asbjørn.
Det findes ikke på nettet, men grav i KGH (Kongelig Grønlandske Handel) histore og det der var før det. Vi skal helt tilbage til 1900 og frem i tiden med hvalfangst, fiske export mv. Man betalte (læs underbetalte) grønlandske fangere for deres hjælp med fangst og produktion, men herefter forsvandt fangsten mv. uden nogen betaling til Grønland, og danske firmaer tjente kassen på dette. Grønland har også haft minedrift (Mamoraglik minen og andre), samme show. Med venlig hilsen Torben.

Brugerbillede for Knud  Seblon

Vi er vokset op med at Grønland skal have den kedelige rekord i næsten hvad det kan være. Der har ikke været noget så demoraliserende at være vokset op under disse vage teser.
Godt klaret af et regnestykke hvor man har sat isolerede bygde / småbysamfund på 78 personer og op i få tusinder, over for megamillion byer med 12 millioner +, indbyggere.
Med dette højst besynderlige parallellesering som grundlag har man stemplet et dejligt oprindeligt og naturligt folkeslag.
Godt at naturen er så sval og dejlig. Det er her Inuit har deres indre styrke til f. eks at kunne stå imod disse aparte samligninger.

Brugerbillede for odd bjertnes

'retningslinjer for bevægelse' .....

ministry of non-silly walks ?

Anders Feder, Rasmus Kongshøj, Christian Svenstrup Harder og Kalle Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tina Nielsen

Michael Kongstad Nielsen du bliver nød til at læse hvad jeg har skrevet igen eller også prøver du bevidst at provokere mig og hvis dette er tilfældet viser det jo bare hvilken karakter du har.
Nuuk er min elskede fødeby og selvfølgelig bliver jeg ked af det når jeg læser artiklen og kommer i tanke om hvilke problemer landet står i mhp. de socialt udsatte. Artiklen er jo for helvede ikke end afhandling om Grønlands histore samt deres relation til Danmark eller en fortælling om alle de solstråle historier der jo selvfølgelig også er i landet. Har på fornemmelsen af, at visse personer herinde bliver stødt og fornærmet over det Iben skriver. Hun er måske lidt hård i sine konklusioner, men helt ærligt. Er det ikke en god ting at vide, hvad landets svagheder er, så man forhåbentlig kan få rettet op på dette?
Jeg flyttede fra Nuuk straks efter jeg fik min studenterhue og det er efterhånden snart 9 år siden.
Al den snak om alle de millioner landet måske vil tjene har fået folk til at tænke på bloktilskuddets størrelse og at det jo faktisk er den danske befolknings skattepenge der betaler gildet, og straks føler man at Grønland skylder Danmark kassen.
Til slut skal hilse og sige at det jo ikke var grønlændernes eget valg, pludselig at "tilhøre" Danmark.
Hvis nogle skulle være i tvivl er jeg halv grønlandsk og halv dansk og elsker både Grønland og Danmark:)

Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid, Henrik Klausen, Morten Pedersen, Steffen Gliese og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

Hvorfor hører man ikke Søren Espersen (DF) tordne mod sjusket brug af de danske skattekroner. Den slags plejer han ellers ikke at holde sig tilbage for, når det omhandler pengene, der sendes i sydgående retning? Efter min bedste overbevisning støtter vi opretholdelsen af et usundt samfund.

Med al respekt så er samme Espensen da en af de mest uforsonlige kritikere af det Grønlandske samfund. Hvad er det mere artikelskriveren vil ? Armoden, overgrebene, den elendige undervisning ( elever ønsker ædru lærere) etc. er kendte parametre, som oftest bliver tilbagevist af indfødte grønlændere, som utidig indblanding i grønlandske forhold. Man ønsker ikke den gamle kolonimagt skal pege fingre. Når det så gøres er det forkert og når det ikke gøres så er det også forkert.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Når man ytrer sig offentligt om dette følsomme emne, må man også være forberedt på at kunne møde en smule modstand. Det jeg efterlyser, er nogle konstruktive tanker, ideer til handling, hvad skal man gøre ved det, noget, der peger fremad, frem for "bare" at hænge fast i mismod og tristesse over tingenes sørgelige tilstand. Kronikøren er helt ukonkret med, hvad der bør gøres, bortset fra at få Søren Espersen til at tordne, og så indføre mere (dansk) disciplin og lignende.

Brugerbillede for Lars  Stougaard

Det ydre blik bliver forståeligt nok ofte taget dårligt imod, der er brug for en grønlandsk Yahya Hassan der kan ryste posen og flytte debatten indefra :
" Fem grønlandske børn på række og en far med en kølle
Flergræderi og en pøl af slædehundepis
Vi stikker skiftevis en hånd frem ......" :)

Brugerbillede for Jairus  Lyberth

Michael Kongstad Nielsen: Du efterlyser konkrete og konstruktive ideer til handling. Jeg tror, at det er nemmere sagt end gjort, men noget bliver gjort. Der er meget fokus omkring børns trivsel og der bliver gjort en del konkrete tiltag for, at børnene får bedre vilkår fremover. Det er nok det område, hvor der bliver gjort mest for at forbedre forholdende for. Ting tager sin tid, men der bliver gjort noget. Men, ja, generelt skal der mere fokus på de mere menneskelige kodeks'er - ansvarlighed i forhold til børn, i forhold til alkohol og andre euforiserende stoffer, i forhold til arbejde og mange mange andre ting. De bløde værdier skal fremmes mere. Forrige formand for Selvstyret, Kuupik Kleist, nævnte i forbindelse med sin nytårstale for 1-2 år siden, de samme emner og jeg tror, at de tåler en gentagelse - ikke kun formanden for Selvstyret, men alle landets ledere og partier - dvs. ministre og borgmestre etc.. Der er håb forude for bedre vilkår, men der skal løftes i flok. Husk igen, der sker rigtig mange gode ting også. Social armod og andre dårligdomme, er IKKE isolerede grønlandske fænomener, som man hurtigt kan få indtryk af.

Anders Feder, Jette M. Abildgaard, ellen nielsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kalle Nielsen

Artiklens bedste berettigelse er vel at være en artikel om Grønlandske social-forhold.

Det er i hvert fald en reel pointe, at dansk mediers dækning af grønlandske forhold ikke er særlig stor (eller i hvert fald ikke synlig for mig). Selvmordsraten eller selvmordsproblematikken hos grønlandske unge er ganske enkelt forfærdelig, selvom den er faldende. Det er klart at misbrug (alkohol primært) skaber dårlige forhold for børn og unges opvækst - og at der er en sammenhæng der. Men det kræver politisk mod at bryde historien der - vi lader jo stadig unge ryge, selvom vi ved hvor mange der af den grund vil dø, direkte og indirekte, alt for tidligt. Et stop for tilgangen til misbrugsgruppen og et opgør med konkurrence-ideologien til fordel for et sikkert solidarisk fællesskab for børn og unge at vokse op i er vejen frem til at løse mange problemer. Prøv at læse denne rapport - den er letlæst, nuanceret og tankevækkende.

Brugerbillede for ellen nielsen

Jeg vil foreslå,
at Iben Rasmine Østergaard Marcussen
sender sin artikel til grønlandske aviser og Selvstyrets politikere
og tage en debat dér.

http://www.information.dk/478870
Det afholder hende (Landsstyreformand Aleqa Hammond) dog ikke fra allerede at regere Grønland, som var det et selvstændigt land med en selvstændig udenrigspolitik: »Jeg tænker og handler som en leder af et selvstændigt land. Jeg laver nation building og alt muligt andet. Ønsket om selvstændighed er stærkt stigende, og det danske sprog ændrer i disse år status. Jeg så gerne, at engelsk kom op på lige fod med dansk.«

Fra 2010: http://www.information.dk/telegram/242128

Fra 2009: http://www.information.dk/213931

Brugerbillede for Egon Maltzon

"Racism of Low Expectations" igen, igen.

Tilbragte faktisk lørdag aften i selskab med en masse grønlandske venner, som er eksileret i København og omegn.

Deres konklusion er at hadet til Danmark efterhånden fuldstændigt skygger for diskussionen om hvad man skal stille op med det vidunderlige land.

De eneste der forhindrer Grønland i at have et dejligt samfund, er grønlænderne selv.
Det mener de jo også selv, når man har dem på tomandshånd.

Men problemet med at projicere årsagen til problemet over på Danmark er, at man dermed fratager grønlænderne muligheden for at løse problemerne.

Og dermed er mandagstræneren Iben Rasmine Østergaard Marcussen en del af problemet, og ikke en del af løsningen.

Karl Schytz, Anders Feder, Rasmus Kongshøj og ellen nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Pórto Qisuk

Jeg er vokset op i en bygd i det sydlige Grønland. Om sommeren var jeg så heldigt at kunne rejse med storfangere til små øer i flere måneder og gå på jagt.

Der er mange i vesten som er forundret over, at grønlænderne næsten aldrig har hjerte problemer. Nogle siger at maden har indflydelse på hjertet. Og det er rigtigt at maden har betydning for helbredet.
Der er også andre faktorer der spiller med. Grønlænderne har evnen til at gå ind i en indre tilstand, som er unik, og som især storfangerne anvender, når de går på jagt. Da opholder sig i mange timer på isen for at vente på, at en sæl kommer forbi.

Hemmeligheden og den store udholdenhed skyldes, at storfangerne kommer ind i en fredfyldt men meget vågen og opmærksom tilstand. Tiden og snakke maskinen inde i hovedet stopper, og dermed forsvinder alle bekymringer. Det er en form for aktiv og fredfyldt meditationstilstand, som det har taget århundreder at udvikle, og som gør det muligt at være alene så mange timer ude i naturen. Du bliver meget mere klar, og dermed bliver du meget bedre jæger.

Denne vidunderlige viden og evner kendes ikke af forskere eller danskere, selv efter at de har boet mange år i Grønland, fordi det dels er naturligt for os, dels fordi vi grønlænderne fortæller meget lidt om vores kultur, filosofi og dens praktiske anvendelse til de fremmede.

Men den eksisterer, og en af fordelene er, at den helbreder. Så vi kan anvende den til at hjælpe vores unge og de, der har problemer med livet og hverdagen, og vi kan lære den til andre ude i verden. Vi har faktisk meget at byde på ´fra eskimo/Inuit samfundene.

Stress niveauet i Vesten er enormt. Og man har ikke rigtig nogen kur mod stress i Vesten. Her kan den grønlandske viden komme ind og afhjælpe folkesygdomme stress.

Jeg har appel til de grønlandske politikere. Værdsæt og begynd at bruge enorme viden, som findes i vores kultur. Jeg har sammen med min kæreste lavet første kursus med ”Det Ordløse Univers”, som vi kalder denne aktive meditationsform, som er en vigtig del af vores kultur. Det kan blive efterfølgeren til Mindfulness, som i øjeblikket spredes over hele verden. Det giver ro, bedre helbred og mere overskud.

Erik Karlsen, Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid, olivier goulin, Anders Hansen, Karsten Kølliker, Karl Schytz, Kjeld Hansen, Albertina Vistoft, Henrik Brøndum, Jette M. Abildgaard, Michael Kongstad Nielsen, Torben Selch og Levi Jahnsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

Der er da ingen tvivl om at der findes pragtfulde mennesker, pragtfulde kulturer og enestående overlevelsesstrategier i Grønland, alt sammen noget vi kan beundre og misunde, men det rokker jo ikke ved det faktum at der også er skyggesider i Grønland, som jeg til fulde forstår at grønlændere ikke hele tiden gider at få revet i næsen. Med hensyn til sundhed så er det sådan at en dansk mand i snit lever 77 år en grønlandsk i 67 år,en kvinde lever i DK 82 år og i Grønland blot 72 år.
Jeg synes vi hører meget om Grønland i Danmark. Jeg synes vi hele tiden bliver orienteret om politik på Grønland. Selv i radioen er der hver dag nyheder fra Grønland. At Grønland skulle være glemt i den danske debat er simpelthen vrøvl.

Brugerbillede for Pórto Qisuk

Det er svært at sammenligne dødeligheds statisk i Grønland og Danmark. Arbejdspladserne er meget farlige i Grønland. Det grønlandske mænd lever primært af fiskeri og fangst i iskolde omgivelser, ligesom kvinder arbejder i en fiskeindustri og udenfor med at flænse sæler. Det tærer på fysikken, og der er mange ulykker. Og det er primært unge mænd som tager deres liv. Så statisk er ikke lige anvendelige i den her forbindelse.

Erik Karlsen, Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid og Jette M. Abildgaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Pórto Qisuk

Det er svært at sammenligne dødeligheds statisk i Grønland og Danmark. Arbejdspladserne er meget farlige i Grønland. Det grønlandske mænd lever primært af fiskeri og fangst i iskolde omgivelser, ligesom kvinder arbejder i en fiskeindustri og udenfor med at flænse sæler. Det tærer på fysikken, og der er mange ulykker. Og det er primært unge mænd som tager deres liv. Så statisk er ikke lige anvendelige i den her forbindelse.

Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

Af de grønlændere, som havde fast arbejde i 2011, arbejdede:
•4,3 % med fiskeri
•3,1 % med industri
•7,5 % med bygge- og anlæg
•17,4 % med handel og reparation
•10,5 % med transport
•40,1 % med offentlig administration og service
•17,1 % med andet.

Brugerbillede for Astrid Baumann

@Qisuk, Hansen viser jo bare at dine undskyldninger er ... undskyldninger. Grønlændernes højere mortalitet og morbiditet kan ikke alene forklares med arbejdsulykker, når så lille en del af de beskæftigede er beskæftiget i fiskeri og bygge/anlæg, som er der hvor arbejdsulykkerne sker.

Grønlændernes lave levetid skyldes vold, misbrug og selvmord. Før du anerkender det, kommer vi nok ikke videre.

Og så er det i øvrigt komplet ligegyldigt om man bor i Grønland.

Brugerbillede for Pórto Qisuk

Det er en noget surrealistisk oplevelse at ende i denne bizarre dialog. Jo, Andreas Baumann, Jeg erkender nok mere end dig, at vi i Grønland har verdensrekord i vold, misbrug og selvmord. Jeg er der, når vi begraver mine landsmænd, og jeg trøster deres pårørende. Jeg tager mig af mine landsmænd, når de er gået i stykker på grund af kulturchokket, når de kommer til Danmark. Vi startede som et ekstremt fredselskende og fredeligt folk der formåede at leve i en af verdens mest barske områder - og er nu endt med de triste verdensrekorder. Men der er det, der sker, når man tager en kultur fra et naturfolk, og påtvinger det en anden kultur i løbet af meget få år. Det er samme billede du ser rundt om i verden blandt naturfolk, der skal "civiliceres". Det kan vi simpelt hen ikke være bekendt. Og oven i købet får vi læst og påskrevet med den fjendtlighed, som du lægger for dagen. Jeg vil da også tilspørge dig, om du er grønlænder eller dansker, der har boet i Grønland, og derfor kan udtale dig på et bare nogenlunde seriøst grundlag?

Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid, olivier goulin, Albertina Vistoft, Buuti Olsen, claus knudsen, Brian Pietersen, Jette M. Abildgaard og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kjeld Hansen

"Hvis vi ikke snart begynder at tale om grønlænderne og deres usunde samfund"

- Du kan godt udskifte ordet "vi" med "de ansvarsløse grønlandske politikere".

Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

Hvis betingelsen for at deltage i en diskussion er at man har boet i Grønland eller selv er grønlænder så medgiver jeg gerne at jeg ikke opfylder nogle af de to kriterier. Jeg skal derfor pligtskyldig undskylde min utidige indblanding.

Brugerbillede for Kjeld Hansen

En Grønlænder er den som forstå Grønland bedst. Ikke flere "kloge" fordanskede akademiske statistik projekter.

Det som der mangler er engagerede grønlandske politikere, som helhjertet arbejder for at få ryddet op og løst de sociale og kulturelle problemstillinger, som ødelægger livskvaliteten for den grønlandske befolkning. Særligt børnene.

Men som det ser ud (det er i hvert fald det eneste der berettes om de seneste år) har de grønlandske politikere alt for travlt med at rage værdier ind til sig selv personligt og til nærmeste familie uden at kunne se en dyt forkert i det. Og det eneste vi høre fra de grønlandske politikere er udtalelser om de store prestigefyldte mine projekter.

Men livsforholdene i Grønland er der tilsyneladende ikke meget status i at udtale sig om i grønlandsk politik.

Sålænge denne selvfornægtende og selvfortrængende grønlandske politiske kurs føres af de grønlandske politikere er der ingen håb om forandring.

Rasmus Kongshøj, Torben Selch og Ole Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Jairus Lyberth m.fl., - ja, ting tager tid, men jeg kan forstå, der arbejdes på sagen, også den, kronikken handler om. Som ikke-grønlænder, men beundrer af landet, tillader jeg mig at tænke højt. Pórto Qisuk er inde på, at grønlændernes kultur og livsform gennem århundrede har sat sig i dna-et, og det vil ikke gå væk. Men man blev mødt med krav om moderne vestlig livsførelse, som ikke kunne matches. Læste forleden arkitekt Arnfreds artikel om Blok P i Nuuk, en 200 meter lang boligblok, der blev revet ned i 2012 som en af selvstyrets første handlinger.
http://www.information.dk/479582
Og det var jo godt at blive af med den. Fremadrettet må man selvfølgelig bygge, så det passer til det grønlandske dna, og jeg tænker, at man bør anerkende og akklimatisere sig med nogle af den gamle dyder. Man kommer jo ikke tilbage fangersamfundene, men man kunne inddrage nogle elementer fra den livsform i det moderne Grønland. Organisere arbejdet og arbejdsstederne på nye måder, der inddrager eller svinger med inuitkulturens åndedræt. Give fri til jagt, fangst og fiskeri, ind imellem vagter på rejekutten, i supermarkedet eller på rådhuset. Hvad ved jeg, men altså tilpasse mulighederne til det gamle dna. Og så skal børnene kunne være med i den rytme, med ud på jagt osv. Ikke leve afsondret fra familie og arbejdsliv i samfundet. Nå, bare et par tanker...

Brugerbillede for Ole Hansen

Det er en god og oplysende artikel men.

Den giver ikke nogen løsninger på de sociale problemer og der er ikke meget som tyder på sådan en løsning er synlig i horisonten.

Skulle Grønland tjene 100 milliarder på forskellige former for råstofudnyttelse og kunne beholde dem alle sammen selv, vil det stadig ikke løse de sociale problemer.

Grønlænderne har ikke engang selv en løsning, eller bare noget som ligner en løsning i fremtiden. Man skal jo ikke tro at en stor villa til hver Grønlænder og en årlig skattefri udbetaling på 10 millioner, vil løse problemerne, så det er altså ikke via penge man skal løse sociale problemer på Grønland.

Uddannelse, kan måske være en del af løsningen, men der skal jo også være noget at bruge den til bagefter, det gavner jo ikke, samfundet på Grønland noget, hvis alle uddannede flytter væk.

Brugerbillede for Mads Christensen
Mads Christensen

Det er en tankevækkende artikel. Den sætter bare tingene lidt mere på spidsen end de fleste bryder sig om, inkl. en statistiker, der har boet 30 år i Grønland, hvilket undrer mig en del. P. Qisuk overrasker mig derimod ikke overhovedet.

Her er et link til en anden god artikel med titlen 'Det er ok græde, men kun i to minutter', som flere af debattørerne allerede synes at have glemt:
http://www.information.dk/comment/740066#comment-740066 Det er både mærkeligt og skuffende, Det er trods kun fire måneder siden den stod her i avisen, og der er gengangere blandt debattørerne, dengang og nu. Jeg tillader mig at bringe et lille klip fra mit eget indlæg, som tåler gentagelse, hvis jeg selv skal sige det:

"... Der er desværre tonsvis af eksempler på, at grønlandske børn ikke kommer godt igennem folkeskolen, af mange grunde, men bl.a. fordi der – neutralt udtrykt- er for meget uro, for lidt plads og for lidt penge derhjemme til at disse børn møder op i skolen udhvilede og med styr på hjemmearbejdet, med madpakken i tasken, osv. Enhver kan sige sig selv, hvad det betyder for sådanne børns videre ’karriere’ i allerbredeste forstand. Og hvad det betyder for Grønlands udviklingsmuligheder..."

Henrik Klausen, Christian Svenstrup Harder og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jette M. Abildgaard
Jette M. Abildgaard

Iben Rasmine Østergaard Marcussen og Pórto Qisuk,

Tusind tak for den mest sandfaerdige artikel om Groenland jeg laenge (om nogensinde) har laest Iben og, Porto......tak for dine super godeindlaeg...du faar Jer til at lyde som de Tibetanske munke og deres maade at meditere paa....den Vestlige verden kan laere meget af Jer...hvis den Vestlige verden ellers vil/har tid/lyst og, ikke mindst, har evnen til at lytte......)

Mange tak til Jer begge..

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Mads Christensen- tingene har jo ikke ændret sig i Grønland og det grønlandske skolevæsen på et halvt år, så det kan da ikke undre dig, at gengangere i debatten har nogenlunde de samme synspunkter som dengang.

Brugerbillede for Mads Christensen
Mads Christensen

Michael Kongstad Nielsen. Jeg tror ikke på, at din (og andre debattørers) særlige form for 'hattedame-mentalitet' er meget bevendt. Industrialiseringen og urbaniseringen er kommet for at blive. Med alt hvad deraf følger af behov for at finde en helt anden balance mellem 'det frie liv i naturen' og 'lønarbejdets lyksaligheder'. Det har givet problemer i snesevis af år, hvad angår stabiliteten af (lavtlønnet) arbejdskraft i fiskeindustrien, og det volder også problemer, især omkring lønningsdag, for den alt for velvoksne offentlige sektor. Det går slet ikke, hvis man mener det alvorligt med, at udenlandsk importeret arbejdkraft skal være undtagelsen ved driften af de miner, som har så svært ved at blive til noget. Af mange forskellige årsager, bevares.

Der findes heldigvis debattører, der bor i Danmark ovenikøbet med grønlandsk baggrund, som erkender, at tingenes tilstand ikke fortrinsvis kan tilskrives 'koloniherrens' gøren og laden: http://sermitsiaq.ag/helene-thiesen-sociale-problemer-vores-eget-ansvar

Lad os håbe at den p.t. siddende leder af Grønlands selvstyreregering ikke får held med ret mange af sine ideologisk begrundede, løse ideer og indfald, herunder en forsoningskommission efter sydafrikansk forbillede. Det kan kun karakteriseres som en overspringshandling. Den slags kan vi andre tillade os i det små. Men ikke 'statsledere'.

Brugerbillede for ellen nielsen

Tak for linket til Helene Thiesen's sætte "tingene lidt på rette plads".

Man kan nu engang ikke bestemme selv,
og så fedte ansvaret af på andre,
men dét, som jeg kunne ønske var,
at selv om Selvstyret har ansvaret selv, burde de ikke være så bange for at indhente hjælp og vejledning fra andre sider!

http://www.information.dk/479680

Brugerbillede for Merete Lindhardt Pedersen
Merete Lindhardt Pedersen

Iben Rasmine Østergaard Marcussen:
Den uvidenhed du fremstiller i din artikel, får dig til at fremstå stærkt fordomsfuld. Det er et stort problem, når man vælger kun at fokusere på de negative sider af et samfund. Du er primitivistisk i din fremstilling af grønlænderne og Grønland. Det er rigtigt, der er problemer i Grønland, og sandt er det, at der er nok at tage fat i, men meget lidt konstruktivt er det at være negativt indstillet overfor det man ser. Det er de gode historier - ikke de negative - man skal bygge på, og dem er der mange af i Grønland. Fx. rekrutterer Ungdoms Røde Kors lige nu frivillige unge grønlændere til iværksættelse af projekter, der skal hjælpe mindre ressourcestærke unge, og Bedre Børneliv (MIBB) har afholdt kurser i hele landet som en del af projektet "Ringe i vandet", hvor lokale bliver rustet til at hjælpe børn med problemer. Du burde rejse til Grønland igen med et mere positivt og konstruktivt fokus, som man burde forvente af en akademiker.

Brugerbillede for Mads Christensen
Mads Christensen

@ Michael Kongstad Nielsen: Hattedamer? Det er, når du skriver om at"...Organisere arbejdet og arbejdsstederne på nye måder, der inddrager eller svinger med inuitkulturens åndedræt. Give fri til jagt, fangst og fiskeri, ind imellem vagter på rejekutten, i supermarkedet eller på rådhuset. Hvad ved jeg, men altså tilpasse mulighederne til det gamle dna..."

Brugerbillede for Ole Hansen

Hattedamer er nogen som ved bedre end alle andre, de skal nok sætte samfundet i system (deres system).
En hver form for tvungen organisation er styret af "hattedamer".
Ingen løsning er anvendelig uden befolkningens medvirken og det skal være alle fra fisker eller gårdmand, til politiker.

Brugerbillede for Bill Atkins

Grønland er et kapitalistisk samfund og i ethvert kapitalistisk samfund er der umenneskelige by- bolig- og arbejdsforhold, økonomisk udbytning, sociale tabere og korruption. Og oveni lider Grønland under en god portion kulturracisme.

Alt fremdraget i artikel og debat - mere eller mindre - men ingen løsninger. Liberalismen er løsningen - eller hvad?

Sider