Læserbrev

Fusk med historien

29. november 2013

Den såkaldte frifindelse af Bent Jensen er en »gave« til historieskrivningen, skriver Bent Blüdnikow og Bo Bjørnvig i kronikken tirsdag den 26. november. Mon gavens substans er, at sandhedsbevis ikke længere er påkrævet?

Som eksempel på Informations kritisable journalistik i 1970’erne henviser Blüdnikow og Bjørnvig til en artikel, som jeg havde i avisen den 9. januar 1976. Den beskrev, med illustrationer, hvordan det amerikanske forbundspoliti FBI pustede til en blodig konflikt mellem Det Sorte Panterparti og en ultranationalistisk sort organisation. Et af redskaberne var karikaturtegninger, hvori sex mellem partimedlemmer og hvide kvinder var et yndet tema.

Blüdnikow-Bjørnvig sætter i deres omtale ordet »snedige« i citationstegn, så man kunne tro, at det er min beskrivelse af tegningerne. Men det er faktisk FBI-chefen, J. Edgar Hoovers, karakteristik af tegningerne, da han godkendte dem.

I øvrigt er brugen af tegningerne og deres effekt grundigt behandlet i rapporten fra det senatsudvalg, som under ledelse af demokraten Frank Church undersøgte FBI’s kampagne mod den sorte bevægelse og venstrefløjen generelt. Det er i bind III fra april 1976 – og det ligger faktisk på internettet.

Det er typisk for de to skribenter, at de helst vil lukke øjnene for de elementer i historien, der ikke passer ind i deres ideologi.

Faktuelle fejl

Det må også være årsagen til, at de ikke bryder sig om et citat fra den tidligere CIA-agent Philip Agee, som har sagt, at CIA er en kriminel organisation på linje med mafiaen.

Der er rigeligt belæg for denne beskyldning i Church-komiteens andre rapporter fra samme periode. CIA gik til angreb på kommunismen med løgn, snigmord og gangstere.

Blüdnikows og Bjørnvigs kronik er i vidt omfang genbrug af en artikel, som de skrev i Weekendavisen den 17. april 2008. Desuden citerer de med bifald Politikens chefredaktør Thøger Seidenfaden. Det på trods af at han i artiklen, som de citerer fra, faktisk tog afstand fra Blüdnikows grove overdrivelser – eksempelvis at jeg skulle være »prosovjetisk« i min journalistik.

De hævder også, at jeg har været Informations sikkerhedspolitiske redaktør, men det er forkert. Endelig ignorerer de fuldstændig, at Information i 1970’erne var en meget pluralistisk avis, som lod modsatrettede synspunkter komme til orde.

 

Jørgen Dragsdahl, journalist

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Karsten Aaen
  • Jens Thaarup Nyberg
  • Jens Høybye
  • Søren Rehhoff
  • Niels-Holger Nielsen
  • Niels P Sønderskov
  • Steen Sohn
Karsten Aaen, Jens Thaarup Nyberg, Jens Høybye, Søren Rehhoff, Niels-Holger Nielsen, Niels P Sønderskov og Steen Sohn anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen Dragsdahl

Din replik var hvad man kunne vente, men der er jo ikke noget nyt.
Jeg er næsten 70 år, og har været med hele vejen, - jeg var egentlig socialdemokrat, men forlod dem, da de tvang Schlutter, at føre fodnotepolitik.
Jeg mener at der skulle have været ryddet op efter murens fald, som der blev ryddet op i 1945.
Istedet for at råbe højt om uretfærdighed efter landsretsdommen, burde du måske se indad, for vi har et godt retsvæsen i Danmark, og når 3 landsretsdommere enstemmigt frifinder Bent Jensen, betyder det nok, at du har et blindt punkt på din nethinde.