Kronik

Frifindelsen af Bent Jensen er en gave til historieskrivningen

Fra begyndelsen af 1970’erne var Information en lang hyldest til de undertrykkende regimer bag jerntæppet. Barrikadekæmpere fra dengang beklæder i dag landets fremmeste poster og forsøger heftigt at fortrænge fortiden. Bent Jensens historieskrivning er vigtig for den kollektive hukommelse
Bent Jensen fotograferet i år 2000.

Klaus Holsting

26. november 2013

Ud fra mediernes skriverier om journalist Jørgen Dragsdahls injuriesøgsmål mod professor Bent Jensen kunne man tro, at det drejede sig om et personligt opgør mellem to ældre mænd. Hvor det nu er meget synd for den ene, som er truet af økonomisk fallit, efter landsrettens dom gik ham imod. En dom, som Informationsskribenterne Georg Metz og Ulrik Dahlin mener er dybt uretfærdig.

Det vil imidlertid være alt for snævert at se retssagen på denne måde. Sagen handler om, at de venstreintellektuelle i tiden efter 1968 fik vind i sejlene, og her spillede Information en vigtig rolle som primus motor for de revolutionsdyrkende her i landet. De satte sig så stærke spor, at virkningerne endnu ikke helt har fortaget sig.

Derfor er det naturligt, at bladets skribenter drager i felten for Jørgen Dragsdahl, som i en periode var bladets sikkerhedspolitiske redaktør. For retssagen handler i høj grad om, hvordan Den Kolde Krig skal forstås – det er en kamp om eftermælet. Informations blandt andet.

Politikens tidligere chefredaktør Tøger Seidenfaden var ikke nogen uven med Information, men også han konkluderede: »Der var en stærkt venstreorienteret stemning og tendens i Information, og de socialistiske diktaturstater blev ikke kritiseret nær så ofte eller konsekvent som de vestlige demokratier og USA. Der var en bias i avisen, som afspejlede en stærk tidsånd. Og avisen har dermed et medansvar for både udbredt hjemlig uvidenhed om kommunistiske rædsler og et stort miljøs manglende demokratiforståelse i en periode« (Politiken, den 12. april 2008).

Troskyldig tro på Kina

Der ligger en større forskningsopgave i at gennemgå Information i de år, men plukker man et par måneder ud, får man et rimeligt repræsentativt billede:

I begyndelsen af 1976 var avisen præget af den kinesiske leder Chou En-Lais død. Chou havde gennem årtier været Maos trofaste politiske hjælper og støtte, men i sine sidste år blev han beskyldt for vestlig tankegang.

Den seneste kinesiske biografi skildrer ham som en mere moderat mand end Mao, men ikke én, der gjorde modstand mod den katastrofale undertrykkelse i landet.Få dage efter Chous død bragte bladet en forsideleder med titlen »Efter Chou En-Lai«. Det var en overvældende hyldest til Chou, der sluttede med ordene: »Det Kina, som Chou-En-Lai har været med til at skabe, bliver ikke rystet af hans død. For i sidste instans er det bønderne og arbejderne, der har hovedæren for de opnåede resultater. Sammen med Mao har Chou været i spidsen for at slå dette fast igen og igen (…). Det er deres særlige fortjeneste, at det ikke blot var en pragmatisk indordnen sig under realiteterne, der lå bag denne konstatering, men at det udtrykte en grundliggende respekt, ja kærlighed til mennesker, på hvilken de byggede deres revolutionære socialisme. Den de håbede og håber engang af deres efterfølgere kan kæmpes frem til kommunisme. Men kæmpes skal der.« Lederen var skrevet af Ejvind Larsen.

Men det var ikke nok. Inde i bladet er der tre digte af Mao og en rørstrømsk artikel af journalisten Poul E. Svejstrup: »Chou En-Lais ukendte tanker«, der lovede, at hvis disse ukendte tanker var nedfældet i en lille rød bog, ville den have fået lige så stor udbredelse som Maos Lille Røde, for hans viden kendte ingen grænser, og alle havde respekt for ham.

Og der blev også plads til en lang artikel af Peter Neersø, som begejstret beskrev det socialistiske samfund, hvor man udlignede forskellen mellem rig og fattig. Det hele var præget af en troskyldig tro på Kina som et idealsamfund. Der var ikke et ord om ofrene og lidelserne.

Det var dog blot opvarmningen. Nogle dage senere ryddede man flere sider for en større gennemgang af Chous tanker og storladne gøren og laden. Man skrev i følgeteksten: »Karakteristisk for Chou En-Lais udtalelser er deres enkelhed og ligefremhed, og karakteristisk for hans synspunkter og vurderinger er deres afbalancerede realisme.«

Og dette er blot et pluk i de kritikløse artikler og ledere om det lykkelige Kina.

Dragsdahl og propagandisten

En hyppig optrædende i Information var bladets journalist og sikkerhedspolitiske redaktør Jørgen Dragsdahl, som denne januar leverede flere store artikler.

I en af dem berettede Dragsdahl, at FBI havde fabrikeret »snedige« karikaturtegninger af De Sorte Pantere for at smæde dem. Sagen viste ifølge Dragsdahl, at de amerikanske myndigheder ikke skyede nogen midler for at bekæmpe deres modstandere.

CIA’s moral var da også temaet i månedens andet bidrag af Dragsdahl. Han citerede en tidligere CIA-agent, Philip Agee, for at sige, at CIA var en kriminel organisation på linje med mafiaen.

Information havde også en kommentator fra Sovjetunionen tilknyttet. En vis Spartak Beglov fra nyhedsbureauet APN i Moskva. Han var statsansat nyhedsformidler, eller rettere propagandist. Han udrullede et rædselsscenario om, at amerikanere brugte bestikkelse og meget andet for at skabe et nyfascistisk Europa, der vendte sig mod Sovjetunionen og kommunisterne.

Der var i Information i denne måned ingen kritik af forholdene i Sovjetunionen. Avisen var en blandet landhandel. Der var seriøse alsidige artikler og en overvægt af sludrende marxistiske analyser og kommentarer. Læserbrevssiderne flød over med venstrefløjsretorik.

I en leder advaredes mod ensidig antikommunisme i form af boykot af kommunistpartierne i Europa. Israel fik de sædvanlige håndkantslag i flere artikler. Det var en ganske almindelig januarmåned i 1976, hvor der ingen tvivl herskede om, at revolutionen lå lige om hjørnet.

Mod frihedskæmperne

I 1970’erne fik venstreradikale bevægelser som Black Panther, Rote Armee Fraktion, PFLP og andre voldelige grupperinger mere eller mindre direkte støtte som revolutionens fortrop. Et af de steder, hvor man udviste udstrakt sympati for Kina og lod Sovjetunionens geopolitiske holdninger dominere, var i Information, der var født af modstandskampen, men fra begyndelsen af 1970’erne udviste forståelse for undertrykkende venstreregimer og -bevægelser.

Det var et forræderi mod frihedskæmperne. Det forhold har avisens mange medarbejdere siden forsøgt at fortrænge, og de yngre journalister på avisen får vist ikke at vide, at de arbejder på en avis, der har rødder i tidens venstreradikalisme.

Information var blot ét af de steder, hvor venstrefløjens fantasterier florerede. Kommunister, venstresocialister og maoister havde godt fat i kulturliv, journalistik og universiteter.

Nu foretages en generel fortrængning af, hvordan man i flere årtier kom til at støtte undertrykkelsen af mennesker i de kommunistiske lande, udtrykke forståelse for voldsdyrkende venstregrupper og svække den vestlige forsvarsvilje.

Det har aldrig skadet én eneste af de revolutionære barrikadekæmpere, at de støttede venstreekstremisme. De er nu professorer, redaktører og ledende administratorer. De er heftigt i gang med at fortrænge fortiden.

Retssagen handler om denne fortrængning. Frikendelsen af Bent Jensen for injurier har givet grønt lys for en mere åben brug af PET-dokumenter, således at Bent Jensens og hans kollegers arbejdsrapport fra det såkaldte Koldkrigscenter nu kan udkomme, uden at alt for meget er censureret bort.

Det er en gave til historieskrivningen. Men nok ikke en gave for Informations eftermæle.

Bent Blüdnikow er journalist ved Berlingske

Bo Bjørnvig er journalist ved Weekendavisen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lars Rønnov
  • Dennis Laursen
Lars Rønnov og Dennis Laursen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Stakkels Information, som fra begyndelsen var så anti-kommunistisk og pro-atlantisk og nu får prygl af vennerne for nogle få udskejelser i halvfjerdserne og firserne.
Avisen, der var så pro-natoistisk, at Børge Outze måtte undskylde bladets uhæmmede USA-støtte i begyndelsen af 1970'erne i lyset af Vietnamkrigen.

Det er ikke nemt at være en avis, der gerne vil være venner med alle.

Espen Bøgh, Christian Harder, lars abildgaard, Karsten Aaen, erik winberg, Rasmus Knus, Steffen Gliese, Jens Høybye, Henning Pedersen og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar

Bent Jensen har ikke overholdt sin aftale med PET, derfor den megen virak. At PET indgår sådanne aftaler med udvalgte historikere er i sig selv meget problematisk.
De to BB&BB overser ganske, at den kolde krig er udforsket af folk fra DIIS.

Karsten Aaen, Eva Bertram og Jens Høybye anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Steen Sohn
Jeg er så gammel, at jeg har været med hele vejen.
Min far holdt Berlingske Tidende og Information i alle årene, så jeg er flasket op med avisen, og kan attestere, at Information så sandelig tog revanche for den tidlige periode som skibsredernes avis, som den vist kaldtes i 1950'- & 1960'erne.
I 1970'erne var avisen stort set skrevet til og af flokken af såkaldt progressive.
De kommunistiske ét-parti regimer blev dyrket - jo længere væk jo bedre - og de demokratiske nationer hånet over manglende beslutningskraft. Der skulle lefles for vælger i en uendelighed, så de "rigtige" løsninger kunne aldrig implementeres; hvis der ikke var valg det ene sted, så var der midtvejsvalg det andet. Det var ikke til at have med at gøre.
Fred være med det - men det var langt mere end nogle få udskejelser.

Er det den nye stil i Information? Dragsdahl får lov til at skrive sandheden i en kronik, og dagen efter får Blüdnikow & Bjørnvig så lov til at skrive et tilsvarende antal løgne? Pokker til alsidighed. I midsætning til B&B var jeg voksen og tør bag ørerne i den periode - og informationsabonnent. Og jeg kan forsikre de harrer om, at hvis Informations linie havde været "forherligelse af diktaturer", var den røget ud med det samme!

Brian Pietersen, Hanne Ribens, Karsten Aaen, Rasmus Knus, Steffen Gliese, Jens Høybye og Henning Pedersen anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Jeg gentager mit forslag om on line streaming fra Informations redaktionsmøder. Det ville give offentligheden et meget bedre indblik i de dilemmaer og valg, som redaktionen af en avis indebærer, og være en journalistisk fornyelse af dimensioner.

lars abildgaard, Kalle Nielsen, Hugo Pieterse, Karsten Aaen, Torben Kjeldsen, Eva Bertram, Søren Jørgensen, Tue Romanow, Rasmus Knus, Torben Nielsen og Jens Høybye anbefalede denne kommentar

Siden Blüdnikow og Bjørnvig nu viser lyst til at se på konteksten, på tidsbilledet tilbage i 70erne, vil jeg supplere med følgende citat fra Jyllands-Postens leder, skrevet dagen efter det blodige statskup i Chile 1973:

"Regeringen var for udygtig, dens støtter for fanatiske og spændingen i landet for stor til, at de, der havde fået ansvaret på Allendes eget initiativ, kunne undlade at gribe ind, og Chile har derfor fået en militærregering, medmindre man foretrækker at bruge et helt andet udtryk: en overgangsregering med den opgave at hindre borgerkrig og at genskabe i det mindste konturerne af en arbejdende økonomi. ... At militæret og politiet er uinteresseret i magten og vil give den fra sig hurtigst muligt, er sikkert. Og Chile vender ikke tilbage til tilstandene før 1970. Dertil står de nye magthavere alt for delt også politisk, og dertil er deres respekt for Chiles love alt for stor."

JP gættede helt galt om generalernes magtlyst, de holdt på magten de næste 17 år med en fortsat voldsom undertrykkelse. Jeg delte ikke Jyllands-Postens forståelse for militærdiktaturer, og heller ikke Informations begejstring for Chou-En-Lai og Mao - men den slags falden på halen for fjerne despoter lå åbenbart i tiden.

Klaus Ankerstjerne Eriksen, Anders Reinholdt, Christian Harder, Hanne Ribens, uffe hellum, Mads Kjærgård, lars abildgaard, Roald Andersen, Karsten Aaen, Eva Bertram, Niels Mosbak, Rasmus Knus, Jens Falkesgaard, Ingrid Uma, Hans Larsen og Jens Høybye anbefalede denne kommentar

Forstår godt hvorfor lige netop Blüdnikow mener at Bent Jensens frifindelse er en gave til historieskrivningen. Læs selv hvor tæt de 2 herrer ligger i deres opfattelser af dokumentationsniveau, når der skal skrives historie for oplysning af fremtidens generationer.

http://spip.modkraft.dk/sektion/kontradoxa/article/dokumentation-bludnik...

Brian Pietersen, uffe hellum, lars abildgaard, Karsten Aaen og Steen Sohn anbefalede denne kommentar

Blüdnikow siger jo ret beset ikke andet end at der var forskellige meninger om den kolde krig, ophøjer derefter højrefløjens historieskrivning til 'sandheden' og kriminaliserer venstrefløjen ( der i Blüdnikow's optik også omfatter socialdemokraterne). Hvad er indsigten i dette indlæg som 'Information' åbenbart synes det er så væsentligt at bringe? . Der er intet som helst nyt her. Opfattelsen har vedvarende været dominerende under hele den kolde krig og i post koldkrigs perioden. Dragsdahl dommen åbner aldeles ikke for noget nyt, men bekræfter blot højrefløjens karv på et historieskrivnings monopol og deraf flydende oppustede selvretfærdighed.

PS: Blüdnikow der selv aldrig har kunnet markere sig som en seriøs historier har til gengæld fundet en fast bolig i den højredrejede presse. Ikke tilfreds med denne forkælede position optræder han nu som øverste sandhedsvidne om den kolde krig og var iøvrigt for nogle år siden bagmand og drivende kraft i et forsøg på at få afskediget en venstreorienteret professor ved Aarhus Universitet. Så meget om det evige borgerlige hykleri om frihed og ytringsret.

Klaus Ankerstjerne Eriksen, Stig Bøg, Hanne Ribens, Roald Andersen, Karen Grue, Karsten Aaen, Eva Bertram, Niels Mosbak, Palle Yndal-Olsen, Søren Jørgensen, Rasmus Knus, Jens Falkesgaard, Hans Larsen, Per Vadmand og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det gør mig altid så ondt at se et på alle andre områder fornuftigt menneske som Bo Bjørnvig lade sig vikle ind i den yderste højrefløjs spind.
Alle og enhver vidste, at Information var den progressive ungdoms blad langt op i firserne, den var for mange et menighedsblad, og det var et problem at sælge tilstrækkeligt med aviser, hvorfor der jævnligt var indsamlinger til foretagendet (såvidt jeg husker).
Ingen andre steder kunne man i den danske dagbladsverden blive oplyst om hændelser og synspunkter i de dele af verden, der ikke passede højrefløjspressen, hvilket gjorde læsningen af Information fascinerende, om man var enig med den yderste venstrefløj eller ej (det var jeg ikke dengang, jeg var KG'er, jeg var jo så ung). I Information udspandt der sig debat og oplysning på et anderledes intellektuelt niveau end i resten af pressen, Weekendavisen muligvis undtaget, selvom jeg først blev læser af den lidt senere, Information havde simpelthen højere til loftet og leverede langt bedre artikler, også de artikler, der desværre synes at have ført til, at bukserne revnede på selve redaktionen, Lars Villemoes's enestående dækning af Blekingegadebanden, som desværre udskilte en betydelig journalist fra flokken og skabte en martyr, som desværre synes nedarvet på den ligeledes journalistisk begavede søn.
Kulturdækningsmæssigt har udviklingen overhalet Information, hvor man i disse år kunne læse anmeldelser af den mangfoldighed, som resten af pressen ikke havde fod på, men som nu bliver synlig ved egen kraft.

Klaus Ankerstjerne Eriksen, Karen Grue, Karsten Aaen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Tom Paamand:
Skiftede man Chile ud med Egypten, så kunne det ligne de mainstream "analyser" man ser af det militære kup i Egypten for nylig.

"68'ernes" hykleri gennem historien har været enorm. Man kritiserede USA's imperialisme, men ikke Kinas invasion af Tibet og Østtyrkistan i 1950. Og det på trods af at kineserne behandlede - og stadig behandler - tibetanerne og uighurerne på samme måde, som zionisterne behandler palæstinenserne. Men Israel kritiserer man gerne. Og kinesernes argumenter for at besætte Tibet og Østtyrkistan, er meget lig dem, nazisterne brugte for at legitimere indlemmelsen af bl.a. Tjekkoslovakiet; noget med at tilbagetage retsmæssige territorier, og beskytte sit folk.
Man var også stærkt repræsenteret i modstanden mod USA's besættelse af Vietnam. Men da maoisterne forsøgte at besætte Vietnam kort tid efter USA, var "68'erne" igen tavse. Hvorfor? Er det bare fordi, at man kalder sig socialist (ligesom Hitler), og så er alle ens forbrydelser legitime? Eller benægter man, fordi fakta bryder med ens verdensbillede?
Når man kigger på debatterne her på Information.dk, kan man se, at Information (desværre) stadig er kuppet og besat af kommunister, maoister og lignende. Senest i debatten om Syrien, hvor Assads massemord enten affejes med hvad USA gør, eller direkte benægtes. Outzes ide med avisen er derfor, af samme grund, næsten helt eroderet.
Jeg er socialist, og jeg ser på ingen måder kommunister og maoister som mine kampfæller eller ligesindede. Jeg ser dem som modstandere, og jer ser på dem med samme foragt, som fascister og nazister!

Det eneste Dennis har ret i med sin generalisering er, at "68ernes" svigtede ved ikke at kritisere Kinas invasioner i 1950. De undskylder sig nok dumt med, at de lige skulle i skole og lære at skrive først :). Jeg ooorker ikke tåbelige generaliseringer, uanset hvilken påstået fløj de kommer fra. Og Dennis leverer her ufordøjede fordomme på linje med Blüdnikows, der ikke bringer debatten videre, men blot fordummer den. Prøv at hæve niveauet lidt, tak.

Hanne Ribens, Fraus Dolus, Roald Andersen, Karen Grue, Curt Sørensen, Claus Jensen, Karsten Aaen, Eva Bertram, Niels Mosbak, Rasmus Knus, Steffen Gliese og Jens Høybye anbefalede denne kommentar

CIA’s moral var da også temaet i månedens andet bidrag af Dragsdahl. Han citerede en tidligere CIA-agent, Philip Agee, for at sige, at CIA var en kriminel organisation på linje med mafiaen.

Samarbejdet mellem CIA og Mafiaen er vist efterhånden en gammel kendt sag.
Vi behøver bare at nævne det jubilerende Kennedy-mord, som med allerstørste sandsynlighed var et komplot mellem CIA, Mafiaen og en klike af Kennedy-frygtende/hadende politikere, tællende flere senere præsidenter.

/O

Anders Reinholdt, Brian Pietersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

En historiker og en forfatter som udvælger artikler fra Information - en tilfældig måned i 1976 - og påstår at den er repræsentativ for en farlig eller forkert holdning. Og samtidigt ser så enøjet på den historiske kontekst, uden at ville anvende fx en nuanceret hermeneutisk metode, får mig - som det første - til at tænke på middelalderens hekseprocesser, mccartyisme etc.

Og er vi som mennesker og civilisation ikke kommet videre end det primitive stade?

Hvis det ikke havde så store personlige omkostninger for ofrene, så var det til at grine højt og længe over.

Klaus Ankerstjerne Eriksen, Anders Reinholdt, lars abildgaard, Karsten Aaen, Eva Bertram, Niels Mosbak og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Hvordan var det nu DKP og Land og Folk så på Information i sin tid?

Det undrer mig, at nogen kan beskylde Inf. for at gå diktaturets ærinde.

Klaus Ankerstjerne Eriksen, Anders Reinholdt, Steffen Gliese, Roald Andersen og Eva Bertram anbefalede denne kommentar

Præcis hvori består den fortrængning af fortiden, disse galninge bliver ved at beklage sig over?

"Hvor det nu er meget synd for den ene"

haha, efter denne sætning gad jeg ikke læse resten.
Indlægget er jo åbenbart skrevet af børn.

"Frifindelsen af Bent Jensen er en gave til historieskrivningen"

Tja, det er jo osse snart jul. hohoho

Selvfølgelig er det da en gave til folk, der skriver historier, at de nu frit kan beskylde andre for at være forbrydere.

Brian Pietersen, Claus Jensen, Steffen Gliese og Henrik Darlie anbefalede denne kommentar

Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan forfatterne kan tro, at læserne er uvidende om denne linje og i forskellige sammenhænge stridigheder på Information! Det er en del af årsagen til, at vi trods alt hænger ved, selvom artiklerne siden er blevet alt for korte og billederne for mange.

Niels Vestergaard

Da jeg i 1986 var på bustur i Sovjetunionen, bad vores russiske tolk om vores medbragte gamle aviser. Jeg samlede sammen, hvad vi tilsammen havde. Da jeg til sidst gav ham min Information, sagde han: "Nej tak, fordi den ikke har nogen holdning! På forsiden roser man noget i Sovjetunionen, mens man på bagsiden kritiserer noget i Sovjetunionen!" Jeg prøvede at forklare ham, at det var den risiko man løb, når man har en fri presse.

Anders Reinholdt, Christian Harder, Karsten Aaen, Niels-Simon Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Hvor er det sjovt at læse Blüdnikows og Bjørnvigs udgydelser!
Jeg husker, hvordan Bjørnvig, jeg selv og mange andre på Studenterkredsens sommermøde 1972, hvor bl.a. Ejvind Larsen holdt foredrag, syntes, at alt dét med Mao m.v. var vildt spændende! Vi var jo lidt yngre den gang, og ingen anede vist andet, end hvad kineserne syntes, vi skulle vide.
Maoister er generelt de mest hysteriske, når de har omvendt sig, så man kan måske deraf slutte, at Bo Bjørnvig har været mere fanget af ideerne, end jeg selv var, og derfor har så travlt med at skælde ud nu?

Klaus Ankerstjerne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Oven på dommen JD vs. BJ hylder de herrer sig selv for deres faste tro på liberalismens lige så ensidige tanker, og som "ordensholdere af "Blågardisterne" ridder de med Rødglødende øjne og med flammesværd i hånden frem for håndhævelsen af ordenens snævre rammer, - nu skal de vantænkende brændemærkes så offentligheden kan se hvem "sandhedens" ordenshåndhævere har brændemærkes som utro for ordenen".

Selvophøjelsen og selvretfærdigheden for deres eget synspunkt er eneste drivmiddel for deres sandheder og virke, og som var det en sygdom skal den ikke blot behandles med udryddes i stedet.

Selv Thøger Seidenfaden tager de til indtægt og gemmer sig bag, hvilket han nok helst havde været fri for, - men det vil forfatterne dog ikke respektere, for så selvophøjede og selvretfærdige er de trods alt, så de ikke behøver respektere nogen eller noget.

Et selvskabte glansbillede af den sande troretning, som ensidigt alene tror på "storebrors" udsagn om det retfærdige i det han gør, at selv menneskerettigheder kan disse selvforstående skribenter ikke godt lukke øjnene for - når storebror siger det er ideologisk retfærdigt.

"Blågardisterne" er ikke bedre en "rødgardisterne" - blindt lader de sig føre af ledere i lederen tro.

Blüdnikow og påklistrede Bjørnvig skriver sig flot ind i Bent Jensens akademiske format, som består i at viderebringe ufunderede rygter fra fortiden. Når skrønerne var gode dengang på fortidens værtshuse, er der jo ingen grund til at tjekke dem som fakta i dag.

I bunken af blandet vås bemærkede jeg at Dragsdahl havde berettet, at "FBI havde fabrikeret 'snedige' karikaturtegninger af De Sorte Pantere for at smæde dem". Sætningen står underligt løsrevent, men bruges som hvad der åbenbart skal være et dumt argument for at "de amerikanske myndigheder ikke skyede nogen midler for at bekæmpe deres modstandere".

Her i nutidens NSA-aflyttede virkelighed er det værd at huske på, hvordan FBI den gang udnyttede deres overvågning af De Sorte Pantere til at producere sort propaganda(!) imod dem. Som selveste J. Edgar Hoover beordrede: "Consider the use of cartoons, photographs, and anonymous letters which will have the effect of ridiculing the New Left. Ridicule is one of the most potent weapons which we can use against it."

Metoderne ser velkendte ud for dem, som har fulgt med i PET Kommissionens (få) afsløringer. De er da også udviklet i nært samarbejde med netop en dansk specialist. Som bekendt spredte PET effektive løgne for at så splid hos DKP, og overvejede sågar selv at smide med bomber, for at se nogle anarkisters reaktion. Dette er fra det offentliggjorte materiale, omfanget af resten af deres slyngelstreger får vi aldrig helt styr på.

Det er egentlig interessant, at Information synes at have haft væsentlig fremgang siden dengang i firserne, hvor jeg begyndte at læse den fast: jeg tror ikke, at jeg har facebookvenner, der ikke har liket den. :-) Eller rettere: liket specifikke artikler!!!
I min ungdom var man godt nok fra from the middle of the road rent oplysningsmæssigt, hvis man læste og endog fandt behag i Informations grundige dækning. Måske betyder tilgængeligheden på nettet OG det højere uddannelsesniveau trods alt noget.