Kronik

Im-sagen – intet hul i loven, kun politisk hul i hovedet

Venstres Inger Støjberg mener, at syvårige Im røg i et hul i loven, da hun og hendes mor mistede deres opholdstilladelse. Onsdag aften i sidste uge holdt politikerne under stor medieopmærksomhed hastemøde for at lukke et hul, der ikke findes
Den syvårige Im Nielsen og hendes mor, Suthida, i Aalborg Lufthavn, da de den 10. november blev tvangsudvist til Thailand, fordi deres opholdsgrundlag faldt væk, da Suthidas mand, Johnny, døde. Så kan opholdstilladelsen inddrages. Men trods politikernes tale om at vedtage en særlov for dem, står det sort på hvidt i paragraf  19 i udlændingeloven, at de har tilknytning nok til Danmark til at kunne blive boende. Pressen og politikerne sover, mener kronikøren.

Mette Nielsen

20. november 2013

Nyheden »Enke og datter udvises« landede på TV 2 Nords hjemmeside fredag den 7. december 2012 klokken 15.28, mens Danmark var på vej til julefrokost. Dengang tydede intet på, at Im Nielsen og hendes mor Suthida – enken – ville blive landskendte og blive årsag til en hastelovændring med live-dækning på TV 2 News en novemberaften i 2013.

Historien om den thailandske pige Im – og hendes mor, Suthida – hvis danske mand Johnny i maj 2012 døde af kræft, tegnede i første omgang til at blive én af mange, hvor udlændinge desperat, men forgæves, kæmper for opholdstilladelse.

Im og Suthida blev ramt af en regel, som egentlig er meget enkel: Når opholdsgrundlaget – i dette tilfælde Johnny – falder væk, kan opholdstilladelsen inddrages (udlændingelovens paragraf 19, stk. 1, nr. 1).

Mandag den 10. december 2012 modtog jeg min første mail i Im-sagen. Den kom fra en af udlændingedebattens aktivister. Man kan ikke sige, at Im-sagen blev forsøgt skjult for nogen i decemberdagene 2012.

Den mail, jeg fik, lå samtidig i indbakkerne hos Justitsministeriet, hos folketingsmedlemmer fra Venstre, Socialdemokraterne, Radikale, SF, Enhedslisten og Liberal Alliance, hos juraprofessorer, hos journalister og redaktører fra DR og Politiken samt hos diverse ngo’er.

På TV 2 Nords hjemmeside kunne man allerede fra den 7. december 2012 læse, at Suthidas svigerforældre havde samlet 500 underskrifter for at sikre en opholdstilladelse til mor og datter, og at det nordjyske S-folketingsmedlem Bjarne Laustsen var »gået ind i sagen«. På baggrund af oplysningerne fra TV 2 Nord stillede Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen et udvalgsspørgsmål til justitsministeren.

Ifølge Berlingske (den 15. november 2013) var alt, hvad ministeren havde at sige i det fortrolige svar, som det tog godt en måned at skrive, at sagen blev behandlet af Udlændingenævnet, og at han derfor ikke kunne kommentere den.

Im-loven er overflødig

Derefter gik Im-sagen sin gang gennem instanserne. Udlændingenævnet og Retten i Hjørring bekræftede i løbet af 2013 Udlændingestyrelsens afslag, og søndag den 10. november 2013 forlod Im og Suthida Danmark som krævet af myndighederne.

Umiddelbart inden afrejsen var de landsdækkende medier imidlertid stået på sagen. Og tre dage efter besluttede alle Folketingets partier minus Dansk Folkeparti på et hasteindkaldt aftenmøde i Justitsministeriet at lovgive med tilbagevirkende kraft og sikre, »at en udenlandsk ægtefælles/samlevers opholdstilladelse ikke inddrages i tilfælde af den herboende ægtefælle/samlevers død, hvis udlændingen har gjort en indsats for at integrere sig her i landet«.

Aftenen efter blev Venstres integrationsordfører, Inger Støjberg, interviewet live i TV-Avisen kl. 18.30. I løbet af det korte interview nåede hun fire gange at gentage, at der i Im-sagen var tale om et »hul i loven«, som hun »først nu« var blevet opmærksom på.

Hul? Hvilket hul? Er det et hul, at opholdstilladelsen kan inddrages, når grundlaget ikke længere er til stede? Det står jo sort på hvidt i paragraf 19!

Det paradoksale er, at Im-loven er helt overflødig. Der er ikke »hul i loven«, og der er ikke noget, der skal rettes, for at man kunne nå en anden afgørelse end udvisning.

Justitsministeren behøvede ikke ændre loven for at give Im og Suthida fortsat opholdstilladelse efter den meget skønsprægede udlændingelov. Lidt civilcourage havde været alt rigeligt.

I lovens paragraf 19 (reglen om, at en opholdstilladelse kan inddrages, hvis grundlaget ikke længere er til stede) henvises der i stk. 6 til paragraf 26, hvor der står, at der skal tages stilling til udlændingens tilknytning til det danske samfund og en række andre forhold, som justitsministeren kunne have dækket sig ind under, hvis han mente, at Im og Suthida burde have lov at blive i Danmark.

Når ministeren finder det nødvendigt at lave en ny lov – og at gøre det med udtrykkelig opbakning fra Venstre – kan det kun skyldes nærmest krampagtig frygt for at fremstå som venligtsindet over for udlændinge og dermed miste stemmer til VKO-blokken.

Justitsministeren kunne have reageret i slutningen af 2012. Så havde han undgået at påføre Im, Suthida og deres familie og venner sorger, udgifter og besvær. Han havde undgået selv at fremstå umenneskeligt hård. Og han havde undgået, at Lars Løkke Rasmussen (V) og Inger Støjberg i offentligheden kunne tage æren som den grædende piges godhjertede hjælpere.

Fotogene barnetårer

Tilbage sidder jeg og andre, der arbejder med området, med vores mailbokse fyldte med historier om andre børn, som står til at blive smidt ud af landet. Kun meget få slipper igennem mediernes filter.

Så længe vi lader medierne være gatekeepere for, hvilke enkeltsager der ender med en opholdstilladelse, og hvilke børn der skal rives ud af deres danske tilværelse – mange af dem uden nogensinde at have kendt andet – har forvaltningen af udlændingeloven intet med retfærdighed eller lighed for loven at gøre.

I kølvandet på Im-sagen har vi oplevet en forstærket interesse for enkeltsager, hvor det er synd for børn. Men det skal vel at mærke være den rigtige slags enkeltsager.

Læserne, seerne og lytterne skal kunne identificere sig med ofrene, og det kan være svært, hvor der ikke er stemningsfyldte billeder i form af et nordjysk støttefakkeltog, eller hvis ofrene ikke hedder Nielsen til efternavn. I virkeligheden uden for Aftenshowets spotlight sorteres mange triste barneskæbner fra af dårligt forberedte, travle journalister og uvidende redaktører bevæbnet med det kyniske nyhedskriterium identifikation – frem for principper om væsentlighed og retfærdighed – inden børnene i relativ ubemærkethed sparkes ud af landet.

Udviklingen på danske redaktioner er de seneste mange år gået væk fra faste stofområder og i retning mod allround-nyhedshunde, som går efter identifikation, tårer på live-tv og gode billeder, og som lader Inger Støjberg slippe af sted med det meningsløse bavl om »hul i loven«.

Debatten burde handle om, hvilken behandling vi vil give børn, der lever her i landet, og som føler, drømmer og tænker på dansk.

Hvis flere journalister havde udlændingelov og menneskerettigheder som prioriterede stofområder, ville medierne ikke bare være fyldt med fotogene barnetårer, men også med debatten om, hvorvidt FN’s konvention om barnets rettigheder skal inkorporeres i dansk lovgivning.

Et ekspertudvalg skal i nærmeste fremtid komme med sine anbefalinger om, hvorvidt børnekonventionen skal inkorporeres i dansk ret, så børn får en stærkere retsstilling.

Det ville give barnets tarv en anden vægt og gøre det sværere at sende velintegrerede, dansktalende børn ud af landet til en uvis fremtid i lande, som de har meget lidt eller ingen tilknytning til.

Set fra et børne- og menneskerettighedsperspektiv er den manglende inkorporering af Børnekonventionen et ægte hul i dansk lovgivning. Desværre er hullet noget større end det, Inger Støjberg mener at kunne få øje på.

 

Niels Rohleder er medlem af Enhedslisten og ansat som partiets politiske rådgiver på rets- og migrationsområdet. 1987-2003 var han journalist på Information med ret og migration som sine vigtigste stofområder

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Simone Bærentzen
  • Lene Timmermann
  • Mandatar Torben Wilken
  • Bent Weinreich
  • Pia Qu
  • lars abildgaard
  • Henrik Christensen
  • uffe hellum
  • Peter Taitto
  • Karsten Aaen
  • Thorsten Lind
  • Søren Rehhoff
  • June Beltoft
  • Kurt Lindy Hansen
  • Toke Andersen
  • Claus Jensen
  • Maria Jensen
  • Jette M. Abildgaard
  • Lars Jorgensen
  • Niels Mosbak
  • Curt Sørensen
  • Steen Sohn
  • Niels Gammelby
  • Ingrid Uma
  • Grethe Preisler
Simone Bærentzen, Lene Timmermann, Mandatar Torben Wilken, Bent Weinreich, Pia Qu, lars abildgaard, Henrik Christensen, uffe hellum, Peter Taitto, Karsten Aaen, Thorsten Lind, Søren Rehhoff, June Beltoft, Kurt Lindy Hansen, Toke Andersen, Claus Jensen, Maria Jensen, Jette M. Abildgaard, Lars Jorgensen, Niels Mosbak, Curt Sørensen, Steen Sohn, Niels Gammelby, Ingrid Uma og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Hul i loven".

Jamen, det er jo bare sådan noget, vi politikere elsker at sige, fordi det fungerer så godt i et interview. Det signalerer, at det er en lovteknisk fejl i embedsmandsapparatet, som der vil blive rettet op på. Den slags sker jo, men det vil der snarest blive taget hånd om.

Man kan ikke regne politikeres ord for noget. Hvis ikke de lodret lyver, så spinner de eller snakker udenom. Og hvis de ikke gør noget af det, så taler de skråsikkert om, noget, de reelt ikke ved meget om. De er præcis som sælgere. Der er ingen forskel.

Politikere er ikke oplært i at tænke og tale selvstændigt, og formidle en tanke eller idé klarest muligt. De er oplært i at tale i floskler, i psykologiske effekter, i demagogi og uldent spin (ikke at forveksle med uldspinneri).

Man kan ganske enkelt ikke regne med, at de selv forstår, hvad de siger. Og derfor skal de krydsforhøres hver gang.

Journalisterne er alt alt for flinke ved politikerne.

/O

Bent Weinreich, Karsten Aaen og Frederik Tim anbefalede denne kommentar

Fin og velskrevet artikel som endnu en gang dokumenterer det spil for galleriet som toppolitikere og medier i forening tilbagevendende gennemfører. Og så skal vi endnu engang sidde og snøfte og sovse os selv ind i en sentimetal forestilling om 'vores' egen fortræffelighed og godhed. Vejledt, naturligvis , af vore altid retskuende politikere

lars abildgaard, Karsten Aaen, Thorsten Lind, Gert Romme, Lars Jorgensen og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar

@Curt

Vores politikere må tro - tror.... - tydeligvis, at vi er for dumme og for dårligt informerede til at gennemskue deres populistiske skuespil. Det har de tildels ret i. Og det er mediernes ansvar!

Hvor især DR dog uden tvivl blev politisk vingeskudt af den tidligere regering, der indsatte tilstrækkeligt reaktionære kræfter i DR's bestyrelse og vel efterhånden også blandt de arbejdende journalister, sådan at DR til stadighed går stille til politikerne.I primetime på de mest sete sende-flader. Det nytter jo ikke meget, at Deadline går til biddet en gang i mellem fx Krasnik og Claus Hjort, når langt den største del af befolkningen ikke ser det program.

Jette M. Abildgaard

Aah Danmark...og ''hullerne'' i Jeres love ;(

Dejligt at der her er en (af mange/utallige) der fik sin ret igennem men, det soergelige er jo desvaerre, at det vist udelukkende er dem der er heldige at fange en god og vaks journalist, der ender som Im her.....

Ioevrigt er overskriften til denne artikel ''intet hul i loven, kun politisk hul i hovedet'' den bedste overskrift paa en Danske avis artikel i aarevis.......

Karsten Aaen, Marianne Rasmussen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Det glemmes lige, at Venstre, som Lars Løkke Rasmussen og Inger Støjberg tilhører, hidtil har støttet Dansk Folkepartis og nyhedsmediers krav om en stram udlændingepolitik. På en måde var det genialt at give netop Dansk Folkepartis støttepartier ansvar for ændring af lovgivningen, så Im og Suthida kunne beholde sin opholdstilladelse.

Karsten Aaen, Gert Romme og Maria Jensen anbefalede denne kommentar

I udlændingeloven står der, at opholdstilladelsen KAN inddrages, men der står ikke at opholdstilladelsen SKAL inddrages, hvorfor hvor justitsminister og udlændingenævnet slet ikke havde behøvet at reagere så "firkantet" som de gjorde.
Hvis man som pensionist søger kommunen om et tillæg, får man ofte afslag med den begrundelse, at lovteksten siger :"Kommunen KAN" - ikke SKAL, i sådan et tilfælde kan myndighederne læse lovteksten.

Sascha Olinsson

@ Jørn Boye
Jeg havde også selv bidt mærke i denne KAN formulering som går igen flere gange i artiklen - og ja, der er en enorm stor forskel på KAN og SKAL hvad der ikke er så stor forskel på er at myndighederne læser loven i overensstemmelse med i hvilken retning den politiske vind blæser -og det er i øjeblikket ikke noget der kommer os danskere til gode,,,desværre...

Kurt Lindy Hansen

Bertil Haarder påstår i Deadline, at en tilsvarende sag ville hanhave løst efter reglerne i omtalte paragraf 19. Altså uden hjemsendelse af mor og barn. Det bekræfter jo, at der ikke er noget hul i loven, hvad dette angår dette emne.

Marianne Rasmussen

Glem ikke, at der er mange andre børn og familier i klemme i systemet, og de færreste får en chance, medmindre andre træder til og hjælper dem igennem med råd og dåd.

jeg har selv oplevet en sådan sag på nærmeste hold, og det er aldeles grotesk, hvad de danske myndigheder begår af uhyrligheder.

Husk det ... der er mange flere sager, som vi ikke hører om. En del af disse børn har end ikke lov til at gå i skole her i landet i alle de år, hvor deres sag kører. Det kan de nemlig ikke uden et dansk cpr-nummer.

Al den danske snak om barnet tarv og barnets rettigheder kan ligge på et meget lille sted.

Jørn Boye, Jette M. Abildgaard, Karsten Aaen, Thorsten Lind og Ingrid Uma anbefalede denne kommentar
jasper bertrand

Bødskov virker også meget usikker hver gang han skal udtale sig. Det er ikke heldigt at politi, pet, dommere etc. styres så svagt. Det er sådan set områder, hvor der er nok at gøre for en politisk leder.

Jørn Boye, Jette M. Abildgaard, Karsten Aaen og Thorsten Lind anbefalede denne kommentar

Jeg undrer mig gang på gang over den manglende juridiske kompetence i udlændingestyrelsen og udlændingenævnet.
Er der ikke også nogle journalister der finder det påfaldende at de er så dårlige til at inddrage konventionerne, især børnekonventionen?
Tak for et vigtigt indspark! Lad os nu se frem til at loven ændres så vi kan fejre konventionens 25-års dag med glæde!