Kommentar

’Kan man køre til Færøerne?’

Færøerne er et lille, religiøst samfund med kvindeudvandring, homoforfølgelse og rigtig mange får – i hvert fald, hvis du spørger de danske medier. Men er det nu også rigtigt?
Debat
4. november 2013

I Danmark er den typiske familie bønder; de er lidt religiøse, konen er underdanig, og manden går på jagt med vennerne. Landbruget har det ikke så godt, så EU må betale. Alle de unge flytter til København, og polakkerne tager det arbejde, danskerne ikke selv gider.«

Sådan kunne sammenfatningen af Horisont på DR fra den 21. oktober lyde, såfremt udsendelsen handlede om Danmark i stedet for Færøerne. Jovist, fremhævede Horisont flere sandheder om det færøske samfund, men det samlede billede blev slemt fordrejet.

Emnet var ’kvindeflugt’, men kun to kvinder kom til orde: en tilflyttet thaikvinde og en 36-årig færøsk studine i København, der hellere ville til New York end til Færøerne.

Overordnet set fik seeren at vide, at færinger fisker, slagter får, importerer kvinder fra Filippinerne, og at der findes én færøsk kvinde, der gerne vil bo i en storby.

Og stilen er gennemgående i de danske medier. Historierne om Færøerne belyser særlige, tragiske eller yderliggående forhold. De sælger stort, men de underbygger et forkert realitetsbillede af det færøske samfund.

Blandt mange sensationshistorier skrives der jævnligt om den homofobiske formand for det kristne centerparti, Jenis av Rana. Hans udsagn er klart radikale i et humanistisk Skandinavien, og det lader til at være betydningsløst for historien, at partiet kun har en vælgertilslutning på 6 procent.

Jeg antager, at mange danskere ville blive halvfornærmede, hvis samtlige af Pia Kjærsgaards udsagn repræsenterede et samlet Danmark i internationale medier – og DF har trods alt en betydelig vælgeropbakning på små 19 procent.

Bare en dansk kommune

Færøerne bliver regelmæssigt fremhævet i medierne ved, at journalister benytter personer, hændelser eller fakta, der ikke er repræsentative for den samlede situation – vel at mærke uden at de øvrige sider af sagen blive repræsenteret.

Det underbygger en uvidenhed og en lang række fordomme om Færøerne, som præger det danske samfund.

Jeg møder jævnligt danskere, der mener, at Færøerne er en dansk kommune. De spørger, hvor lang tid, det tager at køre dertil og tror, at Færøerne er mere eller mindre finansieret af den danske stat. Jeg har endda mødt en på daværende tidspunkt politisk ordfører, der spurgte, om Island ikke også var med i Rigsfællesskabet.

En nylig undersøgelse udarbejdet af MF’er, Sjurdur Skaale viser, at næsten halvdelen af alle danskere tror, at Færøerne får en væsentligt større økonomisk støtte fra Danmark, end de gør, mens kun seks procent tror, at støtten er under 1 milliard kroner (faktum: 632 millioner kroner årligt). Sjovt nok viser samme undersøgelse, at 40 procent af danskerne mener, at det er vigtigt at beholde Færøerne i Rigsfællesskabet.

Skader omdømme

Der er ikke nogen tvivl om, at uvidenhed blandt danskerne er omfattende, hvad angår de øvrige lande i Rigsfællesskabet. Men på den anden side: Er det ikke lige meget, at danskerne nede i Syddanmark tror, at færingerne bor i huler? Nej, for uvidenhed har det med at sprede sig.

Efter udsendelsen i Horisont har historien om de nordatlantiske mænd, der bliver nødt til at købe deres koner, floreret på internettet. Historien er bragt af bl.a. BBC og Yahoo News. Og selv om den i sig selv forekommer harmløs, har udenlandske medier en enorm indflydelse på Færøernes omdømme og dermed indirekte indflydelse på øernes erhvervsliv, eksportmuligheder og turisme.

Gentagne historier om homofobiske udsagn, kvindeflugt og incest skriger ikke ligefrem ’Kom til Færøerne!’. Og det er ret uheldigt – for færingerne.

Danskernes ønske om at holde fast i rigsfællesskabet stemmer ikke overens med den reelle interesse. Et godt samarbejde forudsætter parternes indsigt, anerkendelse og respekt for hinandens forhold, kultur og forudsætninger.

Færøerne opfylder stort set alle kriterier for international anerkendelse som suveræn stat. Derudover er der en reel mulighed for økonomisk uafhængighed og et ønske herom i den brede befolkning.

På trods af det bliver det færøske samfund gang på gang mødt af en mur af virkelighedsfjerne fordomme og forestillinger – også fra de politiske repræsentanter, der i det daglige indgår i samarbejdet med Færøerne.

Hvordan kan et land opnå retfærdig status blandt parter, der ikke ved, hvad det er, eller hvad det består af?

Bjørk K. Olsen er jurastuderende ved det Juridiske Fakultuet, Københavns Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

Jeg hører til de danskere, der sagtens forstår det færøske ønske om selvstændighed.
Sagt i al fredsommelighed, så vil jeg ønske, at færingerne kunne blive enige om at rejse kravet overfor Danmark. Jeg tror og håber ikke, at det vil blive vanskelige forhandlinger med den danske stat.

Sören Tolsgaard

Ærgeligt, at vi forvalter rigsfællesskabet så ringe. Først, når det er gået tabt, vil vi muligvis erkende fællesskabet. Som nogle af os vel også i mangt og meget erkender en dyb kulturhistorisk samhørighed med Norge, Island, Skåne, Halland og Blekinge. Bl.a. er de tidlige danske salmedigtere Kingo og Brorson vistnok mere skattede i vore nordiske nabolande end i Danmark.

Dennis Lydker, Levi Jahnsen, Jakob Saaby, Ole Hansen og Dino Avdibegović anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Jeg forstår udmærket irritationen over at det kun er skandalehistorierne, der bliver fortalt fra Færøerne. Noget lignende er ganske sikkert også tilfældet med Grønland. Desværre kan man jo ikke sælge biletter på historien om at ting forløber fint og udramatisk.

I øvrigt bryder jeg mig mindre og mindre om konstruktionen med et "rigsfællesskab". Det har alt for megen ballast med fra fortidens kolonistyre. Det er ikke unormalt at danskere rejser op nordpå for at blive embedsmænd, men hvor tit hører man om en færing eller en grønlænder, der er steget til tops i Danmark?

Enten må vi afskaffe rigsfællesskabet, og give Færøerne og Grønland deres selvstændighed, eller også må vi reformere det, så der bliver tale om et mere ligeværdigt forhold. For eksempel kunne man have et fælles parlament, der stod for udenrigspolitik og forsvar, mens hvert land - herunder Danmark - havde sit eget lokalparlament, der stod for alt det andet.

Levi Jahnsen, Niels Mosbak, Maria Jensen, Jairus Lyberth, Bjørk K. Olsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Rasmus Kongshøj
Dit forslag om 3 parlamenter kræver ændring af grundloven, hvilket stort set er umuligt.
Så er der vist mere realisme i, at Færøerne og Grønland bliver selvstændige.
Men selvfølgelig skal de 2 lande selv rejse kravet.

En udlægning, som jeg godt genkender når man snakker/taler om Grønland. Men, mit indtryk er, at der er mere og mere fokus på Rigsfællesskabet dermed Færøerne og Grønland, og viden og interessen vokser dag for dag. Det er en udvikling jeg glæder mig meget over. Der er mere og mere forståelse og tolerance at spore. Jo flere nyheder eller reportager hver eneste dag fra de kanter, vil gøre underværker og en naturlig tilhørsforhold som har eksisteret i mange mange år, vil udtrykke sig anderledes og mere positivt. Naturlig "hverdagsbillede" og viden, vil ganske enkelt føre til mere forståelse, der er så hårdt brug for. Sensations-fremstillinger graver dybe kløfter, og jeg håber, at der bliver længere mellem dem.

ellen nielsen, Sören Tolsgaard, Anders Feder, Vibeke Rasmussen og Malan Helge anbefalede denne kommentar

Jeg forstår overhovedet ikke hvorfor de vil være selvstændige, i forvejen er der selvstyre og Danmark betaler underskuddet.
De enkelte selvstyreområder har ikke kapacitet til selv at drive deres samfund, med infrastruktur i form af hospitaler, skoler og anden almindelig vedligeholdelse af samfundet.
Så med mindre man vil tilbage på stenaldersamfundets stadie, er de direkte dumme hvis ønsket er af forlade rigsfællesskabet.
Jeg mener det ville være bedre for dem at opnå status som region og fraskrive sig rettet til selvstyre, på nøjagtig samme måde som Fyn..

Vibeke Rasmussen

Tænk, sådan opfattede jeg slet ikke den udsendelse.

Tværtimod så jeg den som et på mange planer positivt billede af Færøerne. Helt bortset fra den ubeskriveligt smukke – men også barske – natur, så man, hvordan ægteskaberne mellem et par færøske mænd og deres thailandske hustruer – og skønne unger! – syntes at vidne om en vellykket integration. Man så et par stovte fiskere, med god humor. Og godt nok var der en færøsk kvinde, der ikke ønskede at vende tilbage, men der var jo også en kvinde, der netop var vendt tilbage, og nu hjalp sin far med fåreholdet.

Selvfølgelig er der negative sider ved det færøske samfund, som der er ved alle samfund. Men min oplevelse af den omtalte udsendelse var langt mere positiv og indbydende, end den ovenstående beskrivelse giver udtryk for. Så fortvivl ikke helt Bjørk. Men skriv meget gerne mere om de positive ting.

Anders Feder, Karsten Aaen og Malan Helge anbefalede denne kommentar

Man får helt lyst til at spørge, hvad færingerne selv gør for at imødegå den dårlige presse. I stedet for at håbe på, at de danske medier giver sig til at skrive mere positive historier, kunne det nok være en god ide, hvis man tog sagen i egen hånd og købte sig noget spalteplads/sendetid til at fortælle om Færøerne, set fra deres egen side.

Den journalistiske tendens til forsimplede udlægninger rammer ikke kun Færøerne. Det er kun alt for almindeligt, at medierne postulerer tendenser eller tilstande, hvor dokumentationen ikke består i andet end et par eksempler, som ofte er nøje udvalgt efter hvor brugbare de er til formålet. Specielt dansk er denne tendens heller ikke. BKO er sjovt nok også selv på vej i denne retning, når et spørgsmål om hvorvidt man kan køre til Færøerne, ses som et udtryk for vidensniveauet om Færøerne i Danmark.

Rigsfællesskabet er mere en talemåde, end en konstruktion. Begrebet tjener blot til, at give en mere ligeværdig beskrivelse af det mere enkle faktum, at alle dele af dette fællesskab er underlagt én og samme stat: Kongeriget Danmark. Sprogligt set udtrykker begrebet heller ikke andet end, at vi alle er fælles om at være en del af det samme rige. Under alle omstændigheder at magten i den sidste ende ligger hos den danske stat. De nordatlantiske dele af riget har nøjagtigt så meget selvstyre, som Folketinget har valgt at uddelegere til dem, hvilket til gengæld er en hel del. Hvorvidt Færøerne opfylder kriterierne for international anerkendelse, er i første omgang irrelevant, da det internationale samfund ikke har nogen adkomst til at blande sig i den danske stats interne organisering.

Selvom vi altså ikke på nogen måde er forpligtet til det, er der ikke noget der tyder på, at Danmark vil nægte Færøerne og Grønland fuld selvstændighed, hvis de virkelig ønsker at gennemføre dette. Dette er ellers ikke nødvendigvis nogen selvfølge. Enhver stat har ret til at forsvare sin territoriale integritet, og man kunne også fremføre, at statsmagten har et ansvar for at varetage interesserne hos de borgere, i de områder der ønsker løsrivelse, som ikke måtte ønske selvstændighed. I praksis har den danske stat udvist vilje til at overdrage ansvarsområder i takt med at forpligtelserne følger med, hvilket i den sidste ende formentlig også vil medføre accept at en endegyldig løsrivelse. For Færøernes vedkommende er denne udvikling i et vist omfang på skinner, med en gradvis nedtrapning af bloktilskuddet, i forhold til ansvarsoverdragelsen. For Grønlands vedkommende er forholdene mere komplicerede.

Det er lidt svært at følge kritikken. Færøerne har i endnu højere grad end Grønland kørt en meget målrettet selvstændighedslinje - for nogle år siden var de et pennestrøg fra at vedtage en selvstændig grundlov, som kun blev skrinlagt fordi det i Danmark blev set som en de facto udmeldelse af rigsfællesskabet. En naturlig konsekvens af sådan en politik er at der indfinder sig en opfattelse af at fællesskabet med Færøerne så at sige allerede "er fortid". At forvente at danskerne af egen drift skulle engagere sig dybt i noget der allerede er fortid virker en smule, ja, frækt. Det jo også de færreste der har dyb indsigt i Island eller Trankebar - eller bare Norge, for den sags skyld.

Hvis man vil ændre forestillinger om Færøerne - ikke mindst hos de eftertragtede(?) danske kvindfolk - så er der jo ikke andet for end at komme til tasterne, som alle andre der har et budskab, og skabe en tilstedeværelse i de forskellige danske medier. Folk der ikke blander sig i debatten levnes aldrig mange tanker - det kan mange befolkningsgrupper tale med om.

Jeg tror ikke, at det er en god ide, at Færøerne bliver selvstændige. Faktisk mener jeg, at man burde styrke Rigsfællesskabet, og udarbejde en plan for øerne så der kan komme nye arbejdspladser.

Færøerne har måske mange får, men så vidt jeg ved, ingen eksport af lammekød?
De har ferskvand i overflod (det regner en del på Færøerne), men igen ingen eksport af vand.
De har en fantastisk natur, men stort ingen turister. Det koster alt for mange penge at flyve til Færøerne.
Færøske politikere er om muligt mere hovedløse end de fleste danske. Så målet med et tættere samarbejde skulle være mere åbenhed og debat om det mulige løsninger.

Oliver Marx: Arbejdspladser? Er der nogen nævneværdig arbejdsløshed?

Man kan forestille sig mange varianter for Færøernes selvstændighed, men en udtræden af Rigsfællesskabet vil kræve en besværlig Grundlovsændring, da denne fx lader to af Folketingets medlemmer vælges på Færøerne. Men de kan selv gøre, hvad de vil deroppe alligevel - så må vi andre få lovgivningen til at passe med virkeligheden hen ad vejen. Danmark pønser vel ikke mere på at sende krigsskibe mod hvad der fortsat er Rigets egen befolkning...

Sören Tolsgaard

Som et etnisk distinkt og geografisk isoleret folkeslag vil Færøerne til enhver tid kunne opnå international anerkendelse som selvståændig nation, hvis de ønsker det.

Det kan dog blive svært med denne selvstændighed, hvor man naturligvis vil være afhængig af partnerskaber med store nationer og koncerner. Der er muligheder for større selvforsyning, bl.a. med vindkraft, ligesom klimaændringer og moderne jordbrugsformer baner vej for flere afgrøder, bl.a. i væksthuse.

Fåreholdet bør næppe øges og er vistnok allerede anledning til en del tvistigheder. Øerne var tidligere i langt højere grad dækket af skov og buskhede, men fårene har efterladt en lav og ekstremt vindeksponeret vegetation, hvor erosionen er øget. Der kunne snarere satses på genetablering af en rigere vegetation.

Færøerne er et oplagt område for genopliving af vikingetiden, hvilket kunne danne grundlag før øget turisme. Fisk udgør en stor og naturlig ressource, som færingene forhåbentlig får medhold i, at de har ret til en betydeligt større kvote af, idet de er langt mere afhængige af fiskeriet end de øvrige europæiske nationer.

Et langsigtet alternativ til Rigsfællesskabet er et øget samarbejde mellem de nordiske lande i vid forstand, idet vi har en så langvarig fælles historie, at det vil være naturligt at bygge videre på disse traditioner.

Georg Christensen

Hallo Færing, jeg er også Dansker, min opfattelse af dig er som naboen i min egen kommune, jeres fiskeriproblemer overfor Eu unionen bør vi danskere også være villige til at stå inde for, i ligger et lidt unaturligt sted i forhold til os andre, men det bør ikke danne grundlaget til , at i ikke må være med.

Mine, som jeres, også grønlændernes danske politikere, har jeg ikke megen respekt overfor.

Sammenholdet os folkene imellem, bør aldrig ophøre, selv om vores småtbegavede politiske ledere forsøger at tvangsstyre os, er vi alligevel,sålænge "I" vil ,stavns og sagns bundne. Sprogs forskelligheden betyder intet, i håbet om, at jeres næsten øde øer, får held til at opnå en særstilling. Hvis EU ikke vil acceptere dette, så er EU også for lille for mig

Der er ca. 50.000 (+/-) indbyggere få Færøerne,
samme i Grønland og samme på Bornholm,
hvilket ikke er uden betydning i selvstændigheds-debatten!

Anders Feder: Nej, der er ikke nogen nævneværdig arbejdsløshed. Målet var også for unge mennesker at gøre det interessant at flytte til Færøerne eller i det mindste blive. Og det vel at mærke højtuddannede, unge mennesker.

jens peter hansen

Danmark sendte politibetjente til Klaksvig, fordi de ville beholde deres nazistiske doktormand. Ikke særlig elegant og så af en socialdemokratisk regering.
Hvad danskere tror om Færøerne er ikke godt at vide, men fordi det er dødssyge historier der trækker overskrifter, så behøver det ikke at være alle hernede der tror at øerne er n stor religiøs uldsok-nation.
Hvor mange københavnere ved hvordan man lever på Mors ? eller hvor mange fra Hirtshals ved hvordan man lever på Nørrebro?
Hvis Færøerne vil være selvstændigt så er der INGEN danske partier der vil hindre dem i det. Det kræver sjovt nok bare er der er et flertal på øerne der vedvarende vil selvstændigheden, men det skifter jo hele tiden med konjunkturerne.

kontemporær journalistik i en nøddeskal. (nej, der er intet specielt dansk over det, det er bare sådan journalistikken arbejder i dag i zip-zap-hip-e-ti-hop tidsalderen, aka "informations"samfund).

Kvalitet sælger ikke, det gør til gengæld opgejlende one-liners baseret på veletablerede fordomme.

Synes det kunne være interessant at vide hvad de vil leve af, for synes da tanken om selvstændighed er god.