Læsetid 2 min.

Grønland er ikke et sygt samfund

30. november 2013

Iben Marcussen sår i kronikken lørdag den 23. november tvivl om bloktilskuddets berettigelse. Hendes kritik baserer sig på fire ugers ophold i Nuuk og Ilulissat, hvor hun har besøgt pædagogiske institutioner.

Jeg bor selv i Ilulissat. Det gør mig ikke til grønlandsekspert, men Marcussens observationer afslører, at hun er langt hjemmefra. Det er muligt, at der er institutioner her, der fungerer dårligt, men at sidestille det med, at Grønland er et »sygt samfund«, og at bloktilskuddet bør afvikles, er respektløst og absurd.

Marcussen fremhæver, at hun har været i det »rigtige« Grønland, hvor de dårlige liv leves. For mig virker det som om, at hun har set netop det, hun har læst i statistikkerne, og helt undladt at forholde sig til sin egen faglige og kulturelle baggrund.

Modsat Marcussen har jeg ikke mødt børn, der lugter af afføring. Da hun passerede de børn, hvordan fandt hun så ud af, at det netop var pigen i den lyserøde trøje, der lugtede? Har hun lugtet til pigen? Eller er det Marcussens fordomme om grønlandske børns opvækstvilkår, der bestemmer, hvad hun bemærker? Det er uhyrligt, hvad Marcussen konkluderer ud fra folks fremtoning. Er en sådan vægtning karakteristisk for folkesundhedsvidenskab, som Marcussen har en grad i?

Manglende forståelse

I Ilulissat møder jeg velernærede og glade børn. Ingen af dem repræsenterer »social armod«. Jeg møder heller ikke flere berusede mennesker her, end jeg gør i danske provinsbyer.

Der findes bestemt sociale problemer i Grønland. Men der findes også en hær af velmenende professionelle, der ser det som deres opgave at identificere og afhjælpe det, de vurderer som problematisk. Men de rammer ved siden af, fordi de i alarmerende grad mangler den kulturelle forståelse. Det hjælper ikke grønlænderne at blive fremstillet, som Marcussen gør det i sin kronik. Hun reproducerer blot de i forvejen dominerende forestillinger om, hvordan liv leves i Grønland. Det gør dem bare ikke mere sande.

Men tillykke til hende. Havde hun konkluderet, at grønlændere stort set er ligesom alle os andre – med de sociale klasseforskelle, der nu engang eksisterer i et samfund – var hun nok ikke blevet kronikør i Information.

Mette Bank Sørensen, Ilulissat

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
    Michael Kongstad Nielsen
  • Brugerbillede for Jairus  Lyberth
    Jairus Lyberth
Michael Kongstad Nielsen og Jairus Lyberth anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Jairus  Lyberth

Godt, at du siger fra Mette. Sociale problemer er jo ikke anderledes i Grønland end andre steder, og alle er enige om, at der altid kan gøres bedre - og det bliver der også, er jeg overbevist om.

Brugerbillede for Mette Bank Sørensen
Mette Bank Sørensen

Lige præcis. Vi er nødt til at tænke meget over, hvordan vi forklarer sociale problemer. Det er jo også afgørende for, hvordan vi imødegår dem.
Det gør mig dog noget trist at konstatere, at man kan få lov at skrive nedsættende på den måde og blive weekendens "mest læste", uden at redaktionen stiller spørgsmålstegn ved, om det virkelig er et retvisende billede, der bliver tegnet. Jeg troede faktisk, at man skulle have argumenterne bare nogenlunde i orden for at blive kronikør.
Jeg havde oprindeligt skrevet et grundigere indlæg, men fik besked på at barbere det ned til den nuværende længde, som jo ikke siger ret meget...og man skal være en meget grundig læser på information.dk for overhovedet at finde mit indlæg (det må du jo så være;-)) Jeg synes også, at det er vigtigt at sige fra, men det er jo lidt som at råbe ind i en pude...mens Marcussen får mikrofonen, spotlight og podie til rådighed.

Brugerbillede for Jairus  Lyberth

Noget tyder på, at Iben Marcussen først for nyligt, er begyndt at interessere sig for grønlandske forhold siden, at hun kan skrive, at man kun hører om råstoffer og olie-efterforskning. Jeg tror netop, at hun ikke har haft interesse i Grønland før nu, da det ikke har været interessant på grund af mange fremførte dårligdomme op gennem tiden. Netop sociale problemer og andre negative ting, har jo næsten kun fyldt medierne, inden råstofferne blev aktuelt. Det ærgrer mig, at du har fået besked på, at forkorte dit indlæg, da det kan have stor betydning for de nuancer, du evt. må have fremsat i forhold til ovennævnte. Men, jeg synes ikke, at man skal lade sig slå af det, og det vigtigste af det hele er fremsat, nemlig, at der er andre dansk/grønlandske fagfolk, der kan sige fra og modargumentere samtidig med, at vise, at det ikke kun er grønlandske problemer, men også, at helt andre forhold gør sig gældende i forhold til det, man kender i Danmark. Der ER mange forskellige forudsætninger for, hvordan man tackler problemstillinger og heldigvis mange, der kan forholde sig pragmatisk - incl. dig, - til de forskelligheder der er. Mange flere af din slags, tak - der er brug for nuancering af tingene.

Brugerbillede for Mette Bank Sørensen
Mette Bank Sørensen

Tak for tilliden. Det lader til, at vejen frem er at tilkæmpe sig spalteplads. Det er jo ingen hemmelighed, at meget afgøres i medierne, og det kommer nok ikke til at ændre sig foreløbigt.

At argumentere for at vi skal tale mere om Grønland som et "sygt samfund" og mindre som en spiller i et vigtigt politisk og økonomisk råstof-eventyr/gyser er direkte nedladende. Lad os endelig tale noget mere om råstoffer, og klima for den sags skyld, så der er andre former for opmærksomhed, der retter sig mod GL. Måske kan det også være med til at nuancere billedet...selvom det også udstiller det grønlandske politiske system og nogle landsstyremedlemmer som mindre kompetente (ingen nævnt, ingen glemt).

Jeg forstår godt, at nogle grønlændere bliver meget frustrerede over nogle danskeres tilstedeværelse i GL. Desværre illustrerer Marcussens kronik helt tydeligt, hvilke forståelser der hersker i forhold til GL, og at det er helt legitimt at anvende en sådan tone. Det er der jo ingen, der kan holde ud at høre på i længden.

Tilsyneladende uddanner vi rigtigt mange mennesker til at vurdere, problematisere og kategorisere - og ikke til at insistere på at forstå. Måske er det i virkeligheden det, der er så problematisk. Og måske er vi nødt til at rette blikket mod os selv, før vi vender det mod andre.

At man som folkesundhedsvidenskabelig fagperson foretager analyser af medier, historiske, politiske, økonomiske, samfundsorganisatoriske, pædagogiske, psykologiske, uddannelsesmæssige, institutionelle og i det hele taget kulturelle forhold, vidner om en helt fantastisk ubeskeden forståelse af egen faglig formåen. Jeg har helt ærligt svært ved at forstå, hvordan man kan komme i tanke om at ytre sig så generaliserende, så negativt og så bredt på så tyndt et grundlag. Ligesom jeg har svært ved at forestille mig, hvor lidt man skal have sat sig ind i grønlandske forhold for at konkludere, som Marcussen gør det.