Det er hårde beskyldninger, der kommer fra Preben Brandt og Ninna Hoegh fra Projekt UDENFOR i Information den 20. november. De er oprørte over, at Københavns socialforvaltning har returneret 73 millioner kroner til Socialministeriet. Måske ophidselsen bunder i, at Brandt og Hoegh ikke kender årsagen til returneringen, og i at de heller ikke ved, hvor meget der rent faktisk er gjort for hjemløse i København.
Fakta er, at Københavns Kommune under hjemløsestrategien har etableret 317 boliger til hjemløse, hvilket svarer til 132 procent af den oprindelige målsætning i Hjemløsestrategien i København.
Der er lavet skærmede pladser til hjemløse kvinder på Sundholm og Cafe Klare, særlige pladser til plejekrævende hjemløse, samarbejde med andre kommuner, så hjemløse fra andre byer hjælpes hjem igen. Det psykiatriske gadeteam diagnosticerer direkte på gaden, hvor de hjælper psykisk syge hjemløse. Tilmed skal et tæt samarbejde med Kriminalforsorgen sikre, at man ikke flytter direkte fra fængsel til gaden.
Brandt og Hoegh anklager også København for at spilde penge på undersøgelser. Men de glemmer, at Den Nationale Hjemløsestrategi blev sat i verden for blandt andet at udvikle hjemløseområdet i retning af en mere evidensbaseret praksis, for at klarlægge, hvilke metoder der virker.
København har i strategiperioden oplevet en stigning i antallet af hjemløse på 5,8 procent. Men da resten af landet har haft en stigning på hele 17 procent, kan vi se, at metoderne virker. De borgere, der anvises en bolig med den relevante støtte, fastholder boligen. København har altså formået at bremse den triste udvikling.
Vi kan lindre elendigheden
Når København returnerer 73 millioner kroner til ministeriet, så er det, dels fordi vi har løst nogle af opgaverne billigere end forventet, dels fordi nogle af pengene var låst til kun at dække byggeri. Sidstnævnte betyder, at der var penge til at bygge boliger til hjemløse, men ingen penge til at hjælpe og støtte dem. De boliger ville komme til at stå tomme, da vi ved, at projekterne ikke lykkes uden støtte.
Men pengene er ikke tabt. De er tilbage i en pulje i Socialministeriet og kan søges igen.
Vi kan ikke forhindre arbejdsløshed og fattigdom, men vi kan lindre elendigheden for de mest udsatte – og det mener jeg, at vi gør i København.
Mikkel Warming, socialborgmester i Københavns Kommune
