Læserbrev

Kødspisere har et moralsk problem

4. november 2013

Jeg er veganer, og det synes jeg er svært at tale om. Jeg har egentlig slet ikke lyst, men det kommer alligevel ret ofte op, når jeg spiser sammen med andre. Jeg oplever, at de føler, at jeg implicit fordømmer deres adfærd, når jeg fortæller dem, at jeg ikke spiser kød.

Og de har helt ret. Jeg synes deres handling er amoralsk, jeg gider bare ikke snakke om det, for det kommer der aldrig noget godt ud af.

»Jeg kunne fandeme ikke leve uden bacon!«, er et klassisk argument for at spise kød. For nylig blev jeg desuden fortalt, at »mennesket har flade tænder bagerst i munden, så vi kan tygge grønsager, og skarpe tænder forrest, så vi kan bide i kød«.

Begge argumenter er for så vidt fremragende, hvis man vil overbevise nogen om, at kød smager godt, og at menneskekroppen er designet til at spise det. Men problemstillingen er for mig at se af moralsk karakter, og det beskæftiger disse argumenter sig slet ikke med.

Denne type argumenter handler altid om køds gode smag, om dets kulturelle og historiske betydning og om menneskets sundhed, men aldrig om hvorvidt det ud fra et moralsk synspunkt er rigtigt eller forkert at slå dyr ihjel for at spise dem. Jeg mener, at en industri, der dræber 21 millioner svin om året, har et moralsk ansvar.

At bacon smager godt kan aldrig blive et godt argument for at tage 21 millioner liv. Det mener jeg godt, man kan sige uden at være et blåøjet månebarn, der svæver rundt på en lyserød sky af sine egne selvhøjtidelige prutter.

Vi er ikke determinerede

Man kunne måske efterspørge mine personlige argumenter for ikke at spise kød, men deres fravær er netop pointen. Vi har nemlig ikke at gøre med en kamp på argumenter, hvor tilbagevisningen af mine grunde for at vælge veganismen legitimerer spisningen af kød. Der er nødt til at være et positivt argument for at spise kød. Et der starter med »Det er ikke forkert at spise kød, fordi ...«.

Det handler om levende væsner, ikke produkter, og de fortjener, at vi giver dem en moralsk relevans. Vi er mennesker. Vi har opfundet fornuft og moral. Vi er ikke determinerede til at spise kød, bare fordi vores kroppe er i stand til det, eller fordi vores forfædre gjorde det. Man bør ikke skubbe spørgsmålet fra sig, alene fordi det er besværligt og potentielt medfører et mindre komfortabelt liv for den enkelte.

 

Peter Møller, København

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • John Hansen
  • Anette Guldmann
John Hansen og Anette Guldmann anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Peter Møller
Flot artikel.
Jeg startede også selv som veganer for snart 30 år siden efter for meget selvsyn med de danske svinestalde. Der er også for mig en moralsk vinkel i at opdrætte dyr alene til menneskeføde, i øvrigt ofte under miserable forhold.
Men jeg indrømmer, at jeg langt fra altid orker at fremføre argumenterne, når jeg afkræves forklaring. Og efterhånden synes jeg egentlig ikke, at jeg skylder en forklaring på ikke at spise pattedyr, fugle eller fisk, men gerne mejeriprodukter.

De fleste ting er komplicerede for veganere, der jo ikke får nær nok fedt, protein, mineraler, vitaminer og energi til at deres små hjerner fungerer ordentligt.
De bilder sig muligvis noget andet ind - det gør religiøse tit - men dette er et centralt problem for de fleste fjollede new age diæter - fra Veganer over Kernesund til Rawfood og stenalder ditto. Det er nærmest umuligt at dække et menneskeligt næringsbehov med disse diæter, og ligegyldigt hvor mange gange de gentager deres tåbeligheder så kan det ikke løses med kosttilskud.

Den industrielle kødproduktion er moralsk forsvarlig da alternativet - 8 milliarder mennesker i skoven med, automatvåben, bue og pil eller hvad nu moden foreskriver er fuldstændigt uholdbart og vil udgøre en direkte trussel mod hvert eneste vilde dyr på planeten - fra firben til elefanter.
Det stinker at være en gris i et dansk svineopdræt, men problemet her er en hjernedød discountkultur og ynkelig politisk berøringsangst der tillader nogle forfærdelige produktionsmetoder at blive udbredt, ikke det at grisen bliver dræbt og spist.

Dertil handler problematikken omkring den massive overbefolkning af planeten handler om rigtigt meget andet end bare produktion af fødevare.

Det er derfor væsentligt klogere, og væsentlige mere realistisk, at begrænse antallet af levende, forbrugende, kødspisende mennesker end det er at få otte, snart ni milliarder til at droppe kød.

Torben Lindegaard

@Toke Andersen
Det er jo et noget følelsesladet indlæg, du indsender. Jeg tænker på din vurdering af veganeres hjernefunktioner. Fred nu være med det; du har måske ret.

Men jeg vil gerne påpege, at alternativet til industriel kødproduktion netop ikke er fri jagt på klodens dyr.

Hype hængebugsvin fremfor hunde og katte, så ordner det sig for svinene i industri-landbruget.

@Torben Lindegaard
Ikke helt med på hvad du mener med følelsesladet. Jeg er træt af pis og det skinder nok igennem, beklager.

Det var ment som en provokation, men der er ingen tvivl om sandhedsværdien i påstanden.
Det ville være rimeligt at spørge hvor stor en reduktion i intellektuel kapacitet man kan forvente som konsekvens af disse diæter, og svaret er nok - ikke særlig stor, måske ikke engang nævneværdig, men afgjort målbar.
Som sagt - det var ment som provokation.

Sætning to må du gerne uddybe.
Jeg kan ikke ikke se nogen alternativer til industriel kødproduktion der ikke involvere svære overgreb på bestande af vilde dyr - Medmindre man forestiller sig at samtlige mennesker og kæledyr stopper med at spise kød og animalske produkter ?
Jeg opfatter dette som ekstremt urealistisk, grænsende til det overdrevet naive - Jeg ville hellere sætte mine penge på Helle Thornings genvalg eller chancen for at vinde rekordpuljen i onsdagslotto.

Jørn Sonny Chabert

Artiklen har overskriften:
Kødspisere har et moralsk problem

Man kunne påstå at det har vi alle. Liv kan ikke bestå uden tilførelse af organisk materialle fra andet liv.
Så har nogle så bestemt sig for at grønsager er så langt fra deres egen livsform at der ikke er noget problem i at indtage det, men er det ikke en undskyldning????

Det tyder på at planter også "føler" eller i hvert til fælde registrere hvad der sker omkring dem, hvilket igen tyder på et sanse apparat af en eller anden slags.
Så veganere i tager også liv for at overleve. det ser ud til at "det er tingenes tilstand i jernindustrien" og noget man ikke kan slippe væk fra.

Så hvis kødspisere har et moralsk problem fordi de tager liv så har veganere, vegetare og alle andre livsformer på planeten også et moralsk og reelt problem for hvad skal man så indtage og er man så egentlig moralsk forpligtet til at lægge sig til at dø?

Som andre har antydet er problemet ikke i selvekødspisningen, men måske i produktions formerne.

P.s jeg har en ven der er veganer af "religiøse" grunde og hvis jeg acceptere hans livsyn, eller acceptere at det for ham er hvordan det hele hænger sammen, så giver det da meget god mening.
hans begrundelse er at målet med det hele er højereoplysning og dette kan du kun nå som menneske så når du dør så gælder det om at blive menneske igen.
for at nå der til skal man så igennem en masse reinkarnationer og det hjælper man så sjælene med ved at spise dem når de er grønsager.

for mig er det noget sludder men for ham med hans verdensbilled giver det mening og jeg kan faktisk bedre forstå ham end den med "det er synd for dyrene"
fordi det kan da godt være men det er da også synd for salathovedet eller guleroden.

Thomas Krogh, Brian Pietersen, Lise Lotte Rahbek, Vibeke Rasmussen og Fraus Dolus anbefalede denne kommentar

Py ha, dette tegner til en af de lange debatter med 600 indlæg, der givetvis vil afsløre, at veganere er nyreligiøse fundamentalister.
Pas Jeres egen næringsvej og lad os andre der spiser kød og andre ting som I nægter Jer selv, passe vores.

Thomas Krogh, Lilly Kristensen, Brian Pietersen, Jack Jönsson, Lise Lotte Rahbek, Hans Larsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

"Jeg mener, at en industri, der dræber 21 millioner svin om året, har et moralsk ansvar."

At en industri, der lader 21 millioner svin leve under så kummerlige forhold, som det er tilfældet – i svinestalde og på transporter – er efter min mening et langt væsentligere problem, og et moralsk ansvar som industrien langt hellere burde påtage sig … og aktivt gøre noget for at ændre.

"Dræber"? Nej, svin bliver slagtet, hvorefter de indgår som menneskeføde. Det har jeg, især sammenlignet med forholdene under opdræt, meget svært ved at se som det mest problematiske vedrørende svinehold. Eller problematisk overhovedet. For hvad min mening nu er værd.

Spurgt lidt polemisk: Og hvad stiller vi så op med (andre!) kødædende dyr? For ikke at nævne kødædende planter! ;-)

Sascha Olinsson, Jørn Sonny Chabert og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

@ Toke Andersen,

der er adskillige indiske religioner som lever vegetarisk/vegansk, bl.a. Jain.
De er det bedste modbevis mod din tese om kødets lyksaligheder.

Jeg har intet imod kød som næring, men er stor modstander af den 'kødkultur' der har udviklet sig. Man behøver ikke kød hver dag og man behøver langt mindre af det ad gangen end mange tror.

Og hvad angår de 8 milliarder mennesker, de ville være langt nemmere at ernære med sojaproteinet direkte end ved at man først propper det i kvæg for at så give det fordøjede/forarbejdede protein som kød. Land-, vand- og resourceforbruget i køddrift er enormt!

Torben Lindegaard

@Toke Andersen
Ja, jeg mente nærmest, det du skriver: at man kunne ophøre med at indtage kød som alternativ til industriel kødproduktion. Men det er nok umuligt, at få det alternativ accepteret på hele kloden.

Jeg er i øvrigt ikke engageret i den veganske sag.
Det må være op til hver enkelt, hvad man vil spise.

Jeg er derimod særdeles engageret i dyrevelfærd - og der burde kødspisere og ikke-kødspisere kunne mødes.

Sascha Olinsson, Vibeke Rasmussen og Toke Andersen anbefalede denne kommentar
ulrik mortensen

Veganere - en fundamentalistisk udgave af vegetarer - spiser ikke kød og mælkeprodukter, går ikke med læderbælter og ruskindssko og flipper ud og bliver aggressive, hvis man stiller spørgsmål ved deres tro. Problemet opstår, hvis de vil presse deres tro ned over hovedet på andre, f.eks. deres børn. Her er en 12 årig pige, der har levet af vegansk kost hele sit liv:

http://www.thehealthyhomeeconomist.com/12-year-old-vegan-has-the-degener...

Jan Weis, Brian Pietersen og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar

@Thomas Holm
Jeg anerkender at mange mennesker lever lykkeligt som veganere/vegetarer og jeg er helt enig i at vi spiser alt for meget kød. Vi burde reducere mængden og hæve kvaliteten.
Som nævnt var indsparket med intellektuel kapacitet ment som en provokation.
Den reelle effekt er ikke særlig stor, men den er der, og det er i øvrigt langt fra den eneste uheldige (potentielt sundhedsskadelige) effekt af disse diæter.

Det er et relativt kompliceret spørgsmål der ikke lader sig reducere til smarte one-liners(jeg tænker på mine egne!;).
Soja-protein, og andre ikke-animalske proteinkilder, indeholder ikke alle 20 (livsnødvendige) aminosyrer.
Problemet er derfor langt større end bare et spørgsmål om protein.
På vores breddegrader, hvor man i bedste fald kan få dækket sit solbehov få måneder om året, er animalske produkter vores primære kilde til de livsnødvendige D-vitaminer.
Det er også meget svært, nærmest umuligt for almindelige mennesker, at dække deres behov for forskellige fedt-typer ved vegansk diæt. Og da fedt er den primære bestanddel(udover vand) i vores hjerner er kapacitetseffekten indiskutabel.

@Torben Lindegaard
Jeg er afgjort med dig på dyrevelfærden. Dette synes jeg også klargjort i ovenstående indlæg. Det er netop der vi bør lægge vores energi og der vores politikere har svigtet afgrundsdybt.

Maj-Britt Kent Hansen

Man er ikke forpligtet til at redegøre for sine spisevaner, ligesom man heller ikke er forpliget til at redegøre for alle mulige andre valg.

Så send det trættende og utidige spørgsmål tilbage, når der spørges til, hvorfor man ikke spiser kød eller visse kødtyper. Det lukker som regel munden på den, der spørger.

Britta Hansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

@Toke Andersen,

du har ret med at ikke alle planteproteiner er 'fuldstændige', med den store undtagelse af soja. Det er derfor man kombinerer forskellige planteproteiner så der tilsammen dækker det fulde spektrum.

F.eks. med nødder som både indeholder store mængder af de essentielle fedtsyre, proteiner og Vit.D. 20 g nødder om dagen dækker minimalbehovet for essentielle fedtsyre. Ellers så er der et væld af planteolier som allesammen indeholder flere essentielle fedtsyre end animalske fedtstoffer, fiskeolierne og kokosfedt undtagen. Kroppen har desuden en fantastsik evne til at selv opbygge fedt, bare se på min (og andres) midtersektion.

Mht. Vit. D, svampe. Plus ½ time sollys på hænder og ansigt. Nok.

Jeg mener IKKE det er moralsk forkert at slaa et dyr ihjel HVIS det er for at spise det. Det forekommer mig ganske naturligt og fornuftigt. Derfor har jeg selvsagt ikke noget moralsk problem med at spise koed. Det er snarere veganerne der har et moralsk problem med at JEG spiser koed.

Og det er faktisk et glimrende argument for at spise koed at "det smager godt". Dvs. det er DEJLIG MAD og laengere er den egentlig ikke.

Mit personlige forbrug af svinekoed er sikkert mindre end et svin om aaret saa jeg kan ikke se hvorfor jeg skal tage ansvar for de 20.999.999 andre svin der aarligt slagtes i Danmark. Det er vel fordi der er mange mennesker og mange af dem gerne vil spise svinekoed? Hmm.. Hvad var pointen med at naevne tallet 21 millioner?

Og det er ikke i sig selv noget argument for at blive veganer at det er MULIGT at overleve uden koed. Det kan selvfoelgelig paa sigt blive noedvendigt pga. resourceknaphed / overbefolkning. Men p.t. kan jeg altsaa ikke se det rimelige i at jeg skal leve af lortemad fordi andre mennesker ikke kan styre deres trang til at reproducere og overforbruge.

Sören Tolsgaard

Menneskeheden kan - groft sagt - udvikle sig i retning af at spise plantekost, eller i retning af at spise mere kød.

Da udbredt kødspisning fordrer 5-10 gange så meget plads pr. individ, vil en kultur, som er baseret på højt kødforbrug, enten have en langt mindre befolkning pr. arealenhed (ligesom der vil være mindre plads til uberørt natur) eller bero sig på kolonialisme, for at dække sit behov. Oldtidens store civilisationer opstod i høj grad i kraft af høj befolkningstæthed i områder, hvor basis var agerbrug og plantekost.

De nostalgiske tanker om en tyndt befolket kødkultur (nak et vildsvin, for det skal jo helst være sundt - og tåleligt for dyrene), vil i praksis sætte den pågældende kultur langt tilbage i udvikling, idet det kun er i kraft af et høj befolkningstal, at vi overhovedet har kunnet udvikle os så innovativt i kraft af arbejdsdeling inkl. en voksende gruppe af åndsarbejdere, som tilfældet er.

Menneskeheden må udvikle sig retning mod plantekost. De 20-30 mio. svin, Danmark årligt producerer, udover vores eget forbrug til andre rige lande, kan vi kun opfede i kraft af massiv import af soya og andet foder, bl.a fra områder, hvor regnskove fældes for at dække dette behov. Kravet om kød - som naturligvis næres af kødindustrien - er på vej til at ødelægge økosfæren i mere end en forstand.

I øvrigt er højt kødforbrug særdeles usundt, det befordrer alvorlige sygdomme i de indre organer, især kød fra den industrialiserede produktion, så der er al mulig grund til at nedjustere forbruget, evt. helt udelade kød fra sin kost. Kødspisere ved dog endnu ikke, eller vil ikke vide - ligesom rygerne før i tiden - hvor belastende deres vaner på mange måder er, men allerede de opvoksende generationer vil formentlig forholde sig mere skeptisk til kødlobbyens agenda, mens det i højere grad vil blive normalt at fravælge kød.

Have you seen the little piggies
crawling in the dirt
and for all the little piggies
life is getting worse
always having dirt to play around in

Have you seen the bigger piggies
in their starched white shirts
you will find the bigger piggies
stirring up the dirt
always have clean shirts to play around in

In their sties with all their backing
they don't care what goes on around
in their eyes there's something lacking
what they need's a damn good whacking

Everywhere there's lots of piggies
living piggy lives
you can see them out for dinner
with their piggy wives
clutching forks and knives to eat their bacon

(Lennon/McCartney)

Simon Rosenkilde

Det er forholdsvist nemt, at argumentere for hvorfor det er i orden at spise kød, lad mig give dig mit bud.

Verden er et pisse grumt sted.

Der er jagere og der er bytte.

Der er en cyklus der skal holdes ved lige og overholdes.

Døden er det mest naturlige i verden,

Hvis svinene har problemer med det, må de sgu danne en fagforening.

Desuden.

Fra et åndeligt synspunkt er det også helt forsvarligt, med de rette briller.

Ud over det rent kristne aspekt, hvor man, hvis man tror på den vinkel, er frelst fra buddet om, at "Du må ikke ihjelslå” igennem Jesus Kristus, (Jf. gamle/nye testamente) så er der også en anden vinkel på det.

Ud fra den Buddhistiske/Spiritistiske åndsfilosofi, så er det at have en sjæl noget, der tilhører Alt levende.

Man må gå ud fra, at følgende er din vinkel på situationen: "Det er synd for disse kræ" fordi det, må man formode, ligger implicit i din argumentation, når du nævner moral: "Der er nogen hjemme" hos de kreaturer vi dræber for at spise deres legeme.

En betragtning jeg ikke er uenig i, overhovedet.

Faktisk, så vover jeg at påstå, at ALT liv, har en sjæl, og dermed også en bevidsthed, selv træer, og grøntsager.

Forklaringen ligger i, hvis vi ser på dyreriget, at der skal være en bevidsthed for at kunne tage en beslutning: Et drive, et ønske, en vilje og et følelsesliv - en bevidsthed og dermed en sjæl:

Hvorfor spytter en fisk en sten ud, og spiser en snegl? - Forklaringen er enkel "JEG kan ikke li' at spise sten. JEG kan godt li' smagen af snegl." - Der er en Bevidsthed, der FØLER og Vejer input, som de opleves igennem enhver givet skabnings liv.

Det gælder alt fra mennesker til orca'er, til snegle, hunden Fido og til svinet Heinz- alle væsener, der indgår i dyreriget har det - selvom mængden af reflektion er direkte proportionel med en givet inkarnations/arts hjernemasse, men alle væsener har det, i større eller mindre grad.

Den afgørende faktor, for os (den absolut farligste skabning på planeten) er, at vi tror så fandens meget om os selv, at vi stadig syntes vi er fede fordi vi har opfundet digitaluret, med Douglas Adam's ord.

Eller på godt dansk: Vi ved ikke en skid, og hærger som Tasmanske Djævle, overalt hvor vi kommer frem.

Det er imidlertid, hvilket er hvor din argumentation om moralsk ansvar fejler, helt ok:

Vi er stadig jagere, og vi har OGSÅ lov at tage liv: Bare fordi vi forstår, at vi tager et liv, er det på ingen måde implicit i den logik, at vi skal lade være med at gøre det – døden er alles, den er et vilkår og den er helt naturlig, og behøver, forøvrigt, ikke at være ubarmhjertig.

Fra et kulturelt synspunkt, kan jeg godt se din vinkel: Vi er, pt., i et udviklingstrin, igen rent kulturelt, hvor vi i den grad har fjernet os fra naturen.

Vi ved knapt hvordan vi indgår i den længere, og har ingen kontakt med den, ud over de sporadiske ture til stranden og dyrehaven, ihvertfald for os byboere.

Problemet er, at vi stadig er underlagt den på den ene side, og på den anden, har tæmmet den så meget, at vi hverken behøver at indgå i samspil med den, eller forstår ret meget af den længere, hvilket også gør, at vores forhold til døden, både vores egen og andres, er temmeligt flossede i kanterne.

Døden er dog stadig det mest naturlige i verden, og vi har også vores, der venter ude i fremtiden, da ingen kan undsige sig den, heller ikke vores kultur, og måske ikke vores race.

Men vi skal dog leve, og helst, imens vi gør det, leve godt.

Der i problemet med døden, for vi har intet forhold til den, ikke andet end den generelle ”døden er meningsløs.” og desuden skide skræmmende, fordi vi, som kultur, har lukket øjnene totalt for hvad den indebærer. - Vi mistede touch med den, den dag vi sendte andre til at slagte vores mad.

Et sørgeligt og Unaturligt vilkår.

Døden ER dog det mest naturlige i verden og helt ok: Der er ikke andet, ud over fødslen, der forekommer oftere, og vi kan lige så godt acceptere, at når det er, så er det møgubehageligt i et par sekunder eller år, men, at så længe vi ikke har naturen med i vores overvejelser, og dermed det åndelige aspekt, så er døden også dybt dybt meningsløst, så længe vi er i livet, og så længe vi oplever det fra en inkarnation i DENNE kultur.

Når vi dør, til gengæld, så er vores ånd, og dyrenes ditto, frigivet fra legemet, og vi, og de, kan indgå i en ny cyklus, det mere rustede, og det mere styrkede, fra vores forrige liv, og i det indgå i et nyt legeme, under inkarnationernes cyklus og regler.

Derfor er det moralsk forsvarligt at spise kød: Fordi døden er lige så naturligt et fakta som livet, og fordi, at intet, i sin essens, virkeligt dør. Det skifter ham, det skifter liv, tilværelse, form og hukommelser, men ikke andet: Essensen af et givet væsen er lige så evigt, som havets brusen og det kan vi, hvis du spørger mig, bare være glade for.

Ganske enkelt: Noget skal dø, så andet kan leve, og det er reglen. At spise kødbetyder, at man indordner sig, og IKKE forsøger at fjerne sig, fra den natur vi kommer fra. At spise kød er, at være menneske, hvilket vi er, uanset hvor meget man kunne ønske sig noget andet.

Er det fornuftigt, i notabene, at SKADE andre, og er det fornuftigt, at gøre fortræd? Nej. Udvis mildhed, og giv det liv du er beskytter for så meget omsorg som muligt, imens det lever, for Karma er lige så reelt som Dharma, og det bør man, hvis man er så langt i sin udvikling, at man kan forstå det, respektere, men vi har lov at spise, og vi har lov at slå ihjel for at gøre det, simpelthen fordi, at alt skal dø, også os, 1000’er af gange.

Sidst, til kritikkerne af dette indlæg: Når I spørger, ”hvor sidder sjælen henne, for jeg har aldrig set en?” Så må jeg i retur spørge ”Gider du forklare mig, hvad dine tanker er, for dem har jeg heller aldrig set..”

Simon

PS. Fandt følgende, der egentligt er ret smukt - det siger: Respekter din næstes vaner, og gør det af kærlighed, meget pænt, og gode ord.

v1 Den, der er svag i troen, skal I tage imod uden at sætte jer til doms over hans meninger. v2 Den enes tro tillader ham at spise hvad som helst, den svage spiser kun grønsager. v3 Den, der spiser, må ikke foragte den, der ikke spiser, og den, der ikke spiser, må ikke dømme den, der spiser; Gud har jo taget imod ham. v4 Hvem er du, som dømmer en andens tjener? Det er en sag for hans egen herre, om han står eller falder; og han bliver stående, for Herren har magt til at holde ham oppe. v5 Én regner den ene dag for vigtigere end andre dage, en anden regner alle dage for lige vigtige. Enhver skal stå fast ved sin overbevisning. v6 Den, der lægger vægt på, hvad det er for en dag, gør det for Herren. Den, der spiser, gør det for Herren; han siger jo Gud tak. Og den, der ikke spiser, gør det for Herren og siger også Gud tak. v7 For ingen af os lever for sig selv, og ingen dør for sig selv; v8 for når vi lever, lever vi for Herren, og når vi dør, dør vi for Herren. Hvad enten vi altså lever eller dør, tilhører vi Herren. v9 Derfor døde Kristus og blev levende igen, for at han skulle blive herre over både døde og levende. v10 Men du, hvorfor dømmer du din broder, eller hvorfor foragter du din broder? Vi skal jo alle stå frem for Guds domstol, v11 for der står skrevet:
Så sandt jeg lever, siger Herren:
For mig skal hvert knæ bøje sig,
og hver tunge skal bekende Gud.
v12 Vi skal altså hver for sig aflægge regnskab over for Gud.

v13 Lad os derfor ikke længere dømme hinanden, men I skal meget hellere dømme sådan: Ingen må bringe sin broder til at snuble eller falde. v14 Jeg ved og er i Herren Jesus vis på, at intet er urent i sig selv, men for den, der regner noget for urent, er det urent. v15 For sårer du din broder ved det, du spiser, lever du ikke mere efter kærligheden. Den, som Kristus døde for, må du ikke bringe i fordærv ved det, du spiser. v16 Lad ikke det gode, I har fået, komme i vanry. v17 For Guds rige er ikke mad og drikke, men retfærdighed og fred og glæde i Helligånden. v18 Den, der tjener Kristus sådan, er Gud til behag og bliver agtet af mennesker. v19 Lad os derfor stræbe efter det, der tjener freden og den indbyrdes opbyggelse. v20 Ødelæg ikke Guds værk på grund af mad. Alt er rent, men for den, der tager anstød af at spise det, bliver det noget ondt. v21 Det rigtige er at lade være med at spise kød eller drikke vin eller gøre noget, som din broder tager anstød af. v22 Den tro, du har, skal være en sag mellem Gud og dig, og salig er den, der ikke dømmer sig selv med det valg, han træffer. v23 Men den, der har sine tvivl og så spiser alligevel, han er domfældt, fordi han ikke gør det af tro. Alt, hvad der ikke er af tro, er synd.

Efter at have læst artiklen og alle kommentarerne, så tror jeg vil snuppe mig en hakkebøf med bacon. Hvorfor? Fordi jeg har lyst.

Thomas Holm, Lilly Kristensen og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

.. Hvordan kan man i grunden pådutte andre mennesker et moralsk problem uden at det ricocherer direkte tilbage i skødet på een selv?

Ender man så ikke i den let absurde situation, at man har et moralsk problem med at andre mennesker ikke anser et moralsk problem som lige så alvorligt som man selv anser det for?
I dette tilfælde må det så være vegetaren, som har et moralsk problem med at købspiseren spiser kød,
og i forsøget på at vinde den moralsk overlegne position skubber vegetaren kødspiseren i forsvarsposition.
Det er da ikke særlig smart, synes jeg.
Men det kan da godt være, at nogen vil føle sig ramt af et moralsk projektil..

Er det at spise kød i sig selv et moralskt problem? Og hvor i består problemet? Det 'orker' forfatteren åbenbart ikke at argumentere for eller evner han det ikke?
Jeg kan godt se det moralske problem i at spise kød fra dyr som er blevet mishandlet i vores industrielle landbrugs system - men der er alternativer - og jeg mener også at man bør begrænse det daglige kødindtag både af hensyn til ens sundhed (men det handler ikke om moral) og for at afsætte så lille et økologisk aftryk som muligt i den verden med begrænsede ressourcer (her kan man så vælge kød fra fjerkræ og f.eks. kaniner frem for oksekød som kræver færre ressourcer at producere pr. kg.). Men ingen - heller ikke vegetarer - undgår det moralske 'dilemma' at de er forbrugere af denne verdens ressourcer - også veganere kører i bil og tager med fly ind i mellem går jeg ud fra etc.?
Ikke for at nivellerer debatten til at 'alle er lige gode om det' men blot for at påpege at vegetarenes 'moralske overlegenhed' over os kødspisere er noget tvivlsom.

Brian Pietersen, Niels Mosbak og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

@Søren Tolsgaard

Det er korrekt at en forudsætning for fortsat menneskelig udvikling er et "minimum" antal mennesker.
Dette tal er nok omkring 100 millioner. Derunder vil vi se problemer med genetisk diversitet, talentmasse mv.
Omvendt er der også et maks tal, hvor selve befolkningen begynder at trække uforholdsmæssigt meget på de tilgængelige resurser, hvilket derfor vil hæmme samfundet og udviklingen, for ikke at nævne biotopen.

Dette tal er nok omkring 2 milliarder. Derover vil vi se enormt spild af resurser og et patologisk pres på biotopen.
Det optimale antal levende mennesker på planeten af gangen er nok ca 1-1.5 milliarder.

Men vi er på vej til at være 8 milliarder mennesker

"Det handler om levende væsner, ikke produkter, og de fortjener, at vi giver dem en moralsk relevans." nå da da

Liv kan dræbes. Det er forskellen til dødt stof. Alt liv; Mikrober, planter, dyr- bakterier alger, hustøvmide, græs, gulerødder, tidsler, bjørneklo, bøgetræ, høns, zebra og gepard, bæksputte og spækhugger osvosv kæmper med omverdenen for at overleve. Homo sapiens kan heller ikke leve uden at udnytte naturen og tage liv, kan ikke vaske sig uden at skade de miskendte bakterier.

'Alle levende organismer har bevidsthed' - for mig er den slag udtalelser pseudoreligiøst
- d.v.s. ikke til at skelne fra 'sludder'
for hvorfra ved man det?
Jeg vil anbefale at man holder sig til det man ved noget om og kan udtale sig om ved en vis vægt
Det vi endtil nu ved er at besiddelse af bevidsthed - knytter sig til organismer med et centralnervesystem og en hjerne.
At begrunde moralske standarder ud fra andre futile påstande som man ikke engang selv kan sandsynliggøre der er hold i, er ikke rimeligt
Ellers kan vi kødspisere jo bare give igen med samme mønt overfor vegetarerne

Fænomenet smerte kan kun forstås i en sprogligt-humanistisk kontekst - d.v.s. subjekt, objekt o.s.v.

Så væsner uden et sprog med grundled, genstandsled o.s.v. kan derfor ikke føle smerte.

Der er vel heller ingen mor, der tager sit spædbarn op og trøster det, før banet har udviklet det sprog, som sætter det i stand til at føle smerte.

Sascha Olinsson

Hmmm...ufattelig meget aggresion derude. Manden siger jo i grunden bare at vi har et moralsk ansvar for hvad vi spiser. Hvordan vi så vælger at fortolke dette ansvar må være op til hver og en men at så mange føler sig ramte synes at indikere at mange ikke lever op til deres egen moralske standard?

Jeg syntes at vores umenneskelige behandling af dyr i fødevare industrien er et kæmpe moralsk problem.

Jeg syntes at det er problematisk at markeder for økologiske og fairtrade varer fravælger kød.

Jeg syntes at det er problematisk at jeg har svært ved at efterleve det moralske kodeks at spise mindre men altid økologisk kød...

'Så væsner uden et sprog med grundled, genstandsled o.s.v. kan derfor ikke føle smerte.'
bortset fra at jeg mener det er noget vrøvl kan jeg ikke se hvad det har med diskussionen at gøre
kan nogen?

Evolutionen.

Medmindre man vil påstå, at det første lysvågne barn blev født af dybt bevidstløse forældre, må man acceptere, at på samme måde som kroppen er en gradvist udviklet formgivning af noget, der fandtes i forvejen - nemlig stoffet, må sindet være en gradvist udviklet formgivning af noget, der fandtes i forvejen, nemlig evnen til at opleve.

Og da menneskets stamtavle som bekendt rækker helt tilbage til de KEMIKALIER der gik forud for de første encellede organismer, kan evnen til at opleve - herunder smerte - ikke være noget mennesket har monopol på.

Vore mange forfædre indikerer, at det må være sket i mange små skridt.

Og hvis bevidsthed er objekter, der sender impulser til andre objekter (neuroner) så tænk på Det Termiske System.

Her er det ikke neuroner men atomer, der udveksler impulser. Det kaldes for varmespredning.

Og med hensyn til tætheden - atomerne i et knappenålshovede har omtrent samme antal "bit" (atomer) til rådighed som en hel menneskehjerne har i form af neuroner.

Så når stofskiftet stopper, indtræffer der termisk ligevægt - vi bliver alvidende.

Måske !

Sören Tolsgaard

Toke Andersen -

”Det er korrekt at en forudsætning for fortsat menneskelig udvikling er et "minimum" antal mennesker.
Dette tal er nok omkring 100 millioner. Derunder vil vi se problemer med genetisk diversitet, talentmasse mv.”

Tja: 100 mio. er godt 1 pct. af Jordens nuværende befolkning. Det ville betyde ca. 60.000 indb. i Danmark, omtrent ligesom i Stenalderen. Der ville vel stadig være innovation, men i et uhyre langsomt tempo.

”Omvendt er der også et maks tal, hvor selve befolkningen begynder at trække uforholdsmæssigt meget på de tilgængelige resurser, hvilket derfor vil hæmme samfundet og udviklingen, for ikke at nævne biotopen. Dette tal er nok omkring 2 milliarder. Derover vil vi se enormt spild af resurser og et patologisk pres på biotopen. Det optimale antal levende mennesker på planeten af gangen er nok ca 1-1.5 milliarder.”
1-1,5 mia. er 1/6 af Jordens nuværende befolkning. Det ville betyde ca. 1 mio. indb. i Danmark, omtrent ligesom i Middelalderen, hvilket formentlig også ville medføre stærkt formindsket innovation. At en større befolkning vil medføre spild af ressourcer (?) og et patologisk pres på biotopen (?), er der vist ikke belæg for.
Jeg har i en tidligere debat allerede fremhævet, at der fx på de nordamerikanske prærier indtil for nylig levede ca. 30 mio. bisoner (á ca. 500 kg), svarende til ca. 300 mio. primater (á ca. 50 kg), svarende til biomassen af den nuværende menneskelige befolkning, hvilket sagtens lader sig gøre, hvis disse primater overvejende lever af vegetariske produkter, men naturligvis bliver en belastning, i jo højere grad de ernærer sig af kød. En så massiv biomasse af store rovdyr forekommer ingen steder i naturen, mens det er en normal biomasse for store planteædere. Derfor var de som jægere levende indianere ret fåtallige, mens man ved præriens opdyrkning har kunnet ernære langt flere mennesker. Det høje kødforbrug i det moderne Nordamerika medfører dog allerede et voldsomt pres på ressourcerne med alvorlige miljømæssige konsekvenser.
Den amerikansk-europæiske civilisation har formentlig kun kunnet nå sit hidtidige højdepunkt af innovation i kraft af, at man magtede at brødføde store befolkninger, i høj grad netop med brød og andre kornprodukter, mens større mængder kød var forbeholdt de rigeste. En væsentlig grund til, at Tyskland tabte 1. Verdenskrig var, at generalerne satsede på rigelig kødkost til soldaterne, hvilket kombineret med fastlandsspærring medførte udbredt hungersnød, som kunne have været undgået, hvis man havde satset på kornkost i stedet for at fodre slagtedyr med kornet.
Det er kun de (i befolkningsmæssig henseende) store lande og deres allierede, der magter den innovation, som vedligeholder civilisationen: De angelsaksiske lande (inkl. Skandinavien som vedhæng), Rusland (inkl. flere slaviske områder), Tyskland og Frankrig (som med tabet af oversøiske territorier er faldet noget tilbage), Kina og Indien (som nu er i kraftig fremmarch). Ingen af disse stormagter har ”råd” til at decimere deres befolkninger, og da de heller ikke længere vil kunne satse på massiv import af stadig knappere fødevareressourcer, bliver vegetarisk kost det nødvendige grundlag for at opretholde en stor befolkning.
I og med, at vi i Vesten ”sejrede ad helvede til”, og menigmand overtog de riges kostvaner, har vi vænnet os til et stærkt overdrevent kødforbrug. Det er blevet en del af den blinde forbrugsspiral, som ikke blot underminerer de økologiske kredsløb, men også vores økonomiske formåen og vores helbred. De livsstilssygdomme, som tidligere var forbeholdt de rige, som konsekvens af overdreven kødkost (og overdrevent fødeindtag i det hele taget) hærger vores kultur som en stadig større helbredsbelastende byrde.
Formentlig vil flere i de kommende årtier erkende denne sammenhæng, og ligesom det fra at være ”trendy” er gået over til snarere at være en personlig belastning at ryge, vil den overdådige kødkost, som endnu er god tone i de finere kredse, formentlig blive afløst af en mere vegetarisk og langt sundere livsstil.

@Gorm:
Jeg forstår som sædvanlig ikke hele din argumentationsrække
eller dens relevans i forhold til emnet
jeg har dog nogle kommentarer:
'formgivning af noget, der fandtes i forvejen, nemlig evnen til at opleve'
Det karakteristiske ved den biologiske evolution netop at det frembringer noget der ikke fandtes i forvejen. Evolutionen bygger på noget der findes i forvejen men frembringer noget nyt. Den biologiske evolution er en proces der frembringer større orden i et univers hvor den dominerende lov er større og større kaos - større entropi
Evolutionen 'æder negativ entropi'.
Et eksempel på dette nye er 'evnen til at opleve'
så nej! Meget af det som den biologiske evolution har skabt fandtes ikke i forvejen selvom den bygger på noget som fandtes i forvejen
Og så undskyld til jer andre for denne diskurs fra emnet

Sören Tolsgaard

Gorm Petersen -

”Fænomenet smerte kan kun forstås i en sprogligt-humanistisk kontekst - d.v.s. subjekt, objekt o.s.v. Så væsner uden et sprog med grundled, genstandsled o.s.v. kan derfor ikke føle smerte. Der er vel heller ingen mor, der tager sit spædbarn op og trøster det, før banet har udviklet det sprog, som sætter det i stand til at føle smerte.”

Jam', hvad mener du da med ”sprog” ? Er det et sprog, når babyen skriger? Eller når det jagede og sårede dyr ligeledes skriger og vrider sig i tilsyneladende smerte? Ofte vil det pågældende dyrs familie- og/eller artsfæller jo komme det til undsætning i kraft af dette skrig.

Når du fra at påstå, at ”smerte” kun kan forstås ”i en sprogligt-humanistisk kontekst” (”Så væsner uden et sprog med grundled, genstandsled o.s.v. kan derfor ikke føle smerte”), svinger dig videre til at beskrive, hvorledes evolutionens gradvise metamorfoser muligvis indikerer, at bevidstheden eller oplevelsesevnen kan have sit udspring ufattelig langt tilbage i vore forfædres pilgrimsgang, så synes indskrænket akademisk påståelighed at kollidere med intuitive fornemmelser af langt større spændvidde ;)

Ole Falstoft -

”Alle levende organismer har bevidsthed' - for mig er den slag udtalelser pseudoreligiøst - d.v.s. ikke til at skelne fra 'sludder'- for hvorfra ved man det? Jeg vil anbefale at man holder sig til det man ved noget om og kan udtale sig om ved en vis vægt. Det vi indtil nu ved er at besiddelse af bevidsthed - knytter sig til organismer med et centralnervesystem og en hjerne. At begrunde moralske standarder ud fra andre futile påstande som man ikke engang selv kan sandsynliggøre der er hold i, er ikke rimeligt.”

Omvendt, som mange vitterligt gør, at påstå, at dyr ikke kan opleve smerte, eller at vi bør være immune overfor dyrenes (eller endog andre menneskers) smerte, kan også betragtes som pseudo-religiøst eller pseudo-videnskabeligt efter behag. For dybest set kan vi ikke bevise, hvad mange andre kategorier af væsener føler eller tænker, men kun gøre os mere eller mindre velovervejede forestillinger herom, som andre kan være mere eller mindre enige eller uenige i.

Jeg for min part er enig med dig i, at organismer med centralnervesystem og hjerne kan formodes at besidde en form for bevidsthed, men må dog erkende, at et naturvidenskabeligt bevis i så henseende er vanskeligt om ikke umuligt at opnå. For vi kan ikke kommunikere med disse væsener på det mentale niveau (ligesom Gorm Petersen ovenfor stillede som betingelse), hvilket dog ikke udelukker, at vi ud fra sobre iagttagelser og følgeslutninger tør konkludere, at deres sanseapparat i visse henseender minder om vores eget, og en form for bevidsthed er formentlig at regne hertil. Især for pattedyr og andre hvirveldyr tør vi drage sådanne slutninger, om end der langtfra er enighed om, hvilke sansninger og mentale evner de forskellige dyr er i besiddelse af. Rykker vi "ned" blandt de dyr, hvor nervesystemet og hjernen er lavere udviklet, bliver vores evne til at afkode deres bevidsthedsniveau stillet på en vanskelig prøve. Jeg vil dog ikke udelukke - og langtfra turde afvise det som en pseudoreligiøs eller pseudovidenskabelig teori - at også organismer uden et centralnervesystem kan antages at have en bevidsthed. En encellet organisme reagerer på behagelige og ubehagelige indtryk, ligesom den ”nysgerrigt” afsøger sine omgivelser. Det kan langtfra afvises, at den muligvis besidder en form for bevidsthed, der betjener sig af cellekernens korrespondance med dens organeller, som grundlag for sansning og bevægelse.

At antage, at diverse organismer IKKE har en bevidsthed må ligefuldt anses som en (pseudo-) religiøs eller pseudovidenskabelig betragtning. Der gives jo spørgsmål, som videnskaben ikke kan besvare, men vi er henvist til at vurdere ud fra bedste evne, og at betragte bevidstheden som et udbredt fænomen, synes for mig ikke mere vanvittigt (snarere tværtimod), end at betragte primitive eller fjerntstående organismer som værende fuldstændig uden bevidsthed.

Gorm : 'Så væsner uden et sprog med grundled, genstandsled o.s.v. kan derfor ikke føle smerte'.

Det kommer sandelig an på væsenets autonomi.
Vi ved fra egen art, og talrige smmenhænge, at denne let overvurderes, både af væsen selv ...
(...hvis det kan vurdere, deri ligger naturligvis en skillelinje, men næppe den der opridses i det citerede ...)
... og omgivelser.

Brian Pietersen

jeg har overhovedet ingen morask problem med at spise kød. Jeg spiser helst vildt en jæger har nedlagt eller fisk jeg har fanget. Det smager skide godt, så længe dyret dør med det samme, så er det fint for mig, men at mishandle dyr det kan jeg absolut ikke lide.

Jeg må indrømme at jeg er ligeglad med hvorfor skribenten ikke spiser kød... der er langt større problemer i verden, feks overbefolkning.

Tjah,

"At bacon smager godt kan aldrig blive et godt argument for at tage 21 millioner liv."

Hvis ikke bacon smagte så godt, så var der nok slet ikke de 21 millioner liv.
Måske havde det endda været bedre hvis de aldrig havde været der; Men for hvem ?

Det eneste moralske problem jeg kan se, ligger i hvordan vi behandler de 21milioner liv, inden vi tager livet af dem.

Jan Weis, Lise Lotte Rahbek og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar

Kommentartråd a la inforNationen. Som sidst, denne avis' netudgave havde et indlæg af lignende tilsnit for få år siden. Måske vi skulle tilbage til udgangspunktet, nemlig hvor den MORALSK RELEVANTE forskel mellem dyr og mennesker ligger, der gør, at det er ok at dræbe og forbruge medlemmer af andre arter, men ikke medlemmer af vores egen. Dette at vi gennem tiden har udviklet et særligt vokabular for handlinger og kropsdele for os selv forskelligt fra andre arter (die/amme, tryne,snude/næse, patter/bryster, slagte/myrde osv osv) viser jo ikke andet, end at vi har en hårdnakket og primitiv tilbøjelighed til at se på os selv som noget ganske særligt i en verden, hvor ingen kvaliteter skiller os fra andre arter, men hvor der tværtimod på alle områder er tale om glidende overgange og et mere eller et mindre. Spis jeres bacon, men drop plathederne om hvad der er "naturligt". Det ord har endnu aldrig udgjort et vederhæftigt argument, men derimod nok en indpakning af en øm samvittighed.

Jeg synes det er helt fint at folk vælger at blive veganere, vegetarer eller kun vil spise fisk men ikke andet kød.

Det kunne jeg ikke drømme om at stille spørgsmålstegn ved.

Men jeg forstår hvorfor andre absolut skal stille spørgsmålstegn ved om jeg spiser kød !.
Hvilket jeg så absolut ikke har de mindste kvaler over.

Halsløs gerning at prøve at pådutte f.eks. undertegnede øm samvittighed over at spise en god bøf eller varme sprøde flæskesvær.

Sören Tolsgaard

Carsten Hansen -

Det synes ligetil at forstå, at mennesker, som finder husdyrenes forhold forkastelige, må stille spørgsmålstegn ved den moderne verdens umådeholdne konsumption af kød. Den globale økologiske belastning, som denne produktion medfører, er yderligere en god grund til at stille spørgsmålstegn ved dette opreklamerede forbrug, som synes at være en kollektiv og narkotisk besættelse (en form for primitiv religion a la fluernes herre), som oven i købet undergraver manges helbredstilstand og koster samfundet dyrt. Vores madkultur er på mange måder afsporet og usund, formet af kommerciel manipulation til sygelige vaner, som vi er opflasket med og fejlagtigt opfatter som naturlige.

Bevares, jeg går ikke ind for at forbyde hverken alkohol. tobak, hash eller kød, men det synes påkrævet af og til at stille spørgsmålstegn ved vanemæssige adfærdsmønstre, som har en destruktiv effekt. Hertil hører vores overdrevne konsum af kød og mange andre produkter, som der forhåbentlig vil blive skåret ned på, før forbruget resulterer i et globalt kollaps.

Jeg er da udmærket klar over, at der er mange andre alvorlige problemer, ikke mindst det umådeholdne forbrug af fossile brændstoffer, som man vanskeligt kan sætte sig helt ud over. Men vi er nødt til at sætte spørgsmålstegn ved, om det er i orden at køre i store benzinslugere eller rejse verden rundt tre gange om året, blot fordi man har råd til det. Jeg anfører således ikke disse spørgsmål for at kaste med sten, idet jeg selv bor i et glashus, men for at gøre opmærksom på, at det store kødforbrug er en af de væsentlige årsager til, at økosfæren er truet, og at vi alle kan bidrage til at afhjælpe dette accellererende problem.

At affeje problemet med, at der burde være færre mennesker på Jorden, som da ville kunne leve som storvildtsjægere, er ligesom at feste videre med skyklapper på, mens Titanic fortsætter kursen mod isbjerget..

Søren.

Jeg og andre skriver jo, at de forhold dyrene lever under, kan/skal være til debat ?.

Det faktum at mennesker spiser kød er ikke til debat.
Jeg forstår simpelthen ikke den ide, at man ønsker at andre skal holde op med at spise kød. At det at spise kød skulle være u-moralsk.

På mange måder er overdrevet konsum af - religion - bevisligt mere skadeligt for menneskeheden – viser det sig næsten dagligt – og det med flere direkte dødsfald blandt udøverne end blandt de af naturen skabte kødædende slags – hvor nogen gud hjælpe os også fornægter en vis form for kød – så er det ikke bare denne tankegang i ny forklædning som nu hærger de frelstes sekter af livsfornægtere og andre moralens prædikanter – der ikke kender til tavshedens velsignelse …

Sören Tolsgaard

Carsten Hansen -

Det faktum at mennesker spiser kød er faktisk til debat, netop i denne tråd, hvor der derfor siges ting rent ud ad posen, som mange normalt nøjes med at tænke, det er vel formålet med artiklen og de påfølgende indlæg.

At kødspisere ikke bryder sig om denne debat - ligesom rygere ikke bryder sig om at debattere rygning - er vel en meget naturlig og instinktiv reaktion. Debatten lægger vel op til at grave et spadestik dybere og gøre sig klart, hvorvidt der kan være moralske problemer forbundet med denne vane?

Det kan handle om dyrevelfærd - hvor der ofte er langt fra hensigtserklæring til virkelighed - om dyrenes ret til livet, om global fødevareforsyning og den stærkeres ret til at forbruge efter egen lyst, om sundhedsforhold, forurening, etc.

Der ligger nogle massive selvforstærkende mekanismer i almindeligt udbredte vaner, som kødsproduktionen. Der gives tilskud og lobbyes fra mange sider for at udbygge denne sektor, der anses som en god investering for forretningen Danmark.

http://ing.dk/blog/massiv-statsstotte-til-uhaemmet-svineproduktion-laegg...

Alternative synspunkter har vanskeligt ved overhovedet at gøre sig gældende, uanset om denne politik gennem årene har medført stadig større økologiske bivirkninger - ikke mindst i de lande langt herfra, hvorfra vi importerer foderafgrøder - så fortsætter vi på samme kurs.

Uanset om det måtte handle om en gradvis reduktion eller en total afvikling for den enkelte, så er det relevant at gøre gældende, at kødforbruget, som vokser med den globale økonomi, er en tikkende bombe under planetens økologiske balance.

Man kan vælge at lukke øjne og ører, insitsere på, at man vil have sin daglige kødration fordi man kan lide smagen og fordi man har råd til det. Det er et debatniveau, som kan sammenlignes med narkomanens, og der må natuligvis tages hensyn til den udbredte afhængighed, men det er også særdeles påkrævet at gøre andre synspunkter gældende.

Det vil være et stort fremskridt for menneskeheden, hvis de yngre generationer finder en anden indstilling til dette spørgsmål. Det vil være særdeles sundt, både for den enkelte og for hele Jordens biosfære, hvis vi i højere grad går over til plantekost.

Man har vel ikke kæmpet sig til toppen af fødekæden for at spise grønt!!!!

hvis man holder sig til det lokale kød frem for at skulle have kød fra hele verden fordi det skal være billig, heller lidt men godt kan det rede meget. køb Dansk høj dyrevelfærd og lavt medicinforbrug.

Sören Tolsgaard – ”instinktiv reaktion” er der næppe tale om – men at nogen sammenblander kapitalens stærkt kritisable produktionsformer og kødædende medmennesker – en specie der siden relegeringen fra paradiset - som en given nødvendighed for overlevelse i pagt med egen biologi har måttet taget for sig af de retter naturen stillede frem - ligner den sædvanlige frelste og kvalmende hellighed – lad os alle bare gnaske grønsager – så skal svinebaronerne nok opføre sig mere dyrevenligt – men hvor er logikken – hvis nogen …

Som i så mange andre tilfælde rettes skytset mod den forkerte målgruppe – og lader de virkelige syndere endnu en gang slippe fri – en fornuftsbetinget reaktion ville her være mere på sin plads …

@Søren:
Du har ret i at besiddelse af bevidsthed er vanskelig at påvise hos andre end os selv
derfor maner jeg netop til forsigtighed med at uddele bevidsthed 'til højre og venstre' ud fra en eller anden privat overbevisning som nogen ynder - måske fordi de mener der er 'progressivt' - det er den slags jeg mener at det er svært at skelne fra sludder og det kan under ingen omstændigheder bruges som moralsk standard over for andre

Evolutionsargumentet er ikke til at komme udenom

Medmindre man vil påstå, at det første lysvågne barn blev født af dybt bevidstløse forældre, må man acceptere, at på samme måde som kroppen er en gradvist udviklet formgivning af noget, der fandtes i forvejen - nemlig stoffet - må psyken være en gradvist udviklet formgivning af noget, der fandtes i forvejen, nemlig evnen til at opleve.

Andre muligheder giver logikkens spilleregler os ikke !

Hvis det materiale du formgiver, ikke i forvejen har subjekt-potentialet, kan du formgive så tosset du vil, uden at der kommer nogen lidelse ud af det.

Når sammenhængen mellem kemi og lidelse er forstået (hjerneforskningen) vil vi kunne lave maskiner, der kan føle langt værre smerte end en menneskehjerne nogensinde vil kunne (Thi der skal blive graad og tænders gnidsel).

Hjerneproteser, der i første omgang kan bruges livsforlængende kan i anden omgang blive til grusomme sjælsfængsler uden mulighed for flugt (selvmord).

Dem vi ikke kan lide, putter vi i sådanne helvedesmaskiner (dommedag).

Og at forestille sig at kun mennesket anno 2013 - men ingen af dets forfædre og ingen nulevende dyr kan føle smerte er rimelig gakgak - intuitivt - men man kan endnu intet bevise.

En dag kan vi måle præcis hvor stor grisenes lidelse egentlig er, og holde den op mod nydelsen hos den der spiste baconen.

Med vores nuværende viden er sandsynligheden for at korn føler lidelse hverken større eller mindre end sandsynligheden for, at et menneske føler lidelse.

Det siges, at hvis man overhælder en dræbersnegl med salt, vil den opføre en pantomime, der til forveksling ligner meget stor lidelse.

Dyret har knap nok nogen hjerne, men den stærke antydning af en lidelse, der må svare til at blive brændt levende (osmose), antyder, at lidelsen er en helt, helt grundlæggende egenskab ved BigBang. Mere oprindelig og mere betydningsfuld end intellektet (lidelses-teologien omkring år 100)..

For at være lidt pædagogisk overfor OF.

Forestil dig hver ny generation som en ny addition til et register.

Hvis begyndelsesværdien er nul - og det du adderer ved hver ny generation også er nul, vil resultatet blive ved med at være nul uanset antallet af additioner (generationer).

OF:
Evolutionen bygger på noget der findes i forvejen men frembringer noget nyt.

GP:

Menneskekroppen holder ikke op med at være stof, blot fordi vi har givet det en særlig form.

På samme måde holder sjælen heller ikke op med at være evnen-til-at-opleve, blot fordi vi har givet den en særlig form.

Sjældent har jeg set en tråd med så mange fjollede indlæg...Fra mystikere der famler i tågen - til ellers begave debattører der skriver med hovedet under armen.

Der er ingen saglig begrundelse for stadig at slå dyr ihjel for at få mad på bordet.

Derimod er det et faktum at mad der gror i jorden og har den nødvendige kvalitet giver både et længere og sundere liv.

Vi mangler da ihvertfald stadig, at panellet kan komme med en saglig begrundelse, istedet for at fare fort i dybt indgroede adfærdsmønstre, der så forsvares nødtørftigt ("man har vel ikke kæmpet sig til toppen af fødekæden for at spise grønt", "jeg spiser kød, fordi jeg kan lide det", "i naturen er der jægere og jagede". Hvis man må twiste den først citerede kunne man måske sige, at vi ikke burde være som vi er idag og stadig te os, som om vi gik på alle.

Sider