International kommentar

Som koreaner skammer jeg mig over GGGI

GGGI blev skabt for at styrke Koreas byggeindustri og kæle for den koreanske nationalisme. Taberne blev klimaet, miljøet og landets ry
15. november 2013

I den seneste tid har den koreansk grundlagte organisation GGGI været i de danske mediers søgelys i forbindelse med Lars Løkke Rasmussens (V) rejseskandale. Det kommer ikke som en overraskelse for koreanere som mig. Korea har allerede oplevet lignende skandaler. Koreas grønne vækststrategi – som GGGI er en central del af – har i det hele taget været plaget af voldsomme problemer.

Strategien blev annonceret af tidligere præsident Lee Myung-Bak i 2008. Det skulle være et nyt vækstparadigme, der skulle give landet et stort skub frem. Man ville udnytte miljøet mere optimalt i jagten på forøget vækst og samtidig reagere på problemer som klimaforandringer, energikrise og lave vækstrater.

Farlig flodomlægning

Hovedprojektet i den grønne vækststrategi er retableringsprojektet af landets fire største floder. Det indebærer en massiv forvandling af det naturlige landskab og vandsystemerne, men på papiret skal det styrke flodernes kapacitet til at tilpasse sig klimatiske forandringer, levere rent vand til de store byer, skabe nye job og støtte de lokale økonomier omkring floderne.

Fra begyndelsen har det koreanske civilsamfund, inklusive miljøaktivister, religiøse grupper og forskere imidlertid været mod projektet, da de mener, at det vil føre til miljømæssige ødelæggelser i stedet for miljøforbedringer. Men på trods af advarslerne fortsatte Lee Myung-Bak-regeringen projektet ufortrødent.

De politiske og økonomiske interesser bag projektet er klare – det styrker den koreanske bygningsindustri, der har været en central del af landets økonomi i mere end fire årtier.

Efter præsident Lee Myung-Baks afgang viste det sig, at en række embedsmænd og virksomheder havde været involveret i irregulære aktiviteter i forbindelse med det store projekt. Ifølge nylige afsløringer fra den koreanske undersøgelseskommission har store nationale konglomerater som Hyundai Engineering & Construction og Samsung C&T Corporation genereret over en milliard dollar i tvivlsomme profitter. Det står klart, at Koreas grønne vækst blot er en politisk-økonomisk alliance mellem staten og nationale konglomerater, ikke en miljøorienteret tilgang til at løse klimaproblemer.

Beskyttet mod kritik

Efter præsidentvalget i 2012 blev der sat spørgsmålstegn ved, om grøn vækst-politikken ville overleve præsidentskiftet. På det tidspunkt skulle GGGI have tilladelse til at blive en international organisation, og det krævede en afstemning i parlamentet. Formanden for præsidentens komité for grøn vækst udtalte ved en konference i juni 2012, at den grønne vækststrategi ville fortsætte, fordi grøn vækst var blevet til et internationalt anerkendt koncept gennem organisationer som GGGI og derfor ikke kunne stoppes trods negative erfaringer. Gennem GGGI var den tidligere præsident med andre ord i stand til at sikre sin kontroversielle grønne vækst- politik og beskytte den mod kritik.

Så projekterne fortsatte. Et af dem, der nu er i støbeskeen, er udbygning af atomkraft, der ifølge strategien sorterer som et grønt projekt. Efter Fukushima-katastrofen i Japan anser de færreste atomkraft for en miljøvenlig energiform. Men den koreanske stat presser fortsat på for udvidelse af energiformen, da det er en kerneaktivitet i den koreanske byggeindustri, som både er en central del af den grønne vækststrategi og en vigtig eksportsektor.

Her er det interessant at bemærke, at GGGI har åbnet kontor i de Forenede Arabiske Emirater. Ifølge organisationens hjemmeside er formålet »at servicere grønne vækstinitiativer i Mellemøsten og Nordafrika«. Men her er det vigtigt at påpege, at Korea og Emiraterne i 2009 underskrev en kontrakt om opførelse af atomreaktorer i olielandet, Koreas første eksport af atomteknologi nogensinde, stærkt støttet af den koreanske stat. Ifølge Ministeriet for Vidensøkonomi er der tale om en samlet eksportværdi på 40 milliarder dollar.

I forbindelse med udbudsrunden støttede den koreanske stat aktivt det koreanske konsortium, der bestod af store konglomerater som Hyundai Engineering & Construction, Samsung C&T og Doosan Heavy Industries – de samme virksomheder, som i dag er under anklage for korruption i forbindelse med flodprojektet i Korea.

Den nyvalgte koreanske præsident, Park Geun-Hye, er fortsat i samme spor som sin forgænger. Hun er også varm fortaler for eksport af atomteknologi, og hun holder fast i grøn vækst som udviklingsstrategi, selv om hun har degraderet kommissionen for grøn vækst fra præsidentens kontor til premierministerens kontor på grund af den voldsomme hjemlige kritik.

Grænseløs skandale

De koreanske politikere og det koreanske samfund må påtage sig sin del af skylden i denne skandale. For GGGI blev alene etableret som international organisation, fordi der var flertal for det i det koreanske parlament. Og det selv om den sydkoreanske rigsrevision havde udarbejdet rapporten, som dokumenterede overforbrug og rod i GGGI’s budgetter. Rapporten forsinkede ganske vist afstemningen, men koreanske medier og intellektuelle pressede på for at få godkendelsen af GGGI vedtaget ud fra argumentet om, at det var vigtigt at få etableret Sydkoreas første internationale ngo. Nationalisme blev prioriteret i stedet for at skabe en transparent organisation. Et år senere blev den danske formand centrum for en skandale.

Et koreansk ordsprog lyder: »Et græskar, der lækker inde i huset, lækker også uden for huset«. Det betyder, at problemer skabt indenfor skaber problemer udenfor. Som koreaner skammer jeg mig over, at korruptionen, der plager Koreas grønne vækst, nu også rammer Danmark. Den grønne vækstskandale er ikke længere bare en national skandale. Den har bredt sig. Jeg håber, at I danskere vil presse jeres regering til at droppe støtten til GGGI. Jeg håber inderligt, at det danske samfund ikke gentager Koreas fejltagelser.

 

JinTae-Hwang er ph.d. i politisk økologi fra Universitetet i Bayreuth i Tyskland

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Pia Qu
  • Britta Hansen
  • Espen Bøgh
  • Andreas Trägårdh
  • Per Torbensen
  • Torben Selch
  • lars abildgaard
  • Thorbjørn Thiesen
  • Anders Riel Müller
  • Inger Sundsvald
  • Dorte Sørensen
  • Stig Bøg
  • Rasmus Knus
  • Ivan Gullev
Pia Qu, Britta Hansen, Espen Bøgh, Andreas Trägårdh, Per Torbensen, Torben Selch, lars abildgaard, Thorbjørn Thiesen, Anders Riel Müller, Inger Sundsvald, Dorte Sørensen, Stig Bøg, Rasmus Knus og Ivan Gullev anbefalede denne artikel

Kommentarer

Som dansker skammer jeg mig over Lars Løkke Rasmussen.

uffe hellum, n n, Britta Hansen, Kim Houmøller, Peter Ole Kvint, Espen Bøgh, Keld Sandkvist, Ole Hansen, Henrik Darlie, lars abildgaard, Thorbjørn Thiesen, Erik Jensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

" Det her handler om rimeligheden af, at det offentlige skal forsørge en, selv om man lever sammen med en direktør, præcis som om man var gift «
Syd-Koreaner Anna Mee Allerslev om konsekvenserne af Kontanthjælpsreformens gensidige forsørgelseskrav til Politiken .

Som Dansker mener jeg dette er langt vigtigere end at Fadbamse Bilag Rasmussen gør det han plejer, i det store billede er det jo bare fucking peanuts det handler om .
Send social-darwinisten hjem til Syd-Korea !

Man kan vel mest undre sig over hvorfor andre lande skal deltage i udbygning af Koreas byggeindustri - og så hovedløst.

Levi Jahnsen, Peter Ole Kvint, Espen Bøgh, Per Torbensen og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar
Georg Christensen

Som (syd men "i bund og grund også nord") Koreaner, skammer du dig over GGGI´s handlemåde, og her kan jeg tilslutte mig, som dansker også fra syd til nord, fra øst til vest, skammer jeg mig også over at mine valgte ledere og deres administrative lederes håndtering af denne sag.

Jeg er sikker på, at hvis GGGI`s pengestørms formidling blev åbenbaret, ville vi, både koreanerne og danskerne i fællesskab opleve, en "tomhed" uden ende.

Når vi nu er to kan vi i fællesskab ændre (et og andet), 90 millioner kr.,kunne være bedre brugt på at hjælpe til med ændringer i nordkorea. Når jeg skriver dette, er det ikke for at glemme klina problematikken, men for at gøre opmærksom på nord og syd korera problematikken.

Klimaet ændrer alligevel sig selv, uden nogen form for kontrolmulighed, så længe kontrolmuligheden ikke tages alvorlig. Sådan er det bare, er udsagnet. Et udsagn,som kun er gyltigt, så længe det accepteres.