Kommentar

Kompetencerne er skævt fordelt

Dansk uddannelsespolitisk har de seneste år haft stort fokus på excellence og innovation. Men glemmer man ikke i debatten, at for at få en top er man nødt til at have bredde? Og bredde skabes ikke ved at gøre uddannelse til et kapløb med vindere og tabere
25. november 2013

Danmark klarer sig dårligere end de nordiske nabolande, når det handler om at videreudvikle befolkningens kompetencer og kundskaber livet igennem. Det fremgår af en ny OECD-rapport fra oktober om voksnes kompetencer til at læse, regne, anvende it og løse problemer.

Generelt er de nordiske lande, Storbritannien og Holland de europæiske lande, hvor befolkningen har de bedste forudsætninger for at klare de nye udfordringer, som det digitale samfund stiller.

Men i Danmark halter vi især efter, når det gælder den ældre del af befolkningen og nydanskerne. Desuden viser rapporten foruroligende store klasseforskelle mellem den del af befolkningen, der ikke har nogen eller kun en kortvarig uddannelse, og den med længere uddannelse. Uddannelsespolitisk har man i Danmark i de seneste år haft et stort fokus på excellence og innovation og behovet for at udvikle en kundskabsbaseret økonomi. Men glemmer man ikke i debatten, at man for at få en top er nødt til at have bredde? Og bredde skabes ikke ved at gøre uddannelse til et kapløb med vindere og tabere – uden de store chancer for taberne til at komme på banen igen. Man behøver opsamlingsheat, som skal skabe gode chancer for at komme ind i kampen igen.

To optagelsesmodeller

Der findes i Europa hovedsagelig to måder at optage nye studerende på: Den ene er, at alle får en chance for med en adgangsgivende eksamen i hånden at starte på sin ønskeuddannelse, uanset om man fik en fantastisk studentereksamen. Den anden er adgang igennem en udvælgelsesproces baseret på karaktergennemsnittet, inden man får adgang til drømmestudiet. Ingen af dem er specielt velegnede til studerende, som kommer fra en studiefremmed baggrund. Begge bygger på den grundtanke, at de videregående uddannelsesinstitutioner skal have de bedste studenter for at uddanne hende eller ham til en ’excellent’ kandidat, men stemmer det med målet om uddannelse til 60 pct. af den danske befolkning?

På engelsk findes der et godt udtryk for at skabe bredde i rekrutteringen til de videregående uddannelser: widening participation. På dansk savner man helt enkelt et udtryk for en bred rekruttering til de videregående uddannelser. Men det handler ikke kun om at optage. Man skal også sikre sig, at der findes den støtte, som studerende med en studiefremmed baggrund kan have brug for.

OECD-rapporten foreslår, at alle lande skal udvikle hele sin befolknings intellektuelle kompetencer, da samfunds­udviklingen går hurtigere, end de fleste lande kan nå at (videre)uddanne sin befolkning. Der findes uudnyttede ressourcer i den danske befolkning, men skal disse udnyttes, kræves et smidigt og diversificeret uddannelsessystem, hvilket betyder store udfordringer for de videregående uddannelses­institutioner – ikke mindst pædagogiske udfordringer.

Det handler om at give en god introduktion til studierne, gode sociale rammer, som ikke bare passer de unge med en dansk baggrund, men også studerende med en utraditionel baggrund. En tydelig præsentation allerede fra begyndelsen af, hvilke muligheder der findes på arbejdsmarkedet med de kvalifikationer, som man opnår med uddannelsen.  

Intentionen med Bologna-processen og det europæiske uddannelsesområde var at skabe et fleksibelt og åbent uddannelsessystem bygget på moduler og kortere afsluttede uddannelser, som man kan bygge videre på.

Effekterne af reformerne har endnu ikke nået den voksne del af befolkningen, men OECD-rapporten viser at, det ikke nødvendigvis er længden af uddannelsen, som skaber en veluddannet befolkning, men snarere at der findes muligheder for at få uddannelse hele livet.

fakultet@information.dk

Hanne Smidt er senior advisor i European University Association og projektleder på Lunds Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Helth
Viggo Helth anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels P Sønderskov

Det 'digitale samfund' stiller ikke nogen alvorlige udfordringer. Tvært imod er alting blevet nemmere. Den uddannelsesmæssige elite behøver heller ikke nogen bredde, fordi de flittige og godt begavede sagtens klarer sig uden nogen blød mellemvare, så det er kun trist for de dovne selv.

Digitaliseringen har stået på i mange år nu, og de gamle, som det nu kniber for, har haft 25 år til at komme i gang. Og det er noget ethvert normalbegavet menneske selv let kan finde ud af, hvis man gider prøve.

De yngre voksne har i højere grad været nødt til at beskæftige sig med området i forbindelse med deres arbejde, men også her findes en større gruppe, som ikke har ment det var noget for dem. TV-generationen, der holdt sig til sofaen og fjernbetjeningen med lidt færre knapper.

Endelig findes der også unge digitale analfabeter, som måske har svunget sig op til at benytte computeren som spillemaskine, men ikke har haft interesser derudover.